De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Transkript

1 De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de unge mindst dobbelt så stor. De 0-9-årige har omvendt en forholdsmæssig lav risiko for at blive ledige, men må forvente at gå ledige gennem længere tid, når de først rammes af ledighed. af forskningschef Mikkel Baadsgaard & senioranalytiker Jes Vilhelmsen 13. april 2011 Analysens hovedkonklusioner Unge dagpengeforsikrede har størst risiko for at blive ledige sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Hvor det f.eks. er knap 0,6 procent af de under 30-årige, der rammes af ledighed hver uge, gælder det kun for godt 0,2 procent af de 0-9-årige. Omvendt kan de unge under 30 år i gennemsnit forvente at gå ledige i knap 22 uger, mens de 0-9-årige må forvente at gå ledige i lige under 33 uger Opgjort på a-kasse var det især TIB og Byggefagenes a-kasse, der havde høj risiko for ledighed i august Ledige fra HK og Teknikernes a-kasse har de længste forventede ledighedsperioder på hhv. knap 34 og godt 36 uger. I august 2010 kunne en nyledig dagpengemodtager i gennemsnit forvente at være ledig i 26 uger. Den forventede ledighedslængde er steget med 12 uger siden sommeren Tallene i analysen er en del af Økonomiske Tendenser 2011 og baseret på data fra august Kontakt Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Tlf Mobil jv@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Som det fremgår af figur 1, var der færre forsikrede ledige, der påbegyndte et ledighedsforløb i august 2010, når der sammenlignes med samme periode året før. Ledighedsrisikoen lå dog fortsat på et højt niveau sammenlignet med niveauet i foråret Risikoen for at blive ledig er beregnet på ugebasis, da oplysningerne i Beskæftigelsesministeriets DREAM, som er anvendt som datagrundlag, foreligger på ugeniveau. Som det ses af figur 1, var den gennemsnitlige ugentlige risiko 0,27 procent i august Ledighedsrisikoen er beregnet ved at sætte antallet af ledige, der påbegynder en ledighedsperiode, i forhold til alle dagpengeforsikrede. Figur 1. Risiko for at blive ledig, forsikrede ledige 0,3 Andel Andel 0,3 0,30 0,30 0,2 0,2 0,20 0,20 0,1 0,1 0,10 0,10 0,0 0,0 0, ,00 tidligere opgørelser. Sæsonkorrigerede tal. Målt i perioden marts 2006 til august Ledighedsforløbene er blevet længere En ting er, hvor høj risikoen er for at blive ledig noget andet er, hvor lange ledighedsforløb, man kan forvente, hvis man mister jobbet. I august måned 2010 kunne en forsikret nyledig i gennemsnit forvente at være på dagpenge i godt 26 uger, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Den forventede tid på dagpenge er steget med omkring 12 uger siden foråret 2008, hvor man kunne forvente at gå ledig i omkring 14 uger. Som det fremgår af figur 2, har den forventede varighed gennem tre måneder ligget i omegnen af 26 uger. Den forventede varighed er beregnet med udgangspunkt i det faktiske afgangsmønster fra ledighed. Som det også fremgår af figuren, er den forventede varighed faldet i forhold til niveauet i månederne omkring årsskiftet 2009/2010, hvor den forventede varighed lå på omkring 30 uger. 2

3 De bagvedliggende tal viser, at faldet i den forventede varighed fra de rekordhøje niveauer omkring årsskiftet 2009/2010 til niveauet i august 2010 især er trukket af, at en større andel af de korttidsledige har forladt ledighedskøen. Figur 2. Forventet ledighedslængde blandt forsikrede ledige tidligere opgørelser. Sæsonkorrigerede tal. Målt i perioden marts 2006 til august Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM. Unge har størst risiko for ledighed Dagpengeforsikrede under 30 år har en forholdsmæssig høj risiko for at blive ramt af ledighed. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de unge mindst dobbelt så stor. Når de forsikrede ledige under 30 år først er ledige, kan de imidlertid gennemsnitligt forvente at gå ledige i kortere tid end de øvrige aldersgrupper. De 0-9-årige har derimod en forholdsmæssig lavere risiko for at blive ledige. Men de 0-9-årige må så forvente at gå ledige i længere tid, når de først rammes af ledighed. 3

4 Tabel 1. Ledighedsrisiko og forventet ledighedslængde, opdelt på alder og køn Ledighedsrisiko Forventet ledighedslængde Pct. pr. uge Kvinder 0,24 28, Mænd 0,31 2,1 Under 30 år 0,7 21, år 0,28 2, år 0,23 28,2 0-9 år 0,22 32,8 60 år og derover 0,13 23,1 I alt 0,27 26,2 tidligere opgørelser. Sæsonkorrigerede tal. August Det er vist i tabel 1, hvor det fremgår, at de dagpengeforsikrede unge kan forvente at gå ledige i knap 22 uger, og de 0-9-årige kan forvente at gå ledige i lige under 33 uger. Og hvor det er lige under 0,6 procent af de dagpengeforsikrede under 30 år, der rammes af ledighed hver uge, gælder det for godt 0,2 procent af de 0-9-årige. Mændene har en højere risiko for at blive ramt af ledighed sammenlignet med kvinderne. Derimod må kvinderne forvente at gå ledige gennem længere tid. Da den forventede varighed er beregnet som et gennemsnitstal, vil der blandt de ledige være stor variation i den tid, man er ledig. Nogle ledige forlader ledighedskøen efter ganske kort tid, mens andre vil være ledige i længere perioder. Unge ledige rammes f.eks. også i stort omfang af langtidsledighed på trods af, at de i gennemsnit kan forvente at gå ledige i kortest tid. Ansatte i byggeriet har høj ledighedsrisiko Opgjort på a-kasser er det især medlemmerne af TIB og Byggefagenes a-kasse, der havde en høj risiko for at blive ledige i august I gennemsnit begyndte knap én procent af medlemmerne fra Byggefagenes a-kasse hver uge et ledighedsforløb. Ledighedsrisikoen for medlemmer i Byggefagenes a-kasse var dermed fire gange højere end risikoen for alle dagpengeforsikrede. Den høje ledighedsrisiko for ansatte i byggefagene skal blandt andet ses i sammenhæng med hjemsendelse på grund af vejrlig. Da den forventede varighed er beregnet som et gennemsnitstal, vil de mange kortere ledighedsperioder som følge af f.eks. midlertidige hjemsendelser bidrage til at trække den forventede varighed ned. Så selvom ledige i byggefagene i gennemsnit kan forvente at være ledige i forholdsmæssigt kort tid, rammes håndværkere også af langtidsledighed. 4

5 Tabel 2. Ledighedsrisiko og forventet ledighedslængde, opdelt på a-kasser Ledighedsrisiko Forventet ledighedslængde Akademikere (AAK) 0,20 26,2 Byggefagenes a-kasse 0,9 18, Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 0,16 23,9 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 0,10 19,1 El-faget 0,34 17,0 Fag og Arbejde (FOA) 0,1 2,1 Faglig Fælles a-kasse (3F) 0,6 27,6 Funktionærer og Servicefag 0,18 29,4 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 0,17 2,6 Fødevareforbundet (NNF) 0,40 26,2 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 0,22 33,8 Lærere (DLF-A) 0,17 20,0 Metalarbejdere 0,37 22,9 Min akasse 0,17 31,2 Socialpædagoger (SLA) 0,19 23, Teknikere 0,34 36,2 Træ-Industri-Byg (TIB) 0,89 22,8 I alt 0,27 26,2 tidligere opgørelser. Sæsonkorrigerede tal. August Blandt medlemmerne af 3F s a-kasse var ledighedsrisikoen også forholdsmæssig høj. Tallet for august 2010 viser, at det i gennemsnit var knap 0,6 procent af 3F s medlemmer, der påbegyndte et ledighedsforløb hver uge. 3F s medlemmer kan derudover forvente at gå ledige gennem relativt lang tid, når de først er blevet ledige. HK s medlemmer har en relativ lav ledighedsrisiko, men den forventede varighed ligger på knap 34 uger, hvilket kun overgås af Teknikernes a-kasse, hvor den forventede varighed i august lå på godt 36 uger. I den anden ende af skalaen ligger Danske Sundhedsorganisationers a-kasse, hvor kun 0,1 procent af medlemmerne i gennemsnit påbegyndte et ledighedsforløb hver uge. Danske Sundhedsorganisationer er også blandt de a-kasser, der har den lavest forventede varighed med godt 19 uger. Den lave ledighedsrisiko kombineret med en lav forventet varighed betyder da også, at Danske Sundhedsorganisationer er den a-kasse, der har den laveste ledighedsprocent.