VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Transkript

1 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED FRA VIDEN TIL HANDLING I HELE KOMMUNEN

2 Temadagens formål Formålet med dagen er at præsentere viden og drøfte indsatser i kommunen, der kan mindske den sociale ulighed i sundhed. Temadagen tager udgangspunkt i en fælles nordisk rapport, Tackling Health Inequalities Locally the Scandinavian Experience, hvor førende skandinaviske eksperter er gået sammen om at finde svaret på en styrket indsats mod social ulighed i sundhed på lokalt niveau. Hvad har betydning for social ulighed i sundhed? Hvordan kan kommunen arbejde for at reducere social ulighed i sundhed? Viden og inspiration til det tværgående arbejde i egen kommune

3 Programmet for i dag Velkomst og introduktion til dagen Social ulighed i sundhed. Hvad er det? v/ Tine Curtis, Center for Forebyggelse i praksis, KL Frokost Anbefalinger fra den nordiske rapport Tackling Health Inequalities Locally the Scandinavian Experience og erfaringer fra Sverige, Norge og Danmark v/ Niels Sandø, styregruppemedlem for den nordiske konference, Sundhedsstyrelsen Social ulighed i en kommunal kontekst. Hvad kan vi gøre? v/ Lisbeth Holm Olsen, Center for Forebyggelse i praksis, KL Tak for i dag Workshop med refleksion over egen kommunes muligheder Det videre arbejde

4 Kort præsentation Navn Kommune Hvor i organisationen arbejder du? Erfaringer Drøft kort med sidemanden Hvilke erfaringer har du med at arbejde med social ulighed i sundhed?

5 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED. HVAD ER DET? v/ Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter

6 Social ulighed i sundhed og sygdom I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end I dag den lever fattigste den rigeste fjerdedel; fjerdedel for 25 af år danske siden mænd i var gennemsnit den forskel knap 5,510 år. år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014

7 Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? At mennesker med forskellig social position : har forskellig sundhedstilstand pga. forskellig udsættelse for risiko i sundhedsvaner og levevilkår samt forskellig sårbarhed oplever forskellige sociale konsekvenser af dårligt helbred; marginalisering, arbejdsmarkedstilknytning, rehabilitering samt brug af og behandling i sundhedsvæsenet (Social position forskelle i erhverv, indkomst og uddannelse samt regionale og etniske forskelle)

8 Hvad gør danskerne syge? Hvad dør vi af? Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Hvad lider vi af? Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser

9 SOCIAL ULIGHED I SYGDOM Andel (%) af incidente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse, fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen år for Kilde: Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen: 2015.

10 Social ulighed og stress Erhvervsmæssig stilling Pct. Beskæftigede 16 Arbejdsløse 28 Førtidspensionister 50 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013

11 Storrygere Andelen er markant større blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau end personer med lang videregående uddannelse Den Nationale Sundhedsprofil

12 Dagligrygere på ungdomsuddannelser Elever på Pct. Gymnasier 12 Erhvervsuddannelser 37 UNGDOMSPROFILEN 2014, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SDU

13 Andel nyfødte udsættelse for passiv rygning i hjemmet - mors uddannelse års skolegang > 10 års skolegang Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S et al. SIF 2013 (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012)

14 Uddannelse og rygning, overvægt og mentalt helbred Daglig rygning Svær overvægt Dårligt mentalt helbred Ingen Kort Mellem Lang Den Nationale Sundhedsprofil 2010

15 Alkoholforbrug over højrisikogrænse Procent Mænd Mænd Mænd 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013

16 Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr Rygning og alkohol Mange årsager Juel og Koch, marts 2013

17 Social ulighed i sundhed og sygdom I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end I dag den lever fattigste den rigeste fjerdedel; fjerdedel for 25 af år danske siden mænd i var gennemsnit den forskel knap 5,510 år. år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SIF Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

18 Hvorfor drikker Jeppe?

19 Ulighed i behandlingsresultater Kortuddannedes overlevelse af kræftsygdom Dalton et al : Eur J C 2008;44:2074 Kort vs. mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse ( ) Slide: F. Diderichsen

20 Ulighed i rehabiliteringsresultater Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom (mænd) Grundskole Videregående uddannelse Indlagt skader 26 5 Indlagt kræft 39 8 Indlagt hjertekar Indlagt psykiatri Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret)

21 Sundhed blandt borgere, der er socialt udsatte Brugere af væresteder og herberger har markant dårligere helbred end den øvrige befolknings - og helbredet forværres med antallet af belastende livsomstændigheder (fattigdom, hjemløshed, psykisk sygdom)

22 Social ulighed og sårbarhed Mange risikofaktorer i levevilkår og sundhedsadfærd ophober sig hos personer med kort uddannelse og små indkomster Flere af disse risikofaktorer forstærker hinandens effekt og dermed øges de kortuddannedes sårbarhed for helbredseffekten af den enkelte faktor

23 Godt selvvurderet helbred og social ulighed Lang uddannelse, SUSY 2005 Mellem uddannelse, SUSY Kort uddannelse, SUSY 2005 Lighed i sundhed, SUSY Socialt udsatte, SUSY UDSAT 10 0 Statens Institut for Folkesundhed, SDU

24 Gradient og gap Gradient: En gradvis ulighed i den brede befolkning udsatheden for sundhedsrisici og sygdom i befolkningen stiger gradvis i takt med, at den sociale position falder Gab/social dikotomi: Markant ulighed ift. udsatte borgere udsatheden for sundhedsrisici og sygdom er markant højere blandt særligt udsatte grupper som fx narkomaner, hjemløse og prostituerede

25 Gradient og gap Gradient: En gradvis ulighed i den brede befolkning udsatheden for sundhedsrisici og sygdom i befolkningen stiger gradvis i takt med, at den sociale position falder Gab/social dikotomi: Markant ulighed ift. udsatte borgere udsatheden for sundhedsrisici og sygdom er markant højere blandt særligt udsatte grupper som fx narkomaner, hjemløse og prostituerede

26 Forebyggelse målrettet borgere, der er socialt udsatte Forebyggelse i dette perspektiv handler om at begrænse konsekvenserne af det dårlige liv: Bolig, omsorg samt smertelindring og behandling af sygdom Men: Også gode erfaringer med røgfrihed Røgfrihed for alle; foto fra projektets Magasin med gode historier, Sund By Netværket 2011

27 Forebyggelse og social ulighed i sundhed Forebyggelse i gradientperspektivet handler om at påvirke de risikofaktorer, som er socialt skævt fordelt Børns tidlige udvikling Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd Arbejdsmiljø Nærmiljø Arbejdsløshed Socialt udsatte

28

29 Indsatser (eksempler)

30 Figur fra Sygdomsforebyggelse, Vallgårda et al, 2014.

31 Figur fra Sygdomsforebyggelse, Vallgårda et al, 2014.

32 Hvem er de udsatte eller særligt sårbare? 2% socialt udsatte iflg. Rådet for Socialt Udsatte 15-20% Sproghjælp indgang til 1. klasse Ungdomsuddannelse Langtidsarbejdsløse Flere end én kronisk sygdom

33 Hvilken betydning har jeres kommunes forståelse af social ulighed for den eksisterende indsats?

34 PAUSE TIL KL

35 ANBEFALINGER FRA DEN NORDISKE RAPPORT OG ERFARINGER FRA SVERIGE, NORGE OG DANMARK v/ Niels Sandø, chefkonsulent og styregruppemedlem for den nordiske konference, Sundhedsstyrelsen

36 Hvordan kan I bruge de nordiske anbefalinger og erfaringer ind i jeres arbejde med social ulighed i sundhed?

37 FROKOST TIL KL

38 INDSATS MOD SOCIAL ULIGHED. HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? v/ Lisbeth Holm Olsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL

39 12 determinanter for ulighed i sundhed Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred 1. Børns tidlige udvikling kognitivt, emotionelt og socialt 2. Skolegang uafsluttet skolegang 3. Segregering og socialt nærmiljø Determinanter som er påvirket af social position 4. Indkomst fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø ergonomisk og psykosocial 9. Sundhedsadfærd 10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser 11. Sundhedsvæsenets rolle 12. Det ekskluderende arbejdsmarked

40 Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? 2011 Tackling Health Inequalities Locally the Scandinavian Experience, 2015 Væsentligste faktorer, som har indflydelse på social ulighed i sundhed Børns tidlige udvikling Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd Arbejdsmiljø Nærmiljø Borgere uden for arbejdsmarkedet Social udsatte Fremme barnets udvikling tidlig Undgå skolefrafald Regulere rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet Reguler arbejdsmiljø og udelukkelse fra arbejdsmarkedet

41 Social ulighed i sundhed - Hvad kan kommunen gøre? Film om relevante indsatser i kommunen hed/video Delt op i afsnit om: Barndom Ungdom Voksenliv Ældreliv

42 Barndom og ungdom Mål At reducere social ulighed i børns tidlige kognitive, sproglige, emotionelle og sociale udvikling At reducere andelen af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse At minimere social segregering i dagtilbud og skoler At fremme sunde vaner hos børn og unge med fokus på tobak, alkohol og stoffer Eksempler på Indikatorer Resultat af sprogvurderingen af 3-årige opdelt efter forældres uddannelse og indkomst Andel unge som afslutter skolen uden en ungdomsuddannelse og andel unge som søger men ikke får praktikplads Blandingen af elever med varierende etnicitet og social baggrund Andelen unge der ryger, har et alkoholoverforbrug og eksperimentere forbrug af andre stoffer

43 Social ulighed i sundhed Et gennemgående tema i forebyggelsespakkerne Rammesættende indsatser Tilbud Tidlig opsporing af risikofaktorer Information og undervisning Giver effekt på hele befolkningens sundhedsadfærd Indsatser særligt målrettet socialt udsatte grupper

44 Sundhedsfremme til alle børn i hele kommunen Besøg af sundhedsplejen til alle nybagte forældre, men en ekstra opmærksomhed på socialt og psykisk mindre ressourcestærke familier Samarbejde mellem sundhedsplejen, dagtilbud og socialforvaltning om sammenhængende tidlig indsats til børn med sociale og mentale problemer Medarbejdere i dagtilbud arbejder systematisk ift. at fremme børns mentale sundhed og med at stimulere børnene sprog og motorik Tidlig opsporing af gravide og forældre med alkoholproblemer og familieorienterede behandlingstilbud

45 Skole og ungdomsuddannelser Sikre at alle børn får de bedste grundlæggende kompetencer fagligt og socialt i folkeskolen Folkeskole og ungdomsuddannelser skal være aktivt motiverende også for børn og unge, der ikke er stimulerede hjemmefra Forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser Røgfri miljøer inde og ude hvor børn og unge opholder sig Tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt forbrug af rusmidler i samarbejde med skolerne

46 Voksenlivet og alderdommen Mål Fremme sunde vaner med fokus på tobak og alkohol At fremme et arbejdsmiljø uden fysiske og psykiske belastninger Reducere langvarig arbejdsløshed, særligt blandt kortuddannede og psykisk sårbare Reduktion af social segregering i boligområder Reducere uligheden i behovsrelateret brug og effekt at sundhedsydelser Reducere sygdomsbyrden blandt socialt udsatte Eksempler på Indikatorer Andel dagligrygere og personer med alkoholoverforbrug Andel eksponeret for fysiske belastninger eller dårligt psykisk arbejdsmiljø Antal ledige der overgår til kontanthjælp Andel børn der vokser op i lokalsamfund med >25% uden for arbejdsstyrken Monitorering af ulighed i brug af sundhedsydelser og rehabiliteringsforløb

47 Sundhedsadfærd blandt voksne Lokale sundhedspolitikker på kommunens arbejdspladser og institutioner (tobak, alkohol, måltider, motion, trivsel) Frontpersonale informerer om kommunens tilbud Samspil mellem sygehus, almen praksis og kommune om henvisningsprocedure Opsøgende indsatser og tilbud i nærmiljøet, fx boligområder

48 Borgere udenfor arbejdsmarkedet Er fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked Let tilgængelige sundhedstilbud til ledige og langvarigt sygemeldte Øget indsats ift. unge ledige mestringsevne og aktivering Tidlig opsporing af alkoholproblemer og dårlig fysisk og mental sundhed Indsatser i håndtering af kronisk sygdom og langvarig stressbelastning, angst og depression

49 Sunde rammer og tilbud i alderdommen Fremme rammer for at have et aktivt socialt og fysisk liv også i alderdommen Forebyggende hjemmebesøg med fokus på dem der ikke tager mod tilbuddet Rehabiliteringsforløb efter sygdom med særligt fokus på dem der ikke møder op eller falder fra Hjælp til at koordinere komplekse sygdomsforløb til mindre ressourcestærke

50 Forankring af forebyggelsesindsatser i nærmiljøet - eksempler Stærkt samarbejde mellem kommunes medarbejdere og lokale aktører - foreninger, boligsociale medarbejdere og frivillige Organisatorisk opbakning og bevidsthed Erfaringer fra SATS-pulje ( ) med 12 kommuner; Herlev, Høje-Taastrup, Køge, Lolland, Langeland, Svendborg, Esbjerg, Silkeborg, Struer, Thisted, Aalborg, Hjørring Satspuljeprojekt , SST

51 Sunde rammer og tilbud på psykiatri- og handicapområdet Fokus på mad og måltider samt fysisk aktivitet på institutioner og bosteder Røgfri miljøer og målgruppetilpassede rygestoptilbud Alkoholpolitik på institutioner og alkoholbehandlingstilbud til dobbeltbelastede (mental) støtte til udsatte borgere

52 Lighed i indsatser er ikke altid lig med retfærdighed Lighed Retfærdighed

53 WORKSHOP I FEM SPOR

54 Drøftelse i grupper Hver gruppe arbejder med et af fem spor indenfor social ulighed i sundhed; Sundhedsadfærd (tobak, alkohol) Børns tidlige udvikling (småbørn) Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Ledige og fastholdelse på arbejdsmarkedet Social udsathed (her de 2 %)

55 Drøftelse i grupper Hvilke indsatser i jeres spor er de vigtigste ift. at reducere social ulighed i sundhed? Vælg 3 indsatser Sid evt. først et par minutter og tænk selv. Drøft herefter indsatserne i gruppen og kom frem til 3 indsatser, der hver noteres på et papkort.

56 Drøftelse i grupper Hvordan kan I fremme implementering af de udvalgte indsatser? Hvad kan I gøre? Fx Hvordan skabe opbakning? Hvordan arbejde med kvalitet/systematik? Hvem har hvilke roller?

57 PAUSE TIL KL

58 Opsamling på workshoppen Hvilke tre indsatser er de vigtigste ift. at reducere social ulighed i sundhed og hvorfor? Hvordan kan implementering af de udvalgte indsatser fremmes? Hvad kan I gøre? Fx Hvordan skabes opbakningen? Hvordan arbejdes med kvalitet/systematik? Hvem har hvilke roller?

59 IMPLEMENTERING

60 Mange retningsgivende dokumenter både faglige og politiske Monitorering og sundhedsprofiler Styrings værktøjer Indsats mod social ulighed i sundhed Økonomi aftaler

61 Timing at finde your window of opportunity

62 Etablere et fælles vidensgrundlag Handler bl.a. om at arbejde med: Viden om social ulighed i sundhed (gradient/gap, sundhedsprofil) Dialog om mål for arbejdet (kerneopgaven) Den professionelle medarbejder Den pædagogiske praksis - Og opbakning fra ledelsen.

63 Rollen som brobygger generelle kompetencer

64 Borgerinddragelse hvad og hvorfor Hvordan borgernes viden og holdninger inddrages og får indflydelse på udviklingen og kvaliteten af indsatsen Overvej om borgerperspektivet er relevant belyst og inddraget ved prioritering og planlægning af aktiviteter

65 Opbyg kapacitet At finde bedste vej til implementering givet de muligheder og betingelser, din kommune har

66 DET VIDERE ARBEJDE

67 Konsulenten skal kunne mestre hele dansegulvet hver dag! Fokus på forretningen Formål og leverance Implementering med effekt Fokus på dagen Fokus på forløbet Interaktion Forandring af adfærd Fokus på mennesket Kilde: Implement Consulting Group

68 Et videre skridt: lokal temadag om social ulighed i sundhed for enkelt-kommuner Formålet med temadagen er at undersøge, etablere og videreudvikle samarbejdet på tværs af forvaltningsområder i løsning af social ulighed i sundhed problematikker Målgruppe: politikere, direktører, chefer, ledere, konsulenter og øvrige medarbejdere fra relevante forvaltningsområder Temadagen skræddersys i samarbejde mellem kontaktperson i kommunen og Center for Forebyggelse i praksis, KL

69 EVALUERING AF TEMADAGEN

70 Kort refleksion Er formålet med temadagen opfyldt? Formålet med dagen var at præsentere viden og drøfte indsatser i kommunen, der kan mindske den sociale ulighed i sundhed. Hvad tager du med fra dagen? Har dagen som helhed levet op til dine forventninger? Forslag til andre temadage eller emner, som Center for Forebyggelse i praksis bør arbejde videre med? Andet?

71 Dokumentation - den klassiske Spørgeskema Elektronisk via mail Brug 2 minutter hjemme

72

73 TAK FOR I DAG [email protected]