FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
|
|
|
- Gregers Bak
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne, er den resterende finansiering, der påhviler slivet, også forsøgt fordelt på husholdningerne vha. en række antagelser om gennemslagseffekt på aktiekurser, lønninger og priser. Følgende elementer, der direkte påhviler husholdningerne, indgår i fordelingsberegningerne: Tabel 1. Elementer der direkte påvirker husholdningerne og som indgår i fordelingsberegningerne, tabt provenu 2019, 2009-priser. AE Mia. kr. 1. Mellem- og topskat -12,1 2. Bundskat og beskæftigelsesfradrag -10,7 3. Personfradrag og grøn check -3,7 Skattelettelser i alt* -26,5 4. Sundhedsskat omlægges til bundskat 9,4 5. Pensioner 0,8 6. Frynsegoder 1,3 7. Afgifter 4,1 i alt 15,6 I alt -10,9 Anm.: Provenuer ved omlægninger i indkomstskattesystemet er ikke helt ens i AEs og Regeringens beregninger. Det skyldes især at provenuerne præsenteret i 2015 i Regeringens rapport, mens AEs beregninger vedrører 2019 niveau, hvor det øgede beskæftigelsesfradrag, reduktionen af ligningsmæssige fradrag og ændringen af rentefradraget er fuldt indfaset. Derudover er den grønne check, kompensationsordningen og grænsen for rentefradrag delvist udhulet i Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Forårspakke 2.0. De enkelte elementer i ovenstående tabel er gennemgået nedenfor. 1. Mellem- og topskat a. Mellemskatten afskaffes. b. Topskattegrænsen forhøjes med kr. c. Topskattesatsen nedsættes med 1,5 pct. point og loft følger med.
2 2 d. Bundgrænse på kr. for positiv kapitalindkomst i topskatten. 2. Bundskat og beskæftigelsesfradrag a. Bundskat nedsættes med 0,5 pct. point og loft følger med. b. Beskæftigelsesfradrag øges til 7 pct. dog maks kr. 3. Personfradrag og grøn check a. Forhøjelse af personfradraget med b. Grøn check til alle der er fyldt 18 år fremskrevet til Sundhedsskat omlægges til bundskat a. Dette medfører, at ligningsmæssige fradrag og beskæftigelsesfradrag udgår af sundhedsskatten og reduceres derfor fra 33 pct. til 25 pct. b. Renteudgifter over kr. pr. person kan ikke længere trækkes fra i sundhedsskatten. Grænsen fremskrevet til 2019 med satsregulering. c. Kompensationsordning er ikke medregnet da den går mod 0 på lang sigt. 5. Pensioner a. Loft på pensionsindbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger på kr. b. Udligningsskat på større pensionsudbetalinger. 6. Frynsegoder a. Fjernelse af skattefordel for medarbejderobligationer og - aktier, multimediebeskatning mv. Fordelt efter gennemsnitlig andel af løn, der gives som frynsegode på baggrund af Statusrapport om Frynsegoder. 7. Afgifter a. 4,1 mia. kr. af de øgede afgifter er fordelt på husholdningerne. Udover det ovenstående er følgende elementer også medtaget i fordelingsberegningerne, selvom de påhviler slivet. Fordelingen af dette på husholdninger er dog meget antagelsestungt.
3 3 Tabel 2., der påhviler slivet, som er medtaget i fordelingsberegningerne, 2019, 2009-priser Provenu mia. kr. 8. Generel sstøtte 3,2 9. Klima og miljø 6,7 10. Levering af fast ejendom 0,9 11. Ejendomsadministration 0,2 12. Rejsebureau 0,2 13. Korrektion for lavere aktieindkomstbeskatning* -0,5 I alt 10,7 Anm.: Provenuer er fordelt som beskrevet nedenfor. Provenuer er baseret fra skøn ud fra oplysninger i Forårspakke 2.0. * Af tekniske årsager er nedsættelsen af aktieindkomstbeskatningen medtaget i sfinansieringen. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Skattekommissionen. De enkelte elementer i ovenstående tabel er gennemgået nedenfor. 8. Generel sstøtte a. Elementerne er angivet i Forårspakke 2.0 tabel 4. b. 12,5 pct. fordeles via husholdningernes disponible indkomst ud fra en antagelse om, at en del af den øgede sskat slår ud i højere priser. c. Ud af de resterende 87,5 pct. antages det, at 24 pct. går via udlandet, mens 2/3 af det resterende fordeles på husholdningerne via aktiekurser, og den resterende 1/3 fordeles via bruttoindkomst. d. Dette giver følgende samlede fordeling på husholdninger: i. 12,5 pct. fordeles via disponibel indkomst. ii. 44,3 pct. fordeles via aktiekurser korrigeret for lempelsen af aktieindkomstbeskatningen. iii. 22,2 pct. fordeles via bruttoindkomst iv. 21,0 pct. går til udlandet og fordeles ikke på husholdninger. 9. CO2 kvoter, klima, miljø, energiafgifter, transport a. De 700 mio. kr., der vedrører fjernvarme, fordeles på husholdninger via disponibel indkomst. b. Det resterende fordeles på husholdninger som pkt Levering af fast ejendom a. Er fordelt på boligejere efter størrelsen af deres ejendomsaktiver. 11. Ejendomsadministration
4 4 a. Er fordelt på lejere efter størrelsen af deres disponible indkomst. 12. Rejsebureau a. Fordeles på husholdninger via disponibel indkomst. 13. Aktieindkomstbeskatning a. Lavere afkastbeskatning af aktier. Er af tekniske årsager medtaget her, selvom den burde medtages i skattelettelserne. Økonomisk friplads i daginstitutioner (0,2 mia. kr.) er af tekniske årsager ikke indbygget i fordelingsberegningerne. Nedenfor er fordelingseffekterne givet ovenstående antagelser illustreret. Fordelingen af skattelettelserne i indkomstskattesystemet er regnet på baggrund af indkomstoplysninger i lovmodellen. Fordelingen af pensionsbeskatning, frynsegoder og øgede afgifter på husholdninger er baseret på skøn og derfor behæftet med nogen usikkerhed. Fordelingen af skatter, der påhviler slivet, er baseret på en række antagelser og er derfor behæftet med stor usikkerhed. I det omfang de øgede sskatter slår ud i øget produktivitet eller bliver overvæltet på udlandet i højere grad, end det er antaget (via priser eller udenlandsk ejerskab af aktier), vil de nedenstående beregninger overvurdere belastningen på husholdningerne. Fordelingseffekter, husstandsækvivalerede deciler Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået.
5 5 Tabel 3. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivalerede deciler, Decil Lettelse 1 1,7-1,6 0,1-1,2-1,1 2 2,2-1,8 0,3-1,1-0,8 3 2,8-2,4 0,4-1,3-0,9 4 3,8-3,4 0,4-1,5-1,1 5 5,1-4,3 0,8-1,8-1,0 6 6,4-5,0 1,4-2,0-0,6 7 8,2-5,8 2,4-2,3 0,1 8 10,5-6,4 4,2-2,7 1,5 9 13,8-7,3 6,5-3,3 3, ,1-10,0 18,1-10,8 7,2 Middel 8,3-4,8 3,5-2,8 0,7 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Tabel 4. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivalerede deciler, pct. af disponibel indkomst Decil Lettelse 1 2,1-1,9 0,2-1,5-1,4 2 1,7-1,4 0,2-0,8-0,6 3 1,9-1,6 0,3-0,8-0,6 4 2,2-2,0 0,3-0,9-0,6 5 2,6-2,2 0,4-0,9-0,5 6 3,0-2,4 0,6-0,9-0,3 7 3,5-2,5 1,0-1,0 0,1 8 4,0-2,4 1,6-1,0 0,6 9 4,6-2,4 2,2-1,1 1,1 10 6,3-2,2 4,0-2,4 1,6 Middel 3,8-2,2 1,6-1,3 0,3 Ovenstående dækker over en vis spredning inden for hver decil. I tabel 5 er andelen af vindere og tabere inden for hver decil illustreret. Man vinder på skattereformen, hvis nettogevinsten inkl. sskatter er positiv, og taber, hvis nettogevinsten inkl. sskatter er negativ.
6 6 Tabel 5. Andel vindere og tabere, husstandsækvivalerede deciler, inkl. Decil Andel vindere inkl. Andel tabere inkl. 1 43,7 56,3 2 18,8 81,2 3 20,1 79,9 4 22,4 77,6 5 27,3 72,7 6 35,2 64,8 7 43,0 57,0 8 54,4 45,6 9 63,3 36, ,6 25,4 Middel 40,3 59,7 Fordelingseffekter, husstandsækvivaleret, a-kasser Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået for a-kasser. Tabel 6. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a- kasser, A-kasse Lettelse HK 9,1-5,8 3,3-2,2 1,1 3F 6,8-5,4 1,5-1,7-0,2 FOA 6,8-5,6 1,1-1,9-0,7 Metal 8,7-6,2 2,6-1,9 0,7 TIB 7,8-5,9 1,9-1,8 0,1 Rest LO 8,5-5,9 2,6-1,9 0,7 FTF 11,0-6,2 4,8-2,8 1,9 Akademikere 17,0-7,4 9,6-3,9 5,7 Lederne 14,7-7,3 7,4-2,9 4,5 Udf. hov.org. 9,5-5,8 3,7-2,3 1,4 Selvstændige 10,2-6,3 3,9-4,0-0,2 Ej forsikret 6,3-3,3 3,0-3,2-0,2 Middel 8,3-4,8 3,5-2,8 0,7 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor.
7 7 Tabel 7. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a- kasser, pct. af disponibel indkomst A-kasse Lettelse HK 3,8-2,4 1,4-0,9 0,5 3F 3,2-2,5 0,7-0,8-0,1 FOA 3,1-2,6 0,5-0,8-0,3 Metal 3,8-2,7 1,1-0,8 0,3 TIB 3,6-2,7 0,9-0,8 0,0 Rest LO 3,7-2,6 1,1-0,8 0,3 FTF 4,3-2,4 1,9-1,1 0,8 Akademikere 5,9-2,5 3,3-1,3 2,0 Lederne 5,2-2,6 2,6-1,0 1,6 Udf. hov.org. 4,1-2,5 1,6-1,0 0,6 Selvstændige 4,1-2,5 1,6-1,6-0,1 Ej forsikret 3,3-1,7 1,6-1,6-0,1 Middel 3,8-2,2 1,6-1,3 0,3 I tabel 8 er andelen af tabere inden for hver a-kasse vist, når der opdeles på personer med over og under en bruttoindkomst på kr. Af tabellen fremgår det bl.a., at knap 80 pct. af 3F erne med en bruttoindkomst under får et nettotab fra skattereformen. Blandt 3F ere med en indkomst over kr. er det 60 pct., der får et nettotab. Samlet får 70 pct. af 3F erne et tab, mens de resterende 30 pct. får en gevinst. Tabel 8. Andel tabere, husstandsækvivaleret, a-kasser, inkl. Tabere, indkomst under kr. Tabere, indkomst over kr. A-kasse HK 68,1 48,4 57,9 3F 78,9 60,1 70,0 FOA 74,9 64,1 71,3 Metal 79,2 53,6 59,7 TIB 71,8 59,2 64,3 Rest LO 72,2 51,8 58,8 FTF 68,8 42,4 49,6 Akademikere 66,5 23,3 30,3 Lederne 82,7 29,3 36,2 Udf. hovedorg. 68,4 44,4 55,5 Selvstændige 80,5 49,8 63,2 Ej forsikret 66,8 50,9 63,8 I alt 69,1 46,5 59,7 Fordelingseffekter, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået. I alt
8 8 Tabel 9. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, Socio Lettelse Gevinst inkl. Selvstændig eller medhjælper 10,2-5,7 4,4-5,5-1,0 Topleder 23,5-9,1 14,4-5,8 8,6 højeste niveau 15,7-7,1 8,6-4,6 4,0 mellemniveau 11,8-6,5 5,3-2,6 2,7 grundniveau 8,9-5,8 3,1-2,2 0,9 Ledig 4,8-3,7 1,1-1,6-0,5 Uddannelse 8,2-4,0 4,2-1,4 2,7 Efterløn 5,0-3,1 1,8-3,1-1,2 Kontanthjælp 2,2-1,8 0,4-0,6-0,2 Pensionist 2,8-1,7 1,1-3,2-2,0 Førtidspensionist 3,0-2,1 1,0-1,4-0,5 Andre uden for arbejdsstyrken 5,6-3,5 2,1-2,8-0,7 Middel 8,3-4,8 3,5-2,8 0,7 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Tabel 10. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, pct. af disponibel indkomst Socio Lettelse Gevinst inkl. Selvstændig eller medhjælper 4,4-2,5 1,9-2,4-0,4 Topleder 6,5-2,5 4,0-1,6 2,4 højeste niveau 5,5-2,5 3,0-1,6 1,4 mellemniveau 4,6-2,6 2,1-1,0 1,1 grundniveau 4,0-2,6 1,4-1,0 0,4 Ledig 2,8-2,2 0,6-0,9-0,3 Uddannelse 5,9-2,9 3,0-1,0 2,0 Efterløn 2,2-1,4 0,8-1,4-0,5 Kontanthjælp 1,9-1,5 0,4-0,6-0,2 Pensionist 1,5-0,9 0,6-1,7-1,1 Førtidspensionist 1,6-1,1 0,5-0,8-0,3 Andre uden for arbejdsstyrken 3,5-2,2 1,3-1,8-0,4 Middel 3,8-2,2 1,6-1,3 0,3
9 9 I tabel 11 er andelen af tabere inden for hver socioøkonomisk gruppe vist krydset med bruttoindkomsten. Tabellen viser bl.a., at mens blot 21 pct. af toplederne vil få et nettotab på skatteomlægningen inkl. sskatter, så er det samme tilfældet for 70 pct. af de ledige. Tabel 11. Andel tabere, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, inkl. Under kr kr kr. Over kr. I alt Selvstændig eller medhjælper 80,7 79,2 72,7 41,5 66,5 Topleder - 63,1 52,2 14,5 21,7 højeste niveau 40,7 60,6 55,2 16,9 30,3 mellemniveau 43,3 62,8 59,8 21,3 44,5 grundniveau 37,7 65,6 66,2 29,1 53,5 Ledig 64,6 79,8 76,1 33,3 69,7 Uddannelse 42,1 50, ,2 Efterløn 88,0 90,3 83,3 54,5 86,5 Kontanthjælp 51,6 92, ,6 Pensionist 86,5 90,9 92,6 68,6 86,8 Førtidspensionist 78,6 85,2 84,2 59,1 81,0 Andre uden for arbejdsstyrken 63,0 78,7 68,6 30,3 64,8 I alt 66,0 73,2 66,5 26,8 59,7 Fordelingseffekter, personniveau, deciler Hvis man ikke tager højde for effekten på hele n, men i stedet kun ser på den personlige gevinst, fås nedenstående fordeling. En del af finansieringen (afgifter og en del af finansieringen der påhviler slivet) er fordelt på husholdningerne efter ns samlede indkomst. Ved overgangen til personniveau giver dette i sig selv anledning til omfordelingseffekter. F.eks. vil en person med meget lav indkomst, som er gift med en person med høj indkomst, befinde sig i en lav decil, selvom personen ligger i en højere indkomstdecil, når der tages højde for ns samlede indkomster. Derved vil personens relative andel i finansieringen være høj, da ns indkomst er høj, mens den personlige indkomst er lav.
10 10 Tabel 12. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, deciler, Decil Lettelse 1 1,1-1,2-0,2-1,0-1,1 2 1,7-1,4 0,2-1,0-0,7 3 1,9-1,7 0,2-1,1-0,9 4 2,3-2,1 0,2-1,3-1,0 5 3,1-2,9 0,2-1,4-1,2 6 3,9-3,7 0,2-1,6-1,4 7 4,9-4,5 0,3-1,8-1,5 8 7,2-5,0 2,1-2,1 0,1 9 11,2-5,7 5,5-2,7 2, ,2-9,0 17,3-7,8 9,5 Middel 6,4-3,7 2,6-2,2 0,5 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Tabel 13. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, deciler, pct. af disponibel indkomst Decil Lettelse 1 2,4-2,8-0,4-2,2-2,5 2 1,6-1,4 0,2-1,0-0,7 3 1,5-1,3 0,2-0,9-0,7 4 1,6-1,4 0,2-0,9-0,7 5 1,8-1,7 0,1-0,8-0,7 6 2,0-1,9 0,1-0,8-0,7 7 2,3-2,1 0,2-0,8-0,7 8 3,0-2,1 0,9-0,9 0,0 9 4,0-2,1 2,0-1,0 1,0 10 6,1-2,1 4,0-1,8 2,2 Middel 3,3-1,9 1,3-1,1 0,2 Ovenstående dækker over en vis spredning inden for hver decil. I tabel 14 er andelen af vindere og tabere inden for hver decil illustreret. Man vinder på skattereformen, hvis nettogevinsten inkl. sskatter er positiv, og taber, hvis nettogevinsten inkl. sskatter er negativ.
11 11 Tabel 14. Andel vindere og tabere, personniveau, deciler, inkl. Decil Andel vindere inkl. Andel tabere inkl. 1 17,9 82,1 2 28,1 71,9 3 20,1 79,9 4 17,2 82,8 5 18,7 81,3 6 20,3 79,7 7 23,3 76,7 8 43,2 56,8 9 68,2 31, ,3 21,7 Middel 33,5 66,5 Fordelingseffekter, personniveau, a-kasser Nedenfor er fordelingseffekterne på personniveau gennemgået for a-kasser. Tabel 15. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser, A-kasse Lettelse HK 6,1-4,5 1,6-1,6 0,0 3F 5,4-4,3 1,1-1,4-0,3 FOA 4,4-4,7-0,3-1,3-1,6 Metal 7,7-5,1 2,6-1,7 0,9 TIB 6,0-4,6 1,4-1,6-0,2 Rest LO 7,2-4,9 2,3-1,6 0,6 FTF 8,3-5,1 3,2-2,2 1,0 Akademikere 17,0-6,8 10,2-3,4 6,8 Lederne 15,8-6,7 9,2-2,8 6,3 Udf. hov.org. 7,7-4,7 3,0-1,8 1,1 Selvstændige 9,0-5,5 3,6-3,5 0,0 Ej forsikret 4,1-2,2 1,9-2,3-0,4 Middel 6,4-3,7 2,6-2,2 0,5 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor.
12 12 Tabel 16. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser, pct. af disponibel indkomst A-kasse Lettelse HK 3,0-2,2 0,8-0,8 0,0 3F 2,8-2,2 0,6-0,7-0,1 FOA 2,3-2,5-0,2-0,7-0,9 Metal 3,3-2,2 1,1-0,7 0,4 TIB 2,9-2,2 0,7-0,8-0,1 Rest LO 3,3-2,2 1,0-0,7 0,3 FTF 3,5-2,1 1,4-0,9 0,4 Akademikere 5,6-2,3 3,4-1,1 2,3 Lederne 5,4-2,3 3,1-1,0 2,2 Udf. hov.org. 3,6-2,2 1,4-0,9 0,5 Selvstændige 4,0-2,4 1,6-1,6 0,0 Ej forsikret 2,6-1,4 1,2-1,4-0,2 Middel 3,3-1,9 1,3-1,1 0,2 I tabel 17 er andelen af tabere inden for hver a-kasse vist, når der opdeles på personer med over og under en bruttoindkomst på kr. Af tabellen fremgår det bl.a., at godt 90 pct. af 3F erne med en bruttoindkomst under får et nettotab fra skattereformen. Blandt 3F ere med en indkomst over kr. er det 58 pct., der får et nettotab. Samlet får 75 pct. af 3F erne et tab, mens de resterende 25 pct. får en gevinst. Tabel 17. Andel tabere, personniveau, a-kasser, inkl. Tabere, indkomst under kr. Tabere, indkomst over kr. A-kasse HK 90,6 57,1 73,2 3F 90,8 57,6 75,1 FOA 89,3 69,9 82,8 Metal 89,9 52,5 61,5 TIB 86,8 59,9 70,8 Rest LO 84,0 49,6 61,4 FTF 90,9 48,5 60,1 Akademikere 87,2 22,3 32,8 Lederne 92,8 22,8 31,7 Udf. hovedorg. 81,6 39,6 59,0 Selvstændige 89,9 46,1 65,2 Ej forsikret 76,3 48,3 71,0 I alt 80,7 46,4 66,5 Fordelingseffekter, personniveau, socioøkonomisk gruppe Nedenfor er fordelingseffekterne på personniveau niveau gennemgået. I alt
13 13 Tabel 18. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe, Socio Lettelse Gevinst inkl. Selvstændig eller medhjælper 9,3-5,0 4,3-5,7-1,5 Topleder 28,0-9,3 18,7-4,8 13,9 højeste niveau 14,9-6,4 8,5-3,1 5,4 mellemniveau 9,9-5,5 4,4-2,1 2,3 grundniveau 6,2-4,4 1,8-1,7 0,1 Ledig 2,8-2,5 0,2-1,2-0,9 Uddannelse 1,0-1,1 0,0-0,6-0,7 Efterløn 2,6-2,1 0,5-2,2-1,7 Kontanthjælp 1,3-1,0 0,3-0,5-0,2 Pensionist 2,1-1,3 0,8-2,4-1,6 Førtidspensionist 1,5-1,1 0,4-1,1-0,7 Andre uden for arbejdsstyrken 2,2-1,8 0,4-1,1-0,7 Middel 6,4-3,7 2,6-2,2 0,5 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Tabel 19. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe, pct. af disponibel indkomst Socio Lettelse Gevinst inkl. Selvstændig eller medhjælper 4,5-2,4 2,1-2,8-0,7 Topleder 6,7-2,2 4,5-1,2 3,3 højeste niveau 5,2-2,2 3,0-1,1 1,9 mellemniveau 4,0-2,2 1,8-0,9 0,9 grundniveau 3,1-2,2 0,9-0,9 0,0 Ledig 1,8-1,7 0,1-0,8-0,6 Uddannelse 1,8-1,8 0,0-1,1-1,1 Efterløn 1,5-1,2 0,3-1,3-1,0 Kontanthjælp 1,2-0,9 0,3-0,5-0,2 Pensionist 1,3-0,8 0,5-1,6-1,0 Førtidspensionist 1,0-0,7 0,3-0,7-0,5 Andre uden for arbejdsstyrken 2,0-1,7 0,4-1,0-0,7 Middel 3,3-1,9 1,3-1,1 0,2
14 14 I tabel 20 er andelen af tabere inden for hver socioøkonomisk gruppe vist krydset med bruttoindkomsten. Tabellen viser bl.a., at mens blot 18 pct. af toplederne vil få et nettotab på skatteomlægningen inkl. sskatter, så er det samme tilfældet for over 75 pct. af de ledige. Tabel 20. Andel tabere, personniveau, socioøkonomisk gruppe, inkl. Under kr kr kr. Over kr. I alt Selvstændig eller medhjælper 91,0 78,1 71,3 35,7 67,7 Topleder - 68,9 53,3 9,7 18,2 højeste niveau 63,4 80,4 64,2 11,6 32,0 mellemniveau 65,6 84,6 74,1 15,4 52,9 grundniveau 63,4 75,1 70,7 20,3 61,6 Ledig 74,2 84,6 79,3 28,8 76,5 Uddannelse 78,7 52, ,1 Efterløn 99,2 98,6 90,1 51,8 95,3 Kontanthjælp 50,8 51, ,1 Pensionist 90,0 90,3 92,7 68,6 89,0 Førtidspensionist 93,4 89,2 90,1 60,6 91,0 Andre uden for arbejdsstyrken 82,7 79,0 68,0 29,4 79,8 I alt 80,5 80,9 72,8 20,6 66,5
TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-
23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL
18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der
Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi
Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE
5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag
15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst
8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag
11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - [email protected] - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,
Hvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform
07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - [email protected] - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende
Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Beregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
