I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

Transkript

1 Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? august 2016 J-nr.: / Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til Samlet set skaber det behov for boliger til flygtninge i Samtidig oplever Danmark en generel bevægelse fra land mod by, hvorfor vi skal sikre, at nybyggeriet ikke placeres hovedløst, men der hvor der også er behov for flere boliger på langt sigt. Kraka har i en analyse for Dansk Byggeri analyseret flyttemønstret blandt flygtninge Analysens resultater Erfaringerne fra de sidste 15 år viser, at mange flygtninge siden hen vælger at flytte fra den kommune, de bliver placeret i. Hvis flyttemønstrene bliver de samme, vil mange flygtninge med tiden ønske at flytte mod byerne Ifølge beregningerne vil ønske at bo i de fem største byer i 2019, svarende til 30 % af flygtningene. I 2028 vil det derimod være 47 %, der ønsker at bo i de største byer, svarende til personer I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Kontakt Andreas Fernstrøm Analysechef Tlf Mobil afe@danskbyggeri.dk Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil msb@danskbyggeri.dk Mogens Hjelm Pressechef Tlf Mobil moh@danskbyggeri.dk 1 Notatet kan findes i fuld længde her: Dette notat vedrører flyttemønstre blandt flygtninge. Der findes et andet notat, der beskriver behovet for almene boliger. Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Hvor skal flygtningene bo? Analysen tager udgangspunkt i, at fordelingen af nye flygtninge følger de statsligt fastlagte kommunekvoter, hvilket medfører, at de fleste vil blive placeret i en kommune væk fra de store byer. Med udgangspunkt i flyttemønstret for de flygtninge, der ankom til Danmark fra 1999 og 2005, kan vi dermed forudsige, hvor der bliver behov for boliger i 2028, når de flygtninge, som ankommer i perioden fra 2015 til , har været bosat i Danmark i minimum 10 år. 3 I 2019 forventes flygtninge vil ønske at bo i landområderne, knap vil ønske at bo i de mellemstore byområder, vil ønske at bo i de store byområder og vil ønske at bo i de fem største byer. Antallet, der ønsker at bo i de store og mellemstore byområder, er stort set konstant efter 2019, mens der vil ske forskydninger i landområderne og storbyerne. I 2028, som er slutåret for analysen, skal der findes boliger til personer som konsekvens af flygtningestrømmen. Heraf forventes ca personer at ønske at bo i de fem største byer, svarende til en fremgang fra 30 % til 47 % af flygtningene, og i landområderne svarende til et fald 19 % til 9 % af flygtningene jf. figur 1. Figur 1: Fremtidens bopæl for de flygtninge, der kommer til landet fra Antal personer Fem største byer Store byområder Mellemstore byområder Landområder Anm.: I analysen korrigeres det samlede antal flygtninge for udflytning, døde og fødsler. Korrektionen er baseret på andelen af døde og udflyttede blandt de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til 2005 og andelen af nyfødte blandt syriske flygtninge i 2014 og Korrektionen indebærer, at det forventede antal flygtninge stiger en anelse over tid fra omtrent der kommer til landet de første år til i Der tages ikke højde for flygtninge, der ankommer efter Kilde: Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, data fra Udlændingestyrelsen: og data fra KL: id202136/ Der er en tendens til, at de større byområder (København by, Københavns omegn, Aarhus og Aalborg) vil modtage relativt mange flygtninge, hvilket dog skal ses i lyset af, at indbyg- 2 Kraka har taget udgangspunkt i den seneste prognose fra Udlændinge-, Integration- og Boligmisteriet (UIBM) fra marts måned for antal nyankomne flygtninge og familiesammenførte i I slutningen af juni meldte UIBM, at færre flygtninge forventes at blive visiteret til danske kommuner i 2016, end det var prognosticeret før. Der foreligger dog endnu ikke en ny officiel prognose for antal flygtninge og familiesammenførte, Danmark vil modtage i de næste fem år, da antal nyankomne afhænger bl.a. af politiske situation i Tyrkiet og andre lande, udviklingen i asylansøgernes antal i efteråret mfl. 3 Efter 2019 vil der med al sandsynlighed komme flere flygtninge til, men da der ikke foreligger officielle estimater af hvor mange, tager analysen udgangspunkt i flygtningene fra 2015 til Side 2 af 6

3 gertallet i hvert af disse områder er relativt højt. Jf. landkortet for 2019 i figur 2, vil København, Aarhus, Aalborg, Nordsjælland, Nordjylland, Sønderjylland og Østjylland hver især vil modtage mellem og flygtninge, mens de øvrige områder typisk vil modtage mellem og flygtninge. I 2028 forventes, at mange flygtninge at ønske at bo i København og forstæderne samt Aarhus, jf. figur 2. Foruden de to største byer er der ligeledes en markant stigning i antallet af flygtninge i Odense, Aalborg og trekantsområdet. Omvendt vil mange af de flygtninge, som i udgangspunktet bliver placeret væk fra de store områder, ønske at flytte væk. Undtagelsen herfra er Sønderjylland, Esbjerg og Næstved, hvor historiske flyttemønstre tilsiger, at en del vil ønske at blive boende. Tallene for de enkelte områder fremgår også af tabel 1, som er vist i slutningen af analysen. Figur 2: Boligønske for flygtninge i henholdsvis 2019 og 2028 opdelt på lokalområder Anm.: Kommunerne er inddelt i større områder, da en analyse på kommuneniveau vil være forbundet med for stor usikkerhed. Kilde: Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Udlændingestyrelsen: og KL: id202136/ Der er en række forhold, som betyder, at fremtidens flyttemønstre kan adskille sig fra de historiske, og som betyder, at forudsigelsen er behæftet med usikkerhed. Vigtigst er, at boligmarkedet ændrer sig over tid. Hvis der fx er færre ledige boliger i nærheden af de store byer, end der har været historisk set, vil boligpriserne i byerne stige. Det vil lægge en dæmper på tendensen til, at flygtninge flytter mod byerne. Notatet opgør således flygtningenes geografisk fordelte boligefterspørgsel, hvis boligpriser og tilgængeligheden af boliger er som tidligere. Beskæftigelsesmulighederne har også betydning for flyttemønstrene, da man vil være mere tilbøjelig til at blive boende, hvis der er gode jobmuligheder. Trepartsforhandlingerne sigter mod at øge beskæftigelsesgraden for flygtninge gennem integrationsgrunduddannelse (IGU) Side 3 af 6

4 og gennem en placeringspolitik, der i højere grad tager højde for forskelle i behovet for arbejdskraft i de enkelte kommuner. Hvis denne eller andre reformer har konsekvenser for beskæftigelsesgraden kan det påvirke flyttemønstrene. Derudover har også den etniske sammensætningen i boligområdet betydning. Flygtninge kan være tilbøjelige til at flytte mod områder, hvor der bor andre personer af samme oprindelse, for at have et netværk. Hvis der derfor dannes nye ghettoer i områder væk fra de største byer, kan de store og mellemstore byer tiltrække flere flygtninge, hvormed tilflytningen mod de største byer mindskes. Anbefalinger 1. Der er behov for langsigtet planlægning, for at sikre et match mellem antallet af indbyggere i området og antallet af boliger Hvis man placerer for mange boliger i landområderne, hvor flygtningene i første omgang bliver placeret, risikerer man at stå med tomme boliger få år senere, hvis flygtningene som forventet flytter mod byerne. I landområder hvor der alene er et midlertidigt behov for boliger, bør man benytte sig af pavillonbyggeri i stedet for ordinært nybyggeri samt sikre en øget renovering af de eksisterende boliger. 2. Flygtninge bør placeres, hvor der er gode jobmuligheder En anden løsning er at ændre på fordelingen, så kommuner, hvor det forventes at et meget højt antal flygtninge vil fraflytte, tildeles færre flygtninge. Flytningerne sker i høj grad til områder med vækst, jobmuligheder og bedre mulighed for netværk. Ved at målrette placeringen af flygtninge til de fem største byer, de store byområder og de mellemstore byområder, mens resten af landet i højere grad friholdes, kan vi styrke de lokale vækstcentre, samtidig med vi letter vejen ind på arbejdsmarkedet for den enkelte flygtning. Side 4 af 6

5 Figur 3: Oversigtskort over de fire typer af kommuner Kilde: Kraka Tabel 1: Forventet placering i første år og forventet ønske om bopæl i 2028 for de flygtninge, der forventes at komme til landet fra Antal Ændring (pct.) Pct. af befolkning Område Bornholm % 3,0 % 0,8 % Djurs % 2,7 % 1,2 % Esbjerg % 2,2 % 2,1 % Fredericia-Vejle % 1,9 % 3,0 % Helsingør % 1,8 % 1,8 % Kolding % 2,0 % 2,9 % København By % 0,8 % 2,2 % Københavns omegn % 1,0 % 2,1 % Køge-Greve-Solrød % 1,8 % 2,4 % Lejre-Roskilde % 2,5 % 1,8 % Lolland-Falster % 2,5 % 1,3 % Midtjylland % 2,3 % 1,7 % Nordfyn % 2,4 % 0,7 % Nordjylland % 2,6 % 1,4 % Nordsjælland % 2,1 % 2,0 % Nordvestjylland % 2,8 % 1,0 % Nordvestsjælland % 2,2 % 2,0 % Nordøstjylland % 2,9 % 0,7 % Side 5 af 6

6 Næstved-Slagelse-Sorø % 1,2 % 1,9 % Odense % 1,2 % 3,0 % Randers % 2,6 % 1,5 % Silkeborg % 3,9 % 1,9 % Sydfyn % 2,3 % 1,4 % Sydvestjylland % 3,5 % 1,2 % Sydøstsjælland % 2,3 % 2,0 % Sønderjylland % 2,2 % 2,5 % Vestjylland % 2,6 % 1,6 % Viborg % 2,7 % 1,9 % Østjylland % 2,3 % 1,6 % Aalborg % 2,8 % 2,7 % Aarhus % 1,4 % 4,1 % Anm.: Det forventede ønske første år er baseret på kommunekvoter. Det forventede ønske om bopæl i 2028 er under antagelse om, at flygtningene vil have samme flyttemønstre som de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til Tallene er rundet af til nærmeste hundrede for at illustrere usikkerheden forbundet med forudsigelsen. Kilde: Kraka på baggrund af data fra Danmarks Statistik Tabel 2: Forventet placering i første år og forventet ønske om bopæl i 2028 for de flygtninge, der forventes at komme til landet fra opgjort på områdetype Antal Ændring (pct.) Pct. af befolkning Område Fem største byer % 1,2 % 2,6 % Store byområder % 2,2 % 2,1 % Mellemstore byområder % 2,3 % 1,9 % Landområder % 2,7 % 1,2 % Anm.: Det forventede ønske første år er baseret på kommunekvoter. Det forventede ønske om bopæl i 2028 er under antagelse om, at flygtningene vil have samme flyttemønstre som de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til Tallene er rundet af til nærmeste hundrede for at illustrere usikkerheden forbundet med forudsigelsen. Kilde: Kraka på baggrund af data fra Danmarks Statistik Side 6 af 6