Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion

Transkript

1 NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har for børnene? 3. Hvad tænker du/i om screening som metode til måling af motorik? 4. Hvordan ville du/i organisere en screening? Børnene enkeltvis hos sundhedsplejersken eller gruppevis i leg? Begrund jeres svar. Forskelle i mål 5. Hvilken betydning kan det have, at de forskellige professioner har forskellige mål? 6. Hvilken betydning kan det have, at de forskellige professioner har forskellige metoder? 7. Hvad tænker du, at de forskellige professioner kan lære af hinanden? 8. Støttepædagogen omtaler, at der skal opbygges en særlig bevægelseskultur hvordan kunne en god bevægelseskultur i en given institution se ud efter din/jeres overbevisning? 9. Diskuter fordele/ulemper ved at styre bevægelsesaktiviteter. Hvor lidt/hvor meget styring i forhold til hvilke (t) mål? 10. Sundhedsplejersken italesætter det naturvidenskabelige blik på motorik og bruger screeninger til måling af motorik. Omvendt kan man som professionel arbejde mere ustruktureret med bevægelseslege og den fri bevægelighed. Diskuter fordele/ulemper ved at arbejde struktureret med motorik og bevægelse. Det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde om bevægelse 11. Hvilken betydning tænker du, at samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejerske og støttepædagog har for arbejdet med bevægelse og motorik? 12. Støttepædagogen og sundhedsplejersken taler om, at pædagogerne skal hjælpes i gang med bevægelsesarbejdet. Hvad tænker du/i: Hvis man ikke er bevægelsespædagog, kan man så undgå at stå på hænder?

2 13. Hvad tænker du/i om, at støttepædagogen styrer og kaster pædagogerne ud i at skulle stå for nogle af aktiviteterne? Skal de i stedet bare have lov at blive i egen comfort zone? 14. Støttepædagogen og sundhedsplejersken taler om, at pædagogerne skal opleve at bevæge sig på egen krop for at give det videre til børnene. Hvordan synes du/i en pædagog skal fungere som en god rollemodel i arbejdet med bevægelse og motorik? 15. Hvilke muligheder og begrænsninger tænker du/i, der kan være ved at arbejde tværprofessionelt omkring bevægelse og motorik? Hvilke muligheder og begrænsninger ser du konkret i casen om Sommerfuglen? 16. Hvilke muligheder/begrænsninger ser du i forhold til at overtage dele af andres faglighed i sit arbejde (fx omkring screening, hvor bevægelsespædagogen overtager dele af sundhedsplejerskens arbejdsområde)? 17. Spillopperne er et bevægelsesprojekt i Sommerfuglen, der er bestemt af ledelsen samt bevægelsespædagogen (som del af Sommerfuglens arbejde med mål om bevægelse og motorik). Hvilke fordele/ulemper ser du ved, at projektet er bestemt af ledelsen og bevægelsespædagogen? Hvilke muligheder ser du/i for, at pædagogen ( på gulvet ) kan påvirke projektet? 18. Hvordan opnås ejerskab over for bevægelseskulturen i en given institution? Spørgsmål på baggrund af to tekster om tværprofessionelt arbejde 19. Kom med eksempler fra casen på både tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde ud fra definitionerne i teksterne af hhv. Viskum, Villumsen og Jakobsen samt Højholdt (ses også nedenfor). Beskriv og diskuter, hvordan det er tværprofessionelt samarbejde ud fra hhv. Viskum, Villumsen og Jakobsen, 2015 og Højholdt, Viskum, Villumsen og Jakobsens definition af tværprofessionelt samarbejde: Tværprofessionelt samarbejde er som minimum et samarbejde mellem fagprofessionelle, som enten har forskellig professionsbaggrund og/eller forskellig placering i en organisation, og som samarbejder om noget (Viskum, Villumsen, og Jakobsen, 2015:7) Højholdts definition af tværfagligt samarbejde: Tværfagligt samarbejde er betegnelsen for fags samarbejde (Højholdt, 2016:67) Side 2 af 5

3 Figur 1: Tværfagligt samarbejde integration af fag med henblik på ny viden og en anden måde at arbejde på Problemstilling (Højholdt, 2016:77) Højholdts definition af tværprofessionelt samarbejde: Tværprofessionelt samarbejde har fokus på mere end fagligheden og samarbejdet vurderes på et højere niveau. Når man ser på professioners samarbejde i en tværprofessionel optik, er der fokus på både fagligheden og på de normer, vaner, værdier og holdninger og det ansvar, de involverede professionelle har (Højholdt, 2016: 68) Side 3 af 5

4 Figur 2: Tværprofessionelt samarbejde Professionsidentitet Fagligheder Fællesopgave (Højholdt, 2016:78) Professioner og deres fagligheder samarbejder på tværs mod ny viden, nye arbejdsformer og ny forståelse af fælles opgave og faglighed 20. Til sidst i casen beskrives det, hvordan sundhedsplejersken og pædagogen videndeler, og pædagogen tager den nye viden med i sit pædagogiske arbejde. En diskussion, der kan opstå her, er, hvorvidt man skal videregive dele af sin faglige ekspertise på denne måde? Eller skal man som professionel fastholde egen viden og faglighed inden for professionsgrænserne? 21. Hvilke styrker og udfordringer ser du/i ved henholdsvis at holde på egen faglighed/ekspertise i forhold til at dele sin viden/erfaring med andre professioner? Kom med konkret eksempel fra praksis (eller opfind et eksempel). 22. Se på Højholdt, 2016, figur 2 om tværprofessionelt samarbejde. Her ses det, hvordan faglighederne blandes nede i bowlen som del af det tværprofessionelle samarbejde. Tænker du/i, at professionernes fagligheder skal blandes helt, så der i stedet opstår en fælles profession (fx pædagoger som mini-lærere eller minisundhedsplejersker ) frem for pædagog, sundhedsplejerske, lærer for sig? Hvilke styrker og udfordringer ser du/i ved begge scenarier? 23. Hvordan samarbejder støttepædagogen (Allan) og bevægelsespædagogen (Kristina)? Hvordan samarbejder støttepædagogen og sundhedsplejersken (Lone)? Dette spørgsmål kan besvares ud fra de fem samarbejdsformer (se beskrivelse i Højholdt, 2016: 33-53) Samarbejde som kollektiv enhed Side 4 af 5

5 Samarbejde som hold af individualister Samarbejde som fleksibelt team Samarbejde som netværk Samarbejde som overlevering 24. Hvilken betydning har det, at det er netop disse samarbejdsformer? Ville du foreslå andre samarbejdsformer? Hvorfor? 25. Bevægelsespædagogen (Kristina) nævner til sidst, at det kræver en særlig ekspertviden at imødekomme de børn, der har motoriske udfordringer. Hvad er det for en viden, det kræver at arbejde med børns motoriske udfordringer? Beskriv, hvad pædagogen kan vurdere og gøre, og hvornår du/i ville kontakte en sundhedsplejerske eller anden profession? Litteratur: Højholdt, Andy (2016): Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, Hans Reitzels Forlag (del 1 og 2). Viskum, Ulla, Villumsen, Anne Marie og Jakobsen, Ida Skytte (2015): Tværprofessionelle udfordringer i samarbejdet om udsathed hos børn, unge og forældre I Uden for nummer, Tidsskrift for forskning om praksis i socialt samarbejde nr. 31. Side 5 af 5