2. Kommunikation og information
|
|
- Bente Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger lederen op på en sag, vil besætningen opfatte den som værende væsentlig gør han/hun det ikke, drager de ofte den modsatte konklusion. Derfor er det så vigtigt, at lederen er sig sin rolle bevidst og at man er bevidst om de konsekvenser, ens kommunikation har. Godt at vide om kommunikation Kropssprogets betydning Det er ikke kun det talte sprog, der "taler". Det nonverbale sprog betyder ofte mere, end vi umiddelbart er bevidste om. Det er dog vigtigt, at du ikke begynder at være overdrevent opmærksom på dit kropssprog. Det handler mere om, at du skal være klar over, at dit kropssprog også sender budskaber hvis du fx ikke mener eller tror på det, du står og siger. Eller du er usikker på, om det er rigtigt. Derfor er kunsten at gøre sig klart, hvad man mener, og hvad man vil sige, og få det indarbejdet i sin kommunikation. Så følger kropssproget også med. "Vi ser, sanser og tolker verden forskelligt" Når man kommunikerer, er det vigtigt at være opmærksom på det faktum, at "vi ser, sanser og tolker verden forskelligt". Når vanskelige situationer opstår om bord, er det ofte sådan, at de involverede vil se meget forskelligt på, hvad der er situationen, og hvem der er skyld i hvad. Det illustrerer figuren her. Ingen i cirklen rundt om GRISEN opfatter grisen på helt samme måde. Fx ser dyrlægen grisen som et dyr, der skal behandles. Den lille pige på bondegårdsferie ser en sød lille gris. Og hun vil blive ked af det, hvis hun vidste, at slagteren ser en flæskesteg for sig. På samme måde kan vi mennesker have vidt forskellige opfattelser af den samme situation. Det skaber misforståelser og konflikt, hvis vi ikke er åbne for at forstå andres måde at se tingene på. 69
2 En god kommunikation om bord er forudsætning for god trivsel. En vigtigt del af ledelse er at kunne se på sin egen og andres rolle udefra og forsøge at se, hvad der er på spil for den enkelte. Som illustrationen viser, hvordan de forskellige personer ser på grisen. Som leder bør du: Undgå hemmeligheder og dobbeltbeskeder. Du kan selvfølgelig have nogle informationer, som du ikke kan dele med alle, men vær opmærksom på, at du ikke holder mere end højst nødvendigt hemmeligt Fokusere på direkte kommunikation ansigt til ansigt så ofte som muligt. Den interesse, du viser med den direkte kommunikation, kan være med til at engagere dine medarbejdere Kommunikation om bord Kommunikation kan foregå formelt gennem møder og briefings eller uformelt som almindelige samtaler. Som sagt kan den direkte uformelle kommunikation være stærkt motiverende. Og den uformelle kommunikation er den mest udbredte på mange skibe. Men uformel personlig kommunikation kan ikke altid stå alene. Du risikerer mytedannelser og misforståelser, hvis alt foregår på tomandshånd, hvor det til sidst kun er dig, der ved, hvad der er blevet sagt til hvem. Formel kommunikation kan ske gennem: Møder s Opslag eller andet som henvender sig bredt til medarbejderne og sikrer dig rent formelt at alle får samme besked. Men her er udfordringen, at imødekomme manges behov på én gang. 70
3 Sagt betyder ikke hørt, hørt betyder ikke forstået, forstået betyder ikke accepteret, og accepteret betyder ikke udført. Man skal også følge op på tingene og sikre sig, at budskabet er forstået. Selvom man mener, man har sagt det klart og tydeligt, har folk alligevel ofte ikke forstået budskabet, som man selv havde tænkt det. Det kan illustreres med disse fire udfordringer ved kommunikation: Sagt betyder ikke hørt Hørt betyder ikke forstået Forstået betyder ikke accepteret Accepteret betyder ikke udført Godt at vide om mødeledelse Møder om bord er et vigtigt redskab til at sikre en god kommunikation og at sikre, at folk føler sig hørt og informeret. Dermed kan det at mødes i fællesskab være med til at sikre en god trivsel. På møder er det muligt at: Informere alle på samme tid Få en fornemmelse af, hvad der rører sig om bord Få en fælles opfattelse af tingene Få drøftet emner og få input til emner, der vedrører livet om bord Tydeliggøre skibsledelsens holdninger og værdier Typiske møder om bord er: Møder i skibsledelsen Sikkerhedsudvalgsmøder Driftsmøder Møder med hele besætningen 71
4 Hvad vil man med mødet? Et møde behøver ikke vare specielt længe for at være effektivt og give gode resultater. Det væsentlige er, at det er klart, hvad man vil opnå med mødet. Her er nogle vigtige spørgsmål, man kan overveje for at få nogle gode møder: Hvad vil man opnå med møderne? Hvad skal man have talt om/besluttet på mødet, og hvad kan man klare på andre tidspunkter og via andre kommunikationskanaler? Hvilke muligheder er der for at gøre møderne mere levende, afvekslende og engagerende? Et møde kan handle om mange ting - det vigtige er, at alle er klar over, hvad mødet skal handle om. Hvilken slags møde er det? Er mødet primært et informationsmøde, et høringsmøde, hvor besætningens synspunkter skal høres, eller et beslutningsmøde, hvor man skal blive enige om noget. Dette er vigtigt at gøre sig klart før mødet. Ofte vil forskellige punkter på en dagsorden have forskellig karakter. Fx et punkt til information, et andet punkt til diskussion og måske et punkt, hvorunder der skal træffes beslutning. Det kan være en god ide at melde ud under de enkelte punkter, hvad der skal ske under de enkelte dagsordenspunkter. Det gør mødet mere effektivt, og mødet kan holdes på kortere tid, hvis formålet er klart fra start. Hvordan afholdes effektive møder? Effektive møder kan opnås ved: At sikre, at der foreligger en dagsorden før mødet 72
5 At sikre, at dagsordenspunkterne er forberedt, og at der er klarhed om, hvem der skal forberede hvilke punkter At indlede mødet med en "kontrakt": afklaring af, hvad der skal nås på mødet, hvor lang tid man har og eventuel prioritering af dagsordenspunkterne At disponere tiden At fastholde drøftelsen af dagsordenens punkter At sikre, at alle synspunkter bliver hørt At sikre, at der træffes beslutninger At slutte mødet med at tydeliggøre, hvad der er aftalt, og hvem der gør hvad hvornår At følge op på de beslutninger, der er truffet Nye folk om bord En god start med information og en god introduktion til livet om bord er afgørende for nye elevers og besætningsmedlemmers trivsel. Det er skibsledelsens ansvar at sikre, at der finder en god introduktion af nye folk sted. Målet med et introduktionsforløb er at få den nye om bord til: At føle sig velkommen At lære skibet at kende At få overblik over arbejdsopgaverne At få en grundlæggende forståelse for skibets og rederiets opgaver, målsætning, vision og værdigrundlag At fastholde medarbejderne i erhvervet I løbet af det første stykke tid om bord vil et nyt besætningsmedlem have behov for: At blive vist rundt på skibet og få en introduktion til skibets systemer. At høre om rederiets historie, udvikling, værdier, kultur, forretningsopgaver, mål og visioner. Kort sagt: Hvordan arbejder vi her, hvad er vigtigt for os, hvad arbejder vi med, og hvor er vi på vej hen. At få at vide, hvilke opgaver han/hun skal løse nu og på sigt. Hvordan opgaverne er prioriteret? Hvilke deadlines der er? Hvilken kompetence har han/hun? Hvad forventer ledelsen af vedkommende? Hvem skal han/hun samarbejde med både internt og eksternt? Hvilke kvalitetskrav er der? Hvornår skal han/hun deltage i møder og kurser? Hvordan kommer den videre introduktion til at forløbe? At blive præsenteret for skibets rutiner, traditioner, regler, forretningsgange og deadlines. Kort sagt: Hvad gør vi, hvad gør vi ikke, hvordan gør vi det. Som ny er det svært at huske alle. Derfor kan det være en hjælp med en liste over besætningen med en kort præsentation og beskrivelse af fx faglige kompetencer. Det kan også være relevant at give den nye en oversigt over, hvem han/hun kan henvende sig til inden for et bestemt videnområde. 73
6 En introduktion til livet om bord er en god start for nye om bord. For at et nyt besætningsmedlems kompetencer hurtigt bliver kendt af kollegerne, kan vedkommende sende en mail eller hænge en beskrivelse op på en fælles opslagstavle, hvor han/hun beskriver sin baggrund, sine faglige og personlige kompetencer samt kommende ansvarsområder. Introduktion til det faglige Det kan være svært at huske alt det, man får at vide de første dage som ny. Derfor kan man med fordel forlænge introduktionsforløbet ved at veksle imellem introduktion og konkrete arbejdsopgaver. Har et nyt besætningsmedlem brug for at blive lært op, kan du finde en, som er ansvarlig for at klæde den nye på fagligt. Det er rart at have en faglig kompetent person at spørge til råds man er jo "ny" i mange måneder. Introduktion til det sociale Det er også vigtigt at blive introduceret til det sociale. Her er det også en god ide hvis en erfaren fra besætningen vejleder den nye. Han/hun kan i sine handlinger vise, hvordan virksomhedens værdier og holdninger kommer til udtryk, og han/hun kan introducere til de sociale aktiviteter. Tilpas introduktionen Vi lærer på forskellig måde, derfor er det vigtigt, at et introduktionsforløb kan tilpasses de behov, den nye kollega har for information. Spørg det nye besætningsmedlem, hvordan han/hun lærer bedst, og tilrettelæg forløbet ud fra de ønsker, din nye kollega har. At lære fra sig kræver, at man er bevidst om, hvordan man skal gøre det. 74
7 Sparring udvikler nye ideer Når et nyt besætningsmedlem er blevet sat ind i, hvilke opgaver han/hun skal løse, og hvordan opgaverne er prioriteret, kan man med fordel bruge sparring. Dvs. at den nye selv prøver at finde ud af, hvordan han/hun vil løse sine opgaver. Samtidig følger du med i opgaveløsningen, så du kan give gode råd. Det kan måske også give dig og skibet nye ideer til, hvordan opgaverne kan løses. Evalueringsamtalen Det er en god ide at afholde en evalueringssamtale efter nogle uger. Formålet er at evaluere den første tid sammen samt at afdække det nye besætningsmedlems udviklings- og uddannelsesbehov på kortere sigt. Det er vigtigt, at man som ny får en klar og entydig tilbagemelding på, hvordan nærmeste foresatte har oplevet en i de første måneder såvel arbejdsmæssigt som socialt. Dette giver også mulighed for at have en gensidig dialog om krav og forventninger, som begge parter har til de opgaver, der skal løses i fremtiden. Denne tilgang kan i høj grad være med til at sikre, at vedkommende trives om bord og får lyst til at blive i erhvervet. Elever eller uerfarne søfolk kan have brug for, at der er et særligt fokus på, hvordan tingene fungerer for dem, og at de får brugt deres kompetencer og ideer om bord. Spilleregler for kommunikation En anden del af kommunikationen om bord handler om, at man har en god tone og en ordentlig måde at tale sammen på. Ved i fællesskab at lave aftaler for "God kommunikation om bord" kan man skabe et fælles udgangspunkt for en god kommunikation. Hvis tonen om bord er barsk og uhensigtsmæssig, kan redskabet på næste side skabe grobund for en diskussion og nogle aftaler, så man kan holde hinanden fast. 75
8 Redskab 1: Udvikling af spilleregler Spillereglerne kan udarbejdes over flere korte møder, hvor hele besætningen deltager. Hvert møde behøver ikke tage mere end 30 minutter, hvis deltagerne er informeret om, hvad det går ud på, og mødet i øvrigt er godt forberedt. 1. Kortlægning 1. møde Bed folk om at overveje spørgsmålet Hvad er en god omgangstone for dig? Lav en runde, hvor hver enkelt byder ind med et enkelt punkt. Skriv punkterne op fx på en flipover. Spørg, om der er andre, der har noget, der ligner. Fx hvis punktet hedder "Sig det til den, det handler om, hvis du er utilfreds", så skal I finde ud af, om der er andre, der har noget tilsvarende? Saml punkterne i nogle temaer. Helst ikke mere end 5-6 vigtige aftaler. Hæng eventuelt punkterne op et sted, hvor alle kommer. 2. Prioritering 2. møde Hvis der er rigtig mange forskellige punkter, må man prioritere de 5-10 vigtigste aftaler om "God kommunikation om bord." (Læs mere om, hvordan man kan arbejde med prioritering på side 86 i forbindelse med redskabet "Sæt fokus på trivsel"). 3. Hvordan lever man op til reglerne 3. møde Aftal, hvordan I sikrer, at disse spilleregler overholdes. Skal I evaluere dem hvert kvartal på et møde? Hvad gør man, hvis man oplever, at nogle ikke lever op til reglerne? Hvem har ansvar for at holde øje med, at reglerne følges? 76
9 Redskab 2: Udvikling af spilleregler En anden lidt mere humoristisk tilgang kan være at tage udgangspunkt i: "10 spilleregler der sikrer, at kommunikationen om bord skaber konflikter og dårlig trivsel." Er du uenig med en kollega eller leder, så lad være med at gå til den pågældende, men fortæl alle andre, hvad uenigheden går ud på Hold fast i hvad du tror i stedet for at spørge Råb og kritiser, når noget ikke er, som du synes, det bør være i stedet for at spørge og undersøge Lav og genfortæl rygter frem for at undersøge sagen nærmere Arranger kun møder for dem, der i forvejen er enige med hinanden Hold i det hele taget så få møder som muligt Hold dig til de kolleger, som du i forvejen er enig med, og undgå alle de andre i messen og andre pauserum Som kaptajn og leder, skal du vise dig så lidt som muligt i de områder, hvor der er andre fra besætningen Som kaptajn og leder skal du sikre, at besætningen ved så lidt som muligt om planer og hinandens arbejdsområder og -opgaver Og giv kortfattede og uklare beskeder, når du uddelegerer opgaver Ved at drøfte de 10 spilleregler, kan man efterfølgende lave sine egne og få en snak om, hvordan man reelt gerne vil have, det skal være om bord. Dette kan også være med til at forebygge mobning om bord. Vil du vide mere "Psykisk arbejdsmiljø i praksis", Jørgen Møller Christansen m.fl., Personalestyrelsen. September Kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside "Håndbog om psykisk arbejdsmiljø", Arbejdstilsynet. 3. udgave - december Kan hentes på AT s hjemmeside 77
2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mere1. God ledelse. God ledelse
1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mere3. Håndtering og forebyggelse af konflikter
3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.
Læs mere7. Håndtering af flerkulturelle besætninger
7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereLedelse af frivillige - introduktion
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereSådan byder vi nye medarbejdere velkommen
Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen 1. Selve ansættelsen 2. Forbered modtagelsen 3. Den første dag 4. De første 3 måneder Drejebog for ansættelse og modtagelse af nye medarbejdere Yes! Sådan tænker
Læs mereHåndbog for frivillige medarbejdere
Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereMarianne Maria Larsen
Marianne Maria Larsen Fra: Katrine Lisberg Sendt: 1. august 2016 13:31 Til: Niels Jørgen Rasmussen Emne: God omgangstone Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Fuldført Hej Niels Jørgen Hermed mit bud
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereTips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:
Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mere1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereErhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.
Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereVejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU
Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs merewww.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde
www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser
Læs mere1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61
1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor
Læs mereTrivselsundersøgelse/APV 2013
Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereErhvervspsykolog Britt Bøggild Sørensen
Ledelse af beslutningsprocesser Hvad blev vi egentlig enige om? Hvornår var det, vi havde aftalt at? Hvem gør hvad? Mange har oplevet at gå ud fra et møde med uklarhed. Og med god grund. Beslutningsprocesser
Læs mereOverordnede retningslinjer for mobning og chikane
Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mereUddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende i Nørreskovskolens SFO. Skolegade 9 6430
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereStyrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen
Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,
Læs mereEN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR
EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder
Læs mereForberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt
Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereDen gode klasse på Ulsted Skole
Den gode klasse på Ulsted Skole På Ulsted Skole er målet, at alle elever skal gå i en god klasse. På Ulsted Skole tror vi på at: Kendskab giver venskab, som forebygger mobning og konflikter. Sammenhold
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereKommunikation på arbejdspladsen. Oplæg til 2. Akademidag
Kommunikation på arbejdspladsen Oplæg til 2. Akademidag Interessentgrupper og organisationens omverden Mintzberg, 1983 Interessentgrupper og organisationens omverden Mintzberg, 1983 Interessentgrupper
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereOMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital
OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg
Læs mereBrug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver
Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din
Læs mereTemadag om ledergruppen
Temadag om ledergruppen 28. august 2012 Min baggrund Hvad har inspireret? Gode ledergrupper egne erfaringer At man vil hinanden At man kender hinanden personligt, holdninger, værdier At man har tillid
Læs mereSocial kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen
Social kapital Kortlægning af faggruppernes bidrag Drejebog til lederen Fakta Mål: Varighed: Kortlægning: Deltagere: At få en fælles forståelse af kerneopgaven og opgaveløsningen. At få indblik i samspillet
Læs mereMedvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.
Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen
Læs mereKommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det
Læs mereOm værktøjet. Helt konkret er formålet med dette værktøj at
Om værktøjet Dette værktøj kan bruges, når der behov for at løse en konflikt mellem skole og forældre/elev vedrørende skolens håndtering af mobning. Værktøjet er således en hjælp til håndtering og forebyggelse
Læs mereForventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever
Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale
Læs mereIndhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision
MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereHer vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger
G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereFeedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mere