Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Transkript

1 Hospice Sønderjylland Oprettet d af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d af: HLE Skal revideres d af KIG gr.7 Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Anvendelse: At personalet er bekendt med de evidensbaserede kliniske retningslinjer fra DMCG-PAL. Anvendelsesområde: For sygeplejersker, læger og fysioterapeut på HospiceSønderjylland. Definition: Ordet dyspnø stammer fra det græske ord: dys (dårlig) og pnoe (åndedræt), og beskrives ofte som lufthunger, kortåndethed og ubehagelig vejrtrækning. Dyspnø er et subjektiv oplevet symptom, der varierer over tid og fra patient til patient, afhængig af kræfttype, sygdomsudbredelse og behandlingsmuligheder. Dyspnø kan typisk opdeles i: funktionsdyspnø, taledyspnø, hviledyspnø og orthopnoe. Kan gradueres i fire sværhedsgrader: Let, moderat, svær og ekstrem. Kan være intermitterende eller konstant. Dyspnø defineres som en ubehagelig oplevelse af åndedrættet, og er et begreb, der anvendes til at karakterisere en subjektiv oplevelse af vejrtrækningsubehag, der består af kvalitativt forskellige fornemmelser, der varierer i intensitet. Der er tale om et samspil mellem flere fysiologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer, som kan fremkalde sekundære fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner. Dyspnø skal primært vurderes udfra patientens kvalitative udsagn. Kliniske manifestationer hos patienten er en øget respirationsfrekvens, takykardi, bleg, kold og klam hud, evt. cyanose og rastløshed med behov for hyppige stillingsskift. Dyspnø er et subjektivt symptom, der i lighed med smerte beskrives, som det patienten siger det er. Det kan derfor give god mening at tænke på dyspnø som total dyspnø, på samme måde som begrebet total smerte.

2 Gennemførelse: Hvad Handling Hvem Kliniske anbefalinger fra DMCG-Pal. Farmakologisk behandling Opioider kan anbefales til lindring af dyspnø. Morfin er det hyppigst undersøgte enten som mikstur p.o. eller injektion s.c. Doser: til opioid naive: 2,5-5mg til patienter der i forvejen er i opioidbehandling: % af p.n. dosis (p.n. dosis beregnet som 1/6 af døgndosis) dvs. brug ¼ eller ½ af p.n. dosis. Røde dråber (guttea Morfin 20 mg/ml) kan anvendes til lindring af dyspnø (D); Patienter, der er opioid naive: 3-5 dråber, titreres op til effekt Patienter, der i forvejen er i opioidbehandling: 5-10 dråber, titreres op til effekt. Lægen Lægen Der er ikke evidens for inhaleret opioid. Midazolam kan overvejes som tillæg til opioid i behandlingen af oplevelsen af svær dyspnø, hvor angst er en komponent. Effekten af systemisk behandling med corticosteroider er ikke undersøgt. Nonfarmakologisk behandling Akupunktur Vigtigt at sygeplejersken bevarer roen og bliver hos patienten Der er ikke evidens for brug af akupunktur i behandlingen af dyspnø Ilt behandling Da der ikke er evidens for, at ilt lindrer dyspnø bedre end atmosfærisk luft, anbefales det at tilbyde pt. frisk luft eller ventilator før iltbehandling tilbydes, da ilt gør pt. afhængig af ilt aggregat og iltbombe og begrænser

3 udfoldelsesmulighederne. Hvis vi skønner det, kan patienten tilbydes ilttilskud. Som udgangspunkt iværksættes iltbehandling som p.n. behandling. Efterfølgende bør det vurderes sammen med patienten om patienten oplever effekt af dette. Ved manglende effekt skal det fjernes igen. /lægen Trigeminus nerve afkøling Ilt (<5 l/min) bør ikke fugtes, da det ikke eliminerer oplevelsen af tør næse og svælg hos patienter med intakte luftveje. Ved ilt (> 5 l/min) anvender vi på Hospice ikke fugtet ilt, fordi vi ikke har mulighed for varmefugtning. Der anvendes i stedet NaCl- næsespray. Vær opmærksom på sikkerhedsrisiko ved brug af ilt behandling. Afkøling af nervus trigeminus i ansigtet, enten ved hjælp af en ventilator, et åbent vindue eller en kold klud, kan reducere oplevelsen af dyspnø signifikant Respirations øvelser Lejring Massage Respirationsøvelser: Forklar patienten den normale respiration Undervis patienten i at fornemme vejrtrækningen og i at bruge diafragma ( At leve med åndenød.) Øv pustelyd (pursed lip breathing); giver en langsommere og dybere respiration og bedrer CO2 og O2 forholdet, samt beroliger og modvirker angst. Brug Pep-fløjte, der giver en dybere vejrtrækning (er også slimløsnende) Det er ikke en god ide at instruere pt. i at tage en dyb indånding eller være rolig. Det kan ikke lade sig gøre og kan bevirke, at patienten bliver endnu mere fortvivlet Lejring Lejring i henhold til bilag 1. Massage kan anvendes til behandling af anspændte skuldre/ Fysioterapeut / /fysioterapeut /

4 nakkemuskulatur (hjælperespirationsmuskler) samt til afledning af oplevelsen af dyspnø. Massage og berøring/ afspænding over hele kroppen (f.eks. fodmassage) kan anvendes til at berolige patienten, hvor angsten er en medvirkende faktor. fysioterapeut Træning Coping/mestring Patienten kan trænes i at bevæge sig langsomt samt i at holde pauser ved aktivitet. Patienten bør trænes i forflytningsteknik samt brug af hjælpemidler som kørestol, rollator og toiletstol Støtte til udvikling og ibrugtagning af copingstrategier: - Detaljeret vurdering af dyspnøen og af de faktorer, der lindrer respektive forværrer den - Undersøgelse af hvilken betydning patienterne tillægger dyspnøen og sygdommen, samt hvilke følelser de har vedrørende fremtiden. - Vejledning og støtte til patienter og deres pårørende vedrørende hvordan man kan håndtere dyspnø - Indøvning af respirationsteknikker, muskelafspænding og afledningsteknikker Fysioterapeut / sygeplejerske Fysioterapeuten / Dokumentation: dokumenterer for læst og forstået procedure på det særskilte signeringsskema. Ansvar: Det er sygeplejerskens ansvar at være opdateret i forhold til proceduren. Litteraturhenvisning/kilde: DMCG PAL : Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter (2012) Sundhed.dk : Information om lindring af åndenød Tidsskrift: End of Life Care Vol 1. No 1 The non-pharmacological management of breathlessness

5 Patientvejledning fra Århus universitetshospital: At leve med åndenød