Kulturhistorisk rapport for MLF01599 Søndergade 25, Nakskov

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport for MLF01599 Søndergade 25, Nakskov udført af Signe Fog Mogensen for, Søndergade 25, Nakskov Museets j.nr.: MLF01599 KUAS j.nr.: /MLF-0032 Stednavn: Søndergade 25 Stednr: Sb.nr.: 39 Ejerlav: Nakskov Bygrunde matr.nr.: 367c/367b Sogn: Nakskov Kommune: Lolland

2 Indledning Arkæologisk udgravning på grunden ved Søndergade 25 i Nakskov. 1 m skulle graves af fra nuværende terræn. Stenfundamenter, en stenlægning og et skorstensfundament fra flere forskellige bygninger blev registreret. Dateringen ligger fra slut 1500 til slutningen af 1600-årene. Undersøgelsens resultater På de to matrikler, 367b, 367c, bag Søndergade 25 fremkom der ved undersøgelsen flere forskellige fundamenter og andre bygningsrester fra forskellige bygninger. Oversigt over udgravningen bag Søndergade 25, Nakskov Søndergade 25g På den nordlige del af grunden blev der registreret et sten fundament i form af syldsten A14, A15, A20, A38. Hele nordsiden samt øst gavlen var bevaret, mens der kun var dele af vest gavl og sydside tilbage. Fra sydsiden er der en lille del af et fundament til en skillevæg (A20) bevaret. 2

3 Oversigt over Søndergade 25g Stenene varierer i størrelse fra cm i fladen. Enkelte steder ligger der sten i to lag. Stenene lå i et opfyldslag bestående af mørkt gråbrunt sandet ler med en del teglbrokker, enkelte dyreknogler, mørtel og trækul. I den østlige del af huset, midt i rummet, fremkom et stenfundament samt et gulvlag. Fundament til køkkenskorsten. 3

4 Fundamentet består af to store sten (65-70 cm) på hver side af et teglstensgulv. Ud over de to store sten består fundamentet af en række af mindre sten som ligger på sydsiden af teglgulvet. Under teglgulvet blev der også registreret sten. Tilsammen danner de enkelte dele et fundament til en såkaldt køkken- eller bryggersskorsten. Den ene halvdel af teglstensfladen, er helt sortsveden, og det er her man har fyret op. Foran, på nordsiden af teglstensfladen, er et lergulv bevaret, ud for teglstenene er der et rødbrændt område (A33) som igen tyder på høj varme. På Fyn og i Østjylland havde husene to skorstene en til køkken og en til bryggers, hvor man i Østdanmark kun havde en skorsten. Til gengæld var bryggers og køkken slået sammen, sådan at ovn, gruekedel og ildsted var i samme skorsten. Køkkenet og altså skorstenen var ofte placeret midt i huset. I Søndergade 25g ligger fundamentet næsten midt i huset men om der er tale om en bryggers- eller køkkenskorsten er ikke helt til at sige. Der blev dog ikke fundet flere skorstensfundamenter så der kan godt være tale om en bryggersskorsten hvor der både har været ovn, gruekedel og ildsted. Forud for udgravningen, var Søndergade 25g blevet revet ned. Bygningen er angivelig opført sidst i 1600-tallet og det registrerede fundament stammer netop fra denne bygning. Køkkenskorstenene blev ikke registreret ved nedrivningen og må altså være nedtaget flere år tidligere. En brønd A28 blev registreret nord for bygningen. Brønden var fyldt op med sand og grus. Kanten var sat i røde mursten, men der var ikke noget der kunne anslå et anlæggelsestidspunkt. Den kan både være ældre og yngre end Søndergade 25g. Søndergade 25a Syd på grunden var Søndergade 25a efter en brand også blevet revet ned. Bygningen stammede ligeledes fra slutningen af 1600-tallet. Den vestlige side af stenfundamentet blev observeret ved den arkæologiske overvågning (MLF1554) i sommeren Kun en enkelt sten (A8) der blev registreret ved udgravningen kan henføres til bygningens stenfundament og den lå i husets østside. 4

5 Stenfundament Under det tidligere Søndergade 25a blev der registreret endnu et stenfundament. Syldstenene, som stenene i fundamentet kaldes, danner en del af østsiden. Mod syd er der et ophold på 4,5 m hvor der ikke blev registreret nogen sten. Inden rækken af sten igen fortsætter. Syldstene kan på dette stykke være fjernet ved senere byggerier. Vest siden af bygningen blev registreret ved den arkæologiske overvågning MLF Stenene ligger i samme kote som østsiden, og der hersker ikke meget tvivl om at de to sider er fra det samme hus. Mod syd løber det vestlige fundament mod øst, og der kan her være tale om et hjørne af bygningen, der kan dog også være tale om en skillevæg. Under alle omstændigheder er der ikke nogen klar afslutning af huset hverken mod N eller S. Den vestlige side som er den bedst bevarede, måler 13 meter og der er altså tale om et hus der i længden har været mere end 13 m langt mens det i bredden har været 5,5 meter. I den østlige stenrække mod N er der et ophold, uden sten, på ca. 90 cm. Her var der i stedet et meget kompakt lerlag med teglbrokker og små sten. Overfladen var flad og lå i Stenfundament A3 niveau med de øvrige sten. Samme lerlag kunne ses mellem flere af stenene. Der kan have ligget en sten her oprindelig som siden er blevet fjernet, men det at det kompakte lerlag ses mellem flere af stenene kan tyde på at man oprindeligt har fyldt ud med ler for at få et stabilt fundament. 5

6 Gulv Umiddelbart på vestsiden af det østlige fundament fremkom et gult kompakt lerlag. Laget lå op ad stenene. Der er tale om et gulvlag som har ligget i det meste af husets bredde. Og det bliver tolket som en del af samme bygning. Mod N lå et ca. 10 cm tykt lag kalk. Kalken er fra produktionen til at læske kalk. Som igen kan være brugt til at hvidte bindingsværket med. Der kan i samme rum have stået et kar hvor kalken er blevet omdannet til det færdige produkt. Noget tyder på, at der kan være tale om et bryggers. Mod syd blev der i lergulvet registreret en rende der bestod af en træplanke (A6) der rundede let og havde et fald inde fra gulvet og ud mod syldstene. Renden kan være brugt til at føre vand ud fra et bryggers. Ler gulv A7, set fra vest. Datering af gulv og stenfundament Der blev ikke registreret nogen fund i fundamentet og kun få i lagene omkring. Lagene omkring kan derfor ikke dateres nærmere end til årene. Placeringen af bygningen i forhold til det nedrevne Søndergade 25A tyder på at det er denne bygning der lå her før og den må derfor være fra før 1695, hvor den sidste bygning blev opført. I 1682 bliver en Hans Peitersen Bager i Søndergade 25 anført som ejer af et 30 fag langt og én etage højt, brøstfældig bygning. Det kunne være den bygning som er registreret ved udgravningen. Et fag var ca. 1,2 m bred i 1600-årene og 30 fag vil derfor være omkring 36 6

7 meter langt. Tager man mål fra facaden af det nuværende Søndergade 25 til den sidste sten i det registrerede fundament mod N, bliver det netop 36 meter langt. Ældste fundament Det gule kompakte gulvlag lå halvt henover toppen af endnu en række sten mod N og en skillevæg mod S. Syldstenene lå ligeledes ca. 30 cm under det foregående fundament. Fyldet mellem de to fundamenter bestod primært af mørkt gråbrunt sandetler med mange trækulsnistre, lommer af gult ler, kalk og mindre tegl stykker. Fundamentet (A18) ligger en anelse forskudt for det yngre fundament. Den øst-vest gående del mod N har en ca. 40 cm dyb nedgravning som er fyldt med ler og sten i forskellig størrelse, (20-70 cm). Der kan her være tale om gavlen i huset. Mod feltgrænsen mod vest, sluttes rækken af med en stor sten med et mål på 1,2 m i fladen (A13). Der kan måske være tale om en hjørnesten. Der blev dog ikke fundet en vest side af fundamentet, som derfor må findes længere mod vest. Mod syd ligger A2, hvor stenen ligger i samme kote som A18. Samtidig lå der også her et lerlag halvt henover stenene. De bliver derfor tolket som værende del af samme bygning. Det kan være syd gavlen af bygningen som ligger her, men der kan også være tale om en skillevæg i så fald skal syd gavlen findes inde under den stående bygning, Søndergade 25. Bygningen A2/A18/A13 7

8 Hvis det er de to gavle, der er blevet registreret og A13 er en hjørne sten, er der tale om en bygning som er 11 meter lang og 4 meter bred. Men som sagt er der ikke blevet fundet nogen syldsten som kunne danne en vest side, så den ligger efter al sandsynlighed længere ude. Bygningen kan have været lige så bred som den efterfølgende (A3) som ligger lidt forskudt og er 5,5 meter bred. A2 lå i kanten af profilen ind til den endnu ståenden bygning. I lagene over stenene var der flere tynde striber af gul ler, adskilt af sorte trækulslag. De enkelte lerlag kan være gulvlag, hvorpå der er dannet et sort smudslag, som så er blevet dækket af et nyt lag ler når det er blevet for beskidt. Denne slags lag ses ofte i profiler i huse. Blev gulvet beskidt var det nemt at dække med et nyt lag ler, og på denne måde kunne man blive ved i hele husets levetid. Profilen mod Søndergade 25, efter at stenene A2 er fjernet. Nederst ses tynde sorte smudslag. Ud fra fund i de omkringliggende lag stammer fundamentet efter alt at dømme fra slutningen af 1500-årene starten af 1600-årene. Stenlægning Under A18s N-S gående forløb lå der en stenlægning, som bestod af mindre sten (5-6 cm). Stenene lå under og på vest siden af syldstene. Kun et mindre stykke var bevaret. Stenene lå i et gråt sand lag som havde en større udbredelse mod vest. Sandet blev ikke 8

9 observeret øst for fundamentet og meget tyder på at det oprindeligt har haft sin afslutning her, mens det har bredt sig ud over et større område mod vest. Stenlægningen A17, set fra N. Nord for A18, ca. 25 cm fra fundamentet lå en større stenlægning. 1,6 m på det bredeste og 3,5 m i længden. Mod vest lå en række større sten som dannede en naturlig afgrænsning. Mod øst havde stenene på de første 90 cm fra S, samme udbredelse som den mindre stenlægning. Herefter drejede stenene af mod vest og dannede en bue før de igen løb mod N. Igen ser det ud som den naturlige afgrænsning. Kun mod N er der ikke nogen umiddelbar afgrænsning. Oven på stenlægningen blev der registreret et tyndt lag sand og en masse fund i form af dyreknogler og keramik. Keramikken kan dateres til 1600-årene. Og en slut datering på stenlægningens brug må derfor ligeledes være en gang i 1600-årene. 9

10 De to stenlægninger A17 og A19 kan oprindelig have været en stor stenlægning. Fundamentet A18, hvis nordgavl er gravet ned i en grøft, har skåret ned igennem stenlægningen. Samtidig kan opførelsen af det nye hus (A18/A2) have ødelagt det meste af den del der ligger inden for bygningens rammer. Den del af stenlægningen som ligger uden for bygningen kan til gængæld have været i brug i længere tid. Den kan være brugt i forbindelse med bygningen og ud fra dateringen af de fund som blev fundet på stenlægningen, er der også noget der tyder på, at de to har været brugt samtidig. Stenlægningen kan oprindelig have ligget i gården bag Søndergade 25, mellem mindre baghuse, som der i dag ikke er spor af. Den megen køkkenaffald i form af knogler kan skyldes at køkkenet har befundet sig her i nærheden. Samlet resultat Der blev registreret fundamenter fra 3 forskellige bygninger, samt en stenlægning, umiddelbart bag Søndergade 25. Den yngste er den netop nedrevne bygning Søndergade 25a som er dateret til 1695, ligesom Søndergade 25. Under denne bygning har der ligget to bygninger. Disse bygninger har haft facaden liggende længere mod vest. De ligger en smule forskudt for hinanden. Den ældste af de to kan dateres til slut Og bygningen som har været opført efterfølgende men før 1695, må nødvendigvis være opført i 1600-årene. Under bygningerne fremkom en stenlægning som må være fra en ældre byggefase, altså før slut Den del der ligger mod N kan dog være anvendt over en længere periode og kan være brugt også ved de to senere bygninger. Fund på fladen af stenene tyder i hvert fald på at den har været brugt i1600-årene, altså samtidig med de to bygninger. Mod N fremkom bygningsfundamentet samt fundamentet til køkkenskorstenen fra Søndergade 25g, dateret til 1695 og nedrevet i

11 Resultaternes betydning for området Der blev registreret flere faser af bygninger i den meter der blev gravet af fra det nuværende terræn. Og der er intet der tyder på at der ikke kan komme flere hvis der skal graves yderligere på matriklen. Resultaterne er med til at give et billede af byen i årene. I 1420 brænder byen og herefter flyttes centrum af byen fra området omkring Gåsetorv længere mod SSØ. I netop det område som Søndergade bliver en del af. Fra naboejendommen Søndergade 27 ved vi, at der er meget tykke kulturlag og at terrænet har varieret meget. Området blev netop fyldt op med meget matriale for at planere området så der kunne bygges nye huse, og et nyt kapitel af byens historie kunne starte med Søndergade som centrum Signe Fog Mogensen 11

12 Tidstavle Periode Underperiode Kalenderår Nyere tid Nyere tid efter 1660 e.kr Renæssance Renæssance e.kr. Middelalder Senmiddelalder Højmiddelalder e.kr. Tidlig middelalder Vikingetid Yngre vikingetid Ældre vikingetid e.kr. Jernalder Bronzealder Yngre stenalder (Neolitikum) Ældre stenalder (Mesolitikum Oldstenalder/istidsstenalder (Palæolitikum) Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre Bronzealder Ældre Bronzealder Dolktid (Senneolitikum) Stridsøkse/Enkeltgravskultur (Mellemneolitikum B) Jættestue/Tragtbægerkultur Mellemneolitikum Tidlig neolitikum Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur (Allerød) Federmesserkultur (Allerød) Hamborgkultur (Bølling) 793 e.kr. 375 e.kr. 375 e.kr f.kr. 500 f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr. Grønne udfyldninger markerer dateringen af de ved undersøgelsen registrerede fund. 12