VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

Transkript

1 VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI

2 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte/læringsmål 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer 8 9 Semesterprøve Forudsætningskrav og konsekvenser Prøvens form Prøvens grundlag Prøvekriterier Omprøve 8 10 Evaluering 8 2/9

3 1 Indledning Semesterbeskrivelsen uddyber det enkelte semesters tema og beskriver herunder fagområder og deres indhold, læringsudbytter samt undervisnings- og arbejdsformer på semestret. Til slut følger også en beskrivelse af semesterprøven. Rammerne for semesterbeskrivelsen er: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi af 30/05/2016 BEK nr. 501 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 16/12/2013 BEK nr Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 23/10/2014 LBK nr Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Temaet orienteres mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet med fokus på grundlæggende ergoterapeutiske begreber i relation til menneskelig aktivitet. Aktivitetsanalyse anvendes som metode til at identificere aktiviteters terapeutiske potentiale. Der arbejdes med aktivitetsvidenskab, det ergoterapeutiske paradigme, professionsetik samt dannelse og ergoterapeutisk professionsidentitet. Temaet omfatter det ergoterapeutiske arbejds- og ansvarsområde. Vidensøgning og informationsteknologi anvendes på et grundlæggende niveau. 3 Semesterstruktur og opbygning Semestret består af ovenstående tema, som indeholder forskellige studieaktiviteter på uddannelsen samt deltagelse i fem dages praktik (klinisk uddannelse) i praksis. Der er mødepligt i praktik (klinisk uddannelse). Semestret afsluttes med en intern mundtlig teoretisk prøve, der vurderes efter syv trins skalaen. 3/9

4 4 Fagområder og fag Semestret består af 30 ECTS, som er fordelt på nedenstående fag. Teori Ergoterapi, 16,5 ECTS Aktivitetsvidenskab, 3 ECTS Psykologi, 3,5 ECTS Sociologi, 2,5 ECTS Pædagogik, 2 ECTS Videnskabsteori og videnskabelig metode, 0,5 ECTS Etik, 0,5 ECTS Praktik (klinisk uddannelse) Ergoterapi, 1,5 ECTS 5 Studieaktivitetsmodellen En studieuge svarer til ca. 40 arbejdstimer/1,5 ECTS, og studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af studieaktiviteter på 1. semester. Forelæsninger Dialogbaseret undervisning Simulation Øvelser og gruppearbejde Vejledning og feedback Deltagelse af studerende og underviser - initieret af underviser 35 % Deltagelse af studerende - initeret af underviser 60 % Forberedelse Simulation Øvelser og gruppearbejde.refleksion Projektarbejde Skriftlige opgaver Klinisk undervisning Faglig vejledning Studievejledning Deltagelse af studerende og underviser - initieret af studerende 1 % Deltagelse af studerende - initieret af studerende 4 % Selvvalgte studiegrupper Øvrige studieaktiviteter på campus, fx DSR, Studentervæksthus mfl. 4/9

5 6 Læringsudbytte/læringsmål Den studerende skal ved semestrets afslutning opfylde følgende mål for læringsudbytter: Viden Forklare betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets sundhed og livskvalitet Beskrive kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Forklare ergoterapeutiske analysemetoder Beskrive etiske problemstillinger Beskrive og forklare anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Beskrive egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder Beskrive videnskabsteori og forskningsmetoder Færdigheder Argumentere for samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet. Redegøre for aktiviteters terapeutiske potentiale I samarbejde med borger og patient redegøre for aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet Anvende professionsrelevant informationsteknologi Kan udvælge relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge empiri og teori Kompetencer Identificere egne læringsbehov 5/9

6 7 Indhold Herunder præsenteres det overordnede indhold i fagene på semestret. Uddybning af temaer ses i studieplanen. Studieliv og læringsmiljø Introduktion til professionsbacheloruddannelsen for ergoterapeuter og studieliv Bekendtgørelsesgrundlaget Studienet Bibliotek Studieteknik Studievejledning Professionsdannelse Ergoterapi Det ergoterapeutiske paradigme, grundlæggende antagelser og værdier Hverdagslivets aktiviteter Aktivitetsanalyse Begrebsmodeller Professionsidentitet og -dannelse Ergoterapeutiske arbejds- og ansvarsområder samt Ergoterapeutens roller som sundhedsprofessionel aktør Aktivitetsvidenskab Grundlæggende introduktion til aktivitetsvidenskab Begreber fra aktivitetsvidenskab relateret til semestrets tema Psykologi Sundhedsfaglig kommunikation Kommunikation og relationer Dannelse og identitet som fagprofessionel 6/9

7 Sociologi Hverdagsliv Kultur Livsvilkår Pædagogik Samarbejde Formidling (rollen som formidler) Didaktik og læring Refleksion og læring Dannelse som fagprofessionel Videnskabsteori og videnskabelig metode Introduktion til videnskabsteori og forskningsmetode Basal vidensøgning i relation til ergoterapi Introduktion til håndtering af referencer og litteraturliste Etik Etiske retningslinjer inden for ergoterapi, ergoterapeutisk og sundhedsprofessionel praksis Etiske problemstillinger Klinisk undervisning Introduktion til det kliniske undervisningssted, rollen som studerende og sundhedsprofessionel i en ergoterapeutisk praksis Centrale arbejds- og ansvarsområder samt arbejdsopgaver Den professionelle relation, kommunikation og samarbejde Individuel studieplan 7/9

8 8 Undervisnings- og arbejdsformer I semesteret indgår den studerende i forelæsninger, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde og formidlinger. Desuden deltager den studerende i praktiske øvelser, simulation og færdighedstræning. Det forventes, at den studerende deltager aktivt og har anvendt studieplanen som udgangspunkt for sin forberedelse. Den studerende deltager desuden i praktik (klinisk uddannelse) med udgangspunkt i det kliniske uddannelsessteds arbejdstider og praksis. Der er mødepligt i praktik (klinisk uddannelse). 9 Semesterprøve 9.1 Forudsætningskrav og konsekvenser Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at den studerende har deltaget i praktik (klinisk uddannelse) og har fået godkendt to udvalgte studieaktiviteter. Studieaktiviteterne er beskrevet i studieplanen. 9.2 Prøvens form Semesterprøven er en intern individuel teoretisk prøve, der vurderes efter syv trins skalaen. 9.3 Prøvens grundlag Prøvens grundlag er semestrets tema, hvis formelle indhold beskrives i studieplanen. 9.4 Prøvekriterier Prøves kriterier er semestrets mål for læringsudbytter. 9.5 Omprøve Omprøve aftales i samarbejde med den studerende, studievejleder og evt. semesteransvarlig. 10 Evaluering Der vil være en løbende evaluering sammen med de studerende og semestrets undervisere. En mundtlig eller skriftlig evaluering af semestret i sin helhed foretages efter semestrets afslutning. 8/9

9 Konklusionen af denne evaluering vil danne grundlag for dialog med de studerende mhp. udvikling og planlægning af kommende semestre. 9/9