Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Uddannelsesgabet mellem mænd og kvinder er udlignet Knap 6.9 akutjob er nu slået op på Jobnet Ledigheden i Danmark er under EU27-gennemsnittet Byggebeskæftigelsen udgør nu personer Dansk inflation lidt lavere end EU-gennemsnittet Lille fald i industriproduktionen Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Mænd og kvinder har forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. Eksempelvis er en langt større andel af kvinder end mænd ansat i den offentlige, mens mænd i højere grad er beskæftiget i den private. Beskæftigelsesministeriet har udgivet rapporten, Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 212, der ser nærmere på, hvad der kendetegner dagens kvinder og mænd i relation til bl.a. uddannelse, ledighed, løn og barsel. Rapporten, der udgives årligt, beskriver kvinder og mænds situation på arbejdsmarkedet i dagens Danmark og udviklingen over de seneste år. Centrale resultater fra Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 212 Blandt rapportens resultater er bl.a.: Forskellen mellem kvinder og mænds beskæftigelsesfrekvens er reduceret betydeligt over det seneste årti. Knap 7 ud af 1 kvinder er i beskæftigelse, hvilket er lidt færre end blandt mænd. Danske kvinder har den næsthøjeste beskæftigelse blandt kvinder i EU. Mænds ledighed steg mere end kvindernes i starten af den økonomiske krise, men siden sommeren 21 har ledigheden blandt mænd været svagt faldende, hvorimod ledigheden blandt kvinder er fortsat med at stige. Nu er ledigheden blandt kvinder og mænd stort set ens på lidt over seks procent. Knap 3 ud af 1 topledere er kvinder. Andelen har været stigende igennem 2 erne.

2 Mænd arbejder knap seks timer mere end kvinder om ugen, blandt andet fordi flere kvinder end mænd arbejder på deltid. Uddannelsesgabet mellem kønnene er blevet udlignet over de seneste 2 år, så der nu er stort set lige mange mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kvinder har mere sygefravær end mænd. Kvinder tager hovedparten af den samlede barselorlov, men mænds brug af barsel er steget. Du kan læse mere om mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i rapporten Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 212, der kan findes her. Ugens analyse: Både mænd og kvinders uddannelsesniveau er steget Uddannelsesgabet mellem mænd og kvinder er udlignet Andelen af mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse er steget over de seneste tyve år. Stigningen har imidlertid været størst for kvinder. Det viser rapporten, Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 212, fra Beskæftigelsesministeriet. Fra 1991 til 212 er andelen af kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse vokset med 17 procentpoint, mens stigningen blandt mænd har været på knap 7 procentpoint, jf. figur 1. Uddannelsesgabet mellem mænd og kvinder er udlignet Den større stigning blandt kvinder betyder, at uddannelsesgabet mellem mænd og kvinder nu er udlignet. Så nu har omkring 58 pct. af såvel mænd som kvinder en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ifølge fremskrivninger fra Ministeriet for Børn og Undervisning vil andelen af kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse fortsætte med at vokse hurtigere end den tilsvarende andel af mænd. Det forventes, at 84,3 pct. af pigerne i ungdomsårgangen, der afsluttede 9. klasse i 21, vil opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme forventes at gælde for 76,9 pct. af drengene. Figur 1. Stort set lige mange mænd og kvinder har i dag en erhvervskompetencegivende uddannelse Mænd Kvinder Anm.: Andel af kvinder og mænd (i alderen år) med en erhvervskompetencegivende uddannelse, Erhvervskompetencegivende uddannelse kan enten være en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

3 Uddannelse betaler sig Rapporten viser desuden, at en erhvervskompetencegivende uddannelse øger sandsynligheden for at være i beskæftigelse. 8 ud af 1 kvinder med erhvervskompetencegivende uddannelse er i arbejde, mens det kun gør sig gældende for 5 ud 1 af de ufaglærte kvinder. Blandt mænd med uddannelse ses også en tendens til højere beskæftigelse end for mænd uden. Men forskellen er ikke så stor som for kvinder. Ugens tendens: Knap 6.9 akutjob er nu slået op på Jobnet Ny optælling offentliggjort den 14. januar 213 på jobindsats.dk viser, at der frem til og med den 9. januar 213 er opslået akutjob. Aftalen om akutjob blev indgået mellem regeringen, arbejdsgiverrepræsentanter i den private ved Dansk Arbejdsgiverforening og den offentlige ved KL, Danske Regioner og Finansministeriet. Målet med aftalen er, at der frem mod sommeren 213 skal oprettes 12.5 akutjob. Akutjob er til personer, der enten er tæt på eller har opbrugt dagpengeretten, de har fortrinsret, hvis de er kvalificerede til jobbet. Knap 4 ud 5 akutjob er opslået i den offentlige og hovedparten af dem er opslået i kommunalt regi Blandt de akutjob, som indtil nu er slået op, er opslået i den offentlige, mens 1.57 er opslået i den private. Dermed er knap 8 procent af de opslåede akutjob slået op i den offentlige. Godt halvdelen af de offentlige akutjob er slået op i kommunalt regi, mens regionerne har slået godt 1.9 akutjob op og staten godt 7, jf. figur 2. Næste optælling offentliggøres tirsdag den 22. januar 213. Figur 2. De fleste akutjob er opslået i den offentlige Job Job Privat Offentlig Statslig Regional Kommunal Amn: Antal opslået akutjob offentliggjort 14. januar 213. Kilde: Jobindsats.dk Internationalt: Godt hver tiende i arbejdsstyrken er ledig i EU27 Ledigheden i Danmark er under EU27-gennemsnittet Den samlede ledighed i EU27-landene var i november 212 på 1,7 pct. af arbejdsstyrken, når der tages højde for sæsonudsving (se opgørelsesmetoden i boks 1). Dermed har ledigheden i EU27 været uændret i forhold til måneden før. Det viser nye tal fra Eurostat.

4 Danmark har 1. laveste ledighed i EU27 Danmark havde i november 212 den 1. laveste ledighed i EU27. Dette placerer Danmark et stykke under gennemsnittet for EU27 med en ledighed på niveau med Finland og lidt lavere end Sverige. Grækenland og Spanien havde den højeste ledighed blandt EU27- landene i november 212. Godt hver fjerde i den græske og spanske arbejdsstyrke var ledig. Den laveste ledighed i EU27 var i Østrig med 4,5 pct., jf. figur 3. Figur 3. Den danske ledighed fortsat under gennemsnittet for EU Østrig Luxembourg Tyskland Holland Rumænien Malta Belgien Tjekkiet Storbritannien Danmark Finland Sverige Estland Slovenien Frankrig Polen Ungarn Italien Bulgarien Litauen Cypern Letland Slovakiet Irland Portugal Spanien Grækenland Anm.: Ledighedsprocenten for EU27, november 212, sæsonkorrigeret. Tal for Letland og Storbritannien er fra september 212, mens tal fra Estland, Grækenland og Ungarn er fra oktober 212. Kilde: Eurostat. Boks 1. Definition af international sammenlignelig ledighed Til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedstal bruges Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). AKU baserer sig på en kvartalsvis stikprøve, der i Danmark omfatter ca. 4. personer i alderen år. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. AKU er Danmarks Statistiks bidrag til Eurostats Labour Force Survey. De danske ledighedstal, der offentliggøres af Eurostat og OECD, baseres således på dette bidrag. AKU-ledige er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. Dette indebærer at fx studerende, eller andre personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, vil indgå i AKUledigheden, hvis de opfylder AKU-ledighedsdefinitionen. Omvendt vil personer, der indgår i de registerbaserede ledighedstal ikke indgå i AKU's ledighed, hvis de ikke opfylder ovenstående tre ledighedskriterier. Tallene fra de to forskellige kilder er derfor ikke direkte sammenlignelige

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,3 3. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 7.55 nov-12 Inflation 2 dec-12 Årlig lønstigningstakt 1) 1,3 3. kvt. 12 Antal ledige nov-12 Ledighedsprocent 6,3 nov-12 Beskæftigelse 2) kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri dec-12 - Bygge og anlæg -16 dec-12 - Serviceen -4 dec-12 - Detailhandlen* 11 dec faktiske tal -- Varslede fyringer dec-12 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige nov-12 - Dagpengemodtagere 13.7 nov-12 - Kontanthjælpsmodtagere 21.4 nov-12 Aktiverede 39.5 nov-12 - Dagpengemodtagere 26. nov-12 - Kontanthjælpsmodtagere 13.2 nov-12 Bruttoledighed nov faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 11. nov-12 Revalidering 9. nov-12 Forrevalidering 1.9 nov-12 Sygedagpenge nov-12 Ledighedsydelse 16. nov-12 Fleksjob 53.2 dec-12 Førtidspension 243. dec-12 Efterløn 1) 19.2 nov-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Byggebeskæftigelsen udgør nu personer Antal personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Anm.: Udviklingen i antal beskæftigede indenfor bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, 1. kvartal kvartal 212. Kilde: Danmark Statistik. Figur B. Dansk inflation lidt lavere end EUgennemsnittet 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Grækenland Sverige Cypern EU27 gennemsnit Frankrig Letland Danmark Tyskland Belgien Portugal Polen Tjekkiet Luxembourg Italien Storbritannien Bulgarien Malta Østrig Litauen Spanien Slovenien Holland Slovakiet Finland Estland Kroatien Rumænien Ungarn Anm.: Den årlige inflationstakt for EU27-landene, december 212. Kilde: Eurostat. Figur C. Lille fald i industriproduktionen Indeks (25=1) jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 Anm: Indeks for industriens produktion, sæsonkorrigeret, jan. 23 nov Kilde: Danmarks Statistik. 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Indeks (25=1) Antal personer