Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Transkript

1 Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan hjælpe med opgaver omkring personlig pleje. Et eksempel er vasketoiletter, der kan rengøre sig selv og toiletgængeren, som derved bliver uafhængig af hjælp fra plejepersonale for at gå på toilet. Denne analyse demonstrerer, at der er stor støtte og parathed i befolkningen til at bruge nye typer velfærdsteknologier. Blandt andet konkluderes det at: 2 ud af 3 vurderer, at de sandsynligvis selv gerne vil bruge velfærdsteknologi, hvis de får behov for pleje/hjælp, og får det tilbudt som en mulighed Blandt de 70+ årige er det lidt færre, men stadig flertallet, som gerne vil bruge velfærdsteknologi Spørger man mere specifikt ind til de forskellige typer velfærdsteknologier, i stedet for til velfærdsteknologi generelt, er det i mange tilfælde endnu flere, som gerne vil bruge det i 2/3 danskere vurderer at de formentlig gerne vil benytte velfærdsteknologi, hvis de får brug for hjælp/pleje 2 ud af 3 vil sandsynligvis selv bruge velfærdsteknologi Omkring to ud af tre voksne danskere vurderer det som meget eller overvejende sandsynligt, at de ville sige ja til at benytte velfærdsteknologi, hvis de havde brug for hjælp og fik det tilbudt som en mulighed, jf. figur 1. Figur 1 Der tales meget om velfærdsteknologi, der kan hjælpe folk der har behov for pleje, fx ældre som modtager hjemmehjælp (fx robotstøvsuger, særlige vasketoiletter der kan rengøre sig selv og personen efter brug og lignende). tilbudt som en mulighed? 63% 25% 11% Meget sandsynligt/ Meget usandsynligt/ overvejende usandsynligt Ved ikke DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 # 5

2 Også flertallet af ældre vil gerne bruge velfærdsteknologi De vigtigste anvendelsesområder for velfærdsteknologi vil formentlig være inden for sundhedssektoren og ældreplejen, hvor personalet i dag hjælper personer, der eksempelvis ikke selv kan stå op om morgenen eller gå på toilet selv. Som man ofte ser med ny teknologi er der en klar aldersbetinget sammenhæng, således at yngre er mere tilbøjelige end ældre til at ville ønske selv at bruge velfærdsteknologi. Inden for alle aldersgrupper er det dog flertallet, som ville takke ja til velfærdsteknologiske hjælpemidler. Selv i aldersgruppen 70+ år er det 54 pct. af de adspurgte, som sandsynligvis ville ønske at benytte velfærdsteknologi, mens 33 pt. ikke ville ønske det, jf. figur 2. Også blandt 70+ årige er det flertallet, som gerne vil have velfærdsteknologiske hjælpemidler, hvis de får brug for hjælp Figur 2 tilbudt som en mulighed? Svarfordeling vist ud fra alder 9% 11% 14% 12% 10% 12% 18% 18% 21% 32% 32% 33% 73% 71% 65% 56% 59% 54% år år år år år 70 år eller ældre Meget sandsynligt/ Ved ikke Meget usandsynligt/ overvejende usandsynligt DANSK ERHVERV 2

3 Støtter til velfærdsteknologi i alle befolkningsgrupper Den nedenstående tabel opsummerer, hvor stor en andel af svarpersonerne der sandsynligvis vil takke ja til at anvende velfærdsteknologi, fordelt på socioøkonomiske baggrundsoplysninger. Som det ses er støtten lidt højere blandt mænd end kvinder, og jo mere højtuddannet man er, jo mere tilbøjelig er man til at hælde til at ville sige ja til at bruge velfærdsteknologi. Det er vist i tabellen nedenfor: Tabel 1 tilbudt som en mulighed? Andel som svarer enten meget sandsynligt eller Antal besvarelser Alle 63% Mand 66% Kvinde 61% år 73% år 71% år 65% år 56% år 59% år eller ældre 54% 557 Uddannelsesbaggrund: Folkeskole 56% 842 Uddannelsesbaggrund: Erhvervsuddannelse 61% 941 Uddannelsesbaggrund: Gymnasial uddannelse 70% 272 Uddannelsesbaggrund: Kort videregående uddannelse 71% 124 Uddannelsesbaggrund: Mellemlang videregående uddannelse 71% 468 Uddannelsesbaggrund: Lang videregående uddannelse 78% 256 Hovedstaden 65% 934 Sjælland 62% 441 Syddanmark 63% 648 Midtjylland 66% 681 Nordjylland 55% 314 Et landdistrikt 55% 264 By med under indbyggere 62% 181 By med indbyggere 60% 485 By med indbyggere 61% 351 By med indbyggere 69% 592 By med mere end indbyggere 71% 437 Hovedstaden 66% 672 Partivalg: Socialdemokratiet 64% 691 Partivalg: Det Radikale Venstre 83% 100 Partivalg: Det Konservative Folkeparti 76% 95 Partivalg: Nye Borgerlige 60% 52 Partivalg: Socialistisk Folkeparti 61% 122 Partivalg: Liberal Alliance 74% 103 Partivalg: Kristendemokraterne 59% 21 Partivalg: Dansk Folkeparti 59% 439 Partivalg: Venstre 64% 415 Partivalg: Alternativet 77% 115 Partivalg: Enhedslisten 61% 232 DANSK ERHVERV 3

4 Konkrete eksempler gør folk mere positivt stemt Der findes, eller er ved at blive udviklet, en lang række velfærdsteknologiske hjælpemidler. Derfor er der også mange teknologiske muligheder for de danskere, som i dag eller i fremtiden får brug for pleje, typisk i ældreplejen og sundhedssektoren. Generelt er der stor interesse for at ville bruge disse teknologier, hvis man havde behov for hjælp og fik det tilbudt som en mulighed. Interessant nok er andelen af svarpersoner, som er positive over for selv at bruge forskellig velfærdsteknologi, højere når man spørger ind til en helt konkret type teknologi. Eksempelvis var det 83 pct. som helt generelt fandt det meget eller at de gerne vil have man anvender sporingsteknologi, hvis de fik det tilbudt og havde brug for hjælp, mens 81 pct. sandsynligvis gerne vil bruge en intelligent pilleæske (som kan minde om det, hvis en bestemt pille ikke er blevet taget), og 73 pct. en robotstøvsuger. Opbakningen til disse nye typer velfærdsteknologier ligger i mange alle tilfælde på niveau eller tæt på niveau med andelen, som er parate til at anvende høreapparat og kørestol, der i dag er helt ukontroversielle typer teknologier for især ældre mennesker. Hvis man spørger ind til specifikke typer teknologi, i stedet for velfærdsteknologi generelt, er det endnu flere, som sandsynligvis vil bruge det Figur 3 Du bedes for hver angive, hvor sandsynligt det er, at du ville sige ja til at få disse velfærdsteknologier, hvis du havde behov for hjælp og fik det tilbudt som en mulighed? Der er vist andelen, der svarer meget sandsynligt eller Høreapparat Kørestol Sporingsteknologi (så man ved hvor demente personer befinder sig fx via chip i tøjet) Intelligent pilleæske (som kan minde om hvis man glemmer at tage en pille) Intelligent bolig (hvor gangbesværede fx kan styre lyset via mobiltelefonen) Robotstøvsuger Sensorer til genoptræning (der registrerer om personer laver øvelser/bevægelser korrekt, fx efter en operation eller ved rygproblemer) Intelligent tøj (som fx måler blodtryk og advarer om forhøjet blodtryk) 88% 84% 83% 81% 80% 74% 69% 67% Vasketoilet (der kan rengøre sig selv og personen efter brug) 64% Sociale robotter (fx robotsæl som giver en selskab) 22% DANSK ERHVERV 4

5 OM DENNE UDGAVE Velfærdsteknologi er 5. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 19. marts. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysen kan ske til chefkonsulent Malthe Munkøe på [email protected] eller tlf Henvendelser angående velfærdsteknologi kan ske til velfærdspolitisk fagchef Rasmus Lindblom Larsen på [email protected] eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen, cheføkonom Steen Bocian, chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, økonom Jens Uhrskov Hjarsbech, økonom Jonas Spendrup Meyer, direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER i Data er indsamlet af Norstat i ultimo februar til primo marts 2017 via web-interviews. I alt er indsamlet besvarelser, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år +. For at sikre repræsentativitet er data vægtet på køn, alder, uddannelse og region DANSK ERHVERV 5