Modulbeskrivelse for Modul 10

Transkript

1 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 10 Sygepleje- Akut og kritisk syge patienter/borgere Modulbeskrivelsen er godkendt d. 6. marts, 2013 Revideret d

2 Indholdsfortegnelse 1. Sygepleje - Akut og kritisk syge patienter/borgere... 3 Læringsudbytte Modulets temaer og fag... 4 Tema 1: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter, der skal opereres Tema 2: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske hjertesygdomme Tema 3: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med kritisk livstruende kræftsygdomme... 4 Fag Undervisningstilrettelæggelse Modulets fastlagte studieaktivitet... 5 Fastlagt studieaktivitet med studie C: case Test i lægemiddelregning, medicingivning og farmakologiske behandling Prøve... 6 Prøveform... 6 Rammer... 6 Retningslinjer for ekstern prøve... 7 Mundtlig eksamination... 7 Kriterier for bedømmelse... 7 Regler for tilmelding og afmelding til prøve Sygdom og omprøve muligheder... 8 Sygdom... 8 Omprøve Anbefalet litteratur og læseplan Skematisk oversigt over modulet... 8 Modulbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningens bilag 2 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje af 24/01/2008. Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte i det enkelte modul udmøntes i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Dette modul har et omfang på 15 ECTS og en varighed på 10 uger, 1 ECTS svarer til en studieindsats 2 på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS) svarer til en studieindsats på ca. 40 timer. Modulet begynder i ugerne 17 og 46

3 1. Sygepleje - Akut og kritisk syge patienter/borgere Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Læringsudbytte Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: at søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer at søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje at forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling at analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død at identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner at identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande at forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer at beherske lægemiddelregning og medicingivning at forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritiske sygdomme at reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient, pårørende og andre fagpersoner at forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje at redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område at anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser lovgivningen har for professionsudøvelsen. Modulets centrale fagområder sygepleje, sygdomslære og radiologi, farmakologi og organisation, administration og ledelse indgår i undervisningen til komplekse sygeplejefaglige problemstillinger 1 Centrale fagområder Teoretiske ECTS point Kliniske ECTS point Sygepleje 8 0 Farmakologi 2 0 Sygdomslære, herunder radiologi Organisation, administration og ledelse Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering inden for sit virksomhedsområde skal tage sig af. (Karoliussen, M & Smebye, KL 1986) Sygepleje, fag og proces. Munksgaard København 3

4 2. Modulets temaer og tværgående fagområder Modulet indledes med introduktion, hvor du opnår viden om akut og kritisk sygepleje i et patient- og sygeplejeperspektiv. Her introduceres til centrale og gennemgående begreber som skal anvendes gennem hele modulet. Modulet består af tre temaer relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske sygdomme, og patienter, som skal akut opereres samt patienter med livstruende kræftsygdomme. Temaerne udspringer af komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Modulet fire fagområder integreres i hvert tema. Fagområdet organisation, ledelse og administration er tilrettelagt tværgående og derfor uafhængig af hvert enkelt tema. Det samme gælder for lægemiddelregning. Tema 1: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter, der skal opereres. Du opnår viden og kompetencer til at observere og yde sygepleje til patienter, der skal gennemgå en akut operation, herunder patienter der indgår i accelererede/optimerede patientforløb. I relation hertil opnår du viden om diagnosticering og behandling af patienter med akut abdomen, hvor tilstanden forværres og udvikler sig til hypovolæmisk shock. Du opnår færdigheder til at identificere, vurdere og analysere komplekse sygeplejefaglige fænomener som smerter og kvalme og komme med forslag til interventioner. Du opnår viden om anæstetika, analgetika og tromboseprofylakse. Desuden opnår du viden om og kompetencer til at yde sygepleje til patienter, der har behov for ilt terapi, blodtransfusion og væskebehandling Tema 2: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske hjertesygdomme. Du opnår viden om og kompetencer til at observere og yde sygepleje til kritisk syge patienter med akutte hjertesygdomme, herunder patienter der indgår i et pakkeforløb. Du får viden om diagnosticering og behandling af patienter med akut koronart syndrom (AKS), hvor tilstanden forværres, og patienten udvikles akut lungeødem herunder venstresidigt hjertesvigt, kardiogent shock og akut nyresvigt. Du opnår færdigheder til at identificere, vurdere, analysere og intervenere ved det sygeplejefaglige fænomen smerter. Du opnår viden om hjertepræparater og diuretika. Tema 3: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med kritisk livstruende kræftsygdomme Du opnår viden og kompetencer til at observere og pleje patienter med kræftsygdomme. Du får færdigheder til at identificere, vurdere og analysere komplekse sygeplejefaglige fænomener som fatigue, kvalme, kroniske maligne smerter. I relation til dette opnår du viden om diagnosticering og behandling af patienter med kræftsygdomme herunder udvikling af sygdomme og bivirkninger af behandlingen. Du opnår viden om palliativ indsats, kompetencer og færdigheder til at identificere, vurdere, analysere og intervenere ved sygeplejefaglige fænomener relateret patienten i den terminale fase. Du opnår viden om cytostatika, antiemetika, glukokortikoider og hormonterapi i forbindelse med behandling af kræft. Tværgående fagområder. I modulet opnår du færdigheder i medicinregning samt viden om sygeplejerskens ansvar ved medicingivning. I faget organisation og ledelse opnår du viden om organisering af patientforløb i Region H - på hospitals og afdelingsniveau samt pakke og forløbsprogrammer og får kompetencer til at udøve sygeplejeprofessionen med udgangspunkt i sygeplejersken pligter og 4

5 patientens rettigheder. I relation hertil opnår du kompetencer til at vurdere, hvordan kvalitetsudvikling indgår i sygeplejerskens virksomhedsområde og får viden om Den Danske Kvalitetsodel. Du opnår viden om plejeformer og organisering af sygepleje. Du opnår kompetencer til at vurdere sygeplejerskens opgaver i forbindelse med prioritering og delegering samt viden om kontaktpersonordningen. 3. Undervisningstilrettelæggelse Undervisningen afvikles i to spor, hvor rækkefølgen af temaer er forskellig. Intro Intro Tema 1 Tema 2 Tema 3 Ekstern prøve Lægemiddelregning, organisation og ledelse Studie A B C D Tema 3 Tema 1 Tema 2 Ekstern prøve Lægemiddelregning, organisation og ledelse Studie A B C D Din forberedelse og engagement til undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og din læring. Modulet tilrettelægges med klasseundervisning og studieaktiviteter. En klasse inddeles i to studiegrupper med cirka 20 studerende i hver gruppe. I studiegrupperne anvendes forskellige undervisningsmetoder, der inddrager og understøtter forskellige læringsstile. Der er fire forskellige studier: studie A: simulationsbaseret undervisning studie B: workshop studie C: analyse og bearbejdning af case studie D: problembaseret læring med analyse og bearbejdning af sygeplejefaglige fænomener. I klasseundervisning og i studiegrupperne forventes høj grad af studenteraktivitet. Der vil således være undervisning initieret og styret af undervisere og undervisning, hvor grupper af studerende selv arbejder med sygeplejefaglige problemstillinger- og fænomener, samt studiespørgsmål. 4. Modulets fastlagte studieaktivitet Deltagelse i den fastlagte studieaktivitet, rettet mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande, er en forudsætning for, at du kan indstilles til den eksterne prøve. Der er dokumentationskrav for deltagelse. Den fastlagte studieaktivitet består af to dele: 1. Deltagelse i studie C med case. Studieaktiviteten deles op i to gange og begge gange er obligatoriske 2. Gennemført test i lægemiddelregning, medicingivning og farmakologi 5

6 Fastlagt studieaktivitet med studie C: case. Undervisningen sigter mod det samlede læringsudbytte og fagintegration. Endvidere trænes de opgavemæssige krav, der er i den eksterne prøve i modul 10. Studieaktiviteten afvikles over to gange, men er et sammenhængende forløb. I første møde drøfter og identificerer gruppen sygeplejefaglige problemstillinger ud fra en gennemgående case. Gruppen deler sig i mindre grupper, der hver udvælger en sygeplejefaglig problemstilling at arbejde videre med. Grupperne udarbejder en disposition, der inddrager modulets fire fagområder til analysen af problemstillingen fra casen. Ved andet møde fremlægger grupperne deres disposition og analyse af den sygeplejefaglige problemstilling fra casen. Ved sygdom eller andet fravær Ved sygdom eller andet fravær udarbejdes og afleveres en afløsningsopgave. Opgaven godkendes af underviser. Procedure for aflevering af afløsningsopgaver fremgår på Fronter. Dokumentationskrav Der dokumenteres for din tilstedeværelse på studieaktiviteten. Test i lægemiddelregning, medicingivning og farmakologiske behandling Formålet er, at du viser dine færdigheder i og beherskelse af lægemiddelregning. Desuden afprøves du i din kompetence til medicingivning og din viden om farmakologisk behandling. Testen er it-baseret og skal gennemføres via computer. Testen betragtes som gennemført, når du har opnået 60 % korrekt besvarelse i hver af øvelsens to dele. Opnås der ikke 60 % korrekt besvarelse, er der mulighed for at du kan gentage testen inden påbegyndelse af den eksterne prøve. Ved sygdom eller andet fravær Du vil have mulighed for at gennemføre testen på et andet tidspunkt, inden den eksterne prøve påbegyndes. Kontakt modulkoordinator for at aftale dette. Dokumentationskrav Du får tilbagemelding på testen via Fronter. 5. Prøve Modulet afsluttes med en ekstern prøve. Prøven skal vise i hvilken grad den studerende har opnået læringsudbytte for modulet, og der bedømmes efter 7- trins skalaen. Modulets centrale fagområder sygepleje, sygdomslære og radiologi, farmakologi og organisation, administration og ledelse indgår i prøven. Prøveform Den eksterne prøve er en individuel mundtlig prøve Rammer Den studerende, der følger modulet og har gennemført og fået dokumenteret fastlagt studieaktivitet er automatisk indstillet til den eksterne prøve Den eksterne prøve afvikles i de sidste to uger i modulet. 6

7 Der er adgang til eksamensmateriale to dage før den mundtlige eksamination. Procedure for adgang til eksamensmaterialet fremgår via Fronter. Retningslinjer for ekstern prøve Eksamensmaterialet danner grundlag for den eksterne prøve Den studerende analyserer eksamensmaterialet med anvendelse af praksis, udviklings- og forskningsbaseret litteratur og udvælger en klinisk sygeplejefaglig problemstilling Den studerende udarbejder en disposition. Dispositionen indeholder en kort begrundelse for den udvalgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling Dispositionen skal indeholde en oversigt over indhold fra de fire fagområder, der kan belyse den kliniske sygeplejefaglige problemstilling. Dispositionen må være max en side med max 2400 anslag med mellemrum. Dispositionen kan udarbejdes i punktform eller evt. som mindmap. Den studerende udarbejder en litteraturliste, hvoraf det anvendte litteratur til dispositionen fremgår. Litteraturlisten udarbejdes efter tekniske retningslinjer Dispositionen og litteraturlisten er en forudsætning for, at den studerende kan gennemføre den mundtlige eksamination. Mundtlig eksamination Den mundtlige eksamination skal sikre, at den studerendes kan vurderes efter modulets læringsudbytte og fagområder Til den mundtlige eksamination medbringer den studerende sin disposition og litteraturliste i to eksemplarer og afleverer til eksaminator og censor. Eksaminationen er individuel og varer 35 minutter 10 minutters oplæg af den studerende 15 minutters eksamination 10 minutters votering og tilbagemelding I det mundtlige oplæg skal den studerende præsentere den valgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling, identificere, og begrunde forslag til udvalgte interventioner. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i den studerendes disposition og mundtlige oplæg. I den mundtlige eksamination udfoldes modulets læringsudbytte og fagområder. Viden fra tidligere moduler der understøtter det mundtlige oplæg kan inddrages i eksaminationen. Kriterier for bedømmelse På baggrund af den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang læringsudbyttet for modulet er nået. Prøven bliver bedømt efter 7 trins-skalaen (BEK nr. 262 af 20/03/2007) Regler for tilmelding og afmelding til prøve 7

8 Institut for Sygepleje følger de gældende regler for tilmelding og afmelding til prøver jf. eksamensbekendtgørelsen. I Sygeplejerskeuddannelsen i Metropol skal afmelding fra denne prøve ske inden for modulets to første uger. Det betyder, at der er - afmelding senest fredag i uge 19 kl for moduler der starter i uge 17 - afmelding senest fredag i uge 48 kl for moduler der starter i uge 46 Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til den eksterne prøve 6. Sygdom og omprøve muligheder Sygdom Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest 3 hverdage efter eksamen skulle være afholdt (se på Fronter i uddannelseshåndbogen, generelle retningslinjer, dokumentation ved sygdom ) Studerende skal ved sygdom have mulighed for at aflægge prøven snarest ( 7 BEK nr. 714 af 27/06/2012) Med henblik på sygeeksamen skal du kontakte studiesekretær for modulet. Der planlægges omprøver i følgende uger: For november-januar hold, uge 16 For april-juni hold, uge 34 Omprøve Hvis din eksterne prøve bedømmes som ikke bestået, er du automatisk tilmeldt næste ordinære prøve i efterfølgende modul. Med henblik på omprøve skal du kontakte studiesekretær for modulet. Der planlægges derudover prøve som nedenstående. For november-januar hold, uge 16 For april-juni hold, uge Anbefalet litteratur og læseplan Anbefalet litteratur og læseplan fremgår på Fronter 8. Skematisk oversigt over modulet 8

9 Modul 10 - oversigt over modulet Uge ½ uge 2½ uge 2½ uge 2 ½ uge 2 uger Temaer introduktion Sygeplejefagligt tema 1 Sygeplejefagligt tema 2 Sygeplejefagligt tema 3 Ekstern prøve Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritiske syge kirurgiske patienter. Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge medicinske patienter. Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med livstruende kræftsygdomme Individuel Mundtlig Sygepleje Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og interventioner Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og interventioner Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og Interventioner. Præ-per og post operativ sygepleje Sygepleje til den akut hjertesyge patient Sygepleje til patienten cancer Modtagelse af patient og information ABCDE med fokus på A og B observationer Respiration, CPAP, O 2 Den akutte smertevurdering og behandling Sonder, dræn, sutur Hypovolæmisk shock Væskebehandling Accelereret patientforløb Akut indlæggelse og modtagelse ABCDE med fokus på C observationer Early Warning Score Triage Smertebehandling i forhold til hjertesmerter Kardiogent shock Akut nyresvigt Sygepleje til patienten med AKS At være patient med kræft Pårørende til patient med kræft Virkning/bivirkning af den medicinske behandling og af cancersygdommen De plagsomme symptomer: Fatigue, kvalme svækket immunforsvar, slimhindepåvirkning, smerter, vægttab, hårtab Sepsis Psykosociale påvirkninger Palliativ pleje Døden - også i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv 9

10 Sygdomslære Akut abdomen Ætiologi Patofysiologi Radiologisk diagnostik Blodprøver Operation Væskebalance Komplikationer: Infektion, lækage, ruptur O 2. behandling Akut Koronart Syndrom Ætiologi Patofysiologi Diagnostik og behandling UAP, non-stemi og STEMI Akut venstresidigt hjertesvigt Akut nyresvigt Cancer Ætiologi Patofysiologi Tumorbiologi Diagnostik Eksempler på cancersygdom - forløb og behandling Blodtransfusion Farmakologi Antitrombotiske midler som lavmolekylært heparin (hovedgruppe B) Den akutte smertebehandling med primære analgetika herunder opioidanalgetika, paracetamol og NSAID (hovedgruppe N) Respirationsorganerne (hovedgruppe R) Det autonome nervesystem Anæstetika Hjertepræparater som ACE-hæmmere og beta-blokkerer, digoxin (hovedgruppe C) Trombocytfunktionshæmmende midler som ADP-receptorhæmmere (hovedgruppe B) Diuretika, Nitrater og Statiner (hovedgruppe C) Cytostatika (hovedgruppe L) Antiemetika (hovedgruppe A) Hormoner (hovedgruppe L) Glukokortikoider(hovedgruppe H) Lægemiddel regning Sygeplejerskens ansvar ved medicingivning Lægemiddelregning Organisation og ledelse Organisering af patientforløb i Region H - på hospitals og afdelingsniveau Pakkeforløb og forløbsprogrammer, Accelererede /optimerede patientforløb Sundhedsloven patienters medinddragelse i beslutninger og informeret samtykke Autorisationsloven Kvalitetsudvikling, DDKM, Kliniske retningslinjer Plejeformer og Kontaktpersonordning Sygeplejerskens opgaver i forbindelse med prioritering og delegering 10