Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab"

Transkript

1 Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette spørgeskema. De besvarelser vi modtager, har stor betydning for og er væsentlige input til vores arbejde med at udvikle og kvalitetssikre uddannelsen for nye studerende samt i forhold til den akkreditering (godkendelse) af uddannelsen, som foregår løbende. Lidt praktiske oplysninger: - Hvis du afbryder undervejs i din besvarelse, gemmes de svar, du har afgivet, automatisk. Du kan senere genoptage besvarelsen ved at klikke på linket til evalueringsskemaet igen. - På bjælken under spørgsmålene kan du løbende se, hvor langt du er nået i skemaet, ligesom du kan bladre frem og tilbage i skemaet vha. "næste" og "forrige". - Dit navn fremgår ikke af de dataudtræk/rapporter, vi laver på baggrund af besvarelserne. Formålet er at afdække generelle oplevelser blandt de studerende - ikke at finde ud af, hvem der har svaret hvad. Programmet lagrer dog automatisk din mailadresse sammen

2 med dine svar, så evalueringen kan ikke siges at være anonym. Spørgeskemaet kan besvares på ca. 20 minutter. Vi vil gerne opfordre dig til i besvarelsen af spørgsmålene at give uddybende kommentarer, da vi herved får et bedre og mere nuanceret grundlag at arbejde udfra. På forhånd tak for dit bidrag. De bedste hilsner Studienævnet for Sundhed, teknologi og idræt og School of Medicine and Health Adgangsgivende videregående uddannelse Hvilken videregående uddannelse har givet dig adgang til kandidatuddannelsen? (1) Bacheloruddannelse MedIS, AAU (2) Bacheloruddannelse Sundhedsteknologi, AAU (3) Anden Bacheloruddannelse - angiv hvilken og uddannelsessted (4) Professionsbachelor Radiograf

3 (5) Professionsbachelor Jordemoder (6) Professionsbachelor Sygeplejerske (7) Professionsbachelor Sundhed og ernæring (8) Professionsbachelor Fysioterapeut (9) Professionsbachelor Bioanalytiker (10) Professionsbachelor Ergoterapeut (11) Anden professionsbacheloruddannelse - angiv hvilken (12) Anden uddannelsesbaggrund - angiv hvilken Erhvervet viden, færdigheder og kompetencer I meget høj grad I høj grad Neutral I lav grad I meget lav grad I hvilken grad vurderer du, at du med gennemførelsen af uddannelsen har erhvervet den viden og de færdigheder og kompetencer, som er (1) (2) (3) (4) (5) beskrevet i kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen? - se nedenfor

4 Begrund hvorfor: Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi Beskrivelse af kvalifikationer Viden En kandidat i Klinisk videnskab og teknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis indenfor følgende natur- og sundhedsvidenskabelige områder: - Innovation - Klinisk afprøvning - Teknologi i sundhedssektoren - Implementering af ny teknologi i sundhedssektoren - Biostatistik - Videnskabelig kommunikation - Rehabiliteringsteknologi

5 - Telehomecare Kandidaten har specialiseret viden inden for enten telemedicin og billedanalyse eller inden for teknologi til undersøgelse, behandling og rehabilitering inden for sansemotoriske systemer. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder En kandidat i Klinisk videnskab og teknologi mestrer fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder som at kunne analysere, vurdere og udvikle klinisk praksis inden for sundhedsområdet. Kandidaten kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kandidaten kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer En kandidat i Klinisk videnskab og teknologi kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Kandidaten kan selvstændigt igangsætte og gennemføre forskellige typer forsknings- og

6 udviklingsprojekter, der kræver fagligt og tværfagligt samarbejde. Kandidaten kan påtage sig professionelt ansvar, herunder fremme relevant anvendelse af teknologi inden for forskellige sundhedsspecialer og samtidig forholde sig kritisk til denne anvendelse. Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, Aalborg Universitet, 2009) Er der områder, som du finder bør have mere vægt i kandidatuddannelsen - for at sikre, at du som studerende opnår den viden og de færdigheder og kompetencer, der er bekrevet i kompetenceprofilen? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Sæt kryds ved det/de område(r), som du finder bør vægtes mere i kandidatuddannelsen: (1) Innovation (2) Klinisk afprøvning (3) Teknologi i sundhedssektoren (4) Implementering af ny teknologi i sundhedssektoren

7 (5) Biostatistik (6) Videnskabelig kommunikation (7) Rehabiliteringsteknologi (8) Teknologi til undersøgelse og behandling (9) Telehomecare (10) Forsknings- og undersøgelsesdesign (11) Projektledelse (12) Videnskabsteori og -metode (13) Formidling og samarbejde (14) Gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter (15) Andet Uddyb og begrund hvorfor: Er der områder, som du finder bør nedtones i kandidatuddannelsen? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke

8 Sæt kryds ved det/de område(r), som du finder bør nedtones i kandidatuddannelsen: (1) Innovation (2) Klinisk afprøvning (3) Teknologi i sundhedssektoren (4) Implementering af ny teknologi i sundhedssektoren (5) Biostatistik (6) Videnskabelig kommunikation (7) Rehabiliteringsteknologi (8) Teknologi til undersøgelse og behandling (9) Telehomecare (10) Forsknings- og undersøgelsesdesign (11) Projektledelse (12) Videnskabsteori og -metode (13) Formidling og samarbejde (14) Gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter (15) Andet Uddyb og begrund hvorfor:

9 Kandidatuddannelsens faglige niveau Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau (1) (2) (3) (4) (5) På hvilke(t) område(r) finder du, at det faglige niveau bør være højere? - angiv område(r) og begrund hvorfor:

10 Sammenhæng i kandidatuddannelsen Oplever du, at der er sammenhæng i kandidatuddannelsen? I meget høj grad I høj grad Neutral I lav grad I meget lav grad Mellem uddannelsesaktiviteter på de enkelte semestre (eksempelvis mellem (1) (2) (3) (4) (5) teoretiske og praktiske fag eller mellem forelæsninger og projektarbejde) Mellem semestrene (1) (2) (3) (4) (5) Angiv områder hvor du finder, at sammenhængen kan forbedres og begrund hvorfor. Giv gerne ideer til forbedringer:

11 Projekternes bidrag til uddannelsens faglighed I meget høj grad I høj grad Neutral I lav grad I meget lav grad Projektarbejde i grupper er en væsentlig del af uddannelsens profil på AAU. I hvilken grad oplever du, at (1) (2) (3) (4) (5) projekterne bidrager til at styrke uddannelsens faglige elementer? På hvilke områder finder du, at der bør ske forbedringer i projektarbejdet - eksempelvis overordnede projektemner kontra mere specifikke projektforslag, eller sammenhængen mellem projekter og de øvrige undervisningsmoduler på et semester? Uddyb hvordan du tænker, at projektarbejdet kan forbedres og begrund hvorfor:

12 Faglig udvikling (progression) i kandidatuddannelsen I meget høj grad I høj grad Neutral I lav grad I meget lav grad Oplever du, at kandidatuddannelsen er tilrettelagt, så der sker en faglig udvikling (progression) gennem uddannelsen - at (1) (2) (3) (4) (5) efterfølgende fag/moduler bygger videre på foregående fag/moduler? Angiv områder hvor du finder, at der bør ske forbedringer - eksempelvis ved anden prioritering/rækkefølge af fag/moduler/semestre - og begrund hvorfor, samt hvordan du tænker, at sammenhængen kan forbedres:

13 Valgmoduler i uddannelsen Valgfrihed i forhold til projekter samt undervisningsmoduler er væsentlig for at kunne forfølge sine faglige interesser, men er samtidig en udfordring da nogle kurser sjældent vil kunne oprettes på grund af for få tilmeldte studerende. I meget høj grad I høj grad Neutral I lav grad I meget lav grad I hvilken grad finder du, at de valgmuligheder, der findes i uddannelsens enkelte projekter samt i uddannelsens valgmoduler, (1) (2) (3) (4) (5) giver dig tilstrækkeligt med muligheder for at forfølge dine faglige interesser? På hvilke måder finder du, at der bør ske forbedringer i forhold til de valgmuligheder som findes i uddannelsens enkelte projekter samt i uddannelsens valgmoduler? Begrund hvorfor:

14 Studiebelastning Vurderer du, at studiebelastningen har været jævnt fordelt over hele kandidatuddannelsen? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Ved hvilke områder/semestre oplever du, at studiebelastningen har været højst og hvorfor?

15 Ved hvilke områder/semestre oplever du, at studiebelastningen har været lavest og hvorfor? Vurderer du, at der er behov for ændringer i fordelingen af studiebelastningen? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Hvordan mener du, at fordelingen af studiebelastningen bør ændres og hvorfor? Supplerende bemærkninger

16 Hvis du har supplerende bemærkninger om uddannelsen - er du meget velkommen til at skrive dem her: Din besvarelse er nu registreret. Mange tak for din medvirken!

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger

Læs mere

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner 26. oktober 2009 Kære tidligere E04B og samarbejdspartner Så er vi kommet til anden opfølgnings evaluering. Vi er spændte på at følge dig/jer for at se, hvad du/i oplever i dag, af mangler, hvad du/i har

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst Informationsmateriale til Hold 19 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2016-2017 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere