BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Transkript

1 BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING

2 Rapport for INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. Indledning 3 2. Beboerundersøgelsens repræsentativitet 3 3. Beboernes tilfredshed Beboernes tilfredshed med de fysiske rammer Hvad efterspørger beboere i området? 4 4. Beboernes trivsel i deres boligområde 4.1. Beboernes tryghed og oplevelse af kriminalitet 4.2. Beboernes mening om tilbud til børn og unge i området. Boligområdets omdømme 6. Sociale relationer og engagement i boligområdet 6 7. Konklusion 6-7

3 1. INDLEDNING Bysekretariatet har i samarbejde med boligorganisationerne Møllevænget og Storgaarden, Lejerbo, Randers Boligforening af 1940, Randersegnens Boligforening og Fælleskontoret i løbet af foråret 2010 gennemført en beboer-- undersøgelse i 30 boligafdelinger i Randers. De 30 afdelinger er i undersøgelsen inddelt i 8 områder afhængig af deres geografiske placering. Denne rapport tager udgangspunkt i Lejerbo s afdeling 229, og vil videre i undersøgelsen refereres til som Løvenholmvej. 1 Formålet med beboerundersøgelsen er at få et øjebliksbillede af, hvad beboerne på Løvenholmvej synes om at bo i et alment boligområde i Randers, og hermed se hvordan det står til i området. Til at belyse dette, er beboerne blevet spurgt til deres syn på deres boligområde. De temaer der er spurgt ind til er følgende: Beboernes generelle tilfredshed, herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer og hvad det er, der skal til for at gøre området til et endnu bedre sted at bo i. Beboernes trivsel i boligområdet: opfattelse af udendørs opholdssteder samt oplevelse af tryghed og kriminalitet. Beboernes opfattelse af boligområdets omdømme. Beboernes opfattelse af de sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet BEBOERUNDERSØGELSENS REPRÆSENTATIVITET De deltagende husstande repræsenterer et bredt udsnit af boligområdets husstande. Dog er der en kønsmæssig ulige fordeling af beboerne, der er iøjnefaldende. 83 % af besvarelserne kom fra kvinder, mens 17 % af besvarelserne kom fra mænd. Undersøgelsens repræsentativitet er ligeledes undersøgt i forhold til aldersfordelingen. Beboerne er repræsenteret i alle aldersgrupper, 1 % er i alderen 18-3 år, 62 % er i alderen 36 til 6 år og 24 % er over 6 år, hvilket tilnærmelsesvist afspejler den generelle beboersammensætning ifølge KÅS-tal for boligområdet 2. Ifølge undersøgelsen kom de fleste besvarelser fra etniske danskere, således svarer 94 % af beboerne, at de altid har boet i Danmark og 98 %, at begge deres forældre er født i Danmark. Det vil sige, at mellem 2 % og 6 % af besvarelserne kom fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket svarer til beboersammensætningen i området. 1 Ønskes en uddybet rapport af den samlede beboerundersøgelse Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010, henvises der til undersøgelsens hovedrapport, der kan findes på Bysekretariatets hjemmeside 2 KÅS-tal er fastlagte statistikker udarbejdet af Danmarks Statistik angående beboersammensætning, indkomstgrundlag og husstandstyper i et bestemt boligområde. Tal anvendt i denne undersøgelse er fra 2008/2009.

4 3. BEBOERNES TILFREDSHED Når beboerne på Løvenholmvej spørges ind til deres tilfredshed generelt, er besvarelserne positive. Således svarer 94 %, at de enten er meget tilfredse eller tilfreds med at bo i området. I undersøgelsen blev beboerne ligeledes spurgt til deres ønsker om at flytte fra området og om deres grunde til det. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i området, er der alligevel beboere, der overvejer at flytte. For eksempel, har 31 % tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden, mens 13 % overvejer at flytte til en anden lejlighed i samme område, og 4 % af beboerne har aktuelle flytteplaner. 1 % af beboerne har ingen planer om at flytte fra deres område. Ifølge denne undersøgelse vil 9 % af beboerne med flytteplaner flytte på grund af lejlighedens størrelse, og 24 % vil flytte på grund af huslejens størrelse. 6 % angiver utryghed og kriminalitet, og 12 % på grund af larm, uorden og affald, som en årsag til deres ønske om at flytte BEBOERNES TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Beboerne blev spurgt ind til deres tilfredshed med de grønne områder, bygningernes fysiske tilstand, deres egen lejligheds standard, legepladser og de udendørs opholdssteder. Generelt er der stor tilfredshed på alle områder. 82 % af beboerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 8 % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med, mens 13 % er utilfredse. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 73 % er enten tilfredse eller meget tilfredse, mens 14 % er utilfredse. Ifølge denne undersøgelse er 80 % af beboerne på Løvenholmvej tilfredse eller meget tilfredse med legepladser, og 68 % af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med muligheder for at opholde sig udendørs HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDET? I forbindelse med den overordnede tilfredshed er der i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke ting beboerne mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. På dette spørgsmål er beboerne blevet opfordret til at afkrydse flere svarmuligheder. Som nedenstående figur 1 viser, er det især fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder, som beboerne oplever, vil kunne gøre boligområdet til et bedre sted at bo, men også bedre udendørsfaciliteter og flere aktiviteter er vigtige for beboerne. Besvarelser fordelt procentvis Fysiske forbedringer og vedligeholdelse af lejligheder 33% Forbedring af udendørs faciliteter (grønne områder, legeplads, spisepladser m.m.) 21% Forbedringer og vedligeholdelse af bygninger 21% Ændring af beboersammensætningen 14% Flere aktiviteter i boligområdet 19% Bedre kontakt mellem beboerne i boligområdet 14% Mere tryghed i boligområdet 7% Andet 12% (Figur 1. Beboernes ønsker om forbedring af området.)

5 4. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE For at finde ud af, hvordan beboere oplever deres boligområde, og hvordan de trives i det, blev de spurgt ind til forskellige emner, bl.a. til deres tryghed ved at færdes i området om dagen og om aftenen, til oplevelse af kriminalitet og til deres mening om forskellige tilbud til børn og unge BEBOERNES TRYGHED OG OPLEVELSE AF KRIMINALITET Hovedparten af beboerne mener, at de trygt kan færdes i deres boligområde både om dagen og om aftenen. Således svarer 97 % af beboerne, at de føler sig trygge om dagen, og 84 % af beboerne, at de føler sig meget trygge eller trygge ved at færdes i området om aftenen. I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Det fremgår her, at 70 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener 4 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. Den opfattede kriminalitet er suppleret med spørgsmål, om beboere har været udsat for ubehagelige hændelser som tyveri, chikane, hærværk og lignende i deres boligområde. Hertil svarer 3% af beboerne, at de har været udsat for en eller flere ubehagelige hændelser. De har i det seneste år oplevet forskellige former for kriminalitet, som chikane og tilråb (47 %), tyveri af cykler eller bil (29 %), hærværk (24 %), vold eller trusler om vold (24 %) og indbrud i bolig eller garage (18 %) BEBOERNES MENING OM TILBUD TIL BØRN OG UNGE I OMRÅDET Beboere med børn og unge er blevet spurgt om, hvor godt de mener, at det er at være henholdsvis barn og ung i området. Resultaterne viser, at 69 % af beboerne mener, at området er enten godt eller rigtig godt for børn, og 3 % mener, at området er godt for unge. For at uddybe blev beboerne spurgt til, om de var tilfreds med deres barns folkeskole. Resultaterne viser, at 44 % af beboerne enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole. 2 % svarer ved ikke og 2 % svarer hverken/eller. Hvad angår benyttelse af fritids- og ungdomsklubber er der forskelle. 38 % svarer, at deres børn benytter de eksisterende aktiviteter, og 62 %, at de ikke benytter dem, fordi barnet ikke ønsker at gå til aktiviteter. Når man spørger, hvor ofte beboernes børn mødes/leger med andre børn i deres område, viser det sig, at 62 % har kontakt med andre børn mange gange om ugen, mens 23 % af de deltagende husstande med børn svarer, at børnene sjældent har kontakt med andre børn i boligområdet. 3. BOLIGOMRÅDETS OMDØMME I undersøgelsen indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdes omdømme. Ifølge undersøgelsen mener 68 % af beboerne, at deres boligområdes omdømme enten er godt eller rigtig godt, mens 6 % mener, at området har et dårligt eller meget dårligt omdømme. De beboere, som har vurderet boligområdet til at have et dårligt omdømme, er desuden blevet bedt om at angive deres opfattelse af den væsentligste årsag hertil. Disse beboere peger på, at boligområdet har et dårligt omdømme på grund af sociale problemer (67 %) og kriminalitet og utryghed i boligområdet (33 %). 3 Årsagen hertil kan bl.a. skyldes, at det er skilsmissebørn, der kun i kortere perioder opholder sig hos den forælder, der bor i boligområdet. Herved får barnet ikke opbygget et netværk i boligområdet.

6 6. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om beboernes indbyrdes kontakt og deltagelse i aktiviteter i deres boligområde. Hertil svarer 60 % af beboerne, at de taler med nogle enkelte naboer og 38 %, at de taler med mange af de øvrige beboere i boligområdet. Beboerne er ligeledes blevet spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere. Her svarer 79 % af beboerne, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 11 % oplever, at det er svært. Når beboerne bliver spurgt til, om de ønsker mere kontakt med andre beboere, svarer 0 %, at det gør de ikke. Derudover taler 63 % af beboerne aldrig med beboere med anden etnisk baggrund. 24 % er sikre på, at der ikke er nogen beboere med anden etnisk baggrund i deres område, mens KÅS tallene viser, at 2,7 % af husstandene i boligområdet bebos af familier med anden etnisk baggrund eller efterkommere. Ifølge denne undersøgelse føler de fleste beboere sig respekteret af andre naboer, og således svarer 96 % af beboerne, at de i høj eller i nogen grad føler sig respekteret af deres naboer. I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, viser det sig, at 60 % af beboerne deltager i arrangementer i deres boligområde. Samtidig er 18 % med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter KONKLUSION Formålet med denne rapport er at belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområde og dermed blive klogere på, hvordan det står til i området. Derfor blev fire forskellige emner nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og herunder deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer. Beboernes trivsel i deres boligområde, herunder oplevelse af kriminalitet, tryghed og trivsel hos børn/unge. Boligområdets omdømme og sidst men ikke mindst de sociale relationer i området. Det kan konkluderes, at der overordnet set er en høj tilfredshed med at bo i området. Således svarer næsten alle beboerne at de er tilfredse eller meget tilfredse med at bo på Løvenholmvej. Hvad angår tilfredshed med de fysiske rammer viser beboerundersøgelsen ligeledes en generel tilfredshed. Dog er det først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som beboerne oplever som vigtig i forhold til at gøre området til et bedre sted at bo. Beboerne lægger særlig vægt på en forbedring af lejlighedernes standard og forbedringer og vedligeholdelse af bygninger. Når det gælder beboernes trivsel i området, tegner der sig igen et billede af, at de fleste beboere trives godt på Løvenholmvej. De er trygge ved at færdes i deres boligområde om aftenen, tilfredse med børnenes folkeskole og deres børn har generelt meget kontakt med andre børn i området. Hovedparten af beboerne mener også, at deres boligområde fremstår rent og pænt og 4 ud af anser ikke kriminalitet for værende et stort problem. Når beboerne bliver spurgt til deres boligområdes omdømme, er billedet også positivt. Her mener cirka 3 ud af, at deres boligområde har enten et rigtig godt eller godt omdømme. Det skaber dog rum for forbedringer. Beboernes egen vurdering er, at områdets omdømme påvirkes negativt af områdets beboersammensætning og kriminaliteten i boligområdet.

7 Endelig har undersøgelsen også omhandlet de sociale relationer i boligområdet. Det er her værd at bemærke, at næsten alle beboerne giver udtryk for, at de taler med andre beboere, og 4 ud af oplever, at det er nemt at komme i kontakt med de øvrige beboere. Det gode naboskab understreges af, at beboerne i boligområdet udtrykker, at de oplever en høj grad af respekt fra de øvrige beboere. Overordnet set efterlader gennemlæsningen af beboerundersøgelsen et indtryk af, at beboerne er meget tilfredse med at bo på Løvenholmvej. Beboerne udtrykker en generel tilfredshed både med de fysiske rammer og den sociale kontakt. Dertil er de trygge ved at færdes i området på alle tider af døgnet, og hovedparten anser ikke kriminalitet som værende et stort problem. 7

8 CONFIDENZ Bysekretariatet Glarbjergvej 114, st. tv 8930 Randers NØ