Prinsessen og den magiske hytteost

Transkript

1 Prinsessen og den magiske hytteost

2 2

3 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3

4 4 Kong Kornelius elskede ost mere end noget andet i hele verden! Bortset lige fra prinsesse Perle. Men var der noget prinsesse Perle ikke kunne lide - så var det ost.

5 Kongen kunne aldrig få lov at spise en ostemad i fred og ro. Hver gang han prøvede, blev prinsessen helt grøn i hovedet. Hun kunne hverken fordrage at se på den eller lugte til den, og hun ville slet ikke smage den. 5

6 Et helt andet sted i kongeriget, faktisk helt præcis på Langeland, boede Henry i en lille hytte. Han var ikke prins, kom ikke fra en fin og fornem familie og han var heller ikke rig. Alligevel drømte han om en dag at bo på slottet og være gift med prinsessen, der var berømt for sit smukke udseende og sin frygt for ost. Henry kunne nemlig heller ikke lide ost - så det havde de da tilfælles! 6

7 7

8 8 En dag kom der bud fra kongen. Det var blevet besluttet, at prinsessen og det halve kongerige skulle gives væk til ham, der kunne få prinsessen til at kunne lide ost. Henry var lykkelig og sagde: Jeg kan heller ikke lide ost, men hvis jeg laver en ost som jeg kan li, så må jeg være sikker på at vinde prinsessen!

9 9

10 10 Henry gik straks i gang med at eksperimentere. Han prøvede mange forskellige opskrifter, men uden held. Den første ost lugtede, den næste lignede for meget en ost og den sidste smagte helt forfærdeligt. Hvad skulle han dog gøre? Sådan nogle oste ville prinsessen da ikke engang røre.

11 11

12 I samme øjeblik sad prinsessen oppe på slottet og kiggede ud af vinduet på alle nattens stjerner. Pludselig så prinsessen et stjerneskud. Hun skyndte sig at folde hænderne og ønskede inderligt:

13 Åh, hvor jeg ønsker mig, at det er en ægte drømmeprins, der kommer med en ost, jeg kan lide - allerhelst en, der hverken lugter, ligner eller smager som en ost! 13

14 14

15 Henry var ved at give op, da der fløj et lysglimt over himlen, som han kunne se lande lige ude foran sin hytte. I det samme bankede det på døren og ind kom den gode Karoline-fe: Der er et ønske, der skal opfyldes, og du er den rette til at hjælpe mig! Sammen skal vi to lave den lækreste ost, prinsessen nogensinde har set, duftet og smagt. 15

16 16

17 Sammen gik de straks i gang. Karoline-feen lærte Henry at lave en helt særlig slags ost. Mælken skulle varmes i en gryde, men måtte endelig ikke blive for varm. Med tryllestaven tilsatte Karolinefeen først noget tryllestøv, som hun kaldte for mælkesyre og derefter en magisk væske, som hun kaldte for osteløbe. 17

18 18 Efter få timer havde mælken delt sig til en fast klump og noget flydende valle. Den faste klump skulle skæres i stykker, og vallen hældes fra. De små stykker kaldte Karoline-feen for ostekorn. Henry tog nogle ostekorn i munden og sagde til Karolinefeen: Men dét kan da umuligt være ost - det ligner jo slet ikke de oste, jeg kender.

19 Karoline-feen rystede på hovedet og sagde: Jeg lover dig, at det er en ost. Det er det, fordi vi har kommet osteløbe i. Men inden den er helt færdig skal vi også have flødedressing og salt i. 19

20 20 Henry smilede stort og sagde da: Lad os komme afsted!. Men Karoline-feen var allerede væk, så han måtte drage afsted til slottet alene.

21 Så snart det blev lyst, tog Henry afsted. Han skulle på en lang rejse både over land og vand for at komme hen til den skønne prinsesse Perle. 21

22 22 Da Henry efter den lange rejse kom hen til slottet, blev han mødt af en lang kø af unge mænd, der også ville fri til prinsessen. Én havde været helt i England for at hente en cheddar. Andre havde været i Frankrig for at hente den fineste brie og den lækreste camembert. En havde endda været helt i Grækenland for at finde en fetaost. Men uanset hvilke lande frierne havde rejst til, for at finde de bedste oste til prinsessen, så var der stadig ingen, hun kunne lide.

23 23

24 24

25 Da det blev Henrys tur til at give prinsessen den ost, han havde lavet med hjælp fra Karoline-feen, så prinsessen forundret på dét, Henry havde med. Det ligner ikke en ost, sagde prinsessen. Meget forsigtigt lugtede hun til den, slog øjnene op og sagde: Det lugter heller ikke af ost!. Til kongens store forbavselse smagte prinsessen på den underlige ost, og hun sagde da med et smil på læben: Mmmh - den smager heller ikke af ost! Den smager jo eventyrligt!. 25

26 Kongen var lige ved at besvime af overraskelse, og han skyndte sig hen for at se, hvilken ost hans dejlige prinsesse godt kunne lide. 26

27 Han rynkede brynene, kiggede på de små bløde ostekorn i flødedressing, rømmede sig og sagde til Henry: Jamen, det er jo ikke ost det der. Den ligner, lugter og smager ikke af ost - så kan det ikke være ost. 27

28 Henry sagde til kongen: Jeg lover det er en ost! Karoline-feen forklarede mig, at det er en ost, fordi vi har kommet osteløbe i!. Kongen kiggede alvorligt på Henry, men lige så stille begyndte han at smile og til sidst brød han ud i latter og gav Henry et KÆMPE kram. 28

29 Tænk, nu er mit største ønske blevet opfyldt! Min prinsesse kan lide ost, og nu skal hun også giftes. Alle er inviteret! sagde kongen. 29

30 30 Kongen spurgte, hvad ostens navn var. Henry vidste ikke, hvad han skulle sige, men begyndte at forklare, hvordan han havde lavet den hjemme i sin hytte.

31 HYTTEOST brølede kongen, det var dog det mærkeligste Men ost er ost og prinsesse Perle kan lide det, så hende skal du have - ja, og ikke mindst det halve kongerige!. 31

32 32 Inden længe var der bryllup. Festen varede i 8 dage og 8 nætter, og det eneste, der blev snakket om, var alle de lækre retter med hytteost.

33 De levede lykkeligt til deres dages ende. 33

34 34

35 Illustrationer: Stine Truel Mørup Tekst: Katrine Hvenegaard Pedersen og Sara Lykke Poulsen Redigering: Caroline Hausner, Charlotte Sjørup og Mia Haahr Bendtsen Layout: Mia Haahr Bendtsen 35

36