Dimensionstolerancer. Definition af tolerance. Nominelt mål. Fordele ved anvendelse af tolerancer. Dimensionstolerancer

Transkript

1 Dimensionstolerancer Definition af tolerance Standardisering Tolerancen på et tegningsmål angiver, at emner, der fremstilles efter tegningen, skal have et mål, der ligger inden for det af målet og tolerancen angivne måleområde. Fordi der ved ensartet toleranceangivelse opnås besparelser, og fordi den indbyrdes forståelse lettes, har man internationalt standardiseret tolerancerne, der ofte skrives i symboler, nemlig et eller to bogstaver efterfulgt af et tal. 35H7 er et hul 35 0 Dvs., at hullets mål skal ligge mellem 35,000 og 35,025 mm. Fordele ved anvendelse af tolerancer Anvendelse i produktionen Ved en hensigtsmæssig anvendelse af tolerancer opnås, at delene bliver indbyrdes udskiftelige uden tilpasningsarbejde samtidig med, at arbejdet i værkstedet lettes. Tolerancerne er først og fremmest lavet for de tilfælde, hvor en aksel og en bøsning, en aksel og et svinghjul eller lignende skal monteres sammen, hvorfor omtalen i det følgende også oftest hentyder hertil. Nominelt mål Angivelse Ved en grafisk afbildning viser man kun tolerancens beliggenhed og størrelse i forhold til det nominelle mål. Nominelt mål 35 H 7 Hul- eller akselbasis, tolerancens placering Det nominelle mål er det tal, der står foran symbolerne eller tolerancen. I viste eksempel er det nominelle mål = 35 mm. Eksempler på nominelle mål Målet skal ligge mellem 100,3 og 100,1. Et emne med målet 100,0 er for lille. +0, ,1 Målet skal ligge mellem 100,2 og 100,0. +0, Målet skal ligge mellem 99,9 og 100, ±0,1 Arbejdsgrad, tolerancens størrelse Det nominelle mål er i alle tre tilfælde

2 Hul- eller akselbasis tolerancens placering ISO-tolerancer I eksemplet 35H7 angiver bogstavbetegnelsen (H) tolerancens beliggenhed i forhold til det nominelle mål (35). Store bogstaver bruges ved huller (indvendige mål) og små bogstaver ved aksler (udvendige mål). Ved ISO-tolerancerne findes 28 beliggenheder af tolerancerne for huller betegnet med bogstaverne A til ZC. Tilsvarende betegnes akseltolerancernes beliggenhed med a til zc Huller Aksler MW TIF 12 Erhvervsskolernes Forlag mw101.fm

3 Arbejdsgrad Tolerancens størrelse I eksemplet angiver tallet (7) bag bogstavet arbejdsgraden. Arbejdsgraden og den nominelle diameter bestemmer tilsammen størrelsen af tolerancen, grundtolerancen. Arbejdsgraderne: Til og med 5. grad bruges til måleværktøj Fra 6. til 11. grad bruges til pasninger, og de er derfor de mest benyttede ved maskinarbejde 12. til 16. grad bruges til grovere markedsvarer, fx råmaterialer Nominel diameter Grundtolerancer i µm Arbejdsgrad Over T.o.m ,3 0,5 0,8 1, (1) 3 0,3 0,5 0,8 1, (3) 6 0,4 0,6 1 1,5 2, (6) 10 0,4 0,6 1 1,5 2, (10) 18 0,5 0,8 1, (18) 30 0,6 1 1,5 2, (30) 50 0,6 1 1,5 2, (50) 80 0,8 1, (80) ,5 2, (120) 180 1,2 2 3, (180) , (250) 315 2, (315) (400) (500) (630) (800) (1.000) (1.250) (1.600) (2.000) (2.500)

4 Pasninger Hul- og akselbasis Da måle- og kontrolværktøj til huller er adskilligt dyrere, hvis man skal dække et stort måleområde, end værktøj til aksler, har man valgt at indrette tolerancesystemet efter hulbasissystemet. Bevægelig pasning på bevægelig pasning Det vil sige, at man har fastlagt en hultolerance først og tilpasset akseltolerancer, således at man fik de ønskede pasningskarakterer (drivpasning, glidepasning osv.). Derefter har man fastlagt beliggenheden for hultolerancerne, så man også kan benytte tolerancesystemet med akselbasis. Da fastlæggelsen er sket i den nævnte rækkefølge, er der mest system i akseltolerancernes beliggenhed. Enkeltstyksproduktion I enkeltstyksproduktionen eller ved små serier anvendes fortrinsvis hulbasis, dvs. at glidelejer, svinghjul, tandhjul og lignende alle har samme huldiameter, og at pasningskarakteren opnås ved at give akslen forskellige diametre ved at aftrappe den. Masseproduktion Ved masseproduktion, hvor prisen for måle- og kontrolvæktøj kun spiller en lille rolle i forhold til produktionsomkostningerne, anvendes der ofte akselbasis eller en kombination af akselbasis og hulbasis, da man i så fald kan anvende glatte aksler eller aksler med få aftrapninger. Inden for finmekanikken anvendes der ofte akselbasis. Da det er vanskeligere at fremstille huller end aksler nøjagtigt, og da det også er vanskeligere at måle huller, fremstilles hullerne som regel en grad grovere end akslerne. mw tif 35H7/h6 35H7 = 0 0,009 35h6 = 0,025 Ud fra tallene og tegningen ovenfor kan vi se, at der altid er tale om spillerum, dvs. akslen altid er mindre end hullet. Største spillerum Største hul = 35,025 Mindste aksel = 34,975 Forskel 0,050 Mindste spillerum Mindste hul = 35,000 Største aksel = 34,991 Forskel 0,009 35H7 og 35h6 eller 35H7/h6 Ved pasninger har man tre hovedkategorier at vælge mellem: Bevægelig pasning Fast pasning Mellempasning 14 Erhvervsskolernes Forlag mw101.fm

5 Fast pasning på fast pasning Mellempasning på mellempasning mw tif mw tif 35H7/r6 35H7 = 0 + 0,050 35r6 = + 0,034 Ud fra tallene og tegningen ovenfor kan vi se, at der altid er tale om overmål, dvs. akslen altid er større end hullet. Største spillerum Største hul = 35,025 Mindste aksel = 35,000 Forskel 0,050 Mindste spillerum Mindste hul = 35,034 Største aksel = 35,025 Forskel 0,009 35H7/j6 35H7 = 0 + 0,011 35j6 = + 0,005 Ud fra tallene og tegningen ovenfor kan vi se, at der både kan være tale om spillerum og overmål. Største spillerum Største hul = 35,011 Mindste aksel = 35,000 Forskel 0,011 Mindste spillerum Mindste hul = 35,025 Største aksel = 34,995 Forskel 0,030 15

6 ISO-tolerancer på længdemål Anvendelse af store og små bogstaver ISO-tolerancer er egentligt lavet for pasninger mellem aksler og huller, men toleranceangivelserne kan også bruges til længdemål, idet der til indvendige mål,»firkantede huller«, anvendes store bogstaver og til udvendige,»firkantede tappe«, små bogstaver. Til indvendige mål, fx huller, anvendes store bogstaver. mw tif Til udvendige mål, fx aksler, anvendes små bogstaver. mw tif mw tif 16 Erhvervsskolernes Forlag mw101.fm

7 Frimålstolerancer Mål uden toleranceangivelse Mange tegningsmål behøver ikke at være over holdt med nogen særlig nøjagtighed for at sikre delens funktionsdygtighed. Disse mål forsynes kun sjældent med ISO-tolerancer, og som regel står de uden toleranceangivelse. Mål uden toleranceangivelse kaldes frimål. Angivelse af frimål Der kan da et sted på tegningen være en generel angivelse fx: Ikke tolerancesatte mål ±0,2 mm Det vil dog i de fleste tilfælde være en fordel at variere tolerancen efter målets størrelse. Toleranceklasse Betegnelse Beskrivelse 0,5 t.o.m. 3 Over 3 t.o.m. 6 Afvigelse i millimeter for lineære mål Nominelle mål Over 6 t.o.m. 30 Over 30 t.o.m. 120 Over 120 t.o.m. 400 Over 400 t.o.m Over t.o.m Over t.o.m f Fin ±0,05 ±0,05 ±0,1 ±0,15 ±0,2 ±0,2 ±0,5 m Mellem ±0,1 ±0,1 ±0,2 ±0,3 ±0,5 ±0,5 ±1,2 ±2 c Grov ±0,2 ±0,3 ±0,5 ±0,8 ±1,2 ±1,2 ±3 ±4 Meget grov ±0,5 ±1 ±1,5 ±2,5 ±4 ±6 ±8 Afvigelser for mål uden direkte toleranceangivelse, uddrag af DS /ISO