Danskernes seksuelle trivsel anno 2011
|
|
|
- Pia Mortensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/ Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning Statens Serum Institut 1
2 Er det vigtigt at have et godt sex-liv? Mænd Kvinder Ja Nej Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY)
3 Datamateriale 5552 voksne deltagere i SUSY 2005-undersøgelsen (Statens Institut for Folkesundhed) Alder år Personligt interview + selvudfyldt spørgeskema
4 Fokuspunkter Seksuel aktivitet/inaktivitet (med andre) Seksuel behovsdækning Seksuelle funktionsproblemer Mænd: Kvinder: For tidlig sædafgang Rejsningsproblemer Orgasmeproblemer Smerter ved samleje Tørhed i skeden Orgasmeproblemer Smerter ved samleje Skedekrampe
5 Sværhedsgrad af seksuelle funktionsproblemer 1) Ingen problemer 2) Besvær (let til moderat, men uproblematisk) 3) Dysfunktion (hyppigt og problematisk)
6 Seksuel inaktivitet 18% af mænd og 23% af kvinder var ikke seksuelt aktive med en partner i det seneste år Hvem er seksuelt inaktive? Alder (20-29 årige: ~10% vs 70+ årige: ~50%) Kort skolegang ( 12 år: ~15% vs <9 år: ~30%) Arbejdsløshed (i arbejde: ~10% vs arbejdsløse: ~25%) Lav husstandsindkomst (> kr/år: ~10% vs < kr/år: ~30% ) Ugift civilstand (gifte: ~15% vs ugifte: ~30%) Overvægt (slank/normalvægtig: ~20% vs fed (BMI >30): ~25%) Det ser ikke ud til, at du har haft sex på det sidste..
7 Ufuldstændig seksuel behovs- dækning i det seneste år blandt mænd og kvinder (16-95 år), som var seksuelt aktive med en partner, Danmark 2005 Procent Mænd Kvinder Fuldstændig eller næsten fuldstændig behovsdækning Ufuldstændig behovsdækning
8 Seksuelle funktionsproblemer i det seneste år blandt 2120 mænd og 2295 kvinder (16-95 år), som var seksuelt aktive med en partner, Danmark Mænd Ingen problemer Seksuelt besvær Seksuel dysfunktion For tidlig sædafgang 39% 54% 7% Rejsningsproblemer 60% 35% 5% Orgasmeproblemer 64% 34% 2% Smerter ved samleje 91% 9% 0.1% Alt i alt 21% 68% 11% Kvinder Tørhed i skeden 43% 50% 7% Orgasmeproblemer 31% 63% 6% Smerter ved samleje 72% 25% 3% Skedekrampe 95% 4% 0.4% Alt i alt 20% 69% 11%
9 Percent Percent Seksuelle funktionsproblemer, alt i alt Mænd Men Sexual dysfunction, overall Kvinder Women Sexual dysfunction, overall Age (years) Age (years) Hvid=Besvær Sort=Dysfunktion
10 Sociale forhold og seksuel dysfunktion Mænd <9 års skolegang (for tidlig sædafgang) Arbejdsløshed (rejsningsproblemer) Økonomiske problemer (alle dysfunktioner) Husstandsindkomst < kr/år (smerter ved samleje) Ugift civilstand (orgasmeproblemer) Kvinder Bopæl i København og store byer (orgasmeproblemer) 12 års skolegang og længerevarende uddannelse (tørhed i skeden, orgasmeproblemer) Husstandsindkomst < kr/år og økonomiske problemer (alle dysfunktioner) Ugift civilstand (orgasmeproblemer) 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Mænd Kvinder Økonomiske problemer Ingen økonomiske problemer Relativ risiko for seksuel dysfunktion, alt i alt
11 Helbred og seksuel dysfunktion 2,0 Mænd Dårligt selvvurderet helbred Fysiske (somatiske) sygdomme 1,5 1,0 0,5 Mænd Kvinder (gigt, rygproblemer, migræne, urininkontinens, diabetes) Kvinder Dårligt selvvurderet helbred Psykiske problemer (dagliglivets stress, træthed, søvnproblemer, energiforladthed, selvmordstanker, angst, depression) 0,0 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Dårligt selvvurderet helbred Mænd Kvinder 0,5 0,0 Fysisk syg Psykisk syg Relativ risiko for seksuel dysfunktion, alt i alt
12 Livsstilsfaktorer og seksuel inaktivitet Mænd Bugfedme (livvidde 102 cm) Fysisk inaktivitet i fritiden 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Bugfedme Fysisk inaktivitet Relativ risiko for seksuel inaktivitet, mænd Kvinder Bugfedme (livvidde 88 cm) BMI 30 Fysisk inaktivitet i fritiden Rygning 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Bugfedme BMI>30 Fysisk inaktivitet Rygning Relativ risiko for seksuel inaktivitet, kvinder
13 Livsstilsfaktorer og seksuel dysfunktion Mænd Undervægt (BMI <20) Bugfedme (livvidde >102 cm) Hash/hårde stoffer (amfetamin, extacy, LSD, kokain, heroin, svampe) Højt alkoholforbrug (>21/uge) Rygning (rejsningsproblemer) 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 BMI <20 Bugfedme Rygning (aktuel) Relativ risiko for rejsningsproblemer, mænd Kvinder Hård fysisk aktivitet (skedekrampe) Hash/hårde stoffer (orgasmeproblemer) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Hårde stoffer Relativ risiko for seksuel dysfunktion, alt i alt Mænd Kvinder
14 Resumé Et godt sex-liv er vigtigt for de fleste (~85%) voksne danskere MEN.. Partnerrelateret seksuel inaktivitet er almindelig ~20% har ikke haft sex med en partner i det seneste år Ufuldstændig seksuel behovsdækning er udbredt Mange seksuelt aktive danskere (~30% af kvinder og ~40% af mænd) oplever ikke seksuel behovsdækning Seksuelle funktionsproblemer er hyppige ~70% af seksuelt aktive kvinder og mænd oplever seksuelt funktionsbesvær af og til 11% har seksuel dysfunktion
15 Konklusion Seksuel inaktivitet, ufuldstændig seksuel behovsdækning og seksuelt funktionsbesvær ~ hyppige trivselsproblemer i Danmark Ca. hver 9. dansker har seksuel dysfunktion, som kræver hjælp eller behandling Social, helbreds- og adfærdsmæssig ULIGHED I SEKSUEL SUNDHED
16
17 Mandlig omskæring og seksuelle problemer hos mænd og kvinder
18 1/3 af alle mænd er omskåret før 15-års alderen Omskæring ~ nedsat risiko for phimosis, balanoposthitis, urinvejsinfektion, peniscancer, HIVinfektion (kun for manden) Evidensen er dog uklar ingen lægelig organisation anbefaler rutine-omskæring Følsomt emne ophedet religiøs, etisk og lægefaglig debat Sammenhæng mellem omskæring og sexliv hos både mænd og kvinder dårligt belyst
19 Forhuden på penis ~40-50 cm 2 hud-slimhinde som dækker glans Rig på følenerver og særlige føleorganer (Meissner ske legemer) (Taylor JR et al. Br J Urol 1996)
20 Formål At udforske sammenhænge mellem omskæringsstatus og seksuelle problemer: nedsat eller manglende lyst til sex ufuldstændig seksuel behovsdækning problemer med seksualfunktionen Mænd For tidlig sædafgang Rejsningsproblemer Orgasmeproblemer Smerter ved samleje Kvinder Tørhed i skeden Orgasmeproblemer Smerter ved samleje Skedekrampe
21 Deltagere (N=5552) 2573 mænd, 2979 kvinder - jomfruer 87 mænd (3%), 120 kvinder (4%) - kvinder uden mand eller fast mandlig partner 322 kvinder (11%) - personer med uoplyst omskærings-status 141 mænd (5%), 303 kvinder (10%) Deltagere med relevant information 2345 mænd, 2234 kvinder Statistik Chi-i-anden test Logistisk regressionsanalyse (OR med 95% CI)
22
23 RESULTS (summary)
24
25
26
27
28 Diskussion Styrker Befolkningsundersøgelse Stort dataset Både mænd og kvinder i samme studie Første europæiske studie Danmarks relativt liberale syn på sex Omskæring ikke et hot emne i Danmark Robuste fund Begrænsninger Tværsnitsundersøgelse Selv-rapportering Lav omskæringshyppighed i Danmark Begrænset til seksuelt aktive deltagere
29 Konklusion Gode nyheder Mellem 2/3 og 3/4 af danske mænd og kvinder oplever sjældent eller slet ikke besvær med seksualfunktionen, UANSET mandens omskæringsstatus De fleste områder af mænds sexliv er upåvirket af omskæring Dårlige nyheder Mænd Hyppige orgasmeproblemer opleves mere hos omskårne mænd (11% vs 4%; OR=3.26) Kvinder Flere seksuelle problemer hos kvinder med omskårne mænd: Mangelfuld seksuel behovsdækning (38% vs 28%; OR=2.09) Hyppigt besvær med seksualfunktionen (alt i alt) (31% vs 22%; OR=3.26) Hyppige orgasmeproblemer (19% vs 14%; OR=2.66) Smerter ved samleje (12% vs 4%; OR=8.45)
30 Perspektiver Etisk dilemma Mænd i Afrika forventer, at omskæring giver: - bedre følsomhed på penis - større seksuel nydelse - større seksuel nydelse for den kvindelige partner Behov for flere studier befolkningsbaserede store fra lande, hvor omskæring er hyppigere end i Danmark gode spørgeskemaer til at måle folks seksuelle problemer med velbeskrevne udvælgelses-kriterier og statistiske metoder, bl.a. justering for relevante confounders
31 Impact factor: 5.3
32 Tak til Birgitte S. Christensen, ph.d.-studerende, Statens Serum Institut Morten Grønbæk, professor, direktør, Statens Institut for Folkesundhed Merete Osler, professor, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Bo V. Pedersen, statistiker, Statens Serum Institut Morten Lindholm, statistiker, Statens Serum Institut Christian Graugaard, læge, formand, Sex og Samfund Referencer Christensen BS, Grønbæk M, Osler M, Pedersen BV, Graugaard C, Frisch M. Sexual dysfunctions and difficulties in Denmark: Prevalence and associated socio-demographic factors. Arch Sex Behavior 2011;40: Christensen BS, Grønbæk M, Osler M, Pedersen BV, Graugaard C, Frisch M. Associations between physical and mental health problems and sexual dysfunctions in sexually active Danes. J Sex Med 2011;8: Christensen BS, Grønbæk M, Pedersen BV, Graugaard C, Frisch M. Associations of unhealthy lifestyle factors with sexual inactivity and sexual dysfunctions in Denmark. J Sex Med 2011;8: Frisch M, Lindholm M, Grønbæk M. Male Circumcision and sexual function in men and women: a survey-based cross sectional study in Denmark. Int J Epidemiol 2011 (DOI: /ije/dyr104)
33 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning Statens Serum Institut Tlf:
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Morten Frisch, overlæge, dr.med. [email protected] København, d. 10. juni 2013
Forhud og omskæring Morten Frisch, overlæge, dr.med. [email protected] København, d. 10. juni 2013 Normalfysiologisk forhudsstramhed eller fimose? Gairdner (UK, 1949): 300 drenge
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Sammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI
UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet
Seksuelle problemer og diabetes
Seksuelle problemer og diabetes Læge, ph.d.-studerende Sexologisk Klinik, Disposition Seksuelle problemer hos mænd Seksuelle problemer hos kvinder Kommunikation om seksualitet Åbningsreplikker PLISSIT-model
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
SEX OG ÆLDRE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SEX OG ÆLDRE AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Kroppen ændrer sig med alderen Kroppens funktioner ændrer sig livet igennem, men der er intet der tyder på at kvaliteten af sexlivet bliver dårligere
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Sundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Seksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Sex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation
Sex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation Baggrund: Sex & Samfund kæmper for en verden, hvor retten til selvstændige valg respekteres fuldt ud, og vi
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Sex-forskningen ingen vil betale for
Sex-forskningen ingen vil betale for Lyst og begær er nogle af de sex-relaterede forskningsområder, der i 2019 stadigvæk er for kulørte til at få forskningsmidler, lyder det fra to forskere. Af Louisa
Er du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet
Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet [email protected] National Konference om Seksuel
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
