Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
|
|
- Michael Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det at være offentligt forsørget som ung. Kontanthjælp er den overførselsindkomst, der dominerer blandt unge overførselsmodtagere, når man ser bort fra studerende med SU. I dag modtager omkring 53. i alderen år kontanthjælp. Det er cirka 8. flere end i 24, hvor antallet af unge kontanthjælpsmodtagere havde ligget stabilt i en årrække. En tidlig start som kontanthjælpsmodtager kan senere i livet svække mulighederne på arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet senere i livet har dog i høj grad en sammenhæng med, hvor længe man modtager kontanthjælp. Jo hurtigere man forlader kontanthjælp, jo stærkere er tilknytningen til arbejdsmarkedet senere i livet. Unge kontanthjælpsmodtagere, som får en uddannelse ud over grundskolen, får også en betydelig stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet end unge kontanthjælpsmodtagere, som ikke gør. Blandt unge kontanthjælpsmodtagere i 24, som efterfølgende fik en uddannelse, var 71 pct. i arbejdsstyrken i 211. Det skal sammenholdes med 81 pct. for øvrige unge i 24, som efterfølgende fik en uddannelse. Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere i 24, som ikke fik en uddannelse, var kun 43 pct. i arbejdsstyrken i 211. Den stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke alene tilskrives effekten af uddannelse eller kort varighed på kontanthjælp. Den afspejler sandsynligvis også, at det er de mest ressourcestærke unge kontanthjælpsmodtagere, som får en uddannelse eller hurtigt forlader kontanthjælp. Unge kontanthjælpsmodtagere er generelt lavere uddannet end andre unge. Næsten 8 ud af 1 har højst en grundskoleuddannelse. Og mens andre unge som helhed bliver bedre uddannet end deres forældre, så gælder det ikke for unge kontanthjælpsmodtagere. Med kontanthjælpsreformen bliver det nu hovedreglen, at unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse skal i uddannelse, hvilket kan bane vejen for et godt fodfæste på arbejdsmarkedet senere i livet. Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere En tidlig start som overførselsmodtager indebærer en risiko for, at man senere i livet fortsat har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge, især under 25 år, er i mindre grad offentligt forsørget end andre aldersgrupper, når man ser bort fra SU. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at mange unge er under uddan- Økonomisk Analyse Marts 214 1
2 nelse og derfor ikke i samme omfang bliver berørt af ledighed. Det skyldes også, at unge i mindre omfang er nedslidte, langtidssyge mv. Der er dog stadig 14 pct. i alderen år, som modtager andre overførselsindkomster end SU. Kontanthjælp er den overførselsindkomst, der dominerer blandt unge overførselsmodtagere, der ikke modtager SU. Det gælder især unge under 25 år, jf. figur 1. Figur 1 Modtagelse af overførselsindkomst i forskellige aldersgrupper af aldersgruppen af aldersgruppen år år 3-44 år år SU Barselsdagpenge A-dagpenge Kontanthjælp Førtidspension og sygedagpenge Andre ydelser Anm.: Modtagelse af overførselsindkomst i uge 47 i 213. Andre ydelser omfatter hovedsageligt fleksjob, ledighedsydelse og revalidering. Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og egne beregninger. Antallet af unge, der modtager kontanthjælp, er steget betydeligt, siden finanskrisen indtraf i 28. En stor del af denne stigning skal imidlertid ses i lyset af en ekstraordinær lav ledighed i årene op til finanskrisen. I 213 modtog ca. 53. unge under 3 år kontanthjælp mod ca. 45. i 24, hvor niveauet havde ligget stabilt i en årrække. I samme periode er andelen af unge, der modtager kontanthjælp, steget fra 5,9 pct. til 6,3 pct. I aldersgruppen år er antallet af kontanthjælpsmodtagere i dag over niveauet i 24, jf. figur 2. Hovedparten af stigningen skyldes, at der i dag er flere i alderen år end i 24. Andelen af årige, der modtager kontanthjælp, er således kun steget lidt siden 24, jf. figur 3. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alderen år er i dag på omtrent samme niveau som i 24. Til gengæld er andelen steget, idet der er færre i aldersgruppen. Ser man isoleret på udviklingen fra 212 til 213, er andelen under 25 år, som modtager kontanthjælp, faldet, mens andelen i alderen år er fortsat med at stige. 2 Økonomisk Analyse Marts 214
3 Figur 2 Antal unge, der modtager kontanthjælp Figur 3 Andel af unge, der modtager kontanthjælp 1. fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner år år år år Anm.: Sæsonkorrigerede kvartalstal. Fra 24 til 213 er kilden Jobindsats.dk. Serierne før 24 er et estimat baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register samt brug af dobbeltår i 24. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Anm.: Antal fuldtidspersoner i forhold til antal i aldersgruppen. Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Der er stor forskel på de problemer, som unge kontanthjælpsmodtagere står med. Nogle er vurderet til at være jobklare, fordi de kun har ledighed som problem. Det indebærer, at de indgår i den registrerede ledighed og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Andre er vurderet til ikke at være jobklare, fordi de har andre problemer end ledighed, fx misbrugsproblemer, som gør, at de umiddelbart ikke kan varetage et ordinært arbejde 1. Blandt unge, der modtog kontanthjælp i 213, var næsten 7 pct. vurderet til ikke at være jobklare. Set over perioden 24 til 213 er det navnlig antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, som har været påvirket af konjunkturerne. I årene op til finanskrisen blev antallet af unge, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere halveret. Siden finanskrisen er antallet mere end fordoblet, jf. figur 4. 1 Med kontanthjælpsreformen, som er trådt i kraft 1. januar214, er matchsystemet afskaffet. Fremadrettet afhænger visitationen af unge af, om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Unge uden uddannelse vil enten blive visiteret som uddannelsesparate eller aktivitetsparate, mens unge med en uddannelse vil blive visiteret som jobparate eller aktivitetsparate. Unge uden uddannelse, som bliver vurderet til at være uddannelsesparate, skal hurtigst muligt gå i gang med en uddannelse, mens unge med en uddannelse, som bliver vurderet til at være jobparate, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet som hidtil. Unge, som bliver vurderet til at være aktivitetsparate, skal stå til rådighed for en enten uddannelsesrettet eller jobrettet indsats afhængigt af, om de har en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere over 3 år vil fremadrettet blive visiteret som enten jobparate eller aktivitetsparate, uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Økonomisk Analyse Marts 214 3
4 Figur 4 Unge kontanthjælpsmodtagere fordelt på jobklare og ikke-jobklare Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Ikke-jobklare Jobklare Anm.: Sæsonkorrigerede kvartalstal. Vedrører kontanthjælpsmodtagere under 3 år. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af unge kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed har været mere konjunkturfølsom end antallet af unge kontanthjælpsmodtagere med kun ledighed som problem. Det kan afspejle, at jobmulighederne har spillet en rolle i vurderingen af, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager er jobklar eller ej, herunder at konjunkturerne har været ekstraordinære i årene op til og efter finanskrisen. Det kan også afspejle, at jobmulighederne for gruppen af ikke-jobklare reelt er mere konjunkturfølsomme. Uddannelsesniveau for unge og deres forældre Unge, som modtager kontanthjælp, er generelt væsentligt lavere uddannet end andre unge. Blandt unge, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere har ca. 85 pct. højst gennemført en grundskoleuddannelse, mens det gælder næsten 7 pct. blandt unge, jobklare kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 5. Forældre til unge kontanthjælpsmodtagere har også et lavere uddannelsesniveau end forældre til øvrige unge, men forskellen er væsentlig mindre end blandt deres børn, jf. figur 6. 4 Økonomisk Analyse Marts 214
5 Figur 5 Aldersgruppen år fordelt på højest fuldførte uddannelse, 211 Figur 6 Forældrene til aldersgruppen år fordelt på højest fuldførte uddannelse, Ikke-jobklar, kontanthjælp Jobklar, kontanthjælp Øvrige unge Forældre til ikkejobklare kth. Forældre til jobklare kth. Forældre til øvrige unge Uddannelse ud over grundskole Højst grundskole Uddannelse ud over grundskole Højst grundskole Anm.: Unge kontanthjælpsmodtagere er personer i alderen år i 211, som modtog kontanthjælp i mindst én uge i 211. Opdelingen i jobklar og ikke-jobklar er baseret på dominerende tilstand. Nogle fortsætter med at modtage kontanthjælp i de efterfølgende år. Øvrige unge er personer i alderen år i 211, som ikke modtog kontanthjælp i løbet af 211. I figur 5 er det den af forældrene med den højest fuldførte uddannelse, som indgår. Personer uden uddannelsesoplysninger indgår i gruppen Højst grundskole. Det drejer sig om ca. 5-1 pct.. Nogle af de unge kontanthjælpsmodtagere med højst en grundskoleuddannelse gennemfører efterfølgende en uddannelse ud over grundskolen. Af aldersgruppen år, der modtog kontanthjælp i 24, havde yderligere 17 pct. gennemført en uddannelse ud over grundskolen i 211, jf. figur 7. Gruppen af unge, der modtog kontanthjælp i 24, havde dog som helhed langt fra indhentet deres forældres uddannelsesniveau i 211. Næsten 6 ud af 1 havde stadig højst en grundskoleuddannelse i 211 i en alder af mindst 25 år 2. Blandt deres forældre var det kun 4 ud af 1, hvor begge højst havde en grundskoleuddannelse i 211. Det gælder både for jobklare og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, at de som helhed ikke har indhentet deres forældres uddannelsesniveau, når de er mindst 25 år, jf. bilag. Billedet er det modsatte for øvrige unge i 24, som havde overhalet deres forældres uddannelsesniveau i 211, jf. figur 8. 2 Gruppen af unge, der var på kontanthjælp i 24, var mellem 25 og 36 år i 211. Nogle af dem uden uddannelse må antages at få en uddannelse ud over grundskolen i en senere alder. Hvis man som regneeksempel tager udgangspunkt i uddannelsesmønstret for de unge, der var på kontanthjælp i 1994, vil yderligere knap 1 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere i 24 have opnået en uddannelse ud over grundskolen, når de er mellem 35 og 46 år. Det er dog stadig ikke nok til at have indhentet deres forældres uddannelsesniveau. Økonomisk Analyse Marts 214 5
6 Figur 7 Uddannelsesniveau for unge kontanthjælpsmodtagere i 24 og deres forældre Figur 8 Uddannelsesniveau for øvrige unge i 24 og deres forældre Forældre Forældre Uddannelse ud over grundskole Højst grundskole Uddannelse ud over grundskole Højst grundskole Anm.: Unge, som modtager kontanthjælp, er personer i alderen år i 24, som modtog kontanthjælp i mindst én uge i 24. Nogle fortsætter med at modtage kontanthjælp i de efterfølgende år. Øvrige unge er personer i alderen år i 24, som ikke modtog kontanthjælp i løbet af 24. I både figur 7 og 8 er det den af forældrene med den højest fuldførte uddannelse, som indgår. Der er tale om forældrenes uddannelsesniveau i 211. Personer uden uddannelsesoplysninger indgår i gruppen Højst grundskole. Vigtigt med uddannelse og kort varighed på kontanthjælp Generelt har unge, som har modtaget kontanthjælp, en betydeligt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet end andre unge. Unge, der modtog kontanthjælp i 24, havde således en betydeligt lavere erhvervsfrekvens i 211 end unge, der ikke havde modtaget kontanthjælp i 24. Sammenligner man inden for gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere i 24, havde de ikke-jobklare som helhed en svagere arbejdsmarkedstilknytning i 211 end de jobklare 3, jf. figur 9. Mulighederne for at få en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet for unge kontanthjælpsmodtagere afhænger dog af, om de får en uddannelse. Unge kontanthjælpsmodtagere i 24, som allerede havde eller efterfølgende fik en uddannelse, havde en langt stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet i 211, end de unge kontanthjælpsmodtagere, som stadig højst havde en grundskoleuddannelse i 211. Det gælder både for jobklare og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 1. Kontanthjælpsmodtagere, der får en uddannelse, er sandsynligvis mere ressourcestærke end kontanthjælpsmodtagere, der ikke gør, hvilket er udtryk for såkaldt selektion. Sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning vil derfor ikke alene kun kunne tilskrives effekten af uddannelse, men også afspejle andre forhold, fx individuelle evner og sociale kompetencer. 3 Det gælder også, hvis man sammenligner beskæftigelsesfrekvensen i stedet for erhvervsfrekvensen i 211 for de to typer af kontanthjælpsmodtagere. 6 Økonomisk Analyse Marts 214
7 Den isolerede effekt af uddannelse i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet vil med andre ord være mindre end den forskel, som fremgår af figur 1. Figur 9 Erhvervsfrekvens i 211 for personer, der var mellem 18 og 29 år i 24 Figur 1 Erhvervsfrekvens i 211 og uddannelse for personer, der var mellem 18 og 29 år i Kontanthjælp i 24, ikke-jobklar Kontanthjælp i 24, jobklar Øvrige unge i Stadig højst Har fået grundskole i 211 uddannelse ml. 24 og 211 Havde uddannelse i Kth., ikke-jobklar Kth., jobklar Øvrige unge Anm.: Se anmærkning til figur 7 og 8 angående afgrænsning af kontanthjælpsmodtagere. Mulighederne for at få en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet har også en sammenhæng med, hvor længe man er i kontanthjælpssystemet. Unge, som kun kortvarigt modtog kontanthjælp i 24, havde en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet i 211 end de unge, som modtog kontanthjælp i en længere periode, jf. figur 11. Som det er tilfældet med uddannelse, kan sammenhængen mellem varighed og arbejdstilknytningen senere i livet bl.a. afspejle, at det er de mest ressourcestærke unge, der hurtigst forlader kontanthjælpssystemet. Uanset varighed på kontanthjælp er der tegn på, at uddannelse er med til at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet senere i livet. Ser man på gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere i 24, så havde såvel de, som var kort henholdsvis lang tid på kontanthjælp, generelt en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet i 211, hvis de enten før eller i løbet af perioden fra 24 til 211 havde fået en uddannelse ud over grundskolen. Økonomisk Analyse Marts 214 7
8 Figur 11 Erhvervsfrekvens i 211 for unge kontanthjælpsmodtagere i 24 givet varighed på kontanthjælp < 5 uger 5-12 uger uger uger > 51 uger Varighed på kontanthjælp Stadig højst grundskole i 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i 24 Anm.: Se anmærkning til figur 7 og 8 angående afgrænsning af kontanthjælpsmodtagere. Varigheden er opgjort som antallet af uger med kontanthjælp de efterfølgende 51 uger efter første uge med kontanthjælp i 24. For personer, som var på kontanthjælp den første uge i 24, er varigheden opgjort på baggrund af antallet af uger med kontanthjælp i 2. halvår 23 og hele 24. Det gælder både for jobklare og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, at tilknytningen til arbejdsmarkedet senere i livet er aftagende med varigheden som kontanthjælpsmodtager, jf. bilagsfigur B.3 og B.4. Endvidere er der ikke tegn på, at social baggrund har væsentlig betydning for, om gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere som helhed får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de får en uddannelse ud over grundskolen. Uanset forældrenes uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, havde unge, der modtog kontanthjælp i 24, generelt en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet i 211, hvis de allerede havde eller fik en uddannelse ud over grundskolen mellem 24 og 211, jf. figur 12 og Økonomisk Analyse Marts 214
9 Figur 12 Erhvervsfrekvens i 211 for unge kontanthjælpsmodtagere i 24 givet forældres uddannelsesniveau Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Forældrenes uddannelsesniveau i 24 Stadig højst grundskole i 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i Anm.: Sammenhængen i figuren gælder både for jobklare og ikke-jobklare unge kontanthjælpsmodtagere, jf. bilagsfigur B.5 og B.6. Se anmærkning til figur 7 og 8 angående afgrænsning af kontanthjælpsmodtagere. Figur 13 Erhvervsfrekvens i 211 for unge kontanthjælpsmodtagere i 24 givet forældres tilknytning til arbejdsmarkedet Uden for arbejdsstyrken I arbejdsstyrken Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning i 24 Stadig højst grundskole 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i 24 Anm.: Sammenhængen i figuren gælder både for jobklare og ikke-jobklare unge kontanthjælpsmodtagere, jf. bilagsfigur B.7 og B.8. På grund af datamæssige begrænsninger vedrører figuren aldersgruppen år i 24. Forældre, som er under uddannelse, indgår i I arbejdsstyrken. Se i øvrigt anmærkning til figur 7 og 8 angående afgrænsning af kontanthjælpsmodtagere. Økonomisk Analyse Marts 214 9
10 Med kontanthjælpsreformen, som er trådt i kraft 1. januar 214, er der gennemført en række ændringer af kontanthjælpssystemet, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Blandt andet skal alle under 3 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, hurtigst muligt i gang med en uddannelse, hvis de er uddannelsesparate. Samtidig bliver kontanthjælp for dem, der er uddannelsesparate, erstattet af uddannelseshjælp, som er på niveau med SU, jf. boks 1. Boks 1 Kontanthjælpsreformen rettet mod unge uden uddannelse Uddannelseshjælp til alle under 3 år, der ikke har en uddannelse. Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge uden uddannelse, der er uddannelsesparate. Uddannelseshjælp er på SUniveau. Unge, der ikke umiddelbart er klar til at starte på en uddannelse (aktivitetsparate), får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag, når de er i aktive tilbud. De mest udsatte unge vil kunne få aktivitetstillægget med det samme. Alle under 3 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge uden uddannelse, der er uddannelsesparate, betyder det, at de hurtigst muligt skal gå i gang med en uddannelse. For unge uden uddannelse, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gå i gang med en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Kilde: Ydelsesændringerne i kontanthjælpsreformen i kombination med blandt andet det højere beskæftigelsesfradrag som følge af skattereformen er samtidig med til at styrke incitamenterne til at være i beskæftigelse for unge under 3 år. Stort set ingen af de unge, der modtog kontanthjælp i 211, skønnes med de nye regler at ville få en relativt beskeden fremgang i deres disponible indkomst (mindre end 2 kr. om måneden), hvis de i stedet for at modtage overførselsindkomst havde været i beskæftigelse, jf. figur Økonomisk Analyse Marts 214
11 Figur 14 Forskelsbeløb for unge kontanthjælpsmodtagere i 211 før og efter reformer regler Efter skattereform og kontanthjælpsreform 211-regler Efter skattereform og kontanthjælpsreform Forskelsbeløb under 1. kr. Forskelsbeløb kr. Forskelsbeløb over 2. kr. Anm.: Figuren tager udgangspunkt i unge kontanthjælpsmodtagere i 211 givet 211-regler og regler, når skattereformen og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset. Det er antaget, at alle kontanthjælpsmodtagere under 3 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som uddannelsesparate og derfor vil modtage uddannelseshjælp. Antagelsen indebærer, at andelen med et forskelsbeløb under 2. kr. undervurderes. Forskelsbeløbet angiver forskellen mellem den disponible indkomst som beskæftiget hhv. overførselsmodtager. Se Fordeling og incitamenter 213 for en nærmere beskrivelse af metoden til beregning af forskelsbeløb. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Økonomisk Analyse Marts
12 Bilagsfigurer Figur B.1 Uddannelsesniveau for unge, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i 24 og deres forældre Figur B.2 Uddannelsesniveau for unge, jobklare kontanthjælpsmodtagere i 24 og deres forældre Forældre Forældre Uddannelse ud over grundskole Højst grundskole Uddannelse ud over grundskole Højst grundskole Anm.: Se anmærkning til figur 7 og 8. Figur B.3 Erhvervsfrekvens i 211 for unge, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i 24 givet varighed på kontanthjælp Figur B.4 Erhvervsfrekvens i 211 for unge, jobklare kontanthjælpsmodtagere i 24 givet varighed på kontanthjælp < 5 uger 5-12 uger uger uger > 51 uger Stadig højst grundskole i 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i 24 < 5 uger 5-12 uger uger uger > 51 uger Stadig højst grundskole i 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i 24 Anm.: Se anmærkning til figur Økonomisk Analyse Marts 214
13 Figur B.5 Erhvervsfrekvens i 211 for unge, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i 24 givet forældres uddannelsesniveau Figur B.6 Erhvervsfrekvens i 211 for unge, jobklare kontanthjælpsmodtagere i 24 givet forældres uddannelsesniveau Ufaglært Faglært Vidg. uddannelse Stadig højst grundskole i 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i 24 Ufaglært Faglært Vidg. uddannelse Stadig højst grundskole i 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i 24 Anm.: Se anmærkning til figur 12. Figur B.7 Erhvervsfrekvens i 211 for unge, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i 24 givet forældres arbejdsmarkedstilknytning Figur B.8 Erhvervsfrekvens i 211 for unge, jobklare kontanthjælpsmodtagere i 24 givet forældres arbejdsmarkedstilknytning Uden for arbejdsstyrken I arbejdsstyrken Stadig højst grundskole 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i 24 Uden for arbejdsstyrken I arbejdsstyrken Stadig højst grundskole 211 Har fået uddannelse mellem 24 og 211 Havde uddannelse i 24 Anm.: Se anmærkning til figur 13. Økonomisk Analyse Marts
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereSocialt udsatte og kontanthjælpsreformen
Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Velfærdspolitisk Analyse Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereMålinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk
Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE NOTAT Dato: 4-2-21 bskps@herning.dk Unge ledige udvikling i målgrupper med mere. ruar 21 Med følgende notat gives en status på udviklingen i gruppen af unge ledige i Herning
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereArbejdsmarkedet i Nordjylland Udfordringer og perspektiver. Arbejdsmarkedschef Henrik Christensen
Arbejdsmarkedet i Nordjylland Udfordringer og perspektiver Arbejdsmarkedschef Henrik Christensen Dagsorden 1. Arbejdsmarkedet i Nordjylland 2. Generelle udfordringer 3. Reformer på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereAnalyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016
Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereAMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland
Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereuden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart
Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere
Læs mereRegeringens ungeudspil: Job kan også føre til uddannelse
U n g e u d s p i l : J o b k a n f ø r e t i l u d Regeringens ungeudspil: Job kan også føre til uddannelse 8. april 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen stiger og har aldrig været højere Forventet BNP-vækst
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereBilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status marts 2019
Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status marts 19 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp
Læs mereBilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018
Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereAMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland
AMK-Midt-Nord september 2016 Status på unge RAR Nordjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun.
Læs mereGlostrup, den 11. august Ledighedsudviklingen i Glostrup december 2011 maj/juni 2014
Glostrup, den 11. august 214 Ledighedsudviklingen i Glostrup december 211 maj/juni 214 Indeværende notat opstiller ledighedsudviklingen i fire grafer. De fire grafer baserer sig på de senest tilgængelige
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status august 2016 28. oktober 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må
Læs mereResultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år
Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereResultatrevision 2014. Indledning
Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereog beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN
Unges vej fra uddannelseshjælp til uddannelse og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE Kvantitativ analyse som beskriver gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere i 2016, deres overgange fra uddannelseshjælp,
Læs mereBILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet
BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereAMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereAMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland
AMK-Midt-Nord September 2016 Status på unge Midtjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun. 16.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 17 Indhold: Ugens tema Ugens analyse I Ugens analyse II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Bred politisk aftale Bred politisk aftale om kontanthjælpsreform
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereKontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner
Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereArbejdsmarkedet i tal november Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14
Arbejdsmarkedet i tal november Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 2. A-dagpengemodtagere... 5 Aktiveret A-dagpengemodtagere... 5 3. Uddannelseshjælp... 6
Læs mereAnalyse 13. december 2013
13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at
Læs mereFlere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst
Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Nye tal viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger relativt stabilt omkring 157.000 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereAnalysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mereF A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?
F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereI det følgende redegøres for antallet af personer berørt af kontanthjælpsloftet i 2017.
Notat Juni 2018 Jobreform fase I i 2017 - Kontanthjælpsloft I det følgende redegøres for antallet af personer berørt af kontanthjælpsloftet i 2017. I 2017 var 45.500 unikke personer berørt af kontanthjælpsloftet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereTak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. Direktør Signe Færch, MB Dato 27. maj 2014 Sagsnr. 2014-0099873 Dokumentnr. 2014-0099873-6 Kære Signe Færch Tak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære timer
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære timer December 1 Analysens hovedkonklusioner en af personer i kontanthjælpssystemet med ordinære løntimer (småjob)
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Østjylland
Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mere