Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Transkript

1 Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale o Brugerinddragelse i projekteringen o Beskrivelser o 3D Projektering o Fejl og mangler o Kvalitetssikring, drift og vedligehold o Udbudsformer og entrepriseformer Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter o Typiske konflikter i byggeprojekter Brugsfase o Aflevering o Konflikter mellem bygherrens ønsker og byggeriet

2 B.1 Projektmaterialet B.1 Projektmaterialet B.1.1 Udarbejdelse af projektmaterialet Udarbejdelsen af projektmaterialet forløber gennem flere faser, jf. figur B.1, byggeprogrammet til det endelige hovedprojekt. figur B.1. Udarbejdelsen af projektmaterialet forløber gennem flere faser. Programprojekt Det er i programfasen, at bygherrens og brugernes ønsker og økonomiske overslag fremlægges. I flere tilfælde er brugerne ikke bygherren, hvorved der i programfasen skal indarbejdes krav og ønsker fra flere parter/organisationer. Hvis bygherren/brugerne i forvejen har udarbejdet et godt byggeprogram, hvorved der kan udarbejdes et optimalt programprojekt, kan der undgås konflikter mellem det endelige byggeri og bygherrens forventninger. Det er ligeledes vigtigt at det udarbejdede programprojekt er struktureret således, at bygherre nemt kan overskue dette, selvom denne ikke har den tekniske erfaring og baggrund. Dispositionsforslag Når alle bygherrens og brugernes ønsker, krav og økonomi er udarbejdet i form af programprojektet, kan der udarbejdes et dispositionsforslag. Det er vigtigt, at der i udarbejdelsen af dispositionsforslaget er inddraget alle involverede rådgivere. Dispositionsforslaget er på et skitseniveau, hvor der kan fremlægges løse tegninger af bl.a. grundplaner og facader. Der er endnu ingen detaljer udarbejdet. Projektforslag Efter dispositionsforslaget udarbejdes et projektforslag, hvor kravene til økonomi og tegninger skærpes og præciseres, ved for eksempel at angive vægtykkelser. Projektforslaget er den sidste godkendelse af bygherren inden at projektet sendes til myndighedsgodkendelse. 2

3 Interviewreferat For- og hovedprojekt Efter at projektmaterialet er godkendt af myndighederne, kan hovedprojektet udarbejdes. Det er her de sidste detaljer og arbejdsbeskrivelser udarbejdes. Tidsforbrug i forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet Det tidsforbrug der benyttes på projektet er illustreret på figur B.2, hvoraf det fremgår, at der bruges meget tid på udarbejdelsen af programprojektet. Et godt programprojekt medfører at de efterfølgende arbejder kan udføres bedre og hurtigere. figur B.2. Illustration af tidsforbruget på udarbejdelsen af projektmaterialet. B.1.2 Brugerinddragelse i projekteringen Det er ifølge arkitektfirmaet en god ide at inddrage brugerne i udarbejdelsen af projektmaterialet, idet der dermed kan udgås konflikter om brugerne eller bygherren fik hvad disse ønskede. Det er dog vigtigt at brugerne udpeger en repræsentant for dem, således at alle brugergrupper er direkte med i projekteringen. B.1.3 Beskrivelser Basisbeskrivelserne bør være standard til alle arbejdsbeskrivelser, men der går formentlig en årrække inden dette er tilfældet, da dette kræver at alle BPS publikationer er udarbejdet. Hvis basisbeskrivelserne ikke er medtaget i arbejdsbeskrivelserne, kan dette medføre, at entreprenørerne forsøger at fralægge sig deres ansvar. Dette medfører brug af ikke værdiskabende tid for rådgiverne. Den juridiske sidestilledelse af beskrivelser og tegningsmateriale, jf. figur B.3, er ifølge arlitektfirmaet rigtig. Hvis noget ikke er beskrevet, men er angivet på tegningerne, skal entreprenørerne stadig medtage det i deres projekt. Det kan føre til flere tvister, hvis enten beskrivelser eller tegningsmaterialet havde en større gyldighed. 3

4 B.1 Projektmaterialet figur B.3. Bygningsdelsbeskrivelserne og tegninger er sidestillet, og højere placeret i hierarkiet frem for blandt andet basisbeskrivelsen. [16, side 27] B.1.4 3D projektering 3D projektering eller Objekt Orienteret Projektering er nyt for arkitektfirmaet. Byggeprojekterne med udbygningen af Aalborg Universitet er det første projekt, hvor arkitektfirmaet benytter sig af Objekt Orienteret Projektering. 3D projektering er i indkørselsperioden meget krævende, da det ikke er alle involverede, som har applikationerne til at håndtere 3D CAD-tegningerne. Eksempelvis havde betonelementfabrikken ved udbygningen af Aalborg Universitet ikke applikationerne, hvilket medførte at elementfabrikken ikke kunne benytte arkitektfirmaets digitale tegninger. Når rutinerne og computerapplikationerne bliver standard hos alle parter i byggeriet, vil 3D projektering fremme byggeprocessen og mindske nogle af konflikterne. B.1.5 Fejl og mangler Samarbejdet mellem arkitekterne og ingeniørerne kan forbedres med henblik på at løse grænseområdeproblemerne mellem entrepriserne. Samarbejdet mellem rådgiverne kan optimeres ved at disse arbejder sammen over længere tid, uden at der skal indgås partnerskaber. I forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet afholdes der projektgranskningsmøder. Disse skal blandt andet bruges til at fange fejl og mangler i projektmaterialet, for eksempel netop ved grænseområderne. BPS har udarbejdet en FAQ-service, hvor det er muligt at hente erfaringer med udarbejdelse af beskrivelserne, samt at komme med egne erfaringer. Dette har ikke været arkitektfirmaet bekendt. De mener dog at en FAQ-service er en god måde at undgå fejl og mangler i beskrivelserne. B.1.6 Kvalitetssikring, drift og vedligehold Den kvalitet som entreprenørerne skal overholde, sættes ofte af entreprenørernes egne leverandørers standarder og montagevejledninger, idet dette sikrer den bedste kvalitet. 4

5 Interviewreferat Drifts- og vedligeholdelsesvejledninger skal udarbejdes entreprenørerne, og der bør fra rådgivernes side udarbejdes et paradigme, således at drifts- og vedligeholdelsesvejledningerne bliver standardskrifter. B.1.7 Udbudsformer og entrepriseformer Funktionsudbud Funktionsudbud benyttes ved blandt andet store entrepriser, hvor der forekommer flere forskellige løsningsmuligheder. For at undgå store arbejdsbeskrivelser og for at udnyttelse af fagentreprenørernes ekspertiser, kan en entreprise sendes ud som et funktionsudbud. Der er ligeledes konkurrencehensyn, der gør at rådgiverne ikke kan angive et specifikt produkt som eneste løsningsmulighed. Arkitekten fralægger sig ikke sit ansvar ved funktionsudbud, idet arkitekten har udført et skitseprojekt/-forslag, samt kontrolleret fagentreprenørens tilbud og projektering. De tidlige udbud giver efter bygningskonstruktørens mening ikke færre konflikter. Det tidlige udbud kan også forårsage, at rådgiverne ikke får alle deres ønsker opfyldt. Entrepriseformer Fagentrepriser giver som regel det billigste tilbud, idet der indkommer tilbud fra flere bydende. Ved en fagentreprise udleveres kun de tegninger der involverer den enkelte fagentreprenør. Dette kan medføre konflikter, hvis entreprenøren ikke får alle sine tegninger, hvilket vil kunne forekomme ved en hovedentreprise. Hovedentrepriser har ofte den bedste koordinering af entreprenørerne, på grund af at der ved en fagentreprise er skarpe skæl mellem entrepriserne. Ved en hovedentreprise udnyttes hovedentreprenørens koordineringserfaringer. Totalentrepriser kan give et dårligere byggeri, da totalentreprenørerne har for meget magt og indflydelse. Bygningskonstruktøren har ikke erfaringer med partnering. B.2 Udførelsesfasen B.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder forudsætter at fagentreprenørerne er velforberedte, således at de kan påpege eventuelle fejl, mangler eller uforståeligheder i projektmaterialet, samt forslag til alternative løsningsmuligheder. Ved projektgennemgangsmøderne sikres det ligeledes, at entreprenøren kan overholde tidsplanerne. Byggemøder Byggemøderne bør kun omhandle tidsplan, bemanding og økonomi. Projektafklaringer skal afvikles løbende og ved siden af byggemøderne. 5

6 B.3 Brugsfasen B.2.2 Ikke værdiskabende aktiviteter Bygningskonstruktøren bruger megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter, tidsforbruget afhænger meget af projektmaterialet. Et projektmateriale der ikke er entydigt, medfører ofte at der bruges megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter. For at undgå for megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter, bør alle aftaler nedskrives enten i form af mødereferater eller direkte aftaler. B.2.3 Typiske konflikter En af de konflikter der kan opstå er, hvis ændringer i projektmaterialet ikke bliver videreformidlet. Det er projekteringslederen der har det overordnede ansvar for at ændringer i projektet bliver videreformidlet. Dette kan forhindres hvis de projekterende sidder under samme tag. En stærk byggeledelse vil mindske antallet konflikter. Konflikter kan ved fagentrepriser mindskes ved, at de forskellige fagentreprenører kender hinanden fra tidligere arbejder. En indbudt licitation kan mindske antallet af konflikter. Ved en fagentreprise kan det ske at arbejdstidsplaner ikke udarbejdes efter entreprenørernes input, eller at entreprenørerne ikke har input til udbudstidsplanen. Det er efter bygningskonstruktørens mening en god ide at indføre Lean Construction (TrimByg) på alle byggeprojekter, da dette giver et bedre byggeforløb. Personsammensætningen vedrørende de involverede i byggeriet, kan medføre konflikter. B.3 Brugsfasen B.3.1 Aflevering En af de konflikter, der kan opstå i forbindelse med afleveringen, er omkring udførelseskvaliteten der ikke er i overensstemmelse med projektmaterialet. Sidste øjebliks ændringer fra bygherre eller brugers side kan medføre konflikter. Dette kan føres tilbage til programfasen, hvor bygherre og brugerne ikke har forstået projektforslaget. B.3.2 Konflikter mellem bygherrens ønsker og byggeriet Hvis programfasen er udført korrekt, vil der ikke opstå konflikter mellem det ønskede byggeri og det afleverede byggeri. Derfor er der vigtigt at programfasen udføres ordentligt og i henhold til bygherrens ønsker og krav. 6