Efterløns- og overgangsydelsesstatistik for 2000

Transkript

1 Efterløns- og overgangsydelsesstatistik for personer overgik til efterløn i 2000, heraf personer på ny efterløn personer var på efterløn ultimo personer var på overgangsydelse ultimo 2000 Udviklingen i antallet af efterløns- og overgangsydelsesmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere var stigende frem til Fra 1986 og frem til 1990 registreredes en stagnerende/faldende tendens. Siden 1990 er antallet af efterlønsmodtagere vokset til personer, jf. nedenstående figur. Overgangsydelsesordningen ophørte med udgangen af Herefter er antallet af overgangsydelsesmodtagere faldet. Ultimo 2000 var der personer på overgangsydelse jf. nedenstående figur. Antal efterlønsmodtagere i perioden Fordelt på køn I alt Kvinder Mænd I alt Antal overgangsydelsesmodtagere i perioden Fordelt på køn I alt Mænd Kvinder I alt

2 Opgørelse af bruttotilgang til efterlønsordningen i 2000 Tabel 1a og 1b viser bruttotilgangen til efterlønsordningen i 1999 og Af nedenstående tabeller fremgår det, at personer i 2000 overgik til efterlønsordningen. Heraf overgik personer på den nye efterlønsordning. Bruttotilgangen i 2000 er faldet med personer set i forhold til 1999, svarende til et fald på 14 pct. Tabel 1a. Bruttotilgang til efterlønsordningen fordelt på ordninger, køn, relation til arbejdsmarkedet og alder på overgangstidspunktet og 2000 Ny Gammel Ny+Gammel Ny Gammel Ny+Gammel Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Fra ledighed Fra beskæftigelse Fra overgangsydelse år år år år år år år I alt Tabel 1b. Bruttotilgang til efterlønsordningen fordelt på ordninger, køn, relation til arbejdsmarkedet og alder på overgangstidspunktet, angivet i pct og 2000 Ny Gammel Ny+Gammel Ny Gammel Ny+Gammel Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Fra ledighed 29,5 34,3 15,7 16,0 17,2 18,6 17,9 34,9 33,8 10,8 8,6 20,9 21,3 21,1 Fra beskæftigelse 70,5 65,7 72,1 60,2 71,9 61,0 66,1 65,1 66,2 71,7 52,3 68,9 59,3 63,9 Fra overgangsydelse 12,2 23,8 10,8 20,5 15,9 17,5 39,1 10,2 19,4 15,0 60 år 100,0 100,0 47,6 60,6 53,3 66,1 60,1 97,2 98,0 20,5 41,9 52,7 70,1 61,8 61 år 12,2 10,6 10,9 9,1 10,0 2,8 2,0 16,4 13,8 10,7 7,9 9,2 62 år 9,4 7,9 8,4 6,8 7,5 13,6 10,0 7,9 5,0 6,3 63 år 17,3 11,5 15,4 9,9 12,5 29,2 21,2 16,9 10,5 13,6 64 år 6,0 4,7 5,3 4,1 4,7 9,2 6,3 5,3 3,1 4,2 65 år 5,6 3,0 5,0 2,6 3,7 8,3 5,0 4,8 2,5 3,6 66 år 1,9 1,6 1,7 1,4 1,5 2,8 1,8 1,6 0,9 1,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Beskæftigede er defineret som personer med en ledighedsgrad på mindre end 0,2 i de seneste 9 uger før overgang til efterløn. 2

3 Af den samlede bruttotilgang i 2000 kom ca. 64 pct. fra beskæftigelse, ca. 21 pct. fra ledighed og 15 pct. fra overgangsydelse. Bruttotilgangen til efterlønsordningen fra beskæftigelse er faldet med personer i 2000 set i forhold til 1999, svarende til et fald på ca. 17 pct. Overgangen fra ledighed er vokset med 68 personer, svarende til en stigning på ca. 1 pct. Ligeledes er bruttotilgangen fra overgangsydelse faldet med 977 personer, svarende til et fald på ca. 19 pct. Betragtes aldersfordelingen for de personer der er overgået til efterløn i 2000, ses det, at personer er overgået som 60 årige, svarende til ca. 62 pct. af den samlede bruttotilgang. I 2000 udgjorde bruttotilgangen af 60 årige en større andel af den samlede bruttotilgang set i forhold til Overgår en person til efterløn på gammel ordning, gælder det, at hvis personen på overgangstidspunktet er fyldt 63 år og har ret til dagpenge i mindst 2 år, hvilket opfyldes ved beskæftigelse i 2 ud af de sidste 3 år før overgangen til efterløn, får personen udbetalt højeste efterløn i hele efterlønsperioden. Det afspejles i tabel 1b, hvor overgangen til efterlønsordningen for de 63 årige udgjorde 14 pct. af den samlede bruttotilgang. Andelen af de 63 årige er vokset i forhold til Generelt gælder det, at bruttotilgangen for de øvrige aldersgrupper udgør en mindre andel af den samlede bruttotilgang set i forhold til Overgang til efterløn fra overgangsydelse sker til gammel ordning. Overgangen sker i måneden, hvor medlemmer fylder 60 år. I 2000 overgik personer fra overgangsydelse til efterløn mod personer i Inddeles bruttotilgangen til efterlønsordningen på a-kasser, ses det af tabel 2, at den primært kommer fra Specialarbejdernes a-kasse, Offentlige Ansattes a-kasse, Handels- og Kontorfunktionærernes a-kasse, Kristelig a-kasse samt Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE). Tilsammen udgør bruttotilgangen fra de nævnte a-kasser ca. 56 pct. af den samlede bruttotilgang til efterlønsordningen i

4 Tabel 2. Bruttotilgang til efterlønsordningen fordelt på a-kasser og 2000 Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Træ-Industri-Byg's Erhvervssproglig Socialpædagogernes Specialarbejdernes Offentligt ansattes Danmarks Læreres Fælles Pædagogiske Medhjælperes Fælles Metalarbejdernes Nærings- og Nydelsessmiddelarb Blik og Rørarbejdernes El-Fagets Malersvendenes De Kvindelige Arbejderes Handels- og Kontorfunktionærernes Stats- og Teleansattes Funktionærernes og Servicefagenes Ledernes Teknikernes Kristelig Danske Sygeplejerskers Journalisternes Børne- og Ungdomspædagogernes Danske Sælgeres Firma-Funktionærernes Ingeniørernes Magistrenes Forsvarets Akademikernes Funktionærernes og Tjenestemændenes Frisørerne, Artisterne og Maritim ASE DANA Edb-Fagets og Merkonomernes Civiløkonomernes I alt Note: Grafisk a-kasse ophørte pr CRAM anvender det aktuelle a-kasse-tilhørsforhold, hvorfor medlemmerne af Grafisk a-kasse er fordelt på Specialarbejdernes a-kasse, Handels- og Kontorfunktionærernes a-kasse samt Journalisternes a-kasse. 4

5 Det samlede antal efterlønsmodtagere pr. 31. december 2000 Pr. 31. december 2000 var der efterlønsmodtagere, jf. tabel 3a. Fordelt på efterlønsordninger var på gammel ordning og på ny ordning. Antallet af efterlønsmodtagere er vokset med personer, svarende til en stigning på næsten 3 pct. set i forhold til Tabel 3a. Antal efterlønsmodtagere fordelt på ordninger, køn, forsikringskategori, sats og alder. Ultimo 1999 og 2000 Ny Gammel Ny+Gammel I alt Ny Gammel Ny+Gammel I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede pct. sats pct. sats pct. sats år år år år år år år I alt Tabel 3b. Antal efterlønsmodtagere fordelt på ordninger, køn, forsikringskategori, sats og alder, angivet i pct. Ultimo 1999 og 2000 Ny Gammel Ny+Gammel I alt Ny Gammel Ny+Gammel I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Fuldtidsforsikrede 99,9 84,0 99,9 80,5 99,9 80,6 89,9 100,0 85,9 99,9 81,5 99,9 82,0 90,5 Deltidsforsikrede 0,1 16,0 0,1 19,5 0,1 19,4 10,1 0,0 14,1 0,1 18,5 0,1 18,0 9,5 100 pct. sats 36,2 28,3 35,4 27,5 31,3 30,8 22,7 27,8 20,1 23,7 91 pct. sats 100,0 100,0 2,3 3,0 2,7 100,0 100,0 0,0 0,0 9,8 11,7 10,8 82 pct. sats 63,8 71,7 62,3 69,5 66,1 69,2 77,3 62,5 68,2 65,5 60 år 100,0 100,0 6,8 9,4 8,9 12,1 10,6 62,7 64,4 1,9 3,6 7,8 10,7 9,4 61 år 12,9 15,2 12,6 14,7 13,7 37,3 35,6 8,3 10,8 11,1 13,7 12,5 62 år 13,9 15,6 13,6 15,1 14,4 15,7 17,2 14,2 15,2 14,7 63 år 16,1 15,6 15,8 15,1 15,4 17,5 18,0 15,8 15,9 15,9 64 år 16,5 15,4 16,2 15,0 15,5 18,6 17,2 16,8 15,2 15,9 65 år 16,7 14,6 16,3 14,2 15,2 18,4 16,6 16,6 14,6 15,6 66 år 17,1 14,2 16,8 13,8 15,2 19,5 16,6 17,6 14,7 16,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Ovenstående tabel viser, at kvinderne i 2000 udgjorde ca. 53 pct. af alle efterlønsmodtagere, hvilket er en stigning set i forhold til Antallet af kvinder er vokset med over 4 pct., mens antallet af mænd er steget med under 1 pct. set i forhold til

6 Tabel 4. Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser. Ultimo 1999 og 2000 Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Træ-Industri-Byg's Erhvervssproglig Socialpædagogernes Specialarbejdernes Offentligt ansattes Danmarks Læreres Fælles Pædagogiske Medhjælperes Fælles Metalarbejdernes Nærings- og Nydelsessmiddelarb Blik og Rørarbejdernes El-Fagets Malersvendenes De Kvindelige Arbejderes Handels- og Kontorfunktionærernes Stats- og Teleansattes Funktionærernes og Servicefagenes Ledernes Teknikernes Kristelig Danske Sygeplejerskers Journalisternes Børne- og Ungdomspædagogernes Danske Sælgeres Firma-Funktionærernes Ingeniørernes Magistrenes Forsvarets Akademikernes Funktionærernes og Tjenestemændenes Frisørerne, Artisterne og Maritim ASE DANA Edb-Fagets og Merkonomernes Civiløkonomernes I alt Note: Grafisk a-kasse ophørte pr CRAM anvender det aktuelle a-kasse-tilhørsforhold, hvorfor medlemmerne af Grafisk a-kasse er fordelt på Specialarbejdernes a-kasse, Handels- og Kontorfunktionærernes a-kasse samt Journalisternes a-kasse. Fordeles antallet af efterlønsmodtagere på a-kasser, fremgår det af ovenstående tabel, at efterlønsmodtagere fra de tre store a-kasser: Specialarbejdernes a-kasse, Offentligt Ansattes a-kasse og Handels- og Kontorfunktionærernes a-kasse tilsammen udgør ca. 42 pct. af det samlede antal. Efterlønsmodtagere fra de selvstændiges a-kasser udgør ca. 11 pct. af det samlede antal. 6

7 Overgangsydelsesmodtagere pr. 31. december 2000 Pr. 31. december 2000 var personer på overgangsydelse. Antallet af overgangsydelsesmodtagere er faldet med personer i forhold til Af disse personer er overgået til efterløn, jf. tabel 1a. Fordeles overgangsydelsesmodtagerne på køn, ses det, at kvinderne udgør over 69 pct. af det samlede antal overgangsydelsesmodtagere. Tabel 5. Antal overgangsydelsesmodtagere fordelt på køn, forsikringskategori og alder. Ultimo 1999 og 2000 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede år år år år år år år I alt Inddeles antallet af personer på overgangsydelse på a-kasser, fremgår det af tabel 6, at der er flest overgangsydelsesmodtagere i Specialarbejdernes a-kasse, Offentligt Ansattes a-kasse, Kvindelige Arbejderes a-kasse, Handels- og Kontorfunktionærernes a-kasse, Kristelig a-kasse samt ASE. 7

8 Tabel 6. Antal overgangsydelsesmodtagere fordelt på a-kasser og forsikringskategori. Ultimo 1999 og 2000 Fuldtid Deltid I alt Fuldtid Deltid I alt Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Træ-Industri-Byg's Erhvervssproglig Socialpædagogernes Specialarbejdernes Offentligt ansattes Danmarks Læreres Fælles Pædagogiske Medhjælperes Fælles Metalarbejdernes Nærings- og Nydelsessmiddelarb Blik og Rørarbejdernes El-Fagets Malersvendenes De Kvindelige Arbejderes Handels- og Kontorfunktionærernes Stats- og Teleansattes Funktionærernes og Servicefagenes Ledernes Teknikernes Kristelig Danske Sygeplejerskers Journalisternes Børne- og Ungdomspædagogernes Danske Sælgeres Firma-Funktionærernes Ingeniørernes Magistrenes Forsvarets Akademikernes Funktionærernes og Tjenestemændenes Frisørerne, Artisterne og Maritim ASE DANA Edb-Fagets og Merkonomernes Civiløkonomernes I alt Note: Grafisk a-kasse ophørte pr CRAM anvender det aktuelle a-kasse-tilhørsforhold, hvorfor medlemmerne af Grafisk a-kasse er fordelt på Specialarbejdernes a-kasse, Handels- og Kontorfunktionærernes a-kasse samt Journalisternes a-kasse. Henvendelse om efterlønsstatistikkens indhold kan rettes til Arbejdsdirektoratets økonomiske-statistiske afdeling på telefonnummer Kilde: Efterløns- og overgangsydelsesstatistikken udarbejdes på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsen s CRAM register. 8