Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Transkript

1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen maj/juni Generelle forbehold for karakterernes sammenlignelighed år for år Der er en umiddelbar forventning om, at karaktergennemsnittene fra år til år kan benyttes til en vurdering af, om der sker en faglig fremgang eller tilbagegang inden for de enkelte fag. Sådanne vurderinger rummer en række usikkerheder, som gør, at udsagn om udvikling i elevernes faglige niveau må ske med forbehold. Usikkerhederne kan bl.a. knytte sig til ændrede prøveformer, prøveoplæg og hjælpemidler og ændrede faglige mål. Der gøres desuden opmærksom på, at udsvingene fremstår større med 7-trinsskalaens store spring i karakterer, end de ville have gjort efter 13-skalaen. 1 Alle opgørelser inkluderer følgende skoleformer: Efterskoler, folkeskoler, friskoler og private grundskoler, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Efterskoler med samlet særligt tilbud, specialskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler er således ikke medtaget. Derudover er elever i specialklasser og privatister ikke medtaget. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 1 af 10

2 Antal elever og karaktergennemsnit Tabel 1 viser antallet af elever, der har aflagt en eller flere af folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge de bundne prøver samt de prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag. Som det fremgår af tabellen har i alt elever aflagt mindst én prøve i 9. klasse. Heraf er elever fra folkeskoler, mens er fra friskoler og private grundskoler, og er fra efterskoler. 613 af eleverne, der har aflagt prøve, er fra kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Tabel 1 Antal elever, der har aflagt en eller flere af folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2012 Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Efterskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Antal elever Anm.: Elever i specialklasser og privatister er ikke medtaget. Tabel 2 viser det samlede karaktergennemsnit 2 i de bundne prøvefag ekskl. orden fordelt på skoletype og afgangsår. Friskoler og private grundskoler har det højeste karaktergennemsnit i perioden , mens kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler i alle årene har det laveste 3. Det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag har i perioden ligget på lidt over 6. Tabel 2 Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag ekskl. dansk orden fordelt på skoletype og år, 9. kl., I alt Folkeskoler 6,2 6,4 6,2 6,6 6,4 6,6 Friskoler og private grundskoler 6,9 7,1 7,1 7,3 7,2 7,4 Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 3,3 3,3 3,1 3,4 3,2 3,4 Efterskoler 5,8 6,0 5,9 6,3 6,2 6,4 I alt 6,2 6,4 6,3 6,6 6,5 6,7 er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. 2 Det samlede karaktergennemsnit er beregnet som et gennemsnit af alle de afgivne prøvekarakterer i de bundne fag i 9. klasse. Det omfatter: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig og mundtlig), matematik (problemløsning og færdigheder), engelsk (mundtlig), fysik/kemi (praktisk/mundtlig) og naturfag (praktisk/mundtlig). Bemærk at naturfag alene omfatter elever på skoler, der har deltaget i forsøgsordningen med fællesfaglig naturfagsprøve. 3 Karaktererne ved folkeskolens afgangsprøver er siden 2008 afgivet på 7-trins-skalaen, mens karakterer fra 2007 og før er afgivet efter 13-skalaen. For karakterdata fra 2007 og tidligere er der i databanken på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside foretaget en omregning af karakterer efter 13-skalaen til 7-trins-skalaen. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 2 af 10

3 Tabel 3 viser karaktergennemsnittet for de bundne prøver fordelt på fag, fagdisciplin og afgangsår. Karaktererne fordeler sig i 2012 mellem 5,8 i dansk orden og 7,4 i dansk mundtlig henholdsvis engelsk mundtlig. Det bemærkes, at antallet af elever, der har aflagt prøve i naturfag praktisk/mundtlig, er markant lavere end i de øvrige fag, da dette fag alene omfatter elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve, jf. bilagstabel 1. Fra 2011 til 2012 ses en stigning i karaktergennemsnittet for stort set alle de bundne prøvefag. Hertil skal det bemærkes, at dette ikke nødvendigvis siger noget om udviklingen i elevernes faglige niveau. En sådan vurdering rummer en række usikkerheder, såsom ændring i prøveformer, prøveoplæg og/eller hjælpemidler og/eller ændring i de faglige mål for det enkelte fag. Endvidere fremstår udsving større på 7- trins-skalaen end på den gamle 13-skala. Tabel 3 Karaktergennemsnit for de bundne prøvefag fordelt på fag og fagdisciplin, folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., Dansk Læsning 5,8 6,6 5,0 6,1 6,0 6,5 Retskrivning 6,1 5,7 5,4 6,2 6,2 6,5 Skriftlig 6,2 6,5 5,6 6,1 6,3 6,3 Orden 6,2 6,3 5,3 5,5 5,7 5,8 Mundtlig 6,8 7,0 7,0 7,2 7,3 7,4 Matematik Matematiske færdigheder 6,7 6,9 7,7 7,5 6,7 7,0 Matematisk problemløsning 6,0 6,0 6,9 6,7 6,0 6,3 Engelsk Mundtlig 6,7 6,8 6,9 7,1 7,2 7,4 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,5 5,7 5,8 5,9 6,1 6,3 Naturfag 1 Praktisk/mundtlig.... 7,1 6,5 og ungdomskostskoler. Note 1: Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. I 2011 omfattede det 301 elever og i elever. Forældres højeste fuldførte uddannelse Elevernes socioøkonomiske baggrund har betydning for, hvordan de klarer sig ved folkeskolens afgangsprøver, jf. tabel 4. Jo bedre uddannede elevernes forældre er, jo bedre prøvekarakterer opnår eleverne. Tabel 4 viser det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag ekskl. dansk orden fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannel- UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 3 af 10

4 sesniveau måles via elevens mors eller fars højeste fuldførte uddannelse 4. Elever af forældre med en videregående uddannelse (kort, mellemlang, lang eller ph.d.) har over hele perioden et højere karaktergennemsnit end elever, hvor forældrene har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Tabel 4 Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag ekskl. dansk orden fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse og år, 9. kl., Forældres højeste fuldførte udd Grundskolen 4,6 4,6 4,5 4,8 4,7 4,9 Gymnasiale uddannelser 6,0 6,2 6,0 6,3 6,2 6,3 Erhvervsfaglige uddannelser 5,7 5,9 5,7 6,0 5,9 6,1 Korte videregående uddannelser 6,4 6,6 6,5 6,8 6,6 6,8 Mellemlange videregående uddannelser 7,0 7,2 7,1 7,3 7,2 7,4 Lange videregående uddannelser 7,9 8,2 8,1 8,3 8,2 8,4 Ph. d. mv. 8,5 8,9 8,8 9,1 8,9 9,1 I alt 6,2 6,4 6,3 6,6 6,5 6,7 og ungdomskostskoler. Uoplyst forældreudd. vises ikke, men indgår i totaler. Ses på prøvekaraktererne i de enkelte bundne prøvefag gør samme tendens sig gældende karaktergennemsnittet i alle fag stiger, jo bedre uddannede elevernes forældre er, jf. tabel 5. Forældrenes uddannelsesbaggrund har størst betydning for, hvordan eleven klarer sig til prøverne i matematik og naturfag og mindst betydning i dansk uanset fagdisciplin. Hertil bemærkes det relativt lille elevgrundlag i naturfag, jf. bilagstabel 1. 4 Den højeste fuldførte uddannelse for elevens mor og far opgøres i det aktuelle år, hvis eleven er yngre end 13 år. Er eleven 13 år eller ældre indgår oplysningen fra det år, eleven fyldte 13 år. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 4 af 10

5 Tabel 5 Karaktergennemsnit for de bundne prøver fordelt på fag og fagdisciplin og forældres højeste fuldførte uddannelses, folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2012 I alt Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videreg. udd. Mellemlang videreg. udd. Lang videreg. udd. Ph.d. Dansk læsning 6,5 4,9 6,1 6,0 6,5 7,2 7,9 8,5 Dansk retskrivning 6,5 4,9 6,2 6,0 6,5 7,1 8,1 8,7 Dansk skriftlig 6,3 4,8 6,0 5,8 6,3 7,0 7,8 8,4 Dansk orden 5,8 4,8 5,5 5,5 5,8 6,1 6,6 6,9 Dansk mundtlig 7,4 5,6 7,1 6,8 7,4 8,2 9,1 9,5 Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning 7,0 4,9 6,3 6,4 7,3 7,7 8,8 9,6 6,3 4,0 5,6 5,7 6,6 7,1 8,1 9,1 Engelsk mundtlig 7,4 5,5 7,5 6,6 7,3 8,2 9,2 9,8 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 6,3 4,4 5,7 5,6 6,5 7,0 8,0 8,9 Naturfag 1 praktisk/mundtlig 6,5 3,3 10,0 5,5 6,8 7,1 8,5. og ungdomskostskoler. Uoplyst forældreudd. vises ikke, men indgår i totaler. Note 1: Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. I 2011 omfattede det 301 elever og i elever. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 5 af 10

6 Elevernes herkomst Elevernes herkomst har ligesom forældrenes uddannelse også betydning for, hvordan de klarer sig ved folkeskolens afgangsprøver. Elever med dansk herkomst klarer sig generelt bedre end elever af udenlandsk herkomst, jf. tabel 6. Efterkommere klarer sig generelt også bedre end indvandrere. Tabel 6 Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag ekskl. dansk orden fordelt på herkomst og år, 9. kl., Dansk herkomst 6,4 6,6 6,4 6,7 6,6 6,9 Efterkommere 4,9 5,0 4,9 5,4 5,2 5,5 Indvandrere 4,7 4,8 4,6 5,0 4,9 5,1 I alt 6,2 6,4 6,3 6,6 6,5 6,7 og ungdomskostskoler. Uoplyst herkomst vises ikke, men indgår i totaler. Ses på prøvekaraktererne i de enkelte bundne prøvefag gør samme tendens sig gældende elever med dansk herkomst klarer sig generelt bedre end elever med udenlandsk herkomst, jf. tabel 7. De største forskelle i gennemsnitskaraktererne mellem elever med dansk herkomst og efterkommere ses i matematik (begge fagdiscipliner) og dansk læsning, mens den mindste forskel ses i engelsk mundtlig 5. Mellem elever med dansk herkomst og indvandrere er der størst forskel i fagene dansk læsning, dansk retskrivning, dansk skriftlig og matematik (begge fagdiscipliner), mens den mindste forskel igen er i engelsk mundtlig 6. 5 Her er der set bort fra dansk orden og naturfag praktisk/mundtlig. 6 Her er der set bort fra dansk orden. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 6 af 10

7 Tabel 7 Karaktergennemsnit for de bundne prøver fordelt på fag, fagdisciplin og herkomst, folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2012 I alt Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Dansk Læsning 6,5 6,7 5,1 4,6 Retskrivning 6,5 6,6 5,6 4,6 Skriftlig 6,3 6,5 5,2 4,5 Orden 5,8 5,8 5,3 4,9 Mundtlig 7,4 7,5 6,5 6,2 Matematik Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning 7,0 7,2 5,5 5,2 6,3 6,5 4,7 4,4 Engelsk Mundtlig 7,4 7,4 6,6 6,5 Fysik/ kemi Praktisk/ mundtlig 6,3 6,4 5,2 4,9 Naturfag 1 Praktisk/ 6,5 6,5 7,6. mundtlig og ungdomskostskoler. Uoplyst herkomst vises ikke, men indgår i totaler. * angiver, at celler færre end fem individer er blændet. Note 1: Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. I 2011 omfattede det 301 elever og i elever. Tabel 8 viser karakterfordelingen af de bundne prøvefag i 9. klasse fordelt på herkomst. Heraf ses, at markant flere elever med udenlandsk herkomst opnår karakteren 2 eller derunder end elever af dansk herkomst knap 24 procent af efterkommerne og godt 28 procent af indvandrerne mod knap 13 procent af eleverne med dansk herkomst. Tabel 8 Karakterfordeling af de bundne prøvefag ekskl. dansk orden ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) fordelt på herkomst, 9. kl., 2012, pct I alt Dansk herkomst 0,1 2,6 10,1 24,3 31,7 19,8 11,4 100,0 Efterkommere 0,2 6,4 17,0 29,6 27,4 12,7 6,7 100,0 Indvandrere 0,2 8,6 19,5 30,9 24,5 10,6 5,7 100,0 I alt 0,1 3,0 10,9 24,9 31,2 19,0 10,9 100,0 og ungdomskostskoler. Uoplyst herkomst vises ikke, men indgår i totaler. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 7 af 10

8 Elevernes køn Pigerne klarer sig generelt bedre end drengene ved folkeskolens bundne afgangsprøver, jf. tabel 9. Pigerne opnåede ved prøveterminen maj/juni 2012 et karaktergennemsnit på 7,0 i de bundne prøvefag mod drengenes karaktergennemsnit på 6,4, dvs. en forskel på 0,6 point. Tabel 9 Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag ekskl. dansk orden fordelt på køn og år, 9. kl., Drenge 6,0 6,2 6,1 6,4 6,2 6,4 Piger 6,5 6,6 6,5 6,8 6,8 7,0 I alt 6,2 6,4 6,3 6,6 6,5 6,7 og ungdomskostskoler. Uoplyst køn vises ikke, men indgår i totaler. Det er især i dansk, at pigerne klarer sig bedre end drengene, jf. tabel 10. De største forskelle er i dansk skriftlig og dansk mundtlig, hvor pigerne ligger 1,7 henholdsvis 1,5 karakterpoint højere end drengene. Drengene klarer sig dog bedre end pigerne i matematik især i matematiske færdigheder, hvor drengene i 2012 i gennemsnit lå 0,8 karakterpoint over pigerne. Tabel 10 Karaktergennemsnit for de bundne prøver fordelt på fag, fagdisciplin og køn, folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2012 I alt Drenge Piger Dansk Læsning 6,5 6,2 6,9 Retskrivning 6,5 6,0 7,0 Skriftlig 6,3 5,5 7,2 Orden 5,8 5,3 6,3 Mundtlig 7,4 6,7 8,2 Matematik Matematiske færdigheder 7,0 7,4 6,6 Matematisk problemløsning 6,3 6,4 6,2 Engelsk Mundtlig 7,4 7,2 7,5 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,3 6,1 6,4 Naturfag 1 Praktisk/mundtlig 6,5 6,1 7,0 og ungdomskostskoler. Uoplyst køn vises ikke, men indgår i totaler. Note 1: Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. I 2011 omfattede det 301 elever og i elever. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 8 af 10

9 Sammenhæng mellem karakterer i de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk I dette afsnit undersøges sammenhængen (korrelationen) mellem karaktergennemsnittene i de bundne prøvefag (dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk) og prøvefag til udtræk (tysk, biologi, samfundsfag, engelsk, geografi, kristendomskundskab, historie, fransk og fysik/kemi). Tabel 11 viser sammenhængen mellem det enkelte fag og gennemsnittet af henholdsvis de øvrige bundne prøvefag eller de øvrige prøvefag til udtræk. En positiv værdi indikerer en positiv sammenhæng mellem faget og gennemsnittet af prøveformen. Det ses, at de, der får høj karakter i et fag, generelt også får høj karakter i de øvrige fag. Sammenhængen er størst for elever, der får høj karakter i dansk og matematik, dvs. en høj karakter i dansk eller matematik hænger tættere sammen med en høj gennemsnitskarakter i det hele taget end høje karakterer i de øvrige fag. Dette gælder både for gennemsnittet i de bundne prøvefag og gennemsnit i prøvefag til udtræk. For så vidt angår udtræksfaget engelsk skriftlig er der endvidere en tæt sammenhæng til karaktergennemsnittet specifikt for de bundne prøvefag. Det skal bemærkes, at en høj korrelation ikke siger noget om sammenhængens kausalitet, dvs. om det fx er dansk, der påvirker de øvrige fag positivt eller omvendt. Endvidere bemærkes, at det med det foreliggende data ikke er muligt at undersøge elevernes evner og indsats i de enkelte fag. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 9 af 10

10 Tabel 11 Korrelation mellem det enkelte fag og gennemsnittet af de bundne prøvefag hhv. prøvefag til udtræk, folkeskoler, 9. kl., 2012 Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Bundne prøvefag (gns.) Prøvefag til udtræk (gns.) Dansk (gns.) 1 0,74 0,68 Matematik (gns.) 1 0,70 0,66 Fysik/kemi (praktisk/mundtlig) 0,64 0,59 2 Engelsk (mundtlig) 3 0,63 0,55 Biologi (skriftlig) 0,68 0,48 Samfundsfag (mundtlig) 0,65 0,47 Engelsk (skriftlig) 3 0,72 0,58 Geografi (skriftlig) 0,64 0,45 Kristendomskundskab (mundtlig) 0,62 0,42 Historie (mundtlig) 0,66 0,50 Anm.: Korrelationen (R) er et statistisk mål for i hvor høj grad, der er en lineær sammenhæng mellem to variable. Kun elever i normalklasser på folkeskoler er medtaget. Fag med færre end elever til prøve er ikke vist de er dog inkluderet i gennemsnittet for de to prøveformer, jf. bilagstabel 1 og 2 for elevtal. Elever i specialklasser og privatister er ikke medtaget. Kun karakterer for afgangsprøver er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. Alle korrelationer er statistisk signifikante. Note 1: Hvis faget inkluderer mere end en fagdisciplin beregnes et samlet karaktergennemsnit for faget. Gennemsnittet beregnes kun, hvis eleven har karakterer i mindst to af fagdisciplinerne. Note 2: Inkluderer enten prøvekarakteren i fysik/kemi eller naturfag (for elever med forsøgsordning). Note 3: For engelsk mundtlig indgår engelsk skriftlig ikke i det gennemsnit, der sammenlignes med. Tilsvarende for engelsk skriftlig indgår engelsk mundtlig ikke i det gennemsnit, der sammenlignes med. UNI C Statistik & Analyse, 20. november 2012 Side 10 af 10