Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N og O i integrationsudvalget. Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Transkript

1 Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 75 Offentligt TALEPAPIR Dato: 25. januar 2007 Kontor: Økonomi- og Analysekontoret J.nr.: Sagsbeh.: LKN Fil-navn: Talepapir endelig Talepapir Titel Målgruppe Anledning Tid og sted Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N og O i integrationsudvalget den 30. januar 2007 Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Lukket samråd Tirsdag den 30. januar 2007 i Folketinget Samrådsspørgsmål N: I et kommende lukket samråd bedes ministeren oplyse, hvilke fordele og ulemper ministeren vurderer, at det har for asylcentrene og deres beboere, at operatørerne er kommuner og mener ministeren, at der reelt er tale om en ligebehandling af asylansøgere uanset om de placeres på kommunalt drevne eller privatdrevne asylcentre? Svar: Jeg vil gerne starte med at understrege, at både Dansk Røde Kors og de to kommunale operatører bag center Hanstholm og center Brovst (nu hhv. Thisted og Jammerbugt Kommune) har gjort og gør et fantastisk godt stykke arbejde med at drive asylcentrene. Der skal ikke være tvivl om, at vi skal være glade for det arbejde, de laver.

2 Men - og det skal vi huske på man kan ikke uden videre sammenligne den opgave som Dansk Røde Kors Asylafdeling står med og den opgave som kommunerne har. Så er det også klart, at kommunerne og Dansk Røde Kors har hver deres udgangspunkt for opgaven. [De kommunale operatører] Da man i sin tid indgik aftale med først Hanstholm og dernæst Brovst Kommune, blev der fra statens side lagt vægt på, at der kunne være en vis fordel i at bruge den erfaring og ekspertise, som kommunerne har fra bl.a. beskæftigelses-, undervisnings- og integrationsområdet. Samtidig har kommunerne også en tæt dialog og samarbejde med lokale virksomheder. Dette er også noget man kan drage fordel af i forhold til asylansøgerne. Samtidig kunne børn og voksne benytte sig af de kommunale institutioner i forbindelse med skole, undervisning og fritid. Side 2

3 Endelig har kommunerne også den fordel, at der er lettere tilgang til den kommunale forvaltning, herunder især socialforvaltningen, såfremt det er nødvendigt. [Dansk Røde Kors] For så vidt angår Dansk Røde Kors, så har de på deres side en række klare fordele: Således har Dansk Røde Kors en helt særlig erfaring, der går tilbage til 1984 med driften af asylcentre. Disse erfaringer kommer til gavn for de indkvarterede hos Dansk Røde Kors og hos de kommunale operatører. Dette gælder ikke mindst i forhold til særcentrene. Dansk Røde Kors har også kapaciteten til at virke som beredskabsorganisation, således at det er muligt at indkvartere et stort antal mennesker med kort varsel. De er som organisation ikke bundet til et enkelt sted i landet, men har med deres mange centre samdriftsfordele og herunder muligheden for en tværgående erfaringsudveksling. Side 3

4 Set over en årrække har Dansk Røde Kors formået konstant at tilpasse centerstrukturen til de ganske store svingninger, der har været i antallet af indkvarterede. I en årrække har åbning og lukning af centre nærmest været en kerneopgave for Dansk Røde Kors. Desuden har Dansk Røde Kors en stor Goodwill som humanitær organisation og er en internationalt kendt og respekteret organisation. [Hovedtræk ved centerdriften] Når man sammenligner de to kommunale centre med nogle af Dansk Røde Kors centre skal man huske, at Dansk Røde kors i dag primært driver særcentrene og de to store centre Avnstrup og Sandholm. Avnstrup og Sandholm har en særlig funktion som udsendelses- og modtagecenter. Det giver således ikke nogen mening, at sammenligne disse centre med de to kommunale. Reglerne og hovedlinjerne i driften af asylcentrene er den samme - uanset om det er kommunale centre el- Side 4

5 ler centre der drives af Dansk Røde Kors Asylafdeling. Alt afhængigt af hvilke opgaver og hvor mange indkvarterede, operatøren har, betaler Udlændingeservice for indkvartering og underhold af asylansøgerne. Der er opstillet separate takster for hver af de ydelser, som operatørerne skal leverer til asylansøgerne. Visse af ydelserne de såkaldte basisydelser skal leveres til alle asylansøgere uanset indkvarteringssted m.v. Det omfatter ydelser vedrørende indkvartering, undervisning, aktivering, sundhedsbetjening m.v. Herudover er der visse ydelser de såkaldte ekstraydelser - som kun ydes til asylansøgere, der er indkvarteret på særlige centre, herunder modtage- /udrejsecentre, børnecenter og omsorgscenter. Alle tre nuværende indkvarteringsoperatører underskriver en operatørkontrakt, som i form og indhold er så godt som identiske for så vidt angår basisydelser i Side 5

6 forhold til det at drive asylcenter. Operatørerne får den samme grundydelse pr. beboer til det vi kalder basisindkvarteringsopgaven. Herudover betaler vi forskellige ekstraydelser til de operatører, der driver et særcentre. I 2003 indførte vi en udsendelsespolitik, som betød, at ansøgerne bliver inddelt i tre faser efter hvor langt i sagsbehandlingen deres sag er nået. I fase 1 undersøges det, om asylansøgningen skal behandles her i landet eller i et andet land i henhold til Dublinkonventionen. Under denne fase er ansøgeren indkvarteret på et modtagecenter. Det er en opgave som Dansk Røde Kors varetager på Sandholm. Fase 2 indtræder hvis Udlændingeservice ved at registrere udlændingen som asylansøger træffer afgørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling. De bliver her indkvarteret på et opholdscenter. Det kunne være de kommunalt drevne centre i Brovst og Hanstholm eller Jelling/Thyregod, som Dansk Røde Kors driver. Side 6

7 Fase 3 sætter ind i de tilfælde, hvor ansøgningen bliver afslået. Hvis ansøgerne ikke vil medvirke til udsendelse, overflyttes de til udsendelsescentrene i Avnstrup eller Sandholm. Disse to centre drives som sagt af Dansk Røde Kors Asylafdeling. Jeg vil komme nærmere ind på betydningen af denne faseinddeling i forbindelse med næste spørgsmål. Beboersammensætningen kan i høj grad afhænge af, hvilken fase de indkvarterede på et givet center er i. Dansk Røde Kors driver foruden opholdscentrene i Jelling og Thyregod, tre særcentre nemlig Kongelunden, Fasanvej og Gribskov. Kongelunden er et omsorgscenter, Fasanvej er et kvindecenter og Gribskov er et børnecenter. Som udgangspunkt er opgaverne hos Dansk Røde Kors selvsagt tungere og mere vanskelige at varetage, idet der er en gruppe indkvarterede på en række af deres centre, som kræver meget specialiseret hjælp. Side 7

8 Modtage-/udsendelsescentre, som center Avnstrup og center Sandholm, vil således være præget af, at de primært anvendes til indkvartering af afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, og især for Sandholms vedkommende til enlige afviste asylansøgere, kriminelle, personer på tålt ophold samt udviste ved dom og nyindrejste asylansøgere. På de tre særcentre, hvor Dansk Røde Kors varetager driften, er der indkvarteret beboere, som har behov for særlig pleje og omsorg. Dette særlige fokus præger selvfølgelig også vilkårene på disse centre, da der skal tages hensyn til den særlige situation disse beboere er i. Vi snakker om personer, som lider af psykiske problemer, ikke kan tage vare på sig selv eller deres børn eller af andre grunde har et helt særligt behov for en omsorgsplads. Det er derfor ikke muligt eller rimeligt at sammenligne den opgave, som Dansk Røde Kors står for med den opgave som kommunerne har. Side 8

9 [opsamling] Der er forskelle mellem de kommunale centre og Dansk Røde Kors centre, fordi de varetager forskellige opgaver og har beboere i forskellige faser. Der er forskelle på opholdscentrene og udsendelsescentrene, fordi vi har en motivationsfremmende udsendelsespolitik, der indebærer, at afviste asylansøgere der ikke vil medvirke til hjemrejse skal flyttes til et udsendelsescenter med fokus på hjemsendelse. Det er baggrunden for forskellene men centrene er altså underlagt helt de samme regler, retningslinier og økonomiske vilkår. Operatørerne har selvfølgelig en vis metodefrihed til at udfylde rammerne. Som nævnt har kommunerne nogle særlige fordele af at man driver flere tilsvarende opgaver mens Dansk Røde Kors har en særlig ekspertise og status som humanitær organisation. Socialforskningsinstituttet har i løbet af 2006 udarbejdet to rapporter hhv. vedrørende børns vilkår på asyl- Side 9

10 centrene denne omfatter samtlige centre - og forholdene for uledsagede mindreårige asylansøgere indkvarteret på center Gribskov. Rapporterne konkluderede, at der på alle centre udføres et professionelt stykke arbejde i forhold til børnene under de givne betingelser, og at der på de fleste centre arbejdes efter de samme principper og med samme pædagogiske redskaber i forhold til børnene. Side 10

11 Samrådsspørgsmål O: I et kommende lukket samråd bedes ministeren oplyse, hvilke konsekvenser mener ministeren det ville få, hvis indkvarteringsforhold blev gjort helt uafhængige af, hvilken sagsbehandlingsfase asylansøgeren befinder sig i? Svar: Faseinddelingen har stor betydning for udlændingepolitikken. Dels har den betydning i relation til undervisningen og aktiveringen af asylansøgere og dels har den betydning i relation til indlogeringen. De undervisnings- og aktiveringsmæssige rettigheder og pligter, som er tilknyttet de forskellige faser, kan udvalget se i besvarelsen af udvalgsspørgsmål 61, som jeg har fremsendt forud for dette samråd. [Indkvarteringsvilkårene i udsendelsesfasen] Med hensyn til indkvarteringen er jeg i forbindelse med det andet spørgsmål kommet ind på, hvornår den enkelte asylansøger overflyttes som følge af faseinddelingen, men jeg vil nu kort gøre rede for de vilkår, der gør sig gældende på udsendelsescenteret. Side 11

12 Et udsendelsescenter er et center med adgangskontrol, men beboerne kan komme og gå som de ønsker. Som alle andre asylcentre er det åbne centre. Derudover gør en række særlige vilkår sig gældende. Der er således adgangskontrol og meldepligt på udsendelsescentrene. Afviste asylansøgere, der overflyttes til et udsendelsescenter, pålægges i udgangspunktet meldepligt hos Rigspolitiet i udsendelsescenteret. Der er således politi til stede på centret for at sikre forholdene. De afviste asylansøgere skal også deltage i pligtmæssige opgaver såsom rengøring af fællesarealer mv. Det registreres, om de pågældende deltager heri. Hvis en asylansøger ikke lever op til sine forpligtelser, kan Udlændingeservice beslutte, at asylansøgeren og dennes evt. familie skal omfattes af kostpengeordningen. Asylansøgere omfattet af kostpengeordningen får ikke udbetalt nogen former for kontante ydelser. Bor asyl- Side 12

13 ansøgeren på et asylcenter uden bespisning indebærer ordningen, at pågældende ikke længere kan få udbetalt tillægsydelser, der tjenes f.eks. ved at deltage i aktivering. Asylansøgere med børn vil desuden få nedsat deres forsørgertillæg. Det betyder, at asylansøgeren alene får udbetalt kontante ydelser til dækning af udgifter til kost. Bor asylansøgeren på et center med bespisningsordning som Sandholm, udbetales ingen kontante ydelser. De overordnede retningslinjer for driften af centret og hvad angår børn, sundhed og lokaler er de samme uanset hvilken fase man kigger på. Der gælder de samme regler. [Konsekvenser af faseinddelingen] En overflytning til et udsendelsescenter giver en klar markering over for den enkelte af, at den pågældende nu befinder sig i udsendelsesfasen, og at de danske myndigheder alvorligt mener, at den pågældende skal udrejse. Også overfor andre asylansøgere vises det, at endeligt afslag betyder udrejse. Side 13

14 Derudover sikrer det i højere grad kendskab til asylansøgerens opholdssted, når der er tale om et center med adgangskontrol og meldepligt. I forhold til undervisnings- og aktiveringsindsatsen giver inddelingen også mening. Afviste asylansøgeres fremtid ligger i hjemlandet og ikke i Danmark. De bør derfor alene modtage undervisning, der kan forberede udlændingen på en tilværelse i hjemlandet. De afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, skal motiveres til at forlade Danmark, og de bør derfor ikke have adgang til lige så vidtgående tilbud som andre asylansøgere. Der er heller ikke grund til at give tilbud til danskundervisning, eftersom danskkundskaber typisk kun vil være en forudsætning for tilegnelse af færdigheder, der opnås i tilknytning til aktivering uden for indkvarteringsstedet. Side 14

15 [Sammenfatning] Hvis der ikke var en form for markering af at de afviste asylansøgere er i udsendelsesfasen, falder de motivationsfremmende foranstaltninger, som vi har nu, bort. Faseinddelingen er både med hensyn til undervisning og aktivering samt indkvarteringen en vigtig del af udsendelsesproceduren og regeringen har umiddelbart ikke planer om at ændre på reglerne. Det er efter min opfattelse et nødvendigt og afgørende led, hvis vi fortsat skal sikre asylsystemets legitimitet. Side 15