The conversation about sexuality with the younger patient

Transkript

1 Navn: Studienr.: Modul/semester: Hold: Vejleder: Vejleder brugt: Antal anslag: Maria Christensen sya11230 Modul 14, 7. semester Feb11 Erika Frank Ja anslag Seksualitet og rheumatoid artrit Samtalen om seksualitet med den unge patient Sexuality and rheumatoid arthritis The conversation about sexuality with the younger patient Bachelorprojekt D. 2/ Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse. Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker: Ja Nej Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr stk. 6) Dato: Underskrift:

2 Resumé Dette bachelorprojekt omhandler unge patienter med rheumatoid artrit og deres seksualitet. Inspirationen til projektet kommer fra min egen kliniske erfaring på en reumatologisk sengeafdeling, hvor jeg oplevede, at sygeplejerskerne sjældent eller aldrig talte med patienterne om seksualitet. Patienter med rheumatoid artrit oplever fysiske, psykiske, sociale og seksuelle problemstillinger på grund af deres kroniske sygdom. Særligt unge patienter oplever seksuelle udfordringer, da de samtidigt med deres kroniske sygdom forsøger at etablere et seksualliv. De kan i den forbindelse, have brug for vejledning fra sygeplejersker, for på denne måde, at kunne opbygge eller bevare et sexliv. Jeg fandt det derfor relevant at undersøge, hvilken betydning sygeplejerskens vejledning har for den unge patients evne til at mestre sin seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit. I forbindelse med dette bachelorprojekt er der foretaget en mindre kvalitativ undersøgelse, hvor empiri er indhentet ved hjælp af to semistrukturerede interviews. Denne empiri er blevet analyseret, fortolket og diskuteret ud fra Johan Cullbergs kriseteori, Aaron Antonovskys teori om mestring samt Joyce Travelbees sygeplejeteori omhandlende den mellemmenneskelige relation mellem sygeplejerske og patient. Dette er gjort med henblik på ny viden og øget forståelse af problemstillingen. Undersøgelsesfundene viser, at den reumatologiske sygeplejerskes evne til at tale om seksualitet har betydning for den unge patients seksuelle mestring. Det er dog afgørende, hvis patienten skal hjælpes til at mestre sin seksualitet på bedst mulig måde, at sygeplejersken etablerer og opretholder en tillidsfuld relation til patienten. Hvis sygeplejersken ser det unikke i den enkelte patient og der opbygges en relation mellem de to parter, har sygeplejersken mulighed for at støtte den unge patient med rheumatoid artrit til at mestre sin seksualitet. Emneord: Sygeplejerske, den unge patient, seksualitet, rheumatoid artrit, mestring, krise, vejledning og relation.

3 Abstract This bachelor project has its focus on young patients with rheumatoid arthritis and their sexuality. I have personally experienced that the nurses, who work with rheumatic diseases, rarely or never talk with patients about sex and sexuality. These experiences motivated me to write this bachelor project. Patients with rheumatoid arthritis experience physical, mental, social and sexual problems because of their chronicle disease. Especially young patients experience challenges, when it comes to their sexuality, as they simultaneously with having a chronicle disease, tries to start or maintain a sexual life. If these young patients want to build or maintain a sex life, they may require assistance from a nurse. Therefore, I want to research which importance the nurses instructions have for the young patients ability to master their sexuality in reference to rheumatoid arthritis. In connection with this bachelor project there has been a small, qualitative study in which empirical data have been obtained through two semi-structured interviews. This empirical data have been analyzed and discussed on the basis from Johan Cullberg crisis theory, Aaron Antonovskys theory about coping and Joyce Travelbees nursing theory dealing with the interpersonal relationship between nurse and patient. This has been done in the hope of new knowledge and deeper understanding of the problem. The results show that the nurse s ability to speak about sexuality is important for the young patient s sexual coping. However, it is essential, if the patient is to be helped to cope with his or hers sexuality in the best possible way, the nurse must establish and maintain a trusting relationship with the patient. If the nurse sees every patient as unique and builds up a relationship, the nurse has an opportunity to support the young patient s sexual coping. Themes: Nurse, the younger patient, sexuality, rheumatoid arthritis, coping, crisis, conversation and relationship.

4 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Sygeplejefaglig problemstilling Samfundsmæssigt perspektiv Patientmæssigt perspektiv Sygeplejefagligt perspektiv Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Formål Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi Hermeneutikken Valg af undersøgelsesform Valg af dataindsamlingsform Udvælgelse af undersøgelsesgruppe Det kvalitative interview Etiske overvejelser Interviewanalyse Litteraturgennemgang Valgt empiri fra litteratursøgningen Begrundelse af teorivalg Kriseteori: Johan Cullberg Den traumatiske krise Mestringsteori: Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Sygeplejeteori: Joyce Travelbee Den mellemmenneskelige relation Problembearbejdelse Analyse og fortolkning Krisetilstand hos den unge med kronisk sygdom... 10

5 Mestring af sygdom og seksualitet ifm. rheumatoid artrit Den mellemmenneskelige relation Diskussion Teoretisk diskussion af analysefund Metodekritisk diskussion Kildekritisk diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag

6 1.0. Indledning Der er et behov for at gøre op med tabuet vedrørende seksualitet i sygeplejen. I en undersøgelse lavet af Analyse Danmark, mener over halvdelen af en gruppe adspurgte sygeplejersker, at seksualitet er et tabu. Dette, til trods for at mere end 80 pct. af de involverede i undersøgelsen, var helt eller delvist enige i, at det er relevant at tale om (Analyse Danmark, 2006, s. 1-44). Sygeplejersker forsømmer emnet seksualitet i den daglige sygepleje (Sommer & Christiansen, 2007a) og dette har jeg selv erfaret igennem uddannelsen. Under en praktikperiode på en reumatologisk sengeafdeling, oplevede jeg at flere sygeplejersker aldrig eller sjældent talte med patienter om seksualitet. Enkelte af dem udtalte, at det svage fokus skyldtes manglende initiativ fra patienterne og travlhed, samt at det for nogle var grænseoverskridende at tale om. Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i ovenstående eksempel fra reumatologisk sengeafdeling og vil have fokus på seksualitet, samt patienter med rheumatoid artrit Sygeplejefaglig problemstilling I 1986 definerede WHO seksualitet, med særligt fokus på sygdomme, handicaps og alderdom (Idehen, 2013, s ). Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget det at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse (ibid.). WHO anerkendte hermed seksualitet som et overbegreb for en række komplekse behov og følelser såsom nysgerrighed, kærlighed og sundhed. Alle mennesker har et grundlæggende behov for fysisk kontakt, opmærksomhed samt nærhed (Maslow, 1970, s ) og dette ændrer sig ikke fordi livsbetingelserne forandres ved sygdom (Idehen, 2013, s ). Seksualitet er derfor et mangetydigt begreb, men er helt tydeligt en integreret del af menneskets identitet og personlighed (Graugaard, 2006) Samfundsmæssigt perspektiv Det danske samfund er mere bevidst om seksualitet end nogensinde før (Rifbjerg, 2012, s ). Ligegyldigt hvor danskerne ser hen - om det så er tv-programmer, reklamer, på internettet Side 1

7 eller i musik- og modeverdenen, er sex en naturlig del af samfundet (Remar, 2011). De fleste mennesker vil dagligt møde seksuelle udtryk i deres dagligdag på den ene eller anden måde og der ses derfor en større åbenhed og nysgerrighed omkring seksualitet. Denne totale seksualisering er dog så relativt ny, at det også vækker frygt i samfundet, hvilket forårsager en nypuritanisme mod den seksuelle opblomstring (Mikkelsen, 2007). Sex og seksualitet er derfor hos mange mennesker stadigt et tabubelagt emne, hvilket også ses i sundhedsvæsenet (Hill, 2003, s ) Patientmæssigt perspektiv Rheumatoid artrit er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, hvis primære kendetegn er inflammation i leddene (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). Årsagen til sygdommen kendes ikke, men den opstår ved at kroppens immunforsvar aktiveres (Jensen, 2006, s ) og derved skaber inflammation i de perifere led (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). De hyppigst forekommende symptomer er træthed, muskel- og ledsmerter, bevægeindskrænkning samt leddestruktion (Schulze & Schroeder, 2010, s ). Det skønnes, at der i Danmark er ca mennesker, der lider af rheumatoid artrit (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). En stor del af denne patientgruppe finder deres sygdom meget hæmmende (Folkesundhedsrapporten, 2007, s ) og beskriver at, de oplever betydelige gener i deres hverdag (Graugaard, 2006). Tab af smerte- og bevægelsesfrihed, identitet, kontrol og mening udfordrer mange patienters tilværelse og følelsesmæssige reaktioner såsom vrede, angst, skyld og afmagt er ikke sjældne (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62). Udover de fysiske og psykiske udfordringer sygdommen kan give, beretter patienterne om at deres relationer og seksualitet bliver påvirket (Graugaard, 2006). Rheumatoid artrit, der bl.a. medfører træthed og smerter, kan sætte nogle grænser for den seksuelle udfoldelse (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62), som i sidste ende kan gå udover patientens livskvalitet (Næss & Moum, 2011, s , ). Ændret kropsopfattelse samt følelsen af at være uattraktiv og uduelig er heller ikke sjælden og patienterne kan opleve nedsat seksuel lyst og selvværd. En undersøgelse viser desuden, at en del af patienterne oplever, deres sygdom gør forholdet til deres partner og omgangskreds anspændt (Hill, 2003, s ). Specielt hos yngre og ældre patienter kan der være seksuelle udfordringer. Unge patienter skal samtidigt med deres kroniske sygdom, forsøge at etablere et seksualliv (Graugaard, 2006) og mestre en identitetsdannelse (Stokkebæk, 2007, s ). Deres sygdom skal derved behandles i en livsfase, hvor de skal frigøre sig, blive selvstændige samt etablere en seksualitet (Graugaard, 2006). Hos ældre patienter sker en række fysiologiske ændringer, der påvirker seksualfunktionen og sexlysten (Ældreforum, 2010, s. 7-23, 45-62), samtidigt med de skal tackle de seksuelle udfordringer deres rheumatoid artrit kan give. Side 2

8 Som ovenstående beskrevet, vil patienter med rheumatoid artrit kunne opleve udfordringer i forhold til at skulle opbygge eller bevare et godt sexliv (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62) og vil dermed kunne have brug for rådgivning og vejledning Sygeplejefagligt perspektiv Sygeplejersker har en central rolle i plejen af reumatologiske patienter og har dermed et ansvar for at inddrage seksualitet i sygeplejen. Undersøgelser viser dog, at størstedelen af patienter med rheumatoid artrit aldrig har talt med en sygeplejerske om deres seksualliv (Hill, 2003, s ). Sygeplejersker anerkender derved ikke seksualitet og seksuel sundhed som en vigtig del af sygeplejen og forsømmer på denne måde deres professionelle og kliniske ansvar (ibid.). Årsagerne til dette er mange. En del sygeplejersker mangler kompetence og viden om seksualitet. Andre ved ikke hvilke ord de skal bruge i en samtale omkring sex (Nilsson, 2012, s ) og en tredje gruppe er bange for at krænke patienterne (Pedersen, 2012, 92-94). Sygeplejerskeuddannelsen indeholder næsten ingen undervisning i sexologi og derfor kan det ikke undre at sygeplejersker ikke ser det som et centralt emne i sygeplejen (ibid.). Sygeplejersker har dog et ansvar for at implementere seksualitet i sygeplejen. Udover at der arbejdes inden for den holistiske tankegang og at de grundlæggende behov bør medtænkes (Harder, 2000, s ), er der et juridisk ansvar. Sundhedsstyrelsen har udgivet Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser for på denne måde at sikre kontinuitet og kvalitet i sygeplejen (Retsinformation, 2005). Denne tager udgangspunkt i autorisationslovens 17, som beskriver at autoriserede sygeplejersker har pligt til at udvise samvittighedsfuldhed og omhu i deres arbejde (Retsinformation, 2006). I vejledningen står skrevet, at man som sygeplejerske skal dokumentere, om patienten har potentielle/aktuelle problemer inden for 12 forskellige sygeplejefaglige områder. Et af disse områder er seksualitet, hvilket betyder at sygeplejersken bør være opmærksom på, om patienterne har seksuelle problemstillinger (Retsinformation, 2005) Afgrænsning Der er i ovenstående belyst flere forskellige sygeplejefaglige problemstillinger omhandlende seksualitet og rheumatoid artrit. Da der i Danmark er ca patienter med rheumatoid artrit (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62) og med en formodning om at reumatologisk sygepleje spiller en rolle i sundhedsvæsenet, finder jeg det relevant at der arbejdes videre med denne patientgruppe. Patienter med rheumatoid artrit oplever seksuelle problemstillinger, i form af bl.a. fysiske begrænsninger, nedsat seksuel lyst og ændret kropsopfattelse (Gigtforeningen, 2011, s. 4-62)(Graugaard, 2006)(Hill, 2003, s ), hvilket kan påvirke deres livskvalitet (Næss & Moum, 2011, s , ). Særligt unge patienter oplever seksuelle udfordringer, da de Side 3

9 samtidigt med deres kroniske sygdom, påbegynder etableringen af et seksualliv (Graugaard, 2006) og står midt i deres identitetsdannelse (Stokkebæk, 2007, s ). Disse unge patienter kan derfor have brug for hjælp til at opbygge eller bevare et godt sexliv evt. i form af vejledning fra sygeplejersker. Undersøgelser viser dog at sygeplejersker forsømmer emnet seksualitet i den daglige sygepleje (Sommer & Christiansen, 2007a). Med tanke på dette, finder jeg det særligt spændende, at undersøge hvilken betydning sygeplejefaglig vejledning har for unge patienters evne til at mestre en seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit. Der vil derfor, i dette bachelorprojekt, blive arbejdet videre med problemformuleringen: 4.0. Problemformulering Hvilken betydning har sygeplejerskens vejledning for den unge patients evne til at mestre sin seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit? 4.1. Begrebsafklaring Seksualitet: Der tages her udgangspunkt i WHO s definition, der beskriver seksualitet som et grundlæggende behov og som en del af ethvert menneske. Seksualitet er ikke synonymt med samleje og reproduktion, men omhandler ligeså meget kærlighed og intimitet samt kontakt til andre mennesker (Idehen, 2013, s ). Ung patient: Her menes en person, der aldersmæssigt er mellem teenageårene og 30 år. I denne livsfase sker en identitetsdannelse og udvikling (Stokkebæk, 2006, s ) samt en etablering af et seksualliv (Graugaard, 2006). Vejledning: Hermed menes, sygeplejerskernes evne til at berøre emnet seksualitet på eget initiativ og gøre det tilladt at tale om. Der tages udgangspunkt i PLISSIT-modellens første to niveauer, der omhandler sygeplejerskens evne til at signalere det legitime i at tale om seksualitet, samt kan give begrænset information i specielle situationer, der har betydning for patientens seksualitet (Sommer & Christensen, 2007b). Mestring: Der tages udgangspunkt i Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, der defineres som den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig. Denne oplevelse af sammenhæng hænger sammen med menneskets evne til at mestre, hvad livet byder på at modstand og kriser, såsom sygdom (Antonovsky, 2000, s ) Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge hvordan unge patienter med rheumatoid artrit oplever sygeplejerskens evne til at tale om seksualitet, samt hvorledes disse patienter Side 4

10 oplever og mestrer deres seksualitet i forbindelse med kronisk sygdom. Dette projekt kan formentlig give en større viden om sygeplejerskens evne til at medinddrage seksualitet i den reumatologiske sygepleje, samt give et billede af om dette har betydning for patienternes seksuelle mestring Metodologiske overvejelser I de følgende afsnit præsenteres først de videnskabsteoretiske overvejelser, der syntes relevante for projektets problemformulering. Efterfølgende vil der blive redegjort for valget af undersøgelsesform, som i dette tilfælde vil være et kvalitativt interview. Desuden vil de etiske overvejelser, projektets litteratursøgning samt begrundelse for valgt empiri blive beskrevet Videnskabsteoretiske overvejelser Problemformuleringen ligger op til, at den videre bearbejdning skal finde sin inspiration i de to videnskabsteoretiske retninger; fænomenologi og hermeneutik. Fænomenologien er en metode, der bruges til at undersøge subjektive oplevelser, for derved at forstå menneskelige handlinger og begivenheder (Thornquist, 2006, s ). Hermeneutikken er fortolkningskunst og læren om forståelse (Birkler, 2013, s ) Fænomenologi Problemformuleringens interesse er at ville undersøge en persons subjektive oplevelser og her vil fænomenologien være en inspiration. Denne videnskab forsøger at forstå menneskelige tanker, ved at undersøge en persons individuelle livsverden (Thornquist, 2006, s ). Ved at jeg beskæftiger mig med den levede verden og tager udgangspunkt i menneskets subjektive livsverden, hvor der erfares, opleves og udleves (Birkler, 2013, s ), kan jeg på bedst mulig måde få et indblik i menneskelige erfaringer, tanker og følelser. Ved at indhente præcise beskrivelser af verden, som den fremtræder for den enkelte patient, kan jeg få et indblik i de relationelle forhold, som patienten har fået til sundhedsvæsenet under sygdom (ibid.). Jeg skal dog som undersøger være bevidst om min forforståelse og tilsidesætte mine fordomme og formodninger, da den deltagendes følelser eller ønsker ikke kan tages for givet (Christensen m.fl., 2013, s ) Hermeneutikken I projektet tages også afsæt i den hermeneutiske tilgang, da det er nødvendigt, at der i dataindsamlings- og analysearbejdet bliver fortolket og forstået (Thornquist, 2006, s ). Hermeneutikkens nøglebegreber er forforståelse og den hermeneutiske cirkel (Birkler, 2013, s ). Forforståelse er den forståelse og allerede eksisterende viden, der ligger forud for mødet med det, der søges forståelse for (Thornquist, 2006, s ). Jeg har en teoretisk viden om problemstillingen, som jeg har opnået ved at sætte mig ind i relevant teori og Side 5

11 litteratur. Denne viden er blevet baggrund for de forventninger og fordomme, jeg nu har om emnet og kan derved kvalificeres som min forforståelse (Birkler, 2013, s ). Jeg stiller mig dog undrende overfor flere ting, som kommer til udtryk i problemformuleringen. Ved at være ydmyg og åben overfor ny viden, udfordrer jeg min forforståelse og den måde jeg ser tingene på og kan i sidste ende tilegne mig ny forståelse og viden (ibid.). Ny forståelse skabes gennem hvad der kaldes den hermeneutiske cirkel. Grundtanken bag denne er, at der er et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelse (ibid.). Tanken er således, at helheden kun kan forstås ud fra de enkelte dele og at delene kun kan forstås ud fra helheden (Thornquist, 2006, s ). Den nye viden jeg tilegner mig gennem dette projekt, skabes gennem den hermeneutiske cirkel. Jeg kan kun opnå forståelse af projektet som helhed, ved hjælp af de enkelte dele, og omvendt kan jeg kun forstå delene ud fra hele projektet (Birkler, 2013, s ) Valg af undersøgelsesform Projektet vil tage udgangspunkt i den kvalitative tilgang, da denne virker mest relevant. Formålet med denne tilgang er, at få et indblik i enkelte personers livssituation, for på denne måde at opnå en viden og forståelse af menneskelige oplevelser, intentioner og handlinger (Christensen, m.fl., 2013, s ). Modsat den kvantitative tilgang som prøver at finde en eksakthed, kan den kvalitative tilgang give en bedre præcision i beskrivelse (ibid.), som netop er i problemformuleringens interesse Valg af dataindsamlingsform Dataindsamlingsformen vælges at være et kvalitativt interview. Formålet med dette er, at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke betydningen af beskrevne fænomener (Kvale, 2009). Jeg vælger et semistruktureret interview, da dette kendetegnes ved at have nogle fastlagte temaer og undersøgelsesspørgsmål, der ønskes belyst. Det tillader dog, at der undervejs undlades og tilføjes nye spørgsmål, efterhånden som interviewet skrider frem, hvilket gør interviewet mere fleksibelt og giver dybdegående viden (Christensen, m.fl., 2013, s ). Jeg vil inden interviewet, fremstille en interviewguide, der kommer til at forme dets indhold og struktur (ibid.). Interviewguiden vil være rettet mod projektets overordnede emne og underemner og vil tage udgangspunkt i projektets problemstilling, den bagvedliggende teoretiske viden samt den efterfølgende analyse. Hermed vil relevante og åbne interviewspørgsmål blive udformet, således at interviewpersonen bliver motiveret til at udtrykke sin erfaring (Kvale, 2009). Side 6

12 6.4. Udvælgelse af undersøgelsesgruppe Det diskuteres ofte, hvor mange deltagere en interviewundersøgelse bør indeholde. Nogle mener, at der skal interviewes indtil de samme ting høres gentaget og der ikke læres mere nyt (Christensen, m.fl., 2013, s ). Kvale siger dog, at antallet af interviewpersoner afhænger af formålet med undersøgelsen, som her er at indhente patienters subjektive erfaringer (Kvale, 2009). Grundet begrænsede ressourcer og tid vælges der, at der skal være to interviews. Denne beslutning giver mere tid til forberedelse, samt senere analyse- og fortolkningsarbejde (ibid.). Hvis der havde været mere tid til rådighed, kunne jeg have lavet et forskningsprojekt med flere deltagende, for på denne måde at opnå en højere validitet. Det er vigtigt, at overveje hvilke personer, der kan give de mest udtømmende svar i forhold til projektets problemformulering (Christensen, m.fl., 2013, s ). Ønsket er derfor at finde to personer, der opfylder følgende inklusionskriterier: - Skal have sygdommen rheumatoid artrit. - Skal aldersmæssigt være mellem teenageårene og 30 år, da seksualiteten i denne livsfase etableres (Graugaard, 2006). - Skal have haft kontakt til minimum én sygeplejerske i sit sygdomsforløb. I løbet af projektforløbet fik jeg hurtigt et samarbejde med en reumatologisk sengeafdeling, for på denne måde at kunne finde mulige deltagere, der opfyldte inklusionskriterierne. Samtidigt kontaktede jeg patientforeningen FNUG Foreningen for Unge med Gigt, for evt. at kunne finde frivillige deltagere herigennem, hvis der ingen mulige var på sengeafdelingen Det kvalitative interview Det viste sig, at den reumatologiske sengeafdeling ikke på daværende tidspunkt havde nogle patienter, der kunne opfylde inklusionskriterierne. Der var dog to frivillige fra patientforeningen FNUG, der ønskede at deltage i mit projekt. De deltagende, der blev etableret kontakt med, var begge unge mænd med rheumatoid artrit, som havde været syge igennem mange år og derigennem havde haft en del kontakt til sundhedsvæsenet. Interviewene foregik efter de deltagendes ønske i eget hjem og var planlagt til at vare omkring 30 minutter. De endte dog med at vare henholdsvis 50 og 40 minutter. Interviewspørgsmålene var delt op i henholdsvis forsknings- og interviewspørgsmål og var udformet ud fra tre overordnede temaer. Disse var: 1) Kronisk sygdom, når man er ung, 2) Mestring af en seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit og 3) Sygeplejerskers evne til at vejlede om seksualitet i sygeplejen. Der blev desuden spurgt ind til de deltagendes baggrund i starten af interviewet. Undervejs i interviewene blev der stillet uddybende spørgsmål, der blev vurderet som relevante for projektets fokus. Jeg forsøgte på bedst mulig måde, at lade de deltagende tale frit om deres oplevelser, imens jeg var bevidst om min forforståelse (Birkler, Side 7

13 2013, s ) samt verbale og non-verbale kommunikation (Eide & Eide, 2011, s ). Der blev i afslutningen af interviewet lagt vægt på, at de deltagende evt. kunne tilføje noget og at jeg gerne ville svare ved evt. spørgsmål til projektet. Efter samtykke fra de deltagende, valgte jeg at optage interviewene ved hjælp af en diktafon, for at de efterfølgende kunne transskriberes. Ved at optage interviewene, blev materialet mere tilgængeligt for efterfølgende bearbejdning (Kvale, 2009) Etiske overvejelser Ved interviewforskning kan der opstå etiske dilemmaer pga. de komplekse forhold, som forbindes med at udforske menneskers private liv (Kvale, 2009). Før interviewenes start blev deltagerne informeret således, at de havde indsigt i situationen og kunne være med til at bestemme, hvad der skulle ske. Der blev desuden hentet informeret samtykke hos deltagerne, da patienterne if. sundhedsloven har ret til selvbestemmelse (Kristensen, 2008, s ). Samtykkeerklæringen er vedlagt som bilag. De deltagende blev informeret om undersøgelsens overordnede formål og om dele af undersøgelsesdesignet, samtidig med at det blev understreget, at deltagelse var frivilligt og at det til enhver tid ville være muligt at trække sig ud. Ydermere blev deltagerne informeret om anonymitet og tavshedspligt (Kvale, 2009). Da der i projektet er fokus på de deltagendes seksualitet, som for mange kan være et privat anliggende, vil jeg være opmærksom på at udvise respekt for de deltagendes integritet og værdier (Sygeplejeetiske Retningslinjer, 2013, s. 1-11), både før, under og efter interviewene Interviewanalyse I dataanalysen vil der blive arbejdet ud fra de tre begreber; meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning (Kvale, 2009). Dataanalysen påbegyndes ved meningskodning, hvor de vigtigste nøglebegreber fra interviewene findes. De forskellige nøgleord ses hver for sig, for at opnå en bred forståelse af opgavens problemstilling (ibid.) og derfor vælges nøgleord ud fra opgavens interesseområde. Efterfølgende bruges de forskellige nøgleord i meningskondensering, hvor hovedbetydningen af hvad interviewpersonerne har sagt, omkring hvert nøgleord, omformuleres til kortere udsagn. De interviewedes mest vigtige meninger trækkes derved sammen til kortere og konkrete formuleringer, mens konteksten stadigt bevares. For at gøre datamaterialet til genstand for en omfattende og dybdegående analyse og fortolkning, skal der være fokus på de deltagendes udsagn, men gås udover det direkte sagte. På denne måde findes meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke umiddelbart er at finde i interviewet. Dette kaldes meningsfortolkning (ibid). Side 8

14 7.0. Litteraturgennemgang Gennem litteratursøgningen har jeg løbende forsøgt, at finde allerede eksisterende viden om den valgte problemstilling, ud fra en søgeprotokol, som var udarbejdet på forhånd. Søgeprotokolen tager udgangspunkt i problemstillingen, omhandlende patienter med rheumatoid artrit og seksualitet og er opdelt i danske og engelske emneord. Der er søgt i databaserne Svemed+, Pubmed og Cinahl. Swemed+ er en database, indeholdende nordiske sundhedsfaglige artikler på dansk, svensk og norsk. CINAHL er en international sundhedsfaglig database, der indeholder forskningsartikler indenfor sygeplejefaget og andre sundhedsfaglige fag og PubMed er en sundhedsfaglig database indenfor biomedicin og beslægtede fag. Søgeprotokolen med de relevante søgeord og -historier er vedlagt som bilag, men der er dog adskillelige andre søgninger såsom tilfældige søgninger på forskellige biblioteksdatabaser og der ikke er blevet dokumenteret på søgeprotokolen Valgt empiri fra litteratursøgningen Under litteratursøgningen har ønsket været, at finde den mest relevante og opdaterede litteratur. Der har dog ikke været meget litteratur omkring problemstillingen, hvilket kunne tyde på manglende forskning indenfor området. På grund af den minimale mængde litteratur blev der brugt brede søgekriterier og på denne måde blev der fundet én relevant sygeplejefaglig forskningsartikel i Cinahl. Denne hedder Effects of Rheumatoid Arthritis on Sexual Activity and Relationships og belyser hvorledes rheumatoid artrit påvirker patienters seksualitet og relationer til andre mennesker, samt hvordan sygeplejersker evner at tale om seksualitet i den reumatologiske sygepleje. Ved at søge på biblioteksdatabaser, såsom og UC Syddanmarks interne database, blev der fundet relevant faglitteratur. Dette er blevet brugt i indledningen, men er specielt fundet med henblik på analysearbejde Begrundelse af teorivalg Problemformuleringen vil blive belyst af teoretikerne Johan Cullberg, Aaron Antonovsky og Joyce Travelbee. En kort beskrivelse og begrundelse for valget af de tre teorier følger i dette afsnit Kriseteori: Johan Cullberg Den traumatiske krise Jeg har valgt, at inddrage Johan Cullbergs kriseteori omhandlende traumatisk krise, der beskrives i bogen Krise og udvikling fra Cullberg er læge med speciale i psykiatri med en psykodynamisk-eksistentiel orientering. Han forsøger igennem sit arbejde, at opnå en dybere forståelse af menneskets psykiske kompleksitet (Cullberg, 2007, s ). Side 9

15 Traumatisk krise forekommer, når en persons eksistens, sociale identitet og tryghed samt grundlæggende muligheder for tilfredsstillelse i tilværelsen bliver truet (ibid, s ). Dermed antager Cullberg, at sygdom som rheumatoid artrit, medfører en krisetilstand. Da projektets problemformulering ligger op til at ville undersøge hvorledes unge patienters mestringsevne bliver påvirket af rheumatoid artrit, vurderes Cullbergs teori til at være relevant Mestringsteori: Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Jeg har valgt at inddrage Antonovskys teori om mestring, der beskrives i bogen Helbredets mysterium fra Antonovsky er amerikansk sociolog og hans teori tager udgangspunkt i det salutogenetiske spørgsmål (Antonovsky, 2000, s ). Antonovsky tager udgangspunkt i det enkelte menneske og beskriver hvorledes mennesket mestrer livet og alle dens dele, hvad end det byder på af stressfaktorer i form af modstand, kriser og sygdom (ibid.). Antonovskys teori vurderes som relevant og brugbar, da problemformuleringen omhandler unge patienters seksuelle mestringsevne i forbindelse med sygdommen rheumatoid artrit Sygeplejeteori: Joyce Travelbee Den mellemmenneskelige relation Jeg har valgt at inddrage sygeplejeteorien udformet Joyce Travelbee, der beskrives i bogen Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen fra Travelbee har et eksistentialistisk menneskesyn og er af den overbevisning, at sygepleje er en mellemmenneskelig proces, hvor sygeplejersken hjælper en person, en familie eller et samfund med at forebygge, håndtere og finde mening i erfaringen med sygdom og lidelse (Travelbee, 2010, s ). Travelbee tager ikke udgangspunkt i reumatologisk sygepleje, men beskriver den almene sygepleje og vigtigheden i, at der opbygges en relation mellem sygeplejerske og patient (ibid., s ). Grundet projektets problemformulering, hvor ønsket er at ville undersøge hvilken betydning relationen mellem sygeplejersken og patienten, har for patientens evne til at mestre, syntes teorien udformet af Travelbee meget relevant Problembearbejdelse I de følgende afsnit vil opgavens problemformulering blive belyst ved at analysere, fortolke og diskutere den indhentede empiri Analyse og fortolkning Krisetilstand hos den unge med kronisk sygdom Ifølge Cullberg, er sygdom en uventet livsomstændighed, der medfører en traumatisk krisetilstand (Cullberg, 2007, s ). Den traumatiske krise forløber i fire naturlige faser; en indledende chokfase, som går over i en reaktionsfase, der efterfølges af en bearbejdningsfase, der fører frem til nyorienteringen, som indebærer en fuldstændig restituering (ibid., s ). Side 10

16 I chokfasen ses personens første reaktioner med den hændte traumatiske oplevelse (ibid.), som i dette tilfælde vil være starten af et sygdomsforløb. Både NN og MM beskriver begge starten af deres sygdomsforløb, som en glidende overgang og ingen af dem har nogle erindringer om egentlige reaktioner. Cullberg mener dog, at nogle kriser kan begynde så gradvist, at der ikke kan spores en egentlig chokfase (ibid.), som kunne formodes at være tilfældet ved både NN og MM. Den efterfølgende fase, reaktionsfasen, siges at gå i gang, når den kriseramte åbner øjnene for den traumatiske hændelse. Her vil personen forsøge, at finde en mening med det der er sket (ibid.). Specielt NN beretter om perioder, hvor han har oplevet nedture og har forsøgt at finde mening med sin livssituation. NN: Jeg ved det er en kliche at jeg tænkte: Hvorfor skulle det lige være mig?. Hermed viser NN, at han førhen har været uforstående overfor, at det var ham der skulle diagnosticeres med en kronisk sygdom. Spørgsmålet hvorfor? er blevet gentaget mange gange i hans hoved, hvilket har påvirket ham psykisk. NN: Der er ingen tvivl om at jeg har haft mine nedture og har været meget ked af det i perioder, fordi jeg synes det er dybt uretfærdigt. Og jeg kan stadig ikke forstå hvorfor det lige skal tilgå mig. I løbet af interviewet fortæller han om perioder med sorg, fortvivlelse og vrede, hvor han ingen mening har kunnet se med hans liv. Disse reaktionsmønstre er, ifølge Cullberg, en helt naturlig del af reaktionsfasen (ibid.). NN giver dog udtryk for under interviewet, at have forståelse for, at det følelsesregister han har været igennem, har været en del af en krise. Dog ligger det også i hans ord, at til trods for at han ved dette nu, kan han stadig opleve problemer med uforståenhed overfor sin livssituation. Efter reaktionsfasen kommer bearbejdningsfasen, der kendetegnes ved, at den kriseramte atter begynder, at orientere sig mod fremtiden (ibid.). For mennesker med en kronisk sygdom indebærer denne bearbejdning en afprøvning af tanken om, at skulle leve med sygdommen samtidigt med, at der sker en indlæring af nye sociale roller. Følelsesmæssige reaktioner som sorg og vrede aftager og en bearbejdning af følelser, tab og skuffelser sker, samtidigt med at en accept af den nye situation forekommer (ibid.). MM s beretninger viser, at han i denne krisefase oplevede en bearbejdning af sine oplevelser og erfaringer og begyndte at optage gamle aktiviteter. MM: Der var intet der skulle stoppe mig - om jeg så havde gigt og ikke kunne gå. MM beretter her om en lettere erkendelse af sin situation, hvor han begyndte at se mulighederne i sit nye liv. Cullberg beskriver, at man i denne fase, opnår en forståelse af at man som kriseramt, Side 11

17 må forsone sig med det ansvar man er nødsaget til at tage (ibid.). MM beskriver, at han grundet sin sygdom blev hurtigere voksen for på denne måde at kunne vare på sig selv. MM: Der er mange ting jeg har misset, men jeg er kommet efter det. Men fordi jeg har været syg, er jeg blevet voksen meget hurtigt, fordi man skal tage noget ansvar selv. NN beskriver under interviewet om perioder med angst, sårbarhed og ukoncentrerede tanker. Til trods for en bearbejdning, hvor han så muligheder i sin situation og begyndte at leve med tanken om, hvorledes han liv nu skulle foregå, kunne han til tider opleve en sorg over sit tab af funktionsevne. Her giver han igen udtryk for, at sorgen stadigt kan forekomme den dag i dag. NN: Jeg bearbejdede den her sorg af tab af en funktionsevne. Og den her sorg vender nogen gange tilbage når det ikke går en så godt. En krise bliver med tiden en del af livet og ikke noget man som kriseramt kan glemme, hvilket går over i Cullbergs fjerde fase, der kaldes nyorienteringsfasen. I denne sidste krisefase, som ingen afslutning har, vil mennesket nu forsone sig med det skete, lære at leve med det og skabe sig en ny hverdag (ibid.). Både NN og MM er i denne fase den dag i dag. De kan stadigt føle smerte over deres traumatiske hændelse, men ikke hele tiden. De har genfundet deres selvfølelse, har bearbejdet deres følelser og har fundet nye interesser, der passer til deres livssituation. De kan begge tale om deres sygdom og sygdomsforløb uden at bryde sammen og oplever det som en del af deres livserfaring. De udtaler begge, at de har fået mere gå-på-mod grundet deres sygdom. Som NN udtaler: NN: Sygdommen har givet mig en meget stærk fighter-ånd. Jeg skal sgu nok vise jeg duer til noget! Mestring af sygdom og seksualitet ifm. rheumatoid artrit Ifølge Antonovsky kan alle mennesker leve et sundt og godt liv, trods modgang og de udfordringer livet kan bringe, hvis bare de har evnen til at mestre livet. Men for at mennesker kan mestre uventede og sågar livsændrende begivenheder, skal de være i stand til at kunne have oplevelsen af sammenhæng. Dette opnås af de tre komponenter begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky, 2000, s ). Begge interviewpersoner har været igennem en længere periode, hvor de har skullet mestre den livsændrende begivenhed, det er at få en kronisk sygdom. De har begge været syge i en del år og har på denne måde haft tid til, at forholde sig til og mestre deres nye livssituation. NN og MM er dog unge mennesker og står begge i etableringen af et seksualliv, men oplever at deres rheumatoid artrit, påvirker deres evne til at udfolde sig seksuelt. NN: Gigten kan sætte en stopper for den store seksuelle udfoldelse. Side 12

18 MM: Jeg kan opleve seksuelle vanskeligheder. De oplever derved udfordringer i forbindelse med deres seksualitet og forsøger at mestre disse seksuelle udfordringer på bedst mulig måde. Som sagt, skal man ifølge Antonovsky, være i stand til at have oplevelse af sammenhæng, for at kunne mestre en given udfordring. Denne oplevelse af sammenhæng hænger sammen med menneskets oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig (ibid.). Antonovsky beskriver begribelighed som værende den måde mennesket opfatter stimuli, som han eller hun bliver konfronteret med enten i det indre eller ydre miljø, som forståelige, tydelige og sammenhængende (ibid.). Ud fra MM s beretninger kan man tydeligt se, at han har god forståelse for hans sygdom og hvorledes denne påvirker hans seksualitet. Han erkender, at han har en kronisk sygdom og at denne giver nogle seksuelle udfordringer og dette gør at han nemmere forstår og kan håndtere sin livssituation. MM: Jeg skal altså lige bruge dét længere. Jeg skal lige tage min medicin og få min egen dagligdag til at fungere, før jeg kan sætte noget seksuelt ind i min dagligdag. Man kan sige en ting: Det kan være hårdt at have sex, men når du har gigt kan det være tre gange værre. Så kan du faktisk vælge at komme til at sige nej... MM udtrykker her en særdeles god forståelse for sin livssituation, men i høj grad også for, hvordan hans seksualliv bliver påvirket af hans rheumatoid artrit. Han ved, at han er nødt til at tage hensyn til sin sygdom og krop, hvis han vil udfolde sig seksuelt. Han beskriver dermed de erfaringer han har gjort sig, som medvirkende til en øget seksuel forståelse, da han på denne måde ved, hvordan han skal agere ved uforudsete seksuelle udfordringer. Også NN, beskriver vigtigheden af erfaring og forståelse, når det kommer til at skulle mestre en seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit. NN: Man er nødt til at have masser af erfaring og forståelse. NN har siden han var barn, måttet tage hensyn til sin sygdom og ændrede livssituation. Dette har dog været en fordel, da han derved har opnået en dyb forståelse af sin sygdom og nøjagtigt ved hvordan han skal tænke og agere, hvis han vil mestre de udfordringer sygdommen kan medføre. Han kan desuden se en tydelig sammenhæng mellem sygdommen og andre aspekter af sit liv. Dog kan NN også opleve perioder, hvor han har brug for ikke at tænke på sin sygdom. NN: Af og til lever jeg mig ind i den her rolle og i den her verden hvor jeg ikke har gigt. Det er enormt befriende. Udover at det er befriende for NN, viser det et utroligt stort overskud, da han bevidst kan glemme han er syg og få det bedste ud af det, selvom det kun er for en kort stund. Side 13

19 Håndterbarhed er, ifølge Antonovsky, hvorledes mennesket opfatter de ressourcer, der står til rådighed og kan bedømme om disse ressourcer er tilstrækkelige. Hermed menes de ressourcer mennesket individuelt råder over, samt dem der kontrolleres af en legitim og tillidsfuld anden (ibid.). Både NN og MM giver under interviewet udtryk for, at de til tider syntes livet har været hårdt og uretfærdigt, men at de nu kan håndtere deres sygdom. MM kan endda se fordelene i sin sygdom, når det handler om hans seksualitet. MM: Jeg bruger nok en smule min gigt som en seksuel fordel. I stedet for at se sig selv som et offer, ser han det positive i sin situation og bestemmer sig for at handle ud fra sine evner og kompetencer. Han udviser stor tiltro til sig selv og de ressourcer han råder over og får det bedste ud af det. MM: Det er simpelthen bare fordi jeg har gigt. Så kan jeg ikke altid og det påvirker en rigtig meget, for man vil rigtig gerne. Og man bliver skuffet over ens egen krop - at gigten er der for at begrænse ens nydelser. Jeg kan bare ikke hele tiden. Men til gengæld så får jeg også, når jeg sex, den nydelse jeg har brug for og så er jeg glad igen. Også NN er meget bevidst om sine egne ressourcer og fortæller at han gennem årene har lært at høre efter sin krop. Ved at kende sine egne ressourcer og begrænsninger, oplever han et bedre resultat, som i dette tilfælde er et bedre sexliv. NN ligger dog, under interviewet, også meget vægt på de ydre ressourcer han har igennem hans hustru. NN: Vi giver hinanden en masse plads og en masse kærlighed igennem den seksuelle akt. Det handler altså også bare meget om tillid. Ved at bruge den ressource, som hans hustru er og ved at han har tiltro til, at denne ressource altid være til rådighed, oplever han at hans egen indre ressource bliver forstærket og han får tiltro til at seksuelle udfordringer kan tackles. Den sidste komponent af oplevelse af sammenhæng er meningsfuldhed, som ifølge Antonovsky, er den mest centrale komponent i begrebet. Meningsfuldhed er, når mennesker oplever at have områder i deres liv, som de ønsker at engagere sig i og som har følelsesmæssig betydning for dem. Selvom tilværelsen kan føre problemer og udfordringer med sig, ønsker mennesket at investere energi og engagement i det og glæde sig over det i stedet for at se det som en byrde. Meningsfuldhed er dermed sagt en meget stærk motivationsfaktor (ibid.). NN udtaler under interviewet, hvad der er hans motivationsfaktor, når det kommer til at skulle kæmpe for et seksualliv: NN: Den intimitet man kan dele med nogen er helt og aldeles altafgørende for at man ikke bliver sindssyg. Det tror jeg. Side 14

20 Citatet fra NN viser, at selvom hans sygdom giver ham seksuelle udfordringer, tager han gerne udfordringen op og kæmper for sin seksualitet, da den intimitet der medfølger ikke kan fås på anden måde og er nødvendig for ham som menneske. Han engagerer sig derved følelsesmæssigt, da det for ham, er værd at kæmpe for. Denne prioritering kan MM også nikke genkendende til og han ser også denne intimitet, som en stor motivationsfaktor. MM: Det der med at flirte lidt med pigerne det vil man jo gerne! Den mellemmenneskelige relation Travelbee tager udgangspunkt i, at hvert menneske er fuldstændigt enestående og unikt. Mennesket er præget af en individualitet, der skyldes de særlige livserfaringer hver person gør sig, samt hvorledes han opfatter og reagerer på disse erfaringer. Travelbee tager stærkt afstand fra generaliserende opfattelser af mennesket, men hævder at hver persons særegne træk bør være i fokus (Travelbee, 2010, s ). Ud fra MM s erfaringer med sygeplejersker, tyder det på, at han har oplevet at blive set som et enestående individ af nogle af sygeplejerskerne. MM: Selvom de møder mange tusind unge og voksne mennesker om dagen, så er det som om at de husker hver enkelt patient. De kan sgu sagtens huske en, selvom de har haft hundredtusinde patienter!. MM giver her udtryk for vigtigheden af at føle sig set og hørt når han er i kontakt med sygeplejersker. Han har gode oplevelser med sygeplejersker, der har opfattet og reageret på det menneskelige i ham og har erkendt de individuelle behov, han har haft. Disse positive oplevelser er skyld i, at der er blevet opbygget en mellemmenneskelig relation mellem disse sygeplejersker og MM. MM: Jeg havde den her sygeplejerske, jeg kan ikke huske hvad hun hedder nu, men det var hende der var der hver eneste gang jeg var der. Min relation til hende var i hvert fald rigtig god. Etableringen af et sådan menneske-til-menneskeforhold er, ifølge Travelbee, sygeplejens vigtigste mål, fordi sygeplejersken derigennem kan hjælpe sin patient til at finde mening i sine livserfaringer (ibid., s ). Det er anderledes med NN der giver udtryk for, at han kun meget sjældent har oplevet etableringen af et sådan forhold. Ifølge ham selv, er grunden til dette, at han ikke har oplevet en fortrolighed til de sygeplejersker, han har mødt og at han heller ikke har haft brug for en sådan relation. NN: Jeg synes det har været svært at få den der fortrolighed som der skal til for at tale personligt med en sygeplejerske. Side 15

21 Ifølge Travelbee, er det sygeplejerskens ansvar at etablere og opretholde et menneske-tilmenneskeforhold til sin patient. Det er dog tale om et gensidigt forhold (ibid.), hvilket betyder, at begge parter skal have et ønske om, at opbygge en relation. Hvis NN ikke har haft brug for eller et ønske om en relation, og dermed har været afvisende, kan det tænkes det har været svært for sygeplejersken, at etablere et menneske-til-menneskeforhold til ham. For NN har grundlaget for en relation været en umiddelbar kemi mellem ham som patient og sygeplejersken og denne kemi har aldrig været til stede. For at kunne hjælpe patienten til at mestre sin sygdom, samt hjælpe til at finde mening i sine erfaringer, er et af sygeplejerskens vigtigste redskaber kommunikation. Kommunikation er en proces, hvor formålet er at sygeplejersken udveksler tanker og følelser med patienten for at lære patienten bedre at kende og imødekomme de behov han skulle have (ibid.). Til trods for, at MM i sit sygdomsforløb har haft gode relationer til sygeplejersker, har han oplevet at kommunikationen enkelte gange har været manglende fra sygeplejerskernes side. MM: Men jeg har manglet at der var nogen der havde sat sig ned med mig og snakket. MM giver her udtryk for, at kommunikation for ham er ligeså vigtig, som den instrumentelle sygepleje, da han på denne måde føler sig set som et helt menneske, og ikke objektiveres (Travelbee, 2010, s ). Kommunikation er derfor vigtig i forhold til at skulle afhjælpe patienters gener, men dette kræver at sygeplejersken bruger sig selv og har en vis selvindsigt og udviser engagement (ibid.). Hvis kommunikationen havde haft en højere prioritet i MM s tilfælde, kunne hans behov være blevet imødekommet og sygeplejersken kunne på denne måde, have hjulpet ham til at mestre de livserfaringer, han end skulle have (ibid.). Kommunikation er derfor essentielt for at kunne opbygge en mellemmenneskelig relation. Hvis en relation bliver etableret, vil en nær, gensidig kontakt og forståelse mellem sygeplejersken og patienten opnås. Dette er resultatet af en længere række samspilsfaser, hvor tanker, følelser og handlinger deles imellem de to parter (ibid.). MM fortalte under interviewet, at sygeplejersker havde en god forståelse for ham som menneske, samt for hans sygdom og livssituation. Igennem relationen og den gensidige forståelse der dermed blev opnået, havde han oplevet fortrolighed til sygeplejersker og den havde været den vigtigste årsag til, at han havde turdet tale om sex med dem. MM: Sygeplejersker har bare mere forståelse, og på grund af den kan jeg have en fortrolighed til sygeplejersker, der gør at jeg tør nævne noget seksuelt. Jeg har før snakket med en sygeplejerske om sex. Ligeledes blev NN spurgt ind til om, han på nogen tidspunkter havde talt med sygeplejersker om seksualitet, men hertil var svaret nej. Han havde ikke oplevet sygeplejersker tage initiativ til Side 16

22 sådan en samtale og han havde heller ikke selv haft lyst til det. Han udtalte dog, at det kunne være en god ide at sygeplejersken implementerede samtale om seksualitet, som en del af sygeplejen, hvis der var patienter, som havde behov for at tale om det. NN: Jeg har aldrig aldrig aldrig oplevet at sygeplejersker selv tager initiativ til at tale om det. Men det kunne være en god ide at de indbyder til at man kan snakke om det. Så kan man jo vælge at sige: Nej, det har jeg ikke lyst til at snakke om. Folk har forskellige grænser. Det kunne jo have været jeg havde haft brug for at snakke om det. Det kan tænkes, at det hos NN har været hans afvisning overfor nogen form for nær relation med sygeplejersker, der er skyld i sygeplejerskernes manglende initiativtagen til samtale om seksualitet Diskussion I det følgende afsnit vil undersøgelsesfundene blive teoretisk diskuteret, hvorefter projektets metode samt kilder vil blive kritisk vurderet Teoretisk diskussion af analysefund Ifølge Cullberg, vil sygdom som rheumatoid artrit, være en uventet og uoverskuelig livsomstændighed for patienten, hvilket vil medføre en traumatisk krisetilstand (Cullberg, 2007, s ). I analysen blev der fundet frem til, at interviewpersonerne havde erfaring med krise grundet deres sygdom og at de stadigt kunne opleve krisetilstande trods flere års sygdom. Rheumatoid artrit er en kronisk sygdom, der til tider vil påvirke patienterne mere end andre gange og unge patienter med rheumatoid artrit vil dermed opleve løbende krisetilstande igennem livet (ibid.). Det kan dog diskuteres om patienterne oplever reelle traumatiske krisetilstande, som Cullberg beskriver dem, eller blot til tider har svært ved, at begribe deres livssituation. Her kunne Antonovskys teori om mestring inddrages. Han beskriver, hvorledes mennesket mestrer stressfaktorer ved at se disse som begribelige, håndterbare og meningsfulde (Antonovsky, 2000, s ). Analysen viser, at patienter med rheumatoid artrit kan opleve sygdomsbetingede nedture, der kan påvirke dem fysisk og psykisk. Nedturene behøver dog, ifølge Antonovsky, ikke nødvendigvis være tegn på en reel krisetilstand, men kan ligeså vel skyldes en midlertidig manglende forståelse for sygdommen. Denne midlertidige nedtur, behøver ikke betyde, at patienten oplever en længere kriseperiode med angst, sårbarhed og meningsløshed (Cullberg, 2007, s ), men kan, hvis man følger Antonovskys tankegang, blot betyde at patienten oplever sygdomsbetingede udfordringer (2000, s ). Cullberg og Antonovskys teori har en umiddelbar god sammenhæng, da der er tale om henholdsvis krise- og mestringsteori, men her kunne det tyde på, at teoretikerne er delvist uenige. En udfordring som unge patienter med rheumatoid artrit oplever og forsøger at mestre handler om seksuel udfoldelse. Mestring afhænger som beskrevet ovenfor, af patientens evne til at se Side 17

23 udfordringer som begribelige, håndterbare og meningsfulde (Antonovsky, 2000, s ), for på denne måde at kunne finde mening i en given situation. I analysedelen blev der fundet ud af, at en stor del af en patients mestringsevne afhænger af indre og ydre ressourcer. Det kan dog diskuteres om sygeplejersken kan kategoriseres som en ydre ressource og dermed spiller en rolle i patientens seksuelle mestring. Patienterne har et livslangt forløb i sundhedsvæsenet, og har perioder med et øget behov for omsorg og pleje fra sygeplejersker. Antonovsky siger, at patienterne under indlæggelse eller ved anden kontakt med sundhedsvæsenet, vil gøre brug af de ydre ressourcer, der er dem til rådighed, men dog kun til sygeplejersker som patienterne har fortrolighed og tillid til (ibid.). Antonovsky siger dermed, at sygeplejersken kun kan hjælpe patienten med at mestre og finde mening med sin seksualitet, hvis patienten oplever tillid til sygeplejersken. Her kan Travelbees teori om den mellemmenneskelige relation medinddrages, som hun beskriver som en tillidsfuld relation mellem sygeplejerske og patient. Ifølge Travelbee kan sygeplejersken, ved at danne en tillidsfuld relation til patienten, hjælpe patienten til at finde mening i sin livssituation og de udfordringer livet kan bringe (Travelbee, 2010, s , ). Hermed antager Travelbee og giver dermed Antonovsky ret i, at sygeplejersken kan hjælpe patienten i forhold til seksuel mestring, men kun hvis der er tale om en tillidsfuld relation mellem de to parter. Hvis der ikke findes en fortrolighed mellem sygeplejersken og patienten, vil sygeplejersken dermed ikke ses som værende en ydre ressource og patienten vil forsøge at finde hjælp andetsteds fra Metodekritisk diskussion Da det er forskningsformålet, som er afgørende for hvilken forskningsmetode der anvendes, valgte jeg at bruge den kvalitative tilgang. Hvis det havde været muligt i form af tid og ressourcer, kunne jeg have valgt metodetriangulering, i form af både den kvalitative og kvantitative tilgang. Metodetriangulering kan betegnes som en metode, hvor man supplerer den ene undersøgelse med den anden for at opnå en dybere forståelse af problemstillingen (Christensen, m.fl., 2013, s ). Mine undersøgelsesfund kunne på denne måde, være blevet suppleret med yderligere og mere eksakt viden, hvis de kvalitative fund blev undersøgt nærmere vha. den kvantitative tilgang. Jeg vurderer dog, at denne undersøgelse kan tilegne sig validitet. Validitet kendetegnes som undersøgelsens troværdighed og gyldighed i den henseende at undersøgelsen er relevant og indeholder svar på det der ønskedes svar på (Kvale, 2009). Jeg havde inden undersøgelsens begyndelse en klar ide om, hvad jeg ønskede at undersøge, men måtte indse at jeg blev påvirket og blev åben overfor andre perspektiver, ved at høre de interviewedes fortællinger. Forskningsmetoden var dog velegnet til at beskrive det jeg ønskede at undersøge (Christensen, m.fl., 2013, s ) og endte med at give resultater og nyttig viden, samt en dybere forståelse af Side 18

24 problemstillingen. Jeg mener derfor dette projekt kan kategoriseres som valid, da der er blevet indhentet viden, der er værd at vide og som kan gøre en forskel (Kvale, 2009). Reliabilitet betyder egentligt reproducerbarhed og er ikke muligt i en kvalitativ undersøgelse (Christensen, m.fl., 2013, s ) og dermed heller ikke i min. En anden undersøger vil ikke kunne nå frem til præcis de samme resultater som mig, ved at gentage min undersøgelse og jeg vil heller ikke kunne gentage min undersøgelse, da min forforståelse har flyttet sig. For at bedømme mit projekts reliabilitet må jeg derfor gøre brug af begrebet intersubjektivitet. Intersubjektivitet handler om, hvorvidt forskningsprocessen er logisk og illustrativ og om forskningsresultaterne er forståelige og giver mening (ibid.). Intersubjektiviteten i dette projekt kan diskuteres, da jeg inden undersøgelsen havde begrænset erfaring som undersøger og dette kan have sat sine spor på projektet. Disse spor vil dog være svære for mig at se, men vil nemt kunne ses af en mere erfaren undersøger. Det næste spørgsmål er om undersøgelsesfundene kan generaliseres. Generaliserbarhed handler om, hvorvidt resultaterne hæver sig over konteksten og kan sige noget generelt om et fænomen. Dette er ikke umiddelbart muligt i kvalitativ forskning. Kvale taler dog om analytisk generalisering, som er en velovervejet bedømmelse af i hvilken grad resultaterne fra en kvalitativ undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation (Kvale 2009). Jeg vurderer, at mine undersøgelsesfund ikke kan generaliseres på denne måde, da hensigten med min undersøgelse kun var at få indsigt i enkelte patienters oplevelser. Jeg har igennem projektet forsøgt, at tage relevante metodologiske beslutninger. Jeg ved samtidigt, at min manglende erfaring kan have været en begrænsning for projektet, men vurderer at undersøgelsen opfylder sine mål Kildekritisk diskussion Jeg valgte, at bruge Cullberg til at belyse begrebet krise, da hans bog belyser den traumatiske krisetilstand, hvilket var relevant i forhold til min analyse. Cullberg er anerkendt psykoanalytiker og har mange års erfaring fra klinisk og videnskabeligt arbejde, hvilket viser en høj faglig status. Hans teori er over 30 år gammel, men der er udgivet flere reviderede udgaver, som han selv har forfattet. Den bogudgave jeg har brugt er fra Cullberg har dermed været opmærksom på at samfundet løbende har ændret sig, og har tilpasset sin kriseteori, så den kan betegnes som tidssvarende. Cullberg er aldeles objektiv og forsøger at give et teoretisk indblik i menneskets psykiske kompleksitet på baggrund af klinisk erfaring. Cullberg kan dermed kvalificeres til at være en troværdig og relevant kilde. Jeg valgte til belysning af begrebet mestring at tage udgangspunkt i Antonovskys bog, da denne beskriver hvorledes det enkelte menneske mestrer livet, hvilket var relevant for problemformuleringen. Antonovsky er en internationalt kendt og respekteret medicinsk Side 19

25 sociolog og har dermed en høj faglig status. Hans teori er fra 1987, men er tidssvarende, da der i nutidens sundhedsvæsen ses et øget fokus på det enkelte menneskes ressourcer og egenomsorg, hvilket Antonovsky beskriver. Samtidigt bliver mennesker stadigt syge og skal derved mestre deres sygdom, hvilket også er medvirkende til at teorien kan betegnes som aktuel. Antonovsky er objektiv, selvom han tager udgangspunkt i hans egne erfaringer og undersøgelser. Hans bog er desuden forklaringsvenlig, hvilket gør at man som læser forstår teorien og grundlaget bag. Antonovskys bog kan på baggrund af denne vurdering klassificeres som troværdig. Jeg valgte at bruge Travelbee til at belyse den mellemmenneskelige relation, da hendes bog tager udgangspunkt i sygeplejersken og patienten og den relation der kan opbygges mellem de to parter, hvilket var relevant i forhold til mit projekt. Travelbee var uddannet sygeplejerske og udgav gennem sin karriere flere sygeplejeteorier, hvoraf en af de mest kendte omhandler de mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen. Denne teori blev første gang udgivet i Travelbees teori tager udgangspunkt i, at man som sygeplejerske skal hjælpe patienten til at finde mening i sine lidelser, hvilket stadigt den dag i dag kendetegnes som værende et af sygeplejens vigtigste mål. Dette gør Travelbees teori samtidig og aktuel. Hun har udformet sin teori ved selv at være i nærhed med genstandsfeltet igennem sin uddannelse og arbejde. Hun tager dermed udgangspunkt i sine egne erfaringer, men hendes teorier udviser stadigt objektivitet. Travelbees teori er på baggrund af sin aktualitet og objektivet, samt forfatterens faglige status i sygeplejeverdenen, troværdig og relevant at bruge i dette projekt Konklusion I dette afsnit vil jeg konkludere på analyse- og diskussionsfund på baggrund af den valgte problemformulering. Formålet med dette projekt var, at undersøge hvordan unge patienter med rheumatoid artrit oplever sygeplejerskens evne til at vejlede og tale om seksualitet i sygeplejen, samt hvorledes disse patienter mestrer deres seksualitet. Samtidigt ønskede jeg at undersøge hvilken betydning sygeplejerskens vejledning har for de unge patienters evne til at mestre deres seksualitet. Dette affødte problemformuleringen: Hvilken betydning har sygeplejerskens vejledning for den unge patients evne til at mestre sin seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit? Sygdommen rheumatoid artrit er en uventet og uoverskuelig livsomstændighed, der påvirker patientens psyke og udløser en traumatisk krisetilstand. Udover at de unge patienter forsøger at lære at leve med deres kroniske sygdom og prøver at finde mening i deres nye livssituation, vil de stå midt i etableringen af deres seksualitet, der også bliver påvirket fysisk, psykisk og socialt af deres sygdom. De seksuelle udfordringer patienterne står overfor, skal derved forsøges Side 20

26 mestres på bedst mulig måde. Det kan dog ikke undgås at patienterne vil opleve nedture præget af sorg, meningsløshed og uforståenhed, grundet deres rheumatoid artrit, hvad enten det skyldes deres ændrede livssituation eller deres seksualitet. Unge patienter med rheumatoid artrit vil derfor til tider opleve et øget behov for omsorg og pleje. Ifølge projektet interviewdeltagere er sygeplejerskerne kompetente omsorgsgivere, der giver positive oplevelser i en ellers negativ sammenhæng med sygdom og indlæggelser. De oplever dog, at samtale om seksualitet bliver negligeret og at sygeplejerskerne ikke har evnen til, på eget initiativ, at berøre emnet. Begge interviewdeltagere udtrykker et klart ønske om, at det burde implementeres i sygeplejen. De ønsker, at kunne se sygeplejersken som en hjælp og ressource når det handler om seksuelle problemstillinger. Ved at sygeplejersken ændrer opfattelse af emnet seksualitet og bliver mere åben overfor at tale om det, hvad enten det er på eget eller patientens initiativ, kan patienten hjælpes til at opnå en øget forståelse af sygdommens seksuelle udfordringer. De to interviewdeltagere giver dog udtryk for at en fortrolig og tillidsfuld relation mellem sygeplejerske og patient, er afgørende for den unge patients lyst til at tale om sex med sygeplejersken. Jeg kan dermed konkludere, at der ses en klar sammenhæng mellem den mellemmenneskelige relation mellem sygeplejerske og patient og patientens lyst til at tale om seksualitet. De to interviewdeltagere udtrykker, at de har brug for at tale med sygeplejersker om seksualitet, men at relationen mellem sygeplejerske og patient er dét, der afgør om det sker. Det er sygeplejerskens ansvar at etablere og opretholde en tillidsfuld relation med patienten, for på denne måde at kunne hjælpe ham med at finde mening og mestre de seksuelle udfordringer, han har. Dette giver sygeplejersken en betydningsfuld rolle når det handler om patientens seksuelle mestring. Alt i alt, er konklusionen at sygeplejerskens evne til at tale om seksualitet, har betydning for patientens seksuelle mestring, men at det der har størst betydning er den mellemmenneskelige relation, der opbygges mellem sygeplejerske og patient. Det er en fordel, at sygeplejersken evner at vejlede om seksualitet, men vejledning nytter ingenting, hvis patienten ikke føler sig tryg ved sygeplejersken og dermed ikke har lyst til at tale om sit seksualliv Perspektivering Ovenfor konkluderede jeg at sygeplejerskens evne til at samtale om seksualitet og den mellemmenneskelige relation mellem patient og sygeplejerske har stor betydning for patientens seksuelle mestringsevne. Dette giver dermed sygeplejersken en stor rolle i arbejdet med unge reumatologiske patienter, særligt når det kommer til at hjælpe disse unge patienter til at finde mening i deres seksuelle udfordringer. Sygeplejersker arbejder med sygeplejeopgaver der omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver (Rath, 2009, s ), og de har dermed et ansvar for at Side 21

27 sørge for at patienters sundhed og derved også seksuelle sundhed, bliver bevaret. Dette ansvar må være en relevant begrundelse for, at sygeplejersker bør have fokus på dette sygeplejefaglige område. For at optimere fokusset omkring unge patienter med rheumatoid artrit og seksualitet, har jeg valgt, som den sidste del af bachelorprojektet, at videreformidle min nye viden. I samarbejde med patientforeningen FNUG Patientforeningen for Unge med Gigt, er der lavet en aftale med deres foreningsformand om at mine undersøgelsesfund bliver publiceret i deres medlemsblad. Dette medlemsblad bliver udgivet til foreningsmedlemmer, men kommer også ud på hospitalsafdelinger, hvilket betyder at sygeplejersker har mulighed for at læse om mine resultater. Dette tiltag kan være første skridt i den rigtige retning og kan være medvirkende til at sygeplejersker bliver opmærksomme på at seksualitet bør have en plads i den daglige reumatologiske sygepleje. Det er dog svært at ændre på sygeplejen, fra den ene dag til den anden og forandringer foretages derfor over en længere periode. Udover at sygeplejerskerne bliver opmærksomme på problemet, kunne det være en god ide at medinddrage de forskellige afdelingssygeplejersker og ledere i primær og sekundær sundhedssektor. Ved at de bliver opmærksomme på problemet, kunne de optimere sygeplejen, så der kommer øget fokus på seksualitet, bl.a. ved at sørge for undervisning eller ved at udpege en sygeplejerske, der kunne specialisere sig indenfor sexologi. Side 22

28 Litteraturliste Bøger - Antonovsky, A. 2000, Helbredets mysterium, 1 udg., København: Hans Reitzels Forlag, S Birkler, J. 2005, Videnskabsteori, 1. udg., København: Munksgaard. S Christensen, Nielsen m.fl. 2008, Det kvalitative forskningsinterview i Vallgårda, S. & Koch, L., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg. København: Munksgaard. S , Cullberg, J. 2007, Krise og udvikling, 5 udg., København: Hans Reitzels Forlag, S , Eide, H. & Eide, T. 2007, Kommunikasjon i relasjoner Samhandling, konfliktløsning, etikk, 2 udg., Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. S Graugaard, Møhl m.fl., 2006, Krop, sygdom og seksualitet, 1 udg., København: Hans Reitzels Forlag. S Idehen, M. 2013, Seksualitet og livskvalitet, 1 udg., København: Munksgaard. S Jensen, K. 2006, Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi, 12 udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S Kristensen, K. 2011, Sundhedsjura, 4 udg., København: Gads Forlag. S Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, Interview Introduktion til et håndværk, 2. udg., København: Hans Reitzels Forlag. - Maslow, A. 1970, Motivation and personality, 2 udg., New York: Harper & Row. S Næss, S. & Moum, T. 2011, Livskvalitet Forskning om det gode liv, 1 udg., Bergen: Fagboklaget. S , Side 23

29 - Rath, U. 2009, Virksomhed som sygeplejerske, i Pedersen, S. (red.), Sygeplejebogen 1, 1 del Patientologi & Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3 udg., København: Gads forlag. S Rifbjerg, K. 2012, Sex og samfund i Modersmålsselskabets Årbog 2012, Sprog og Sex, 1 udg. S Schulze, S. & Schroeder, T. 2005, Basisbog i sygdomslære, 1. udg., København: Munksgaard. S Stokkebæk, A. 2007, Psykologi 1 Udviklingspsykologi, 2. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S Thornquist, E. 2006, Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene, 1 udg., København: Gads Forlag. S Travelbee, J. 2010, Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, 2 udg., København: Munksgaard. S , Artikler - Sommer, C. & Christensen, K. 2007a, Sygeplejersken forsømmer at tale seksualitet med patienterne, Sygeplejersken, nr. 6. Set på internettet d , Sex_p%C3%A5_skemaet.aspx - Sommer, C. & Christensen, K. 2007b, Sæt seksualiteten på din professionelle dagsorden, Sygeplejersken, nr. 6. Set på internettet d , Sex_p%C3%A5_skemaet.aspx - Nilsson, N. 2012, Seksualitet er tabu i sygeplejen, Sygeplejersken, nr. 1, s Harder, I. 2000, Sygepleje ud fra grundlæggende behov, Sygeplejersken, nr. 44, s Side 24

30 - Hill, J. 2003, Effects of rheumatoid arthritis on sexual activity and relationships, Rheumatology, nr. 42, s Mikkelsen, M. 2007, Til kamp mod nypuritanismen. Set på internettet d , - Pedersen, T. & Kure, M. 2012, Gamle har også seksualitet, i Sygeplejersken, nr. 1, s. 92- Elektroniske kilder på internettet - Analyse Danmark, 2006, Undersøgelse vedrørende patienter patienters sexliv, s Fundet i afsnit 15, linje 1, i artiklen: Sommer, C. & Christensen, K. 2007a, Sygeplejersken forsømmer at tale seksualitet med patienterne, Sygeplejersken, nr. 6. Set på internettet d , Sex_p%C3%A5_skemaet.aspx - Remar, D. 2011, Er seksualisering af unge piger samfundets ansvar?. Set på internettet d , - Retsinformation, 2005, Vejledning til sygeplejefaglige optegnelser. Set på internettet d , - Retsinformation, 2006, Autorisationsloven 17. Set på internettet d , Brochurer, rapporter & hæfter - Et liv med leddegigt, 2011, Gigtforeningen, 4 udg. S Folkesundhedsrapporten Danmark, 2007, Statens Serum Insitut. S , 45-49, 54-72, Side 25

31 - Forslag til revision af de sygeplejeetiske retningslinjer, 2013, Sygeplejeetisk Råd. S Ældres seksualitet og kærlighedsliv Tabuer, myter og viden, 2010, Ældreforum, 4. udg. S. 7-23, Side 26

32 Bilag 1 University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen LITTERATURSØGNING SØGEPROTOKOL Modul 14 Studienr. Navn Hold Dato Sya11230 Maria Christensen Feb11 19/ DEFINITION En søgeprotokol er en eksplicit og struktureret gennemgang af de elementer, der indgår i en systematisk litteratursøgningsproces. Den er opbygget over den logiske rækkefølge for trinene i en litteratursøgning. Søgeprotokollen kan danne grundlag for diskussion og dokumentation af de foretagne litteratursøgninger. INDHOLD Omdrejningspunktet for de litteratursøgninger, der skal dokumenteres i søgeprotokollen, er problemfeltets empiri, forstået som skriftligt materiale der f.eks. omhandler undersøgelser, beskrivelser, cases, statistik m.v. SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING Redegørelse for opgavens problemstilling. Seksualitet og rheumatoid artrit i et patientmæssigt, sygeplejemæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. Betydningen af sygeplejerskens vejledning for den unge patients evne til seksuel mestring i forbindelse med rheumatoid artrit. Side 27

33 SØGEORD/EMNEORD Skriv søgeord/emneord ud fra de forskellige aspekter i problemstillingen. Overvej om der findes synonymer til de enkelte emneord, der kan bruges. Overvej om søgeordene skal trunkeres. Oversæt søgeordene til udenlandsk, hvis der skal søges i udenlandske kilder. Søgeord Synonym (er) Oversættelse til fremmedsprog Patienter Indlagte, borgere, klienter, menneske, person. Patients, hospitalized, clients, persons, humans, citizens. Unge patienter Unge, patienter, yngre, teenagere. Young, patients, younger, teenagers. Rheumatoid artrit Patientmæssigt perspektiv Sygeplejemæssigt perspektiv Leddegigt, gigt, gigtsygdom, ledsmerter, betændelsestilstand, kronisk sygdom. Patienter, holisme, fysisk, psykisk, social, åndelig, kulturel. Sygepleje, pleje, sygeplejerske, reumatologisk sygepleje. Rheumatoid arthritis, arthritis, disease, joint disorder, joint pain, inflammation, chronic disease. Patients, holism, psysicial, mental, social, spiritual, cultural. Nursing, nurse, caretaker, care, nurse practice, arthritis care. Samfundsmæssigt perspektiv Samfund. Community. Seksualitet Mestring Samvær, sex, seksuel, seksuel sundhed, intimitet, berøring, erotik, tilfredsstillelse, seksuel selvtillid, lyst. Håndterbarhed, begribelighed, meningsfuldhed. Sexuality, sexual well-being, sexual health, sexual satisfaction, sexual behavior, sexual esteem, sex, intimacy, touch, erotica, lust. Wellbeing, coping, mastering, Krise Sygeplejerske Traumatisk krise, livskrise, chok, reaktion, bearbejdning. Omsorgsgiver, plejer, sygeplejer. Crisis, traumatic crisis, life crisis, shock, reaction, processing. Nurse, care taker. Side 28

34 Relation Vejledning Forhold, tilknytning, menneske-tilmenneskeforhold, mellemmenneskelig relation Sygepleje, samtale, kommunikation, information. Relation, relationship, circumstance. Guidance, conversation, communication, information, instruction. INFORMATIONSKILDER Kort begrundelse for valg af informationskilder, der kan anvendes (databaser, søgemaskiner, internet-hjemmesider, adresser mv.). Database/kilde Bibliotekets database SveMed PubMed Cinahl Begrundelse Sundhedsfaglig samt sygeplejefaglig litteratur. Nordiske sundhedsfaglige artikler på dansk, svensk og norsk. Engelsk medicinsk database som også indeholder sygeplejefaglige artikler. Engelsk database med fokus på sygeplejefaglige artikler. Side 29

35 SØGEHISTORIE Udskriv søgehistorie for relevante søgninger: enten direkte fra databasen og vedlæg den til søgeprotokollen eller noter søgeord incl. trunkeringer, kombinationer og afgrænsninger samt antal hits for hver database/internetsøgning. Husk at notere dato for søgningen. Database/kilde Søgehistorie Bibliotekets database D. 19/ Seksualitet rheumatoid artrit 0 hits. Seksualitet gigt 0 hits. Seksualitet gigtsygdom- 1 hit. Seksualitet 2309 hits. Seksualitet sygepleje 53 hits. Seksualitet sygepleje reumatologi 0 hits. Seksualitet sygepleje gigt 0 hits. Sygepleje gigt 2 hits. Sygepleje reumatologi 1 hit. D. 9/ Ung leddegigt 3 hits. Ung leddegigt sygepleje 0 hits. Seksualitet unge 278 hits. Seksualitet unge sygepleje 4 hits. Mestring 652 hits Mestring rheumatoid artrit 0 hits. Mestring leddegigt 0 hits. Krise 4780 hits. Krise mestring 32 hits. Krise mestring leddegigt 0 hits. Relation sygeplejerske 388 hits. Relation sygeplejerske patient 141 hits. Relation sygeplejerske patient krise mestring 1 hit. Swemed D. 1/ Seksualitet artrit 2 hits. Seksualitet rheumatoid artrit 1 hit. Seksualitet rheumatoid artrit patient 0 hits. Seksualitet leddegigt 0 hits. Sygepleje seksualitet 6 hits. Sygepleje rheumatoid artrit 2 hits. Sygepleje kronisk sygdom 3 hits. Sygepleje kronisk sygdom seksualitet 1 hit. Samfund seksualitet 0 hits. Side 30

36 Pubmed D. 21/ Sexuality hits. Rheumatoid arthritis hits. Sexuality rheumatoid arthritis 73 hits. Sexuality rheumatoid arthritis nursing 6 hits. Sexuality nursing 4530 hits. Rheumatoid arthritis nursing 824 hits. D. 1/ Sexuality rheumatoid arthritis nursing patient 4 hits. Rheumatoid arthritis community 997 hits. Rheumatoid arthritis sexuality community 1 hits. Cinahl D. 21/ Sexuality hits. Nursing hits. Sexuality nursing hits. Rheumatoid arthritis hits. Rheumatoid arthritis sexuality 2 hits. Rheumatoid arthritis AND nursing 1 hits. D. 9/ Young patient rheumatoid arthritis 1 hit. Young patient sexuality hits. Rheumatoid arthritis crisis hits. Rheumatoid arthritis crisis coping hits. Young patient crisis coping 2698 hits. Young patient crisis coping nursing 4643 hits. Side 31

37 Bilag 2 Campus Sønderborg Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen Vedrørende opgave/projekt: Rheumatoid artrit og seksualitet Udarbejdet af: Maria Christensen Formålet med opgaven/projektet: At undersøge hvordan sygeplejefaglig vejledning påvirker unge gigtpatienters evne til at mestre deres seksualitet. Opgavens/projektets problemformulering: Hvilken betydning har sygeplejerskens vejledning for den unge patients evne til at mestre sin seksualitet i forbindelse med rheumatoid artrit? Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato: Side 32