Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
|
|
|
- Einar Bonde
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition... 3 Teori... 3 Historisk... 3 Hvad er global opvarmning... 4 Drivhuseffekten... 4 Kyoto Aftalen... 5 COP Møderne... 5 Det truede dyreliv... 6 Isbjørnen... 6 Andre... 6 Plankton... 6 Konsekvenserne... 7 Hvad kan vi gøre... 7 Dataindsamling... 8 Konklusion... 9 Perspektivering Litteraturliste Bøger
3 Problemformulering Overemne: Sammenstød Delemne: Vores problemformulering: Kan vi stoppe den globale opvarmning? 2
4 Hvorfor har vi valgt dette emne? Vi har valgt at skrive om global opvarmning fordi: Vi undrer os over hvad global opvarmning er, hvordan vi kan stoppe det, om der er global opvarmning, og går det ud over dyr. Og fordi at vi syntes alle tre at det lød spændene. Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på hvad vi kan gøre for at stoppe den globale opvarmning, og hvad der sker vi ikke gør noget. Definition er et samlet begreb for at temperaturen på jorden stiger, højst sandsynligt på grund af den øgede mængde CO 2 i luften. Solstrålerne trænger lettere igennem ozon laget, og opvarmer jorden. Solpletter er pletter på solen der er ca grader koldere end resten af solen, og de køler dermed solen og dens stråler ned. Teori Grunden til at global opvarmning opstod er ikke 100 % sikkert, nogle mener at den er menneskeskabt. De mener at grunden til den globale opvarmning er at vi med tiden har fået mere og mere brug for biler, flyvemaskiner og alt muligt andet som udleder en masse CO 2 og andre drivhusgasser. Andre mener at det dels er pga. af antallet af solpletter på solen. Jo færre solpletter der er på solen desto varmere er der på jorden. Historisk Før i tiden vidste man ikke at der var global opvarmning, så da var ingen bekymringer om det. Den globale opvarmning har først fået sit gennembrud i de seneste hundrede år. Men alligevel har videnskabsmænd forsket i global opvarmning siden 1800 tallet. 3
5 Hvad er global opvarmning Global opvarmning er et udtryk for at det bliver varmere her på jorden. I de seneste hundrede år er temperaturen her på jorden steget med 0,74 grader, det lyder ikke af meget, men meteorologer og klimaforskere mener at det kan få store konsekvenser for livet her på jorden. Drivhuseffekten Den udvikling klimaforskerne er mest bange for er drivhuseffekten. Drivhuseffekten betragtes af mange som en altødelæggende naturkatastrofe hvor temperaturen stiger så meget at alt liv udryddes og at der er hungersnød over det hele, men det bliver aldrig så vildt. Drivhusgasserne er de gasser som kan reflektere varme som CO 2, metan, Lattergas, CFC gasser og Ozon. Gasserne reflekterer en del af den varme som jorden udsender. Egentligt er vi meget afhængige af drivhusgasserne, for hvis de ikke var her ville jordens gennemsnits temperatur være faldet med 33 grader, og så var der nok ikke mere liv tilbage på jorden. Problemet ved drivhusgasserne er at menneskerne har øget mængden af gasser, det betyder at temperaturen stiger. Det er specielt CO 2 vi udleder mere af, fordi at vi brænder mere kul, olie og gas, derfor er udledningen af CO 2 steget med 30 %. Vi bruger tydeligt mes CO 2 på det område der hedder energiforsyning. Her under kan man se et skema over menneskers CO 2 udledning. Affald og spildevand 2,8 % Energiforsyning 25,9 % Beboelses- og Erhvervsejendomme 7,9 % Industri 19,4 % Skovbrug 17,4 % Landbrug 13,5 % Transport 13,1 Vandamp er helt klart den største synder hvad drivhusgasserne udgør, med hele 98 % er den, den største drivhusgas. Der er også blevet sat storfokus på luftforureningen, som kommer fra for eksempel biler, busser osv. Men f.eks. har luften i London ikke været så ren som i dag siden 1600 tallet. Affald er heller ikke et stort problem alt danskernes affald ville kunne ligge på en losseplads 4
6 der kun ville fylde 5,6 % af Mors (Kilde Bjørn Lomborg: Verdens Sande Tilstand). Drivhuseffekten har fået sit navn fordi effekten er ligesom effekten i et drivhus hvor temperaturen kommer ind af vinduerne men varmen reflekteres samtidig tilbage af glasset sår temperaturen stiger. Faktisk skulle man tro at global opvarmning er noget helt nyt, men siden 1800 tallet har forskere beskæftiget sig med drivhuseffekten og den globale opvarmning. Men selv om temperaturen stiger er der stadig koldere end der var i f.eks. jægerstenalderen. Kyoto Aftalen Kyoto aftalen er en aftale der skal beskytte vores klima. Kyoto aftalen blev indgået den 11. december i Kyoto efter massivt pres fra WWF og Greenpeace. Kyoto ligger i Japan og derfor hedder aftalen Kyoto aftalen. Kyoto aftalen går ud på at alle de lande der er med i den skal reducere deres CO 2 udslip. Siden 2008 er 183 lande kommet med i Kyoto aftalen og det betyder at de bliver slæbt for retten hvis de ikke reducerer deres CO 2 udslip. Nogle kritiserer Kyoto aftalen, fordi at den ikke siger noget om at Kina skal reducere deres CO 2 udslip, fordi da den blev oprettet var Kina stadig et U-land. Danmark tiltrådte Kyoto aftalen sammen med resten af EU i EU har bundet sig til at reducere deres CO 2 udslip med 8 %, mens Danmark og Tyskland skal reducere udslippet med 2,1 % fordi vi har et højt CO 2 udslips tal per indbygger. COP Møderne COP er de møder FN s klimakomission afholder for at prøve at finde en afløser for den nuværende Kyoto aftale. Man vil lave en ny aftale fordi at USA har afvist den gamle. COP15 er ikke navnet på en ny amerikansk krimiserie. Det er det 15. møde om FN s klimakomission og foregår 30. november til 11. september 2009 i København. Her skal Danmark som værtsnation stå i sin prøve i det store klimadiplomati. For det er ikke let at lave bindene klimaaftaler mellem forskellige lande. Udviklingslandene mener at de rige lande burde gå forrest med besparelserne, for de sviner mest. Og USA vil kun være med hvis Kina og Indien nedsætter deres udslip betydeligt. Og så er der lige olieindustrien, bilfabrikanterne og de lande der lever af olie, kul og naturgas! I den japanske by Kyoto blev en række lande enige om Kyoto aftalen, der regulerer verdenens CO 2 udledning. Kyoto aftalen udløb i 2009, så derfor er man i gang med at konstruere en ny aftale (Kilde: COP15.DK) 5
7 Det truede dyreliv Isbjørnen Isbjørnen er en meget truet dyreart, den er også den mest kendte af alle dyrearter der er truet af den globale opvarmning. Alle ved at isbjørnen er truet fordi indlandsisen smelter, så den ikke kan komme ud og jage efter sæler. Når isbjørnen er ude at jage, fanger den sæler om sommeren, så den kan blive rigtig fed før den går i vinterhi, og de har endda været jaget, så tallet er faldtet endnu mere! De fleste isbjørne får som regel 2 unger hvert kuld, og de føder først hvert 3 år, Andre Selvom isbjørnen er meget truet skal vi ikke lade os narre, faktisk er halvdelen af alle arter på jorden truet i fremtiden! Om hundrede år vil temperaturen være steget med 3 grader, det lyder ikke af meget, men det er det! Alle verdenens koralhave vil uddø, regnskove vil tørre ud! Og de to steder er de mest dyrerige steder på planeten! Alle kender Nemo klovne fisken (uddød) isbjørnen (uddød) faktisk alle de fisk der lever i koralhavende! Og der lever flere milliarder fisk i koralhavende. også dyrene på den golde og kolde tundra er i fare, sneen og kulden der altid har været der forsvinder mere og mere og ruinere deres levevis, og for at gøre det hele værre laver den smeltende tundra et kæmpe udslip af Metan gas som flyver op og hænger i atmosfæren og forurener endnu mere! Så det bliver bare værre og værre Næsten lige meget hvad vi gør! Det samme sker i rismarkerne i Kina og Japan. Men der er jo også nogle dyr der ville være glade for lidt mere solskin men vi skal stadig ikke lade os narre! Varmere vejr er dårligt meget dårligt! Plankton Et af de værste tilfælde er plankton! Hvis vejret bliver varmere opstår der en ny art for plankton og alle de gamle dør ud, den nye art er 36 gange så hurtig og mindre den kan bevæge sig 60 gange dens kroplængde på 1 sekund, og så skulle man måske tro at når ja det er jo bare plankton men nej plankton er det første led i fødekæden i alle verdens have! Hvis plankton bliver sværere at fange bliver der færre fisk der fanger den og færre fisk der fanger den OSV. Til sidst er der næsten ikke flere tilbage, det er faktisk også fra døde plankton vi for olie, men det bliver først et problem meget meget længere ude i fremtiden hvis det er et problem den dag. Også vores allerede truede blåhval uddør sikkert 6
8 Konsekvenserne Den globale opvarmning har også konsekvenser for jorden. Vi kan risikere store oversvømmelser, flere storme og meget. Vi ødelægger alt for mange skove og forurener havet med olieudslip. Det er rigtig skidt da træer, planter og især planteplankton reducere mængden kuldioxid i atmosfæren og begrænser omfanget af drivhuseffekten. Planteplankton fjerner mere kuldioxid fra atmosfæren end alle træer og planter tilsammen. Desværre ophober der sig mere og mere kulstof i havene og det gør havvandet surt og så kan planteplanktonet ikke overleve. Hvad kan vi gøre Vi skal genbruge noget mere. Vi skal køre i mere miljøvenlige biler som el-biler, eller bare køre med en konstant hastighed i stedet for at gasse op, og bremse ned hele tiden, og så skal tage cyklen eller busserne noget oftere. Vi skal også huske at spare på strømmen, ved f.eks. at slukke lyset når vi går ud af et rum, slukke tv et, computeren osv. HELT, og huske at slukke på kontakten, og tage opladerstikket ud hvis mobilen er færdig med at oplade. Vi skal have vindmøller som ikke bare producere energi men også holder på energien og så skal alle huse få monteret solceller på taget. 7
9 Dataindsamling Vi har: Lavt et interview da.wikipedia.org/wiki/global_opvarmning 8
10 Konklusion Vi har fundet ud af at vi selv kan medvirke til at bremse den globale opvarmning. Vi kan nok aldrig stoppe den globale opvarmning helt, i hvert fald ikke inden for den nærmeste fremtid, da den globale opvarmning ikke er 100 % menneskeskabt. Vi kan bremse den ved at spare på strømmen, køre i miljøvenlige biler, tage bussen og meget andet. Det er et rigtigt godt skridt på vejen mod bremsningen af den globale opvarmning. Så vi kan konkludere at, nej, vi kan ikke stoppe den globale opvarmning men vi kan minimere den en hel del hvis vi alle arbejder sammen om det. 9
11 Perspektivering Dengang havde vi ikke så meget brug for biler, fordi man kun besøgte dem der boede i nærheden af sig selv, og man tog sjældent på ferie. Nu kan vi næsten ikke leve uden bilerne. Alt for mange børn bliver kørt i skole. Dengang gik alle i skole. Vi flyver på ferie i flyvemaskiner der forurener af h****** til. Dengang var flyet ikke særlig udbredt. 10
12 Litteraturliste Bøger Bjørn Lomborg Verdens Sande Tilstand Glenn Murphy Ilse Lærke Kristensen Kloden Sveder WWW da.wikipedia.org/wiki/global_opvarmning 11
Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Global opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Hvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Danskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Gentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Klima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
ISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?
DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde
Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af
Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Den globale opvarmning. Projektopgave Halgaardskole 6.A. Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen
Den globale opvarmning Projektopgave Halgaardskole 6.A Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen 17-11 - 2014 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Drivhusgasser...
Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole
Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Klimaændringerne i verden ødelægger vores klode. CO2 udslippet er blevet så stort, at der må gøres en forskel, hvis vi vil
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller
VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv
Grøn energi i hjemmet
Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere
TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.
Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:
Vejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide
KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at
Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik
Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,
Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
SPØRGEKORT ENIG / UENIG
I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Verdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!
Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens
1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2.
Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Sandt eller falsk. Når eleverne svarer på udsagnet, får de efterfølgende en forklaring. Nedenstående er en samlet
BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia
BØRNENES VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling i Fredericia AFSKAF AFSKAF FATTIGDOM SAMTALEKORT 1 1 HELTEHANDLING Inspiration til hvordan barnet kan være med til at opfylde Verdensmål nr. 1: Når du for
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år
Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.
Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste
en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.
en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7
inspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN
SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.
Mundtlig eksamen i Geografi C
Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance
4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
