Virkning af finanspolitik under krisen
|
|
- Signe Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvartalsoversigt - 3. kvartal Virkning af finanspolitik under krisen Ann-Louise Winther, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING For at dæmpe virkningerne af den finansielle og økonomiske krise, herunder store stigninger i ledigheden, er der i det seneste års tid gennemført finanspolitiske stimuluspakker i mange lande, og nogle lande planlægger yderligere lempelser i 21. De enkelte landes finanspolitik under krisen skal ses i sammenhæng med omfanget af den økonomiske afmatning i det pågældende land, det finanspolitiske råderum og størrelsen af de automatiske stabilisatorer. Desuden er pengepolitikken lempet i form af renter tæt på nul, og mange lande har taget ukonventionelle pengepolitiske instrumenter i brug for at lette kreditformidlingen. Det store fokus på finanspolitiske lempelser skal derfor også ses i lyset af begrænsningerne for yderligere pengepolitiske lempelser. Artiklen ser nærmere på den førte finanspolitik under krisen og de makroøkonomiske virkninger af denne. Først beskrives de gennemførte og planlagte finanspolitiske lempelser i OECD-landene, og hvordan de har påvirket de offentlige finanser i de respektive lande. Der er generelt stor variation i størrelsen af de finanspolitiske lempelser på tværs af lande. I de fleste lande medfører ekspansiv diskretionær finanspolitik sammen med virkningen fra de automatiske stabilisatorer, at de offentlige finanser forværres betydeligt i år og næste år. I anden del af artiklen ses nærmere på de potentielle effekter af den ekspansive finanspolitik, som er givet ved de såkaldte finanspolitiske multiplikatorer. I både den teoretiske og den empiriske litteratur spænder størrelsen af multiplikatorerne vidt. De afhænger bl.a. af husholdningers og virksomheders opsparingsadfærd, den finanspolitiske holdbarhed og omfanget af handel med udlandet. Det har også betydning, om finanspolitikken lempes på indtægts- eller udgiftssiden. På kort sigt er der empirisk belæg for, at øgede offentlige investeringer og øget offentligt forbrug har større effekt end skattelettelser, men virkningen af skattelettelser kan stige på længere sigt i takt med, at den større opsparing kanaliseres ud i privatforbruget. Sidste del af artiklen omhandler, hvorfor effekterne af finanspolitik under den nuværende krise kan afvige fra de estimerede effekter i mere "normale tider". Hvis husholdningers og virksomheders adgang til kredit er begrænset, kan ekspansiv
2 8 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 finanspolitik have en relativt stor virkning. På den anden side kan øget usikkerhed omkring fremtidig indkomst og beskæftigelse i lyset af den økonomiske krise betyde, at den private sektor vælger at spare op frem for at forbruge, hvilket svækker finanspolitikkens stabiliserende effekt. Finanspolitikkens holdbarhed har også betydning for virkningen af aktiv finanspolitik på den økonomiske aktivitet. Store offentlige underskud og voksende offentlig gæld kan forstærke usikkerheden omkring den økonomiske fremtid, hvilket kan forøge den private sektors opsparingstilbøjelighed. Dertil kan stigende offentlig gæld medføre rentestigninger i form af stigninger i det generelle renteniveau eller enkelte landes rentespænd som derved modvirker stimulansen fra finanspolitikken. For at opnå den størst mulige virkning af finanspolitikken under krisen er det afgørende, at de finanspolitiske lempelser er rettidige og målrettede. Holdbarheden er desuden afgørende for, om der er plads til yderligere lempelser i de enkelte lande. De offentlige finanser forværres betydeligt i mange lande frem mod 21, hvorfor der i mange tilfælde er brug for en snarlig konsolidering, ikke mindst i lyset af den demografiske udfordring, som en del lande står over for i de kommende år. Lempelserne bør derfor være af midlertidig karakter for at undgå en permanent forværring af de offentlige finanser. FINANSPOLITIK I LYSET AF KRISEN Omfanget af de finanspolitiske lempelser på tværs af lande I lyset af den finansielle og økonomiske krise er der i lande verden over foretaget finanspolitiske lempelser i forsøg på at dæmpe den kraftige nedgang i efterspørgslen og mindske den stigende ledighed. Muligheden for yderligere stimulans fra pengepolitikken er begrænset, hvilket har skabt øget interesse for aktiv finanspolitik. Størrelsen af de finanspolitiske hjælpepakker varierer på tværs af lande. Målt ved den årlige ændring i den strukturelle offentlige saldo gennemføres der i OECDlandene tilsammen diskretionære finanspolitiske lempelser på lidt under 2 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, i 29, og der er udsigt til lempelser på yderligere knap 1 pct. af BNP i 21, jf. figur 1. I euroområdet er de samlede lempelser i 29-1 på næsten 2 pct. af BNP, mens USA gennemfører større lempelser på knap 3 pct. af BNP i samme periode. Også inden for EU er der store forskelle på den førte finanspolitik under krisen. Blandt EU-lande, som har gennemført lempelser i 29, og som planlægger yderligere lempelser i 21, er Tyskland, Finland, Sverige og Danmark. Danmark er et af de lande, hvor finanspolitikken er lempet mest. Målt ved de direkte provenuvirkninger, lempes finanspolitikken ifølge Økonomisk Redegørelse, august 29, med 1,9 pct. af BNP i 29,
3 Kvartalsoversigt - 3. kvartal AKTIV FINANSPOLITIK I OECD-LANDE I 29 OG 21 Figur 1 Pct. af potentielt BNP 6 Lemper i 29 og 21 3 Lemper i 29 og strammer/ neutral i 21 Strammer i New Zealand Norge Holland Canada Storbritannien Danmark Finland Irland USA Luxembourg Sverige Østrig Tyskland Anm.: Den diskretionære finanspolitik er approksimeret som ændringen i den strukturelle budgetbalance fra år til år. For den strukturelle saldo er anvendt OECDs skøn for den underliggende saldo, som er den cyklisk korrigerede budgetsaldo korrigeret for særlige forhold. En negativ (positiv) ændring i den underliggende saldo angiver en lempelse (stramning) af finanspolitikken. Italien, som ifølge OECD strammer finanspolitikken i 29 og lemper i 21, og Belgien, som fører neutral finanspolitik i 29 og lemper lidt i 21, er ikke medtaget i figuren. Kilde: OECD, Economic Outlook, nr. 85, juni 29. Japan Schweiz Australien Spanien Frankrig Portugal Polen Tjekkiet Grækenland Ungarn Euroområdet OECD og indtil videre er der besluttet yderligere lempelser svarende til 1,3 pct. af BNP i 21. Andre lande i EU, heriblandt Frankrig og Spanien, har gennemført stimuluspakker i 29, men ventes at konsolidere de offentlige finanser allerede i 21. Endelig er der EU-lande, som allerede ved krisens begyndelse havde betydelige underskud på det offentlige budget, og som derfor til trods for den økonomiske nedgang har været nødsaget til at føre neutral eller stram finanspolitik gennem 29. Grækenland og Ungarn er blandt de lande, som strammer finanspolitikken i 29. Finanspolitikken skal ses i sammenhæng med, hvor hårdt de enkelte landes økonomier er ramt af krisen og størrelsen på det finanspolitiske råderum i form af den offentlige saldo og gæld ved krisens begyndelse. Figur 2a-b illustrerer sammenhængen mellem størrelsen af de finanspolitiske lempelser og størrelsen af det finanspolitiske råderum ved krisens begyndelse på tværs af OECD-lande. Figuren viser, at de lande, som havde store offentlige underskud og høj gæld i 28, generelt har lempet mindre end lande med større finanspolitisk råderum. Dermed har lande, som har konsolideret de offentlige finanser i løbet af de "gode tider", haft bedre mulighed for at bruge finanspolitikken som instrument til at stabilisere økonomien. Figur 2c viser sammenhængen mellem omfanget
4 82 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 EKSPANSIV FINANSPOLITIK I 28-1 Figur 2 Diskretionær lempelse (a) Offentlig saldo i 28 Be -1 Pol Por Fr Sch -2 Øs Ty Sv USA Lu Sp -3 Fi Storb Ca Dk -4 Ho Au -5 N.Ze (b) Offentlig bruttogæld i 28 Be Pol Por Sch Fr -1 Ty -2 Lu Fi Sv Øs USA Sp -3 Dk Storb Ca Au Ho -4-5 N.Ze Diskretionær lempelse (c) Produktionsgab i 29 Be Pol -1 Por Fr Sch -2 Sv Ty Sp Lu Øs USA -3 Fi Dk Storb Ca -4 Ho Au -5 N.Ze (d) Automatiske stabilisatorer Be Pol Sch Por Fr -1 Øs Ty Sv -2 USA Lu Sp Fi Dk -3 Ca Storb Ho -4 Au -5 N.Ze -6,3,4,5,6 Anm.: Au: Australien, Be: Belgien, Ca: Canada, Dk: Danmark, Fi: Finland, Fr: Frankrig, Ty: Tyskland, Lu: Luxembourg, Ho: Holland, N.Ze: New Zealand, Pol: Polen, Por: Portugal, Sp: Spanien, Sv: Sverige, Sch: Schweiz, Storb: Storbritannien, Øs: Østrig. De diskretionære finanspolitiske lempelser i hvert land er angivet som den negative ændring i den offentlige strukturelle saldo (OECDs skøn for den underliggende saldo) fra Figuren viser kun lande, som samlet har lempet finanspolitikken fra 28 til 21. De automatiske stabilisatorer er OECDs beregninger af budgetelasticiteter og angiver ændringen i den offentlige budgetsaldo i procent af BNP ved en ændring i produktionsgabet på 1 pct. af potentielt BNP. Linjerne angiver den estimerede lineære sammenhæng mellem observationerne. Kilde: OECD, Economic Outlook, nr. 85, juni 29 og Girouard og André, Measuring cyclically-adjusted budget balances for OECD countries, OECD, Working Paper, nr. 34, 25. af de finanspolitiske lempelser og størrelsen af den økonomiske nedgang i de enkelte lande, målt ved produktionsgabets størrelse. De lande, hvis produktion ligger længst under det potentielle produktionsniveau, lemper generelt finanspolitikken mere. Derudover er der en svag negativ sammenhæng mellem omfanget af de finanspolitiske tiltag og størrelsen af de såkaldte automatiske stabilisatorer, jf. figur 2d. De automatiske stabilisatorer er et mål for, i hvilken grad de offentlige indtægter og udgifter reagerer på konjunkturudsving 1. De finanspolitiske lempelser har generelt været store i lande med små automatiske stabilisatorer såsom USA, Canada og Australien og relativt mindre i de fleste EU-lande. Blandt undtagelserne er Danmark, Sverige og Holland, som har relativt store automatiske stabilisatorer, men hvor de diskretionære finanspolitiske lempelser også har været betydelige. Ifølge OECDs beregninger har Danmark de største automatiske 1 Jan Overgaard Olesen og Ann-Louise Winther, Automatiske Stabilisatorer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 29.
5 Kvartalsoversigt - 3. kvartal stabilisatorer blandt alle OECD-landene. Styrken af de automatiske stabilisatorer afhænger bl.a. af den offentlige sektors størrelse, indretningen af skattesystemet og kompensationsgraden for overførselsindkomster. I den nuværende lavkonjunktur betyder styrken af de automatiske stabilisatorer i Danmark, at de offentlige udgifter til bl.a. overførselsindkomster stiger relativt meget, og at skatteindtægterne falder meget på grund af faldende produktion og stigende arbejdsløshed. Derved sker der en automatisk lempelse af de offentlige finanser, som dæmper nedgangen i den økonomiske aktivitet og beskæftigelse og dermed mindsker behovet for egentlige diskretionære lempelser. Virkningen fra de automatiske stabilisatorer afhænger af, hvilken type stød der er årsag til den nuværende nedgang i konjunkturen. Det er imidlertid svært at identificere det underliggende stød til økonomien, som kan komme fra både efterspørgsels- og udbudssiden. Hvis det antages, at omkring halvdelen af det økonomiske tilbageslag i Danmark er drevet af et fald i privatforbruget, og den anden halvdel er drevet af nedgang i eksporten, betyder den automatiske stabilisering, at faldet i beskæftigelsen formindskes med omkring 3. personer i 29, jf. multiplikatorberegninger i Olesen og Winther (29) 1. Effekten er dermed omkring det dobbelte af de 16. personer, som beskæftigelsesvirkningen af de diskretionære lempelser i 29 er skønnet til i Økonomisk Redegørelse, august 29. Størrelserne flugter med, at omkring to tredjedele af forværringen i den offentlige saldo fra 28 til 29 skønnes at være konjunkturbetinget og komme fra den automatiske stabilisering, mens omkring en tredjedel tilskrives diskretionære lempelser 2. Den automatiske stabilisering af beskæftigelsen skal også ses i sammenhæng med, at den samlede beskæftigelse forventes at falde med omkring 8. personer fra 28 til 29. Udsigterne for de offentlige finanser Den ekspansive finanspolitik medfører sammen med effekten fra de automatiske stabilisatorer en svækkelse af den offentlige saldo i de fleste lande. Blandt OECD-landene forventes en mærkbar forværring af de offentlige finanser frem mod 21, jf. figur 3. Underskuddet i OECDlandene under ét forventes at blive knap 9 pct. af BNP i 21, og i euroområdet 7 pct. af BNP, ifølge OECD, Economic Outlook, nr. 85, juni 29, hvilket er en svækkelse af saldoen på godt 5 pct. af BNP siden 28 i begge tilfælde. Selv lande, der i 28 havde relativt store overskud på 1 2 Der er taget udgangspunkt i de estimerede aktivitetsmultiplikatorer. Aktivitetsvirkningen fra de automatiske stabilisatorer bliver større, jo større en andel af det underliggende stød der kan henføres til privatforbruget, og mindre med andelen, der kan henføres til eksporten. Fordelingen angiver forholdet mellem ændringen i den strukturelle saldo, jf. Økonomisk Redegørelse, august 29, og ændringen i den offentlige saldo, jf. artiklen Dansk økonomi 29-11, side 33.
6 84 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 DE OFFENTLIGE BUDGETSALDI I OECD-LANDE I 28-1 Figur 3 Pct. af BNP Storbritannien Irland USA Spanien Japan Frankrig Polen Holland Grækenland Portugal Slovakiet Tyskland Østrig Belgien Canada Italien Australien New Zealand Luxembourg Tjekkiet Sverige Ungarn Danmark Finland Schweiz Korea Euroområdet OECD Anm.: Saldoen i et givent år er angivet som summen af de farvede søjler, bortset fra lande, som i 28 havde overskud. I de lande er underskuddet i 21 angivet som summen af den gule og røde søjle. Norge med et offentligt budgetoverskud på 18,8 pct. af BNP og Island med et underskud på 14,3 pct. af BNP i 28 er ikke medtaget i figuren. Kilde: OECD, Economic Outlook, nr. 85, juni 29. de offentlige finanser, som Danmark, Sverige og Finland, får underskud i både 29 og 21. Det afspejler til dels, at det er politisk svært at gennemføre finanspolitiske stramninger under en højkonjunktur, der svarer til omfanget af de diskretionære lempelser, som gennemføres under en lavkonjunktur. Tilbøjeligheden til asymmetri i den aktive finanspolitik er med til at øge de offentlige underskud i en nedgangsperiode. Ifølge OECD kan lidt under halvdelen af forværringen i de offentlige finanser fra 28 til 21 tilskrives et fald i den strukturelle budgetsaldo, mens lidt over halvdelen af forværringen kan henføres til effekten fra de automatiske stabilisatorer. I Danmark er en lidt større andel af forværringen i den offentlige budgetsaldo konjunkturbetinget, hvilket skal ses i lyset af de store automatiske stabilisatorer. De gennemførte og planlagte finanspolitiske tiltag betyder sammen med virkningen fra de automatiske stabilisatorer, at den danske offentlige saldo vendes fra et overskud på 3,4 pct. af BNP til et underskud på 5,6 pct. af BNP i 21, jf. artiklen Dansk økonomi 29-11, side 33. Det er en forværring af den offentlige saldo på 9 pct. af BNP svarende til knap 16 mia.kr. Så brat en forværring er ikke sket i Danmark siden 2. verdenskrig, og svækkelsen af saldoen er væsentligt større end i de fleste andre lande. Den signifikante forværring af de offentlige finanser i de fleste OECD-lande medfører en hastig stigning i den offentlige gæld. I euroområdet ventes en gennemsnitlig stigning på
7 Kvartalsoversigt - 3. kvartal knap 16 pct. af BNP fra 28 til 21, hvorefter den gennemsnitlige offentlige gæld vil være knap 9 pct. af BNP, mens gældsbyrden i USA stiger fra godt 7 pct. af BNP i 28 til knap 1 pct. af BNP i 21, jf. OECDs seneste skøn. I Danmark stiger den offentlige bruttogæld ifølge Økonomisk Redegørelse, august 29, fra godt 33 pct. af BNP i 28 til godt 42 pct. af BNP i 21. VIRKNINGEN AF FINANSPOLITIK Finanspolitikken som middel til stabilisering Målet med de finanspolitiske lempelser er via øget efterspørgsel at dæmpe krisens effekt på den økonomiske aktivitet og beskæftigelse. Den store interesse for finanspolitisk stimulans kommer efter en længere periode, hvor den økonomiske politik mere har været fokuseret på strukturelle reformer, der styrker arbejdsudbud og de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt. I lyset af den finansielle krise og den svækkede mulighed for at stabilisere økonomien gennem pengepolitik, er det blevet et centralt spørgsmål, i hvor høj grad finanspolitik kan hjælpe til at stabilisere økonomien, uden at den langsigtede finanspolitiske holdbarhed sættes over styr. Brugen af finanspolitik som middel til at stabilisere økonomien blev udviklet efter den store depression i 193'erne med udgangspunkt i den berømte økonom John Keynes' General Theory. Ifølge den traditionelle keynesianske teori vil øgede offentlige udgifter stimulere den aggregerede efterspørgsel, enten direkte i form af højere offentligt forbrug og investeringer, eller indirekte ved at øge de private indkomster gennem skattelettelser eller højere overførsler. I hvor høj grad den ekspansive finanspolitik slår igennem på den økonomiske aktivitet, kan udtrykkes ved de såkaldte finanspolitiske multiplikatorer. Usikkerheden omkring virkningen af aktiv finanspolitik bunder i, at størrelsen af multiplikatorerne spænder vidt i den teoretiske og empiriske litteratur, jf. boks 1. Den store variation i størrelsen af multiplikatorerne skyldes både, at de er svære at estimere, og at størrelsen afhænger af en lang række økonomiske faktorer. Det er afgørende for virkningen af ekspansiv finanspolitik, at der er ledig kapacitet i økonomien. Hvis økonomien opererer med høj kapacitetsudnyttelse og lav ledighed, slår finanspolitiske lempelser i stedet ud i øgede prisstigninger og større import fra udlandet. Dertil kommer, at multiplikatorerne også afhænger af den private sektors opsparingstilbøjelighed og omfanget af samhandel med udlandet. I en lille åben økonomi påvirkes den økonomiske aktivitet derfor ikke kun af den indenlandske finanspolitik, men også af finanspolitikken hos handelspartnerne.
8 86 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 FINANSPOLITISKE MULTIPLIKATORER Boks 1 De finanspolitiske multiplikatorer måler effekten af diskretionær finanspolitik på BNP og er angivet som ændringen i BNP ved en ændring i den offentlige saldo, som kan henføres til aktiv finanspolitik. I den økonomiske litteratur spænder størrelsen af de finanspolitiske multiplikatorer bredt. Ifølge den oprindelige keynesianske teori er de forholdsvis høje og over 1, hvilket betyder, at en given finanspolitisk lempelse vil øge produktionen med mere end størrelsen på den oprindelige lempelse. Der findes dog en lang række økonomiske argumenter for, at multiplikatorerne er mindre og endda kan antage negative værdier. I udvidelser af den simple keynesianske teori er der mulighed for, at øgede offentlige investeringer medfører en højere rente eller styrker en flydende valutakurs, hvilket reducerer de private investeringer eller svækker nettoeksporten. Denne effekt kan forstærkes, hvis den ekspansive finanspolitik fører til offentlig gældsætning, som øger usikkerheden omkring den finanspolitiske holdbarhed eller risikoen for inflationsstigninger. Sådanne virkninger kan forhøje risikopræmien og dermed renten. Hvis økonomien desuden er tæt på fuld kapacitetsudnyttelse, og ledigheden er lav, kan ekspansiv finanspolitik også føre til løn- og prisstigninger, hvilket kan mindske effekten fra finanspolitik på den private efterspørgsel. Fortrængningen af den finanspolitiske stimulans kan også ske direkte, hvis en del af stigningen i den private efterspørgsel imødekommes af import fra udlandet. Derfor er multiplikatorerne generelt mindre i små åbne økonomier end i større økonomier, fordi en del af stimulansen kommer handelspartnerne til gode. Der findes også argumenter for, at aktiv finanspolitik slet ingen effekt har på den private efterspørgsel. Såfremt forbrugerne er forudseende, forventer de, at den offentlige sektor må finansiere finanspolitiske lempelser i dag gennem skattestigninger i fremtiden. Hvis forbrugerne dertil ønsker at udjævne deres forbrug over livet, sparer de op svarende til den finanspolitiske lempelse. Derved stiger den private opsparing med det samme, som den offentlige opsparing falder, hvilket kaldes ricardiansk ækvivalens og indebærer, at finanspolitikken slet ingen effekt har på efterspørgslen. Ricardiansk ækvivalens i sin strengeste form er ikke så sandsynlig, idet den er baseret på nogle forholdsvis stærke antagelser. Forhold såsom kreditbegrænsninger, uperfekte kapitalmarkeder, og at forbrugerne ikke er fuldkomment forudseende, kan medføre en større forbrugstilbøjelighed. Hvorvidt midlertidige eller permanente finanspolitiske lempelser har de største multiplikatorer, afhænger af typen af finanspolitisk lempelse. Tiltag, som påvirker de private indkomster, såsom skattelettelser, har generelt størst effekt, hvis de er permanente, såfremt de ikke skaber usikkerhed om den finanspolitiske holdbarhed. På den anden side har tiltag, som påvirker prisniveauet, såsom nedsættelser af de indirekte skatter, størst effekt, hvis de er midlertidige, idet forbruget sandsynligvis påvirkes positivt af et midlertidigt lavere prisniveau. Effekten fra en midlertidig nedsættelse af indirekte skatter afhænger dog af, i hvilken grad afgiftsnedsættelsen påvirker forbrugerpriserne i sidste ende. Vender man fokus mod den empiriske litteratur, findes der en lang række studier, som estimerer størrelsen af de finanspolitiske multiplikatorer 1. Resultaterne varierer betydeligt på tværs af studierne, hvilket bl.a. skyldes, at de anvendte metoder til estimation af multiplikatorerne er forskellige. Typisk estimeres multiplikatorerne enten 1 Oversigter over estimerede finanspolitiske multiplikatorer i den empiriske litteratur findes i Spilimbergo, Symansky og Schindler, Fiscal Multipliers, IMF, 29 samt Hemming, Kell og Mahfouz, The Effectiveness of Fiscal Policy in Stimulating Economic Activity A Review of the Literature, IMF, Working Paper, nr. 2, 28.
9 Kvartalsoversigt - 3. kvartal FORTSAT Boks 1 ved hjælp af simulationer af makroøkonomiske modeller eller ved empiriske studier, såsom strukturelle VAR-modeller eller case studies. En betydelig udfordring ved de empiriske studier er at adskille den diskretionære finanspolitik fra den konjunkturbetingede udvikling i de offentlige finanser. Det kan især være svært at måle multiplikatorerne i en økonomisk nedgangsperiode, da der er mange forskellige faktorer, som spiller ind på den økonomiske udvikling. De fleste studier koncentrerer sig omkring USA, Japan og de større europæiske lande. Estimaterne varierer på tværs af lande, men man kan alligevel drage nogle generelle konklusioner fra de empiriske studier. For det første er estimaterne af multiplikatorerne generelt positive, men små. Estimaterne viser, at virkningen på kort sigt af øget offentligt forbrug eller investeringer generelt er større end virkningen af skattelettelser eller overførsler. Mens en stigning i offentligt forbrug eller investeringer påvirker efterspørgslen direkte, afhænger lempelser, som øger den private disponible indkomst, af, hvor meget af den ekstra indkomst forbrugerne vælger at opspare. Effekten er dog ikke nødvendigvis mindre på længere sigt, idet forbrugerne gradvis kan vælge at forbruge den ekstra indkomst. Man kan øge virkningen ved at målrette lempelserne mod forbrugere med begrænset adgang til kredit og med de laveste indkomster, som ofte har den højeste forbrugstilbøjelighed. Selv om empiriske resultater varierer en del, er der generelt kun lille empirisk belæg for, at virkningen af finanspolitik fortrænges på grund af rentestigninger eller styrkelse af valutakursen. Ligeledes understøtter de empiriske studier kun mindre grader af ricardiansk ækvivalens. Desuden afhænger virkningen ikke kun af omfanget, men også af sammensætningen af de finanspolitiske lempelser. En overvejende del af empiriske studier viser, at øgede offentlige investeringer eller øget offentligt forbrug har større virkning på den økonomiske aktivitet på kort sigt end lempelser i form af skattelettelser, hvorimod skattelettelser godt kan have større effekt på længere sigt. I vurderingen af den potentielle virkning af finanspolitik under den nuværende økonomiske og finansielle krise skal man tage højde for, at størrelsen af de finanspolitiske multiplikatorer kan have ændret sig i forhold til de multiplikatorer, som er estimeret i mere "normale tider", hvor især de finansielle markeder var mere velfungerende. På den ene side kan den finansielle krise have begrænset husholdningers og virksomheders adgang til kredit, hvilket kan resultere i, at de forbruger en højere andel af deres indkomst. Udsigter til lav inflation og store negative produktionsgab kan desuden skabe forventning om et lavt renteniveau i en længere periode 1, så de lange renter stiger relativt mindre med en ekspansiv finanspolitik. Det kan mindske fortrængningen af private 1 Jf. tale af Donald L. Kohn ved Conference on Monetary-Fiscal Policy Interactions, Expectations, and Dynamics in the Current Economic Crisis, Princeton University, maj 29.
10 88 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 investeringer. På den anden side kan den højere usikkerhed omkring beskæftigelse og indkomst medføre, at husholdninger reducerer deres gæld eller sparer mere op, hvilket betyder, at den ekspansive finanspolitik har mindre effekt på den økonomiske aktivitet, end de hidtil estimerede multiplikatorer tilsiger. Det samme kan være gældende for virksomheder, som på grund af mere usikre økonomiske udsigter vælger at udskyde investeringsbeslutninger. Den stabiliserende effekt af finanspolitik under krisen afhænger også af det finanspolitiske råderum i de enkelte lande. I lande, hvor den offentlige gæld stiger kraftigt, og den finanspolitiske holdbarhed er under pres, kan den private sektor have tendens til at opspare mere, hvilket dæmper finanspolitikkens stimulans på økonomien. På samme måde kan et højere offentligt gældsniveau betyde stigninger i det generelle renteniveau eller i enkelte landes rentespænd gennem en højere risikopræmie, hvilket også potentielt dæmper effekten på den samlede efterspørgsel. Finanspolitikkens sammensætning under krisen For at få den størst mulige virkning af de finanspolitiske tiltag under krisen bør de gennemførte lempelser være rettidige og målrettede. Det er afgørende, at lempelserne bliver gennemført i tide, så finanspolitikken dæmper krisen, mens den er værst. Hvis de finanspolitiske tiltag først gennemføres, når konjunkturen er begyndt at vende, kan finanspolitikken virke direkte destabiliserende på økonomien. Dertil kommer, at lempelserne er mest virkningsfulde, hvis de direkte er rettet mod de økonomiske problemer, som er opstået under krisen. For at mindske forværringen af den finanspolitiske holdbarhed bør lempelserne desuden være af midlertidig karakter, således at finanspolitikken kan strammes igen, når krisen er ovre. Selv om finanspolitikken har den mest gavnlige virkning på økonomien, hvis den er rettidig, målrettet og midlertidig, kan tilrettelæggelsen af den være begrænset af både politiske og praktiske hensyn. Størstedelen af de lempelser, som OECD-landene har gennemført i løbet af krisen, er i form af skattelettelser, jf. figur 4, som viser sammensætningen af finanspolitikken fra 28 til 21. Det er til trods for, at virkningen af skattelettelser i høj grad afhænger af forbrugstilbøjeligheden, som kan være mindsket under krisen. Prioriteringen kan meget vel skyldes, at skattelettelser hurtigt kan effektueres i forhold til eksempelvis at øge de offentlige investeringer. Skattelettelserne har generelt været rettet mod hele befolkningen, hvilket typisk er lettere at gennemføre politisk end skattelettelser, som er rettet mod bestemte befolkningsgrupper. Den økonomiske virkning ville sandsynligvis have været større, hvis den havde været rettet mod lavindkomstgrupper med større forbrugstilbøjelighed. Skattelettelser kan også have
11 Kvartalsoversigt - 3. kvartal FINANSPOLITIKKENS SAMMENSÆTNING I 28-1 Figur 4 Andre udgifter Overførsler til virksomheder Personskatter Overførsler til husholdninger Selskabsskatter Offentlige investeringer Forbrugsskatter Andre skatter Offentligt forbrug Anm.: OECDs opgørelse af sammensætningen af de finanspolitiske tiltag på tværs af lande. Andelene angiver, hvor meget en given finanspolitisk lempelse udgør af de samlede lempelser. Lempelserne er summeret på tværs af lande. Der er kun medtaget lande, som lemper finanspolitikken i perioden Kilde: OECD, Economic Outlook, nr. 85, juni 29. den ulempe, at det er politisk svært at øge skatterne igen, når krisen er ovre. Permanente skattelettelser kan derved forværre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Ud over de betydelige skattelettelser er der annonceret forøgelse af de offentlige investeringer i mange lande. Fordelene ved at fremrykke offentlige investeringer er, at de direkte stimulerer efterspørgslen, og at de er af midlertidig karakter og derved ikke permanent forværrer den finanspolitiske holdbarhed. Da man gennem offentlige investeringer ofte stimulerer enkelte delsektorer i økonomien, bør man undgå investeringer, som virker konkurrenceforvridende, eller som skaber flaskehalse i økonomien. En ulempe ved at hæve de offentlige investeringer er, at de tager længere tid at implementere end eksempelvis skattelettelser. Selv om det hurtigt kan besluttes politisk at øge fx investeringerne i infrastruktur, tager det tid, før de praktisk set kan sættes i gang. Man risikerer derfor at stimulere økonomien for sent. Det er endnu forholdsvis tidligt at se virkningerne af de mange finanspolitiske tiltag under den nuværende krise. I EU træder mange af tiltagene først i kraft i anden halvdel af 29. En undtagelse er tiltaget rettet mod bilsalget i Tyskland, hvor ejere af ældre biler kan få tilskud til at købe en ny bil. Her er set en mærkbar fremgang i bilsalget efter indførelsen, men effekten er formentlig kun midlertidig. Hvis man ser på de
12 9 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 midlertidige skattenedsættelser og udbetaling af engangsoverførsler, som er gennemført i USA i 28 og 29, har det ikke haft nogen mærkbar effekt på husholdningernes forbrug, jf. figur 5. I stedet er der en tydelig virkning på den private opsparingskvote. Lempelserne rettet mod de private disponible indkomster i USA blev implementeret hurtigt og kunne potentielt øge den private efterspørgsel på det tidspunkt, hvor økonomien var hårdest ramt. Prioriteringen af opsparing frem for højere forbrug kan hænge sammen med, at tiltagene kun øger de private disponible indkomster midlertidigt. Derudover kan den højere ledighed meget vel skabe usikkerhed omkring fremtidig indkomst og dermed øge opsparingskvoten. I Danmark er de finanspolitiske lempelser nogenlunde ligeligt fordelt på indtægts- og udgiftssiden i 29 og 21. Personskatterne lempes både i 29 og 21, mens fremrykkede kommunale anlægsinvesteringer og øgede transportinvesteringer også hæver de offentlige investeringer. De gennemførte skattelettelser skal ses i lyset af, at de blev gennemført med henblik på at øge arbejdsudbuddet, og derfor potentielt også har en strukturelt gavnlig effekt. Da skattelettelserne er underfinansierede på kort sigt, men fuldt finansierede på længere sigt, kan de have en positiv indvirkning på den økonomiske aktivitet under krisen, men forværrer ikke den langsigtede holdbarhed. Det er dog afgørende for effekten af skattelettelserne, om husholdningerne vælger at opspare eller forbruge den ekstra disponible indkomst. De øgede offentlige investeringer i 29 og 21 påvirker den økonomiske aktivitet mere direkte DISPONIBEL INDKOMST, PRIVATFORBRUG OG OPSPARINGSKVOTE I USA Figur 5 Mia.dollar, 25-priser 1.5 Pct Kilde: Reuters EcoWin. Privat disponibel indkomst Privatforbrug Opsparingskvote (højre akse)
13 Kvartalsoversigt - 3. kvartal end skattelettelserne. Fremrykningen af offentlige investeringer, som alligevel skulle være gennemført inden for de næste år, udgør midlertidige lempelser af finanspolitikken, som ikke medfører en permanent forværring af de offentlige finanser. Virkningen af løftet i investeringerne kommer dog bl.a. an på kommunernes implementering af de øgede anlægsinvesteringer, herunder hvor hurtigt det er muligt at igangsætte initiativerne. Den etablerede renoveringspulje på 1,5 mia.kr. har det formål direkte at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Erhvervs- og Byggestyrelsen 1 viser, at puljen kun i begrænset omfang har betydet, at danske boligejere gennemfører forbedringer, de ellers ikke ville have gennemført. Til gengæld har puljen fremskyndet projekter for langt størstedelen af ansøgerne. Muligheden for at hæve SP-opsparingen er ikke egentlig aktiv finanspolitik, da det blot giver danskerne mulighed for at hæve deres indbetalinger på den særlige pensionsordning før tid. I modsætning til de øvrige tiltag forbedrer ordningen de offentlige finanser på kort sigt i form af fremrykkede skatteindtægter. Ordningen løber fra juni til december 29, og allerede primo august var over 8 pct. af de samlede SP-midler udbetalt. Efter et fald gennem 1. halvår 29 viste detailhandlen en stigning på 1 pct. fra juni til juli, hvilket kan være hjulpet på vej af de udbetalte SP-midler. Finanspolitikken fremadrettet Hvorvidt der er brug for og plads til yderligere finanspolitiske lempelser, varierer meget på tværs af lande. Først og fremmest er der usikkerhed omkring den økonomiske udvikling, og man kan derfor risikere at lempe finanspolitikken, når konjunkturen er vendt. Desuden begrænser den betydelige forværring af de offentlige finanser og den stigende gældsbyrde det finanspolitiske råderum i mange lande. Det er vigtigt, at den finanspolitiske holdbarhed ikke sættes over styr, og at de offentlige finanser konsolideres på det mellemlange sigt. En snarlig konsolidering er især vigtig i de lande, hvor de offentlige finanser i de kommende år kommer under pres som følge af stigende demografiske udfordringer. I EU er det ifølge Europa-Kommissionens seneste skøn 2 kun 4 ud af 27 lande, som i 21 forventes at overholde kravet i stabilitets- og vækstpagten om, at det offentlige underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP. Dertil er mange lande langt fra deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo. Der er derfor inden for rammerne af EU brug for en betydelig konsolidering i den nærmeste fremtid. 1 2 Effekt af renoveringspuljen resultater fra en interviewundersøgelse, juni 29. Public Finances in EMU, Europa-Kommissionen 29.
Status for finanspolitikken oktober 2009
Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereGlobal handel og eksportmarkedsvækst
Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereEU-note E 7 Offentligt
2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereHusholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie
47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereKrisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 1930 ernes depression
Organisation for erhvervslivet 3. marts 29 Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 193 ernes depression AF chefkonsulent Morten granzau nielsen, MOGr@di.dk Siden krisen for alvor tog til sidste
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereKoordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark
Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først
Læs mereUDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI
December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 727 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 727 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereFinanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer
43 Finanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer Thomas Munk Gade og Marianne C. Koch, Økonomisk Afdeling INDLEDNING De offentlige finanser er under pres i EUs medlemslande. Markant økonomisk nedgang og
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereFinanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.
Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere
Læs mereKonjunkturstatus oktober 2009
Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereFinanspolitik i EU hvad har vi lært af krisen?
Kvartalsoversigt,. kvartal - Del 59 Finanspolitik i EU hvad har vi lært af krisen? Jens Bech Agerholm, Uffe Mikkelsen og Karoline Garm Nissen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status i 2002
4 Stabilitets- og vækstpagten status i 00 Tina Winter Frandsen og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Den generelle vækstafmatning i Europa har betydet, at de offentlige finanser
Læs mereSTATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU
STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status i 2001
4 Stabilitets- og vækstpagten status i 200 Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING De offentlige finanser i EU-landene har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i løbet af 990'erne.
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereOversigt over presseresuméer
Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mere