Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Transkript

1 Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1

2 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er sket. Det kan sammenlignes med en filmoptagelse af den pågældende situation, og efterfølgende spiller filmen igennem, og dermed ser handlingen i et andet perspektiv. Der er mange måder at reflektere på, nogle gange er det en ubevidst proces, som bare foregår, andre gange er det bevidst. Det at sætte ord på en spændende, udfordrende, sorgfuld eller ubehagelig situation, kan give dig et nyt perspektiv på det, du har oplevet. Refleksion giver mulighed for at lære og opnå erfaring, som kan bruges i andre situationer. I det følgende, vil vi komme med nogle forslag til spørgsmål, du kan stille dig selv. Vi vil komme med forslag til forskellige former for skriftlig refleksion, som afspejler den praksis du befinder dig i. Du kan reflektere såvel skriftligt som mundtlig ud fra følgende metoder: 2

3 Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion før, under og efter praksissituationer. Den kliniske vejleder er sammen med den studerende ansvarlig for refleksion i praksis. Skriftlig refleksion: Klinisk vejleder og den sygeplejestuderende træffer individuel aftale om, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå (Obs. eventuelle krav i studieordningen). Den studerende udvælger som udgangspunkt selv de skriftlige refleksioner, han/hun ønsker at få vejledning på. Klinisk vejleder er ansvarlig for at give skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger, som kan være: o Vurdering o Evaluering o Spørgsmål o Forslag til litteratur o Forslag til andre handlinger eller læresituationer De skriftlige refleksioner er en del af studiemappen, som er et obligatorisk og personligt studieredskab. Den studerende bør håndtere sine skriftlige refleksioner så tavshedspligten overholdes Den studerende bør udvise respekt for de mennesker, hun/han skriver om, både den daglige håndtering samt opbevaring af de skriftlige refleksioner Dialogen omkring de skriftlige refleksioner sker udelukkende mellem studerende og klinisk vejleder medmindre andet aftales Dagbogsskrivning Øvelse i at formuler tanker og indtryk i et skriftsprog. Komme i gang med refleksionsprocessen ved at skrive din oplevelser og tanker ned. 3

4 Metode: Du skriver om din dagligdag på afdelingen. Du skriver til dig selv og for dig selv. Du kan skrive frit. Du kan aftale med din vejleder om hun skal læse og evt. kommentere dine dagbogsnoter. Dette kan ofte styrke eller forbedre din refleksion. Referencer: Undervisningsministeriet 2002,Skriv og lær. Faglig skrivning hvad og hvorfor. pub.uvm.dk/2002/skriv/02.htm. Livshistorie Du øver dig i sansemæssige og refleksive læreprocesser. Du bliver bevidst om betydningen af patientens vinkel. Metode: Med udgangspunkt i samtale med patienten udarbejdes en skriftlig fortælling, som skrives i et dagligdagssprog og hvor patienten er anonymiseret. Fortællingen gengiver en historie som patienten har fortalt dig. Endvidere kan der spørges ind til andre ting vedrørende patientens liv. Du indleder med en præsentation af patienten hvordan ser omgivelserne ud eller andre sanseindtryk. Dernæst skriver du patientens historie. Du afslutter med at skrive f. eks hvilke oplevelser og indtryk har patientens historie givet dig Referencer Hauge 2001, Den studerende og fortællingen I: Tidsskrift for sygeplejersker 11/2001 Hansen, Helle Ploug, 1/1994, Hvad er en fortælling? Om sygeplejersker i heltepositioner. I: Klinisk sygepleje nr.1side Ramhøj, Pia 1998, Narrativer. Fortællingens muligheder i sygeplejen. I: Lyngaa, Jane (red) Sygepleje fag, refleksion og handling, bind 2, Munksgaard. Side Nielsen, Birthe Kamp, Klinisk sygepleje 2 del. Sygeplejen bogen 2. Gads Forlag. På vej til klinisk undervisning. Praksisbeskrivelse Udvikle din sygepleje Være medvirkende til at koble praksis med teori. Metode: Praksisbeskrivelsen er en hændelse, som du har oplevet i afdelingen under den 4

5 daglige pleje af patienter og i samarbejde med personalet. Vælg en situation fra praksis, f. eks. en situation hvor alt gik anderledes end forventet, eller en situation som du følte dig berørt af. Start med at skrive data om patienten eller situationen f.eks. pt. alder, diagnose, indlæggelsesårsag, sociale oplysninger osv. Beskriv hvad der skete i situationen og hvilke handlinger du gjorde. Hvilke tanker, følelser og refleksioner var på spil i situationen. Referencer: Konsmo, Trulte 1996, en hatt med slør : om omsorgens forhold til sygepleje: en presentasjon af Benner og Wrubels teori. Munksgaard. København. Benner, Patricia 2000, Fra novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 1. udgave, 5. oplag.. Munksgaards Forlag, København. Materialer fra Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. Modul 1. http//ucsyd.dk/uddannelser/ sygeplejerske/ sygeplejerske-i-esbjerg/uddannelsesindhold/studieplaner uddannelsen. Procedurer Du reflekterer over forskellige sygeplejeprocedurer. Du får erfaring med udførelsen af forskellige procedurer. Metode: Procedurer kan eksempelvis være blodsukkermåling, sengebad, fjernelse af PVK, mundpleje eller urinundersøgelser. Du indleder med præsentation af patienten og den forestående sygeplejeprocedure, herunder hvorfor denne procedure skal udføres. Dernæst beskriver du den udførte procedure, herunder forberedelse og information af patienten. Afslutning med reflekterer du over den udførte procedure. Hvad gik godt og hvad gik mindre godt. Hvilke erfaringer fik du på baggrund af denne sygeplejehandling og hvad kan disse erfaringer anvendes til. Referencer: Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser, 20. november

6 Planlagt refleksion: At den studerende får set sammenhænge mellem teori og praksis. At den studerende kan se nye sammenhænge og muligheder til sin sygepleje. Deltagere: Uddannelseskonsulent Studerende på sammen modul fra forskellige afdelinger. Indhold: Der sættes 1½ -2 timer af til undervisning. Vi indleder med en runde Hvordan har vi det? og Hvad er vi optaget af lige nu?. Derefter reflekteres der ud fra den praksis der opleves i afdelingerne. Ved introduktionen laver vi aftaler om hvordan den planlagte refleksion afvikles. Muligheder: 1. Mundtlig refleksion med baggrund i skriftlig praksisbeskrivelse. Forberedelse: o Den studerende udarbejder en skriftlig praksisbeskrivelse. o Den studerende udarbejder et teoretisk oplæg til fremlæggelse, med baggrund i praksisbeskrivelsen og studieplanen for modulet. o Praksisbeskrivelsen samt det teoretiske oplæg i resume/eller i stikordsform, samt litteraturhenvisninger, afleveres/mailes til medstuderende og uddannelseskonsulent senest 2 dage før. o Det forventes, at de studerende der ikke skal medbringe en beskrivelse til dagen, møder velforberedte! Indhold: o En studerende fortæller ud fra sin praksisbeskrivelse, og uddyber mundtligt sine teoretiske overvejelser. Medstuderende og uddannelseskonsulent stiller uddybende spørgsmål. o Mundtlig refleksion med baggrund i praksisbeskrivelsen. Det forventes at alle deltager aktivt også selv om de ikke selv medbringer praksisbeskrivelse. 2. Der medbringes artikler, som analyseres og relateres til praksis. Forberedelse: o De studerende laver relevant artikelsøgning i forhold til deres praksis o Artiklerne mailes til de øvrige studerende samt uddannelseskonsulent, og læses før refleksionen 6

7 Indhold: o Én eller flere artikler analyseres efter en udleveret analysemodel og relateres til praksis 3. Der udvælges tema/emne evt. en teoretiker som der relateres til jeres praksis. Forberedelse: o Alle forbereder sig på det valgte tema/emne Indhold: o Der kan evt. gives et oplæg om en teoretiker, som derefter relateres til praksis Husk planlagt refleksion er jeres tid, hvor I får mulighed for at udvikle jeres kompetencer! 7