Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Transkript

1 Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1

2 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være: syn, hørelse, følesans, smag og lugt. Indre miljø kan være: kropstemperatur, blodtryk, surhedsgrad og tankevirksomhed. Alle påvirkninger bearbejdes i centralnervesystemet. (CNS) 2

3 Nervesystemet Reaktioner efter bearbejdelsen i CNS. Kan være: bevægelse, kirtelsekretion, fordøjelse, vejrtrækning, kredsløb, udskillelse, hukommelse eller nye tanker. Nervesystemets funktion er at formidle og samordne informationer fra indre og ydre miljø, således at kroppen holdes i perfekt balance. (homeotase) 3

4 Nervesystemet Nervesystemet er et væv, og nervecellernes (neuronernes) funktion er: De er specialiserede i irritabilitet og ledningsevne. De kan ikke dele sig. Ødelagte udløbere kan gendannes, hvis cellelegemet er intakt. (perifere nerver.) De får overvejende deres energi ved forbrænding af glukose. Mari a Jensen 4

5 Nervecellen. Et neuron består af en cellekrop, dendritter og et axon. En cellen har oftest et axon og mange dendritter. Axonet leder nerveimpulsen væk fra cellekroppen, hvorimod dendritten leder impulsen ind til cellekroppen. Trafikken i et neuron er dermed ensrettet. 5

6 Nervecellen. Så impulser til et neuron kommer ind via dendritterne og løber ud med axonet. Ser vi på figur 62. s. 81. En bilist ser at lyset skifter til rødt. Denne information kommer via øjnene, altså synssansen, herfra løber impulsen i specialiserede nerveceller, der tilsammen danner sensoriske nervebaner. 6

7 Nervesystemets inddeling. Hjernens reaktion på dette sensoriske indtryk, løber i en anden slags baner der kaldes motoriske nervebaner (disse motoriske baner sætter bevægelser i gang der bevirker at bilisten stopper for det røde lys). 7

8 Nervesystemets inddeling. Billedet illustrerer forskellen på det sensoriske og motoriske nervesystem. Det sensoriske mærker at det brænder på hånden. Det motoriske får aktiveret muskulaturen så vi flytter hånden. 8

9 Nervesystemets inddeling. Som sagt løber alle sanseindtryk ind til hjernen i de sensoriske nervebaner. Fra hjernen sendes impulser ud via de motoriske nervebaner. Dette nervesystem, der dækker over både de sensoriske og de motoriske baner, kaldes det somatiske nervesystem og er viljestyret. 9

10 Nervesystemets inddeling. Et andet meget vigtigt nervesystem er det autonome nervesystem. Det ligger ude for viljens magt at kontrollere dette, og derfor står det primært for at holde balance i kroppens indre organer. (hvis blodtrykket, eller kropstemperaturen eksempelvis falder.) Det autonome nervesystem kan inddeles i sympatikus og parasympatikus. 10

11 Nervesystemets inddeling. Sympatikus er aktiv når vi er i bevægelse, aggressive eller stressede. Parasympatikus er omvendt det er aktiv når vi slapper af, lader op eller fordøjer mad. Det autonome nervesystem har også er sensorisk og en motorisk del. Den sensoriske er fælles med det somatiske nervesystem, men der er to motoriske, en til sympatikus og en til parasympatikus. 11

12 Nervesystemets inddeling. Nervesystemet kan også inddeles efter placering i kroppen. Det centrale ligger beskyttet af kraniet og rygmarvs kanalen. Det perifere er det der ligger yderligt. 12

13 Nervesystemets inddeling. Centralnervesystemet: CNS består af hjernen (encephalon) og rygmarven (medulla spinalis). Perifere nervesystem: PNS underinddeles i 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver. 13

14 Nervevæv. Neuroner ligger i forlængelse af hinanden, og nervecelleudløbere samler sig i bundter, og danner derved en nerve. I PNS kalder vi det en nervebane I CNS kalder vi det en ledningsbane. Nervecellekroppene er ordnet i grupper, og en sådan gruppe kaldes et ganglion. 14

15 Nervevæv. Nervecellekroppene samler sig efter specialiserede funktion, nervecentre. Disse centre kan styrer eks. Kredsløb (vasomotorisk center) 15

16 Nervesystemets fysiologi Nervesystemet har den specielle egenskab at det er ekstremt følsomt. (irritabilitet). Det betyder at det er muligt at sender beskeder via impulser. Axoner og dendritter ligger i store bundter, men er enkeltvis isolerede. Især på de højtudviklede nervetråde ses en isolering i form af en skede, der består af myelin. 16

17 Nervesystemets fysiologi I PNS dannes myelinskederne af de schwanske celler. I CNS kaldes de oligodendrocytter, og hører til centralnervesystemets gliaceller. Isoleringen er af stor vigtighed for at øge impulsernes hastighed. Nerveimpulser er elektrisk strøm, men de løber på langs med cellemembranen. 17

18 Nervesystemets fysiologi Myelinskederne har små indsnævringer der kaldes Ranvierske indsnøringer, og det er her at impulserne kan springe fra indsnøring til indsnøring. 18

19 Nervesystemets fysiologi Har en nervecelle en myelinskede hvor impulsen kan springe på, kan det gøre impulsen op til 10 gange hurtigere. Der er 30 gange mere kalium ind i cellen end udenfor, og 5 gange mere natrium udenfor end inde i cellen. Dette giver som tidligere omtalt en negativ ladet celle (90 milivolt, membranpotentialet). 19

20 Nervesystemets fysiologi Membranpotentialet kan ændres ved irritation eller stimulering. Er denne tilpas kraftig vil det åbne natriumkanalerne og natriumioner strømmer ind i cellen. Dette gør cellen positiv ladet, men kun i et brøkdel af et sekund, herefter åbnes kanaler så kalium strømmer ud af cellen, og membranpotentialet genetableres. Denne proces fortsætter hele vejen langs membranen. 20

21 Nervesystemets fysiologi Ved myeliniserede nervetråde spinger impulsen. (saltatorisk). Ved ikke-myelinisrede nervetråde sker det næsten på samme måde, impulsen kan bare ikke springe, og er derfor ikke nær så hurtig. (kontinuerlig impulsudbredning).. 21

22 Synapsen. Det sted hvor en nervecelle er i forbindelse med den næste nervecelle, hedder en synapse. Der er to typer synapser: elektriske og elektrokemiske. ( vi kigger nærmere på elektrokemiske, da de elektriske er meget sjældne). I den elektrokemiske synapse sendes impulser videre med hjælp fra et signalstof (neurotransmitter stof). 22

23 Synapsen. To af de signalstoffe vi skal kigge på er acetylkolin og noradrenalin. 1) En nerveimpuls løber ned langs axonet. 2) På et tidspunkt møder den en anden nervecelles dendrit. I enden af axonet sidder neurotransmitterne, oplagret i små blærer (vesikler). 23

24 Synapsen. 3) Når impulsen når enden af axonet, strømmer der calciumioner ind fra omgivelserne, dette får vesiklerne til at tømmes (via eksocytose), ud i den synaptiske kløft. 4) I den synaptiske kløft finder neurotransmitterne frem til receptorene på dendritten. 24

25 Synapsen. 5) Dette skaber en impuls i modtager cellen som herfra sendes videre. En besked er sendt afsted. Denne proces kaldes excitatorisk synapse, fordi den exciterer modtagercellen, øger modtagercellens tilbøjelighed til selv at videregive impulsen. 25

26 Synapsen. 26

27 Synapsen. Der findes selvfølgelig også synapser der har modsatte effekt. Det kaldes inhibitorisk synapse. Den inhibitoriske synapse hæmmer modtager cellens tilbøjelighed til at videresende impulsen (dermed bremses impulsen). En enkelt nervecelle har op til tusinder forbindelser til andre nerveceller, og derfor også op til tusinder synapser. 27

28 Synapsen. Et eksempel kan være en nervecelle i det smerteopfattende system. Nervesystemet bestemmer om et smertesignal skal sendes til hjernen med en hæmmet eller fremmet styrke. 28

29 Nerver og smerte. Et smertesignal starter med at der frigives stærke kemiske stoffer fra nervespidserne. (substans P, prostaglandiner og brandykinin). Brandykinin er formentlig det stærkes smerte fremkaldende stof man kender. Det gør at smerter fra et skadet område bliver mere intense, og samtidig at der sker en øget blodcirkulation, så området hæver og bliver rødt. 29

30 Nerver og smerte. Acetylsalicylsyre virke smertelindrende da det hæmmer produktionen af prostaglandiner. Acetylsalicylsyre er også det stof man finder i albyl, asperin, magnyl og andre. Men hvis vi forestiller så at vi klemmer fingeren i døren, hvad gør vi så? Man puster eller gnider på stedet. Hvorfor? Det at nerverne får flere impulser, gør at smertesignalet hæmmes og ikke når hjernen med den styrke der var tiltænkt. (pain-gate teorien). 30

31 Nerver og smerte. Smerte er også påvirket at personens psykiske tilstand. Se på sportsfolk, der kan ignorer en skade til de er færdig med deres sport. Det at smerter kan opfattes forskelligt, kan ses på et eksempel fra 2. verdenkrig: Sårede soldater skulle have meget mindre morfin end civile med de samme skader, da skaderne for soldaterne betød hjemsendelse. 31