Sygeplejerskens deltagelse i stuegang

Transkript

1 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL - SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Sygeplejerskens deltagelse i stuegang The nurse s participation in ward rounds Navn & studienummer: Mojgan Bashiri Giulia Parisi Line Møller Mikkelsen Opgavetype: Bachelorprojekt. Anslag: Klassebetegnelse: S2010F. Vejleder: Jimmy Grahndin. Afleveringsdato: Modul 14. Kilde: Lokaliseret: Opgaven må anvendes internt i uddannelsen. I henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

2 Resumé Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge hvilke barrierer sygeplejersker oplever i forbindelse med deltagelse i stuegang samt hvilke konsekvenser dette har for patienten i det accelererede patientforløb. Baggrund: Forskning viser at sygeplejerskens rolle er uundværlig i stuegangen, men at sygeplejersker generelt mangler viden om ansvar i forbindelse med deltagelse i stuegang. Ydermere er det erfaret at sygeplejersker nedprioriterer deres deltagelse i stuegang. Metode: Empirien er blevet indsamlet gennem det kvalitative semistrukturerede forskningsinterview af to sygeplejersker og en læge der arbejder på en ortopædkirurgisk afdeling i Region Hovedstaden. Empirien er blevet analyseret ud fra en hermeneutisk tilgang. Resultater: Tidsmangel anses som værende en barriere for sygeplejerskers medvirken ved stuegang, og sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang har konsekvenser for patienten i det accelererede patientforløb i form af mangel på helhedsorienteret behandling. Side 1 af 41

3 Abstract Aim: The purpose of this bachelor project is to examine the obstacles that the nurse experiences regarding the participation in ward rounds and what consequences these obstacles have for fast track surgery. Reason: Research shows that the nurse plays an indispensable part in ward rounds but also that the nurse is generally lacking in knowledge of her own responsibility regarding the participation in ward rounds. Furthermore is has been discovered that the nurse gives lower priority to her own participation. Method: The data has been collected through a qualitative semi-structured research interview with two nurses and a doctor who is working in an orthopedic surgery ward in Region Hovedstaden. The data has been analyzed from a hermeneutic approach. Results: Time shortage is held to be the obstacle for the nurse's participation in ward rounds, and the nurse's lacking involvement in ward rounds has consequences for the patient in fast track surgery in the sense of a lacking comprehensive treatment. Side 2 af 41

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Historisk dimension (Line Møller Mikkelsen) Sygeplejefaglig dimension (Line Møller Mikkelsen) Tværfaglig dimension (Giulia Parisi) Samfundsmæssig dimension (Giulia Parisi) Juridisk dimension (Mojgan Bashiri) Personlig dimension (Mojgan Bashiri) Afgrænsning Sammenfatning (fælles) Afgrænsning af problemstilling og valg af afdeling til indsamling af empiri (fælles) Problemformulering Metode og teori Litteratursøgning (Giulia Parisi) Videnskabsteoretisk position (Mojgan Bashiri) Metodevalg Indsamling af empirisk materiale (Mojgan Bashiri) Udvælgelse af informanter (Line Møller Mikkelsen) Interviewguide (Line Møller Mikkelsen) Etiske og juridiske overvejelser (Giulia Parisi) Analysemetode (Giulia Parisi) Teorivalg Per Lauvås og Kirsti Lauvås (Giulia Parisi) Merry Scheel (Mojgan Bashiri) Analyse Det tværfaglige samarbejde (Giulia Parisi) Relationen mellem sygeplejerske og patient (Mojgan Bashiri) Barrierer i forbindelse med deltagelse i stuegang (Line Møller Mikkelsen) Diskussion Diskussion af metode (Line Møller Mikkelsen) Diskussion af teorivalg (Mojgan Bashiri) Konklusion Konsekvenserne, for patienten, ved sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang (fælles) Sygeplejerskens barrierer i forbindelse med deltagelse i stuegang (fælles) Perspektivering (Giulia Parisi) Litteraturliste Side 3 af 41

5 10. Bilagsliste Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Interviewguide til interview med sygeplejersker Bilag 3: Interviewguide til interview med læge Bilag 4: Ansøgning om tilladelse til at indsamle empiri Bilag 5: Informeret samtykke Side 4 af 41

6 1. Indledning Sygeplejen har gennem tiden udviklet og ændret sig, og i takt med den teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet, bliver der stillet højere krav til sundhedspersonalet i forhold til effektivisering af arbejdsgange, optimering af indlæggelsesforløb samt sikring af dokumentation og kvaliteten i behandling og pleje. Da stuegang er en vigtig del af indlæggelsesforløbet for patienten, stilles der også højere krav til stuegangen som funktion (Sundhedsstyrelsen 2006). Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en undersøgelse vedrørende stuegang i det accelererede patientforløb på en ortopædkirurgisk afdeling i Region Hovedstaden. Vi har valgt at inddele følgende indledning i afsnit bestående af fem dimensioner, dækkende over stuegangen som fænomen. Til trods for at alle dimensionerne har en dialektisk indvirkning på projektets problemfelt, vil alle dimensioner ikke blive udfoldet i deres fulde kompleksitet, grundet projektets erkendelsesinteresse. Dimensionsinddelingen vil samlet set give et indblik i stuegangens forskellige aspekter og problemfelter, samt præcisere projektets problemfelt. 1.1 Historisk dimension (Line Møller Mikkelsen) Ifølge sundhedsstyrelsen (2006), bestod antikkens medicin og lægekunst af tre faktorer; sygdommen, lægen og patienten. Lægen havde større held med at lindre kroniske tilstande og mindre lidelser, end decideret at helbrede livstruende sygdomme. Medicinerne fik statslig autorisation i 1670 erne og uddannelse for læger blev ligeledes etableret her. Åbningen af Frederiks Hospital, medførte mulighed for kliniksted for de studerende og professorerne gik med de studerende rundt og tilså de egnede patienter, og de første stuegange blev dermed gennemført, dog udelukkende med undervisning af medicinstuderende som formål. Frem til sidst i 1800tallet var aktørerne i stuegangen læger og medicinstuderende, men med etableringen af sygeplejersken som funktion i slutningen af 1800tallet fik stuegangen en ny funktion. Grundet undervisning og forskning som formål, var patienterne objektiviserede. I 1900tallet og frem øgedes efterspørgslen af sygeplejersker og i 1950 erne blev uddannelsen for sygehjælpere etableret. Disse skulle aflaste sygeplejerskens mange funktioner. Stuegangens funktion var efterfølgende en hensigtsmæssig arbejdsform til koordinering af de mange arbejdsindsatser fra forskellige specialer og faggrupper. I begyndelsen af 1980 erne sker der en ændring i arbejdstilrettelæggelsen i forbindelse med faglige overenskomster, og dette medførte at stuegangen her havde en funktion i at læge og sygeplejerske kunne skabe overblik over patientens tilstand, samt justere behandling og undersøgelse, i fællesskab. I dag består stuegang af læge og sygeplejerske som aktører, og der arbejdes ud fra princippet om en før-stuegang, en stuegangsrunde Side 5 af 41

7 samt en efter-stuegang. Formålet med stuegang er i dag at styre det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde på hospitaler (Sundhedsstyrelsen 2006). 1.2 Sygeplejefaglig dimension (Line Møller Mikkelsen) Ud over at styre det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde på hospitaler, er formålet med stuegang ifølge Mette Kjerholt og Claus Moe, at afdække patientens problemstillinger og planlægge udredning, behandling og pleje ud fra disse samt at informere, diskutere og evaluere behandlings og plejemæssige tiltag med patienten (Kjerholt 2003). Organisering, strukturering og afvikling af stuegang er ikke kun et lægefagligt ansvarsområde, det er også et sygeplejefagligt ansvarsområde. Sygeplejersken bør gøre sit ypperste for at være del af en velfungerende, optimal stuegang, hvilket i sygeplejemæssigt henseende vil sige: til patientens bedste (ibid). I forhold til stuegangsfunktionen har sygeplejersken ansvar for at gøre opmærksom på, samt ændre på de arbejdsgange og rutiner der ikke tilgodeser patientens sag. Det er ligeledes sygeplejerskens ansvar at sikre, at målene for stuegangen bliver effektueret. For at kunne leve op til disse ansvar, må sygeplejersken være en del af stuegangsfunktionen (Kjerholt 2003). Udover Kjerholt, beskriver artiklen The nurse s role in hospital ward rounds af Liz Lees på samme måde sygeplejerskens uundværlige rolle i forbindelse med stuegang og artiklen fremhæver fem hovedpointer i forbindelse med stuegang. I fire af de fem pointer, benævnes sygeplejersken som den faktor i stuegangen, der forårsager pleje og behandling af høj kvalitet. Debatten om hvorvidt sygeplejersken skal deltage i stuegangen, burde på ingen måde være aktuel (Lees 2013). Ifølge artiklen Initiative to change ward culture results in better patient care af Tejal Desai (2011) er sygeplejersker ofte uvidende i forhold til vigtigheden af deres rolle i forbindelse med stuegang. Denne beskriver ligeledes vigtigheden af sygeplejerskers tilstedeværelse i forbindelse med stuegang og beskriver samtidig sygeplejerskers manglende deltagelse i stuegang patienter blev gennemgået ved stuegang, og ud af disse 1921 patienter var sygeplejersken kun tilstede i 31 % af tilfældene ved den forberedende før-stuegang, og kun 59 % af tilfældene ved selve stuegangen. Udover sygeplejerskernes uvidenhed, angående vigtigheden af deltagelse i stuegangen, føler sygeplejersker ligeledes at deres tilstedeværelse er unødvendig. Det fremgår også af artiklen, at der findes en sparsom daglig professionel dialog mellem blandt andet læger og sygeplejersker, og denne sparsomme dialog går i sidste ende ud over patienterne. Konsekvensen af sygeplejerskernes manglende deltagelse i stuegang kan, ifølge Desai, resultere i dårlig patientsikkerhed og øget risiko for utilsigtede hændelser (Desai 2011). Side 6 af 41

8 1.3 Tværfaglig dimension (Giulia Parisi) Den sparsomme dialog, som Desai (2011) problematiserer, bliver ligeledes problematiseret helt tilbage i Mette Kjerholt udarbejdede i dette år Dialogen der blev væk. Dette forskningsprojekt viser at der, i forbindelse med stuegangen, allerede tilbage dengang var problematikker i form af ringe kommunikation mellem læge og sygeplejerske samt en nedprioritering af sygeplejerskens deltagelse i stuegangen. Resultaterne af projektet viste, at stuegangen dengang tog udgangspunkt i en naturvidenskabelig tankegang hvor målet var at finde patientens biomedicinske diagnose, og alle beslutninger blev taget med patientens fysiologiske tilstand som udgangspunkt. Kjerholt beskriver dette som problematisk, da patientens livs og betydningsverden ikke inddrages eller tillægges betydning. Dette er en udfordring i forhold til at træffe beslutninger med henblik på at løse patientens problemer og medinddrage patienten i behandlingen (Kjerholt 1998). Den tværfaglige kommunikation mellem læge og sygeplejerske i forbindelse med stuegang, er, ifølge Kjerholt, et vigtigt element i en velfungerende stuegang, dette gør sig især gældende i sundhedsvæsenet som vi kender det i dag, med det overordnede sammenhængende patientforløb, accelererede patientforløb, modelprogrammer og kvalitetssikring i fokus (Hansen & Kruckow 2010). 1.4 Samfundsmæssig dimension (Giulia Parisi) I 2002 blev en ny strategi for kvalitetsudvikling præsenteret af Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet; Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Formålet med DDKM er at virke som det samlende element indenfor dansk kvalitetsudvikling og opbygge et sammenhængende kvalitetssystem der skal være grundlag for dokumentation, kvalitetsudvikling og akkreditering. DDKM implementeredes i 2009 i det danske sundhedsvæsen (Mainz et al. 2011). Et fremtrædende begreb i forhold til kvalitetsudvikling er akkreditering. Akkreditering er et kvalitetsudviklingsværktøj der kan defineres som en procedure, hvor et anerkendt organ vurderer hvorvidt en aktivitet, organisation eller ydelse lever op til akkrediteringsstandarder (Mainz & Rhode 2011). Sammenhængende patientforløb er en forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet, og har blandt andet til hensigt at mindske lange indlæggelser og forhindre genindlæggelser. Samtidig vil det veltilrettelagte, sammenhængende patientforløb understøtte høj klinisk kvalitet, da det giver optimale betingelser for at sundhedspersonen kan udføre sin afgrænsede del af opgaven i patientens samlede forløb. Der er ikke noget konkret svar på hvad der skaber det sammenhængende patientforløb, men der arbejdes målrettet, via det accelererede patientforløb, kontaktpersonordningen, diagnostiske pakker og forløbskoordinatorer, hen i mod at skabe et sammenhængende forløb for patienter (Hansen & Kruckow 2010). På baggrund af ovenstående, ser Side 7 af 41

9 vi i dag et sundhedsvæsen præget af høj specialisering, stadig udvikling af ny teknologi og krav om rationalisering. Patienter er indlagt i kortere tid, hvilket stiller høje krav til de sundhedsprofessionelles evne til effektiv planlægning, koordinering samt informationsudveksling. Hermed stilles der altså også større krav til stuegang som funktion, da denne anses for element til at samle trådende i patientforløbet (Sundhedsstyrelsen 2006). 1.5 Juridisk dimension (Mojgan Bashiri) Sygeplejersken er underlagt juridiske love, heriblandt autorisationsloven. Kapitel 5 17 i denne, beskriver at sygeplejersken er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Retsinformation 2011). Dette er et udtryk for at udvise professionel ansvarlighed, hvilket blandt andet indebærer at sygeplejersken altid handler under hensynstagen til patientens bedste. Dette kræver også at hun tager ansvar for sin egen faglighed, både etisk og professionelt. De Sygeplejeetiske Retningslinjer blev vedtaget i 2004 og er retningslinjer for, at sygeplejersken skal behandle alle patienter med respekt, og sygepleje skal udøves uden nogen form for diskrimination (Sygeplejeetisk Råd 2012). Patienten skal, for at modtage behandling, give sit samtykke. Det kan gøres skriftligt eller mundtligt og samtykket er frivilligt (Sundhedsstyrelsen 2009). Dette betyder at patienten skal være grundigt informeret om sin sygdom, de forskellige behandlingsmuligheder samt bivirkninger og konsekvenser ved at vælge behandling og undersøgelser til eller fra. Endvidere er sygeplejerskens virksomhedsområde at udøve, lede, formidle og udvikle sygeplejen. At udvikle sygeplejen, indebærer blandt andet at kunne forholde sig refleksivt til sin egen praksis og kontinuerligt udvikle sine faglige kundskaber samt gøre opmærksom på problemområder, og dermed kunne igangsætte og forbedre sygeplejen (Rath 2009). Hvis sygeplejersken skal kunne leve op til disse krav, er hun nødt til at være aktiv i forhold til at involvere sig i stuegang og få patienten medinddraget i forløbet (Ravn 2003). 1.6 Personlig dimension (Mojgan Bashiri) Vi har som sygeplejestuderende alle gennemført et klinisk forløb indenfor det ortopædkirurgiske speciale, og her oplevede vi at sygeplejerskens medvirken ved stuegang blev nedprioriteret, hvilket undrede os. Det undrer os, hvorfor sygeplejersken nedprioriterer at deltage ved stuegangen, da stuegangen, som anført ovenfor, også er sygeplejerskens ansvar. Side 8 af 41

10 2. Afgrænsning I dette afsnit ønsker vi at sammenfatte ovenstående litteratur samt dettes perspektiver og synspunkter i forhold til problemstillingen. Til sidst ønskes en afgrænsning i forhold til hvad vi finder relevant i forhold til problemstillingen. 2.1 Sammenfatning (fælles) Stuegangen er et komplekst fænomen, og har ansvar for koordinering af faggrupper samt det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde (Sundhedsstyrelsen 2006), hvilket gør stuegangen til et uundværligt element i sundhedsarbejdet på de danske hospitaler. I følge ovenstående litteratur, findes flere perspektiver på hvilke elementer der kan have indflydelse på stuegangsfunktionen. Der er derimod enighed om at sygeplejerskens rolle er uundværlig i stuegangen (Kjerholt 2003; Lees 2013; Desai 2011), men at sygeplejersker generelt mangler viden om deres funktion og ansvar i forbindelse med stuegang og anser deres deltagelse i stuegang som unødvendig (Desai 2011). Vi har, som sygeplejestuderende, ikke oplevet praksis som værende modstridende med nærværende forskning. Desuden har sygeplejersken også sin juridiske dimension at leve op til, hvilket hun, ifølge Ravn (2003), ikke kan hvis ikke hun deltager aktivt i stuegangen hos sine patienter. Ovenstående giver os anledning til undren og refleksion over sygeplejerskens egentlige funktion i forbindelse med stuegangen, grunden til sygeplejerskens nedprioritering af deltagelse i stuegangen samt konsekvenser forbundet hermed. Vi har formuleret følgende forskningsspørgsmål: Hvad er sygeplejerskens egentlige funktion i og rolle under stuegangen? Hvilke barrierer oplever sygeplejersken i forbindelse med deltagelse i stuegang? Hvilke konsekvenser kan sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang, have for patienten i det accelererede patientforløb? Denne problematik er desuden væsentlig at undersøge, da nedprioritering af sygeplejerskens medvirken ved stuegang, ifølge Desai (2011), kan medføre dårlig patientsikkerhed og øget risiko for utilsigtede hændelser. 2.2 Afgrænsning af problemstilling og valg af afdeling til indsamling af empiri (fælles) Vi har gennem vores litteratursøgning, erfaret at der findes begrænset litteratur vedrørende stuegang i forhold til det accelererede patientforløb inden for ortopædkirurgi. Derfor har vi, for at afgrænse vores emne, valgt at fokusere på ortopædkirurgiske patienter, underlagt det accelererede patientforløb. Indlæggelserne er her, grundet disse accelererede patientforløb, meget komprimerede og målrettede, hvilket udfordrer sygeplejersken i forhold til at udføre en veltilrettelagt sygepleje, hvor information og vejledning, under hele forløbet, er en nødvendighed. Medinddragelse af Side 9 af 41

11 patientens ønsker og ressourcer er ligeledes en nødvendighed i det accelererede patientforløb (Stuhaug og Jensen 2010). Vi vil beskæftige os med hvad sygeplejersken oplever som værende barrierer for sygeplejerskens medvirken ved stuegang, samt hvilke konsekvenser sygeplejerskens manglende medvirken kan have for sygeplejen i dag. Som det fremgår i afsnit 1.3 tværfaglig dimension, er det tværfaglige samarbejde mellem læge og sygeplejerske, herunder tværfaglig kommunikation, et vigtigt element i forhold til en velfungerende stuegang (Kjerholt 1998). Dette giver os anledning til at inddrage et lægefagligt perspektiv i forhold til problemstillingen, hvilket vi har valgt at gøre. Afdelingen hvor vi vil indsamle vores empiri, er en ortopædkirurgisk afdeling i Region Hovedstaden og denne afdeling modtager patienter til elektiv kirurgi og arbejder ud fra principperne bag det accelererede patientforløb. 3. Problemformulering Vores problemformulering er formuleret med udgangspunkt i tidligere erfaringer som sygeplejestuderende, samt med inspiration fra vores fundne litteratur. Problemformuleringen lyder således: Hvilke barrierer oplever sygeplejersken i forbindelse med deltagelse i stuegang på en ortopædkirurgisk afdeling for elektive forløb i Region Hovedstaden, og hvilke konsekvenser kan sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang have for patientens elektive indlæggelse i det accelererede patientforløb? 4. Metode og teori I følgende afsnit vil vi beskrive den metode vi benytter til at forsøge at besvare problemformuleringen. Afsnittet vil beskrive vores litteratursøgning, videnskabsteoretiske tilgang, den valgte metode til indsamling og analyse af empiri. 4.1 Litteratursøgning (Giulia Parisi) For at finde relevant litteratur vedrørende stuegang og finde frem til om emnet tidligere er undersøgt, har vi valgt en systematisk litteratursøgning på søgedatabaserne CINAHL, PUBMED og Pubmed (Public Medline) er det amerikanske National Library of Medicine s database og CINAHL (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Litterature) indeholder sygeplejefaglige tidsskrifter samt andre sundhedsfaglige tidsskrifter. Fagbladet Sygeplejersken udkom første gang i 1901 som Tidsskrift for Sygepleje (Hørmann 2011). Vi har primært valgt at anvende CINAHL til vores litteratursøgning, da det er en sundhedsfaglig database og hovedvægten her ligger på sygepleje. I søgningen brugte vi søgeordene nurses/nurse/hospital nurse, patient, ward Side 10 af 41

12 round/rounds, surgery, sygeplejerske, patient, læge, stuegang. Imellem synonymerne blev der brugt de boolske operatorer OR og derefter kombineres ordene med et AND, som redskab i søgeprocessen for at indsnævre søgningen. Vores inklusionskriterier indebar, at artiklerne skulle være mellem år Da der var begrænset litteratur publiceret inden for de seneste år og vi samtidig gerne ville have viden angående stuegang fra før i tiden, søgte vi tilbage til publiceringsår For uddybende søgeprotokol, se bilag 1. De artikler vi ville gennemlæse, skulle være på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Vi ekskluderede artikler vedrørende psykiatri, børn og primærsektoren da det ikke er relevant i forhold til vores emne. Da vi skulle udvælge brugbare artikler, undersøgte vi artiklernes relevans ved at gennemlæse resuméet i artiklerne som det første. Herefter gjorde vi brug af ImRad principperne ved gennemlæsning af udvalgte artikler (ku.dk). 4.2 Videnskabsteoretisk position (Mojgan Bashiri) I dette bachelorprojekt ønskes der at opnå viden om sygeplejerskens oplevelse af barrierer i forhold til deltagelse i stuegangen, hvorfor vi ønsker at benytte en humanvidenskabelig tilgang. Dette bachelorprojekts metode til indsamling og analyse, er fænomenologi og hermeneutik. Først en redegørelse for fænomenologiens videnskabsteoretiske position. Fænomenologi betyder viden om fænomener og er grundlagt af Edmund Husserl i 1900tallet. Det grundlæggende i fænomenologien er, ifølge Husserl, at beskrive fænomener i menneskets livsverden, og ved begrebet fænomen forstås det, der fremtræder i menneskets bevidsthed (Zahavi 2011). Fænomenologien forstår livsverden som den verden der opleves i førstepersons perspektiv, og denne verden indeholder fænomener, man umiddelbart ikke kan dele med nogen (Birkler 2010). I dette bachelorprojekt benyttes den fænomenologiske tilgang til at opnå indblik i og forståelse for sygeplejerskens livsverden. For at opnå forståelse for lægens og sygeplejerskens livsverden, er vi nødt til at holde vores forforståelse passiv (Zahavi 2011). Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) peger fænomenologien, i forhold til det kvalitative forskningsinterview, på en interesse i at beskrive en verden som den opleves af interviewpersonen. Fænomenologien er relevant for afklaringen af forståelsesformen i det kvalitative forskningsinterview, ved at fokusere på den oplevede betydning af informantens livsverden (Kvale & Brinkmann 2009). Hans-Georg Gadamer er en af de dominerende filosoffer indenfor udviklingen af den eksistentielle hermeneutik. Hermeneutik er læren om fortolkning, og søger at svare på hvad forståelse er, og hvordan forståelse opnås (Pahuus 2011). Det man som forsker, via hermeneutikken, prøver at opnå Side 11 af 41

13 forståelse for, er andre mennesker (Birkler 2010). Rent videnskabeligt benyttes hermeneutikken som metode til forståelse af subjektet, i forhold til hvad der siges og gøres (Dahlager & Fredslund 2012). Forforståelse er en forståelse, der altid går foran en forståelse (ibid). Ifølge Gadamer er forståelse og forforståelse gensidigt afhængige af hinanden. Dette er essensen i Gadamers udlægning af den hermeneutiske cirkel, hvilket er det cirkulære forhold mellem delforståelse og helhedsforståelse der gør sig gældende. Helheden kan kun forstås ud fra delene og delene kan kun forstås ud fra helheden (Birkler 2010). Al forståelse opstår ud af den situation, det pågældende individ tager del i, og situationen er den kontekst verden ses og forstås ud fra. Den er, sammen med forforståelsen, med til at skabe rækkevidden af vores horisont, hvilket fordrer evnen til at forstå. Ved kontinuerlig bekræftelse eller afkræftelse af delforståelsen, revideres helhedsforståelsen og dermed skabes horisontsammensmeltning, hvilket bidrager til en mere adækvat fortolkning (Pahuus 2011). En hermeneutisk analysemetode vil benyttes som redskab til at opnå en ny forståelse. Udgangspunktet i analysen er dekontekstualisering, hvorved de meningsbærende dele trækkes ud af empirien, med henblik på en dybere undersøgelse. Herefter skabes en rekontektsualisering hvor empirien sammensættes igen, på en ny måde (Birkler 2010). 4.3 Metodevalg Indsamling af empirisk materiale (Mojgan Bashiri) I dette bachelorprojekt har vi valgt et eksplorativt design til indsamlingen af empiriske data. Vi vil med udgangspunkt i det eksplorative design, anvende det semistrukturerede forskningsinterview til indsamling af vores empiriske materiale. Formålet med anvendelsen af det semistrukturerede forskningsinterview, er at opnå en dybere indsigt i sygeplejerskens og lægens subjektive oplevelser. Ifølge Kvale & Brinkman (2009) har forskningsinterviewet en åben struktur, og der er således ingen standardprocedurer eller regler i det kvalitative forskningsinterview. Der findes dog nogle teknikker og standardvalg af tilgange. Kvale & Brinkman opstiller syv faser af forskningsinterviewet; 1. tematisering, 2. design, 3. interview, 4. transskription, 5. analyse, 6. verifikation og 7. rapportering (Kvale & Brinkmann 2009). En interviewundersøgelse er et etisk og moralsk foretagende. Etiske spørgsmål vil præge hele forløbet i en interviewundersøgelse, og der bør derfor tages hensyn til dette. Kvale & Brinkmann (2009) opstiller nogle etiske spørgsmål i forbindelse med disse syv forskningsfaser, og i forhold til det eksplorative design vil vi indhente informeret samtykke fra sygeplejerskerne og lægen (Kvale & Brinkmann 2009). Dette uddybes i afsnit Etiske og juridiske overvejelser. For at opnå et større Side 12 af 41

14 helhedsbillede, hvor mindst mulige informationer går tabt, ønsker vi at være tre til interviewet og interviewet vil blive lydoptaget. Det semistrukturerede interview udføres med åbne spørgsmål, da man ved denne form for interview på forhånd har fastlagt nogle emner som ønskes belyst og hvor svarene bliver uddybende (ibid). Interviewguiden anvendes som et redskab i tilfælde af, at sygeplejerskens fokus flyttes fra emnet. Dette uddybes i afsnit Interviewguide Udvælgelse af informanter (Line Møller Mikkelsen) Der er foretaget en strategisk udvælgelse i forhold til udvælgelsen af informanter til de semistrukturerede forskningsinterview (Christensen et al. 2007). Vi har udvalgt få informanter til at give en nuanceret og varieret illustration af stuegangen som fænomen. Ifølge Kvale & Brinkmann (2009), bør man i det kvalitative forskningsinterview interviewe så mange informanter der brug for, for at kunne give svar på de pågældende spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009). Formålet med dette bachelorprojekt er at opleve stuegangsfænomenet ud fra sygeplejerskens og lægens perspektiv og vi har i den forbindelse valgt at interviewe to sygeplejersker og en læge fra en ortopædkirurgisk afdeling i Region Hovedstaden. Den ene sygeplejerske vil blive omtalt spl.1 og den anden sygeplejerske vil blive omtalt spl.2. De to sygeplejersker skal have arbejdet på afdelingen i minimum et år og dermed have erfaring i forbindelse med at arbejde med det accelererede patientforløb inden for ortopædkirurgien. Vi har valgt at interviewe en læge fra samme afdeling som de to sygeplejersker, da informanterne dermed er vant til at interagere i forhold til stuegang Interviewguide (Line Møller Mikkelsen) Som forberedelse til udførelsen af det kvalitative, semistrukturerede forskningsinterview er der udarbejdet en interviewguide. Vi har udarbejdet interviewguiden til sygeplejerskerne med udgangspunkt i hvilke barrierer sygeplejerskerne oplever i forbindelse med deltagelse i stuegang, samt hvilke konsekvenser sygeplejerskerne mener det har for patienterne, når de ikke deltager i stuegang. Denne interviewguide tog udgangspunkt i vores problemformulering og i den forbindelse opstillede vi følgende temaer: stuegang som formål og funktion, prioritering af og barrierer i forbindelse med deltagelse i stuegang, tværfagligt samarbejde i forhold til stuegang og konsekvenser forbundet med manglende deltagelse i stuegang. Se endvidere bilag 2 for interviewguide til interview med sygeplejersker. Vi har ligeledes udarbejdet en interviewguide til interviewet med lægen med udgangspunkt i hvordan lægen oplever stuegangen og samarbejdet med sygeplejersken under stuegang og hendes funktion samt engagement under stuegang. Der blev ligeledes taget udgangspunkt i vores problemformulering, og følgende temaer blev opstillet: stuegang som formål Side 13 af 41

15 og funktion, tværfagligt samarbejde i forhold til stuegang og sygeplejerskens deltagelse i stuegang. Se endvidere bilag 3 for interviewguide til interview med lægen. Efter selve interviewet, transskriberedes de udførte semistrukturerede forskningsinterviews. Dette er ifølge Kvale & Brinkmann (2009) her interviewsamtalerne indtager en form, der egner sig til nærmere analyse Etiske og juridiske overvejelser (Giulia Parisi) Vi har fået tilladelse af oversygeplejersken samt afdelingssygeplejersken til at indhente empiri i form af interviews, på den pågældende ortopædkirurgiske afdeling. Vi sendte et dokument til oversygeplejersken, med vores ansøgning om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med vores bachelorprojekt, se bilag 4 for ansøgning om tilladelse til at foretage dataindsamling. Ud fra de etiske principper i de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden, har vi gjort os nogle forskningsetiske overvejelser. Vi har først og fremmest udarbejdet et informationsmateriale til sygeplejerskerne og lægen, som skal indgå i undersøgelsen, hvor der står en beskrivelse af projektets formål, fremgangsmåde for undersøgelsen samt hvad resultaterne skal bruges til. De skal informeres om, at vi ønsker informeret samtykke, for at de kan deltage i undersøgelsen. Se bilag 5 for det informerede samtykke. Sygeplejerskerne og lægen bliver desuden gjort opmærksomme på at undersøgelsen er frivillig, og at de til hver en tid kan trække sig fra undersøgelsen (Glasdam 2011). Vi er som studerende omfattet af persondataloven samt forvaltningslovens regler om tavshedspligt (Glasdam 2011) Analysemetode (Giulia Parisi) Kvale & Brinkmann (2009) opstiller i forbindelse med analyse, med fokus på mening; meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning. Som beskrevet i afsnit 4.2 Videnskabsteoretisk position, benytter vi hermeneutikken som analyseredskab og dette vil føre os videre til meningskondensering. Meningskondensering indebærer, at meninger som informanten udtrykker, omformuleres til korte sætninger. Meningskondenseringen består af fem trin; interviewet læses igennem som helhed, de naturlige meningsenheder der udtrykkes af informanterne fremhæves, de mest dominerende temaer fremhæves og omformuleres af forskeren ud fra en naturlig meningsenhed, der stilles forskningsrelaterede spørgsmål til disse meningsenheder og til sidst knyttes de væsentligste temaer sammen som helhed (Kvale & Brinkmann 2009). Hovedtemaerne i den indsamlede empiri lyder således: det tværfaglige samarbejde, relationen mellem sygeplejerske og patient og barrierer i forbindelse med deltagelse i stuegang. Side 14 af 41

16 4.4 Teorivalg Per Lauvås og Kirsti Lauvås (Giulia Parisi) I henhold til at bearbejde problemformulering, har vi valgt at gøre brug af bogen Tværfagligt samarbejde af Kirsti Lauvås og Per Lauvås fra år Kirsti Lauvås er uddannet cand.paed.spec og er ansat ved Institutt for specialpedagogik i Oslo og Per Lauvås er professor ved Østfold University College og arbejder med kvalitetsudvikling på det pædagogiske område. Vi har, ud fra bogen, valgt at koncentrere os om følgende begreber: tværfagligt samarbejde, roller samt kommunikation. Disse begreber inddrages, da de kan give forskellige perspektiver på det tværfaglige samarbejde og anvendes i forhold til at kunne forstå hvorfor samarbejdet ikke altid fungere så godt, og hvad man kan gøre for at optimere dette samarbejde. Vi har valgt at inddrage teori om tværfagligt samarbejde, da vi finder det relevant i forhold til problemformuleringen og fordi tværfagligt samarbejde regnes, både i teori og praksis, for at være en nødvendighed i nutidens organisations- og samfundsliv (Lauvås & Lauvås 2010) Merry Scheel (Mojgan Bashiri) Vi har ydermere valgt at benytte os af den danske sygeplejerske og filosof Merry Elisabeth Scheel (2006) til analysen af vores indsamlede empiri. Scheel (2006) blev cand. phil. i 1989 og mag.art. i filosofi i Scheels (2006) teori er relevant at benytte i analysen, da Scheel (2006) anser sygepleje som en interaktionel praksis, der placerer sig mellem den videnskabsbaserede sygepleje og den relativistiske sygepleje og bør indeholde det bedste fra de to retninger. Scheel (2006) beskriver hvorledes mennesket ses i relation til andre, og beskriver to forholdsmåder samt tre handlingstyper i den interaktionelle relation mellem sygeplejerske og patient. Dette vil uddybes i afsnit 5.2 Relation mellem sygeplejerske og patient. Ligeledes er teorien relevant, da Scheel (2006) beskriver en samfundslogik og en egenlogik, hvilke kan bidrage med at belyse problemstillinger i forhold til samspillet herimellem. Scheel (2006) er inspireret af den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas teori om systemverden og livsverden. Systemverden forstås som målrettet og rationel, styret af økonomi og livsverden forstås som den verden og kultur mennesket lever i samt den kulturelt oplagrede baggrundsviden og forforståelse. Der kan opstå ubalance i egenlogikken og samfundslogikken når eksempelvis fagets yderside i form af systemverden, får størst indflydelse i form af de rammer og den struktur som systemverden giver sygeplejefaget (Kamp Nielsen 2008). Side 15 af 41

17 5. Analyse Analysedelen er inddelt i tre temaer, hvilke opstod naturligt ud fra meningskondenseringen. Temaerne lyder således: det tværfaglige samarbejde, relationen mellem sygeplejerske og patient samt barrierer i forbindelse med deltagelse i stuegang. Temaerne er valgt med henblik på at besvare problemformuleringen, empirien vil blive analyseret ud fra vores ovenstående valgte teorier og forskningsartiklerne der blev præsenteret i afsnit 1.2 Sygeplejefaglig dimension vil ligeledes inddrages. 5.1 Det tværfaglige samarbejde (Giulia Parisi) I dette tema ønskes der at belyse hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer mellem læge og sygeplejerske, med henblik på at forsøge at besvare sidste del af problemformuleringen. Der ønskes at afklare hvorvidt sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang, påvirker det tværfaglige samarbejde med lægen, samt hvordan det i sidste ende kan have konsekvenser for patienten i det accelererede patientforløb. Et dårligt fungerende tværfagligt samarbejde kan, ifølge Lauvås og Lauvås (2010), have konsekvenser i form af mangel på helhedsorienteret behandling og mangelfuld kontakt mellem patient og de involverede sundhedsfaglige personer. I følgende citater udtrykker lægen følgende: ( )Men hvis det nu er vedkommende måske lige er gået, fordi hun skulle et eller andet ( ) Så går jeg selv ind ( ) Så udskriver jeg bare, ikke? ( ) Men jeg vil sige de ældre patienter, har vi tit sygeplejerskerne med fordi det er mere komplekst end de unge.( ) I overstående citat tyder det på at lægen ikke altid mener at det er vigtigt at sygeplejersken deltager i stuegang, med mindre det drejer sig om en ældre patient. Dette ses når han siger at han selv går stuegang med patienten og ligger fremtidsplaner for patienten uden sygeplejersken. Som det fremgår af lægens citat kan sygeplejersken være begrænset af tid, i forhold til at deltage i stuegang. Dette kan medføre problemstillinger som lægen har overset, men som sygeplejersken kan være behjælpelig med. Dermed kan læge og sygeplejerske, når begge deltager i stuegang, fungere som et team. Lauvås og Lauvås (2010) definerer tværfagligt samarbejde som en interaktion mellem forskellige faggrupper, med det formål at sikre kvalitet i arbejdet, ved at udnytte og udvikle hinandens kompetencer. Det tværfaglige samarbejde kan enten foregå interprofessionelt, også kaldet tværprofessionelt, hvor personer fra forskellige professioner arbejder sammen. Det kan også foregå intraprofessionelt, hvor personer fra samme profession arbejder sammen. Ud fra overstående citat, kan det tyde på at lægen og sygeplejersken ikke altid arbejder tværprofessionelt, men nærmere Side 16 af 41

18 flerfagligt. I et flerfagligt samarbejde, arbejder man parallelt med hinanden og udveksler informationer om hvor man er i processen, men man er ikke afhængig af hinanden på samme måde som i det tværfaglige samarbejde (Lauvås & Lauvås 2010). Hvis sygeplejersken skal handle til patientens bedste, er hun nødt til at deltage i stuegang, for at kunne indgå som en del af det tværfaglige samarbejde, og dermed bidrage med sit sygeplejeperspektiv i forhold til at gavne patienten i det accelererede patientforløb. Dette understøttes også af Mette Kjerholt (1998) som mener at man ikke kan handle ud fra patientens bedste, hvis sygeplejersken ikke kan se kritisk på sig selv og andre og dermed kunne ændre adfærd eller uhensigtsmæssige rutiner. Dette kan hun kun gøre ved at være en del af stuegangen. I Dialogen der blev væk problematiserer Kjerholt (1998), at sygeplejerskerne ikke altid engagerer sig i det tværfaglige samarbejde. Dette ses ved at kontakten oftest foregår mellem lægen og patienten, og der vil dermed være en sparsom kommunikation mellem læge og sygeplejerske. Der bliver ikke skabt et samarbejde af tværfaglig karakter, som er nødvendig for at tilgodese patientens behov (Kjerholt 1998). Ifølge Lauvås og Lauvås (2010) kan forklaringen på samarbejdet som ikke fungerer, findes på individniveau hvor det er de enkelte personer som ikke fungerer eller destruerer. Et vigtigt element i et velfungerende tværfagligt samarbejde, er rolleafklaring mellem lægen og sygeplejerske. I følgende citat udtrykker spl. 1 følgende: ( )Så er der også de læger som kommer og går stuegang hos os, som måske ikke er vant til det redskab. Så kommer de hos os og ser ikke at der ligger den der seddel og tænker ikke over den ( ) Så går de og leder efter os, og hvor vi tænker, jamen hvorfor går du ikke bare i gang?( ) I overstående citat nævner spl. 1 et redskab som sygeplejerskerne og lægerne bruger i forbindelse med stuegang. Dette redskab er en stuegangsseddel, hvor der står hvilke patienter der skal tages op til stuegang, og hvem der er den ansvarlige sygeplejerske for den pågældende patient. Denne stuegangsseddel kan erstatte sygeplejerskens fysiske tilstedeværen ved stuegang, og resulterer derfor i et flerfagligt samarbejde. Det kan ydermere tyde på at lægerne og sygeplejerskerne ikke har fået afklaret hinandens roller i forbindelse med stuegangen, når denne seddel benyttes. Dette ses ved at lægen leder efter sygeplejersken og har en forventning om at sygeplejersken skal deltage i stuegangen, hvor sygeplejerskerne har en forventning om at lægerne benytter stuegangsseddelen og går i gang med stuegang, selvom sygeplejersken ikke er til stede. Ifølge Lauvås og Lauvås (2010) kan rolleforventninger være en af de faktorer som hindrer et godt tværfagligt samarbejde og dermed en helhedsrelateret behandling. Hvis personalets meninger om de forskellige roller ikke bliver verbaliseret, kan der forekomme uklare og stereotype meninger om hvad forventningerne til rollerne egentlig indebærer, og det skaber rollekonflikter. Lauvås og Lauvås (2010) mener at rollekonflikter Side 17 af 41

19 kan løses ved hjælp af offentlighed og kommunikation omkring forventningerne til de forskellige roller. Afklaringen af rollerne, er primært for at tilgodese patientens behov og derefter personalets behov. Ud fra ovenstående citat kan det tyde på at sygeplejerskerne og lægerne har brug for at afklare deres forventninger til hinandens roller, da der i ovenstående eksempel er uklarhed om hvad deres roller er i forbindelse med stuegang. De uafklarede roller kan ydermere føre til usikkerhed i forhold til afklaring af arbejdsopgaver og i forhold til at kunne arbejde sammen om et fælles mål for patienten. Rolleafklaring bidrager desuden med, at skabe gode forudsætninger for at styrke det tværfaglige samarbejde og tilgodese patienten i det accelererede patientforløb. Ifølge Lauvås og Lauvås (2010) er kommunikation ligeledes et vigtigt element i forhold til at få et tværfagligt samarbejde til at fungere. De mener at det ikke nødvendigvis er mere kommunikation der er løsningen på et godt tværfagligt samarbejde, men derimod andre former for kommunikation. I følgende citat, svarer spl. 2 på spørgsmålet om hvordan hun oplever det tværfaglige samarbejde. Spl. 2 udtrykker følgende: ( )Jamen jeg oplever det som godt ( ) altså, ligeværdigt, altså øh, at han hører på mig og jeg forstår hvad det er han siger, ikke? ( ) Man har en dialog. ( ) Jeg oplever det som en oftest god kommunikation( ). Spl. 2 blev, i den forbindelse spurgt ind til hvilken betydning samarbejdet har for det accelererede patientforløb. Til det svarer hun: Spl. 1 udtrykker derimod: Det påvirker det da i stor grad ( )Hvis vi ikke har en god kontakt, altså så får vi jo heller ikke taget de enkelte ting op som der skulle komme, og det ville jo helt sikkert påvirke det accelererede patientforløb med at de jo bliver udskrevet hurtigere. Og det ville jo forsinke udskrivelsen hvis det er at tingene ikke bliver taget op når de er der. Man skal hele tiden udvikle det her samarbejde. Man skal hele tiden forbedre på det, og det er jo spændende men også frustrerende, fordi man ser netop den her med der er så mange operationer, ellers er der sygdomme og så ændrer det sig igen til det man havde engang i processen, i en udvikling og så er man tilbage til start. I de overstående citater giver spl. 2 udtryk for at hun oplever samarbejdet med lægen som velfungerende. Spl. 1 beskriver udviklingen i samarbejdet som værende frustrerende, hun beskriver hvordan samarbejdet hele tiden skal udvikles, i stedet for at fortælle hvordan samarbejdet egentlig er. Som sagt, er kommunikation et fremtrædende element i et velfungerende samarbejde og altafgørende for at opnå et godt samarbejde. Spl. 2s oplevelse af samarbejdet er positivt, hun beskriver en velfungerende, ligeværdig dialog som grundsten i samarbejdet med lægen. Spl. 1 er derimod ikke tilfreds, og her kan en velfungerende kommunikation bidrage til at opnå et Side 18 af 41

20 velfungerende tværfagligt samarbejde. Lauvås og Lauvås (2010) fremhæver tre faktorer som er vigtige for kommunikationen: indhold og relationer, kommunikationsformer og metakommunikation. Lauvås og Lauvås (2010) understreger ved deres teori om indhold og relationer, at kommunikation ikke kun drejer sig om det der tales om, hvilket gør at vi har valgt at fokusere på denne faktor. Lauvås og Lauvås (2010) mener at kommunikationen indeholder to forskellige aspekter, nemlig indhold og relationer. Indholdsaspektet er vi altid klar over, da vi ved at kommunikationen handler om noget. Vi er derimod ikke altid lige så opmærksomme på relationsaspektet. Et eksempel kunne være udsagnet Nu er det længe siden, vi har fået vasket køkkengulv. Modtageren ved godt at det der i virkeligheden bliver sagt er: Det er dit job at vaske gulvet, og nu har du forsømt jobbet alt for længe. Jeg har gjort hvad jeg skulle. I dette tilfælde er relationen ikke afklaret, og dermed kommer samtalen til at handle om relationen og dernæst indholdet (Lauvås & Lauvås 2010). For at opnå et velfungerende samarbejde, og dermed en velfungerende stuegang, kan afklaring af relationerne mellem spl. 1 og lægen bidrage til at forbedre kommunikationen, der vil forbedre det tværfaglige samarbejde under stuegangen, hvilket i sidste ende vil komme patienten til gode. Dette understøttes af Tejal Desai (2011) i artiklen Initiative to change ward culture results in better patient care, som mener at at sygeplejerskens tilstedeværelse ved stuegangen og et velfungerende samarbejde, mellem sygeplejerske og læge i forbindelse med stuegang, er essentielt for patienten. Især for patienten i det accelererede forløb, da disse forløb er komprimerede og målrettede, hvilket stiller særlige krav i forhold til information og medinddragelse af patienten (Stughaug & Jensen 2010). 5.2 Relationen mellem sygeplejerske og patient (Mojgan Bashiri) I dette tema ønskes sidste del af problemformuleringen belyst. Scheel (2006) beskriver hvorledes mennesket ses i relation til andre mennesker. Relationen til andre mennesker er noget essentielt, vi kan ikke eksistere uden hinanden, og Scheel (2006) er i denne forbindelse inspireret af Løgstrup (1991). Vi eksisterer i sociale sammenhænge, og det enkelte individs autonomi er afhængig af disse sociale sammenhænge i form af relationen til andre mennesker. Mennesker er henvist til hinanden, og dette udgør baggrunden for den etiske fordring om at tage vare på hinanden (Scheel 2006). Vi ønsker i dette tema, at belyse hvorledes sygeplejerskens medvirken ved stuegang har indflydelse på interaktionen mellem patient og sygeplejerske. Den direkte sygeplejerske-patient interaktion udspilles på det konkrete, situationsorienterede niveau og sygeplejersken bør integrere både fornuft og følelser i omsorgen for patienten (Scheel 2006). Scheel (2006) beskriver to måder at forholde sig Side 19 af 41

21 til den anden på, nemlig den aktivt indgribende og målrettet forholden sig samt den modtagende forholden sig, den-sig-med-tingene-forbindende holdning. Spl. 2 udtaler: ( )Jamen det er jo fordi at det er mig, der kender patienten. ( )Og, jeg følger op på, er der noget vi skal have taget op. ( ). Spl. 2 spurgtes i samme forbindelse ind til, hvorvidt hun prioriterer at medvirke ved stuegang. Til det svarer hun: ( )Altså, jeg, jeg ser jo ligesom forløbet. Jeg ser patienterne. Øhm.( ) Hvis jeg har tiden, så går jeg også med ind til patienten( ). Det er ikke fordi jeg skal sige noget derinde( ) Hvad skal der ske, ikke? Så derfor ønsker jeg selv at være rigtig meget med inde over( ). De to ovenfornævnte måder at forholde sig til den anden på, er lige vigtige i den interaktionelle sygeplejepraksis. Citaterne ovenfor beskriver hvorledes sygeplejersken formår at forholde sig til patienten, ved hjælp af både den aktivt indgribende forholden sig samt den modtagende forholden sig. Første citat påviser hvorledes sygeplejersken benytter den aktivt indgribende forholden sig, hvilket vil sige at hun handler aktivt for og med patienten med henblik på at løse problemer (Scheel 2006). Spl. 2 udtaler at det jo er hende der kender patienten bedst, i forhold til lægen der opererer hele dagen, og kun lige kommer i mellem operationerne. Derfor sørger hun for at følge op på hvorvidt der er noget der skal tages op, altså hun fremlægger eventuelle problematikker for lægen og handler dermed aktivt med henblik på problemløsning. I det andet citat nævner spl. 2 at hun meget gerne medvirker ved stuegang og at dette ikke nødvendigvis er med henblik på at sige noget, altså at fremlægge problematikker. Det er derimod for at være med og blive involveret i lægens fremadrettede plan for patienten. Dette viser hvorledes sygeplejersken benytter den modtagende forholden sig, hvilket ikke må forveksles med passivitet. Denne forholdsmåde kan anvendes når det er betydningsfuldt bare at være tilstede med patienten, eksempelvis når en tillidsfuld relation mellem patient og sygeplejerske er ved at opbygges. Scheel (2006) beskriver, inspireret af Habermas, tre handletyper der benyttes i den interaktionelle sygeplejepraksis. Det er den kognitivt-instrumentelle, den æstetisk-ekspressive og den moralskpraktiske handlingstype. Sidstnævnte handlingstype gennemtrænger enhver sygeplejehandling, hvor den kognitivt-instrumentelle handlingstype knytter sig til den aktivt-indgribende forholden sig og den æstetisk-ekspressive handlingstype knytter sig til den modtagende forholden sig (Scheel 2006). Begge forholdsmåder og de tre handlingstyper ligger bag alle handlinger og er tilstede i alle sygeplejesituationer. Sygeplejerskens medvirken ved stuegang vil også skiftevis være domineret af de to forholdsmåder og tre handlingstyper, alt efter hvorvidt der eksisterer problematikker der skal Side 20 af 41

22 tages hånd om. Er der ingen problematikker bør sygeplejersken stadig være tilstede ved stuegang, og forholde sig modtagende i forhold til stuegangssituationen. Derved vil sygeplejen og omsorgen få flere facetter og sygeplejersken større handlekompetence (Scheel 2006). I Kjerholts projekt Dialogen der blev væk, fremgår det hvorledes sygeplejerskerne forholder sig fuldstændig passive under stuegangen hvis der ikke er nogen problematikker der skal tages op med lægen. Det resulterer i at patienten ikke har nogen opfattelse af, meninger om eller krav til sygeplejersken (Kjerholt 1998), hvorfor det er vigtigt at sygeplejersken i stedet for passivitet anvender den modtagende forholdsmåde i disse stuegangssituationer. Ifølge Scheel (2006) er den interaktionelle sygepleje en moralsk praksis, og sygeplejersken er moralsk handlende samt solidarisk med den svage. For at sygeplejerskens omsorg for patienten bliver moralsk, er tillid altafgørende. Tillid kan ikke skabes, heller ikke i omsorgssituationer, men man kan handle så man bliver den andens tillid værdig og det er essentielt i den interaktionelle sygeplejepraksis. Spl. 1 blev spurgt om hvorvidt patienten forventer sygeplejerskens tilstedeværelse ved stuegangen. Til det udtaler spl. 1: ( )Jeg tror langt de fleste gør det ikke.. Men når der er nogen der har forventet det, så bliver de skuffede( ). Spl. 2 udtaler i samme forbindelse: ( )de forventer jo at jeg, jeg ved lige præcis hvad der skal ske for dem. De søger rigtig meget mange informationer igennem mig( ) Spl. 1 udtaler at hun ikke mener patienterne forventer huns tilstedeværelse, og hvis de gør, så bliver de skuffede. Hun siger dermed at patienterne ikke skal forvente huns tilstedeværelse, for hun vil ikke komme til at deltage i stuegang. Spl. 2 udtaler, at patienterne søger mange informationer gennem hende. De har en tillid til, at sygeplejersken ved lige præcis hvad der skal ske for dem, og de søger derfor svar på deres spørgsmål hos hende. Fra citatet der er udtalt af spl. 1, fremgår det hvorledes hendes patienter vil opleve en skuffelse over hende, hvis de forventer hun vil deltage i stuegang. Ydermere ville hun ikke kunne svare på patientens spørgsmål, da hun ikke vil være tilstrækkelig informeret grundet fraværet ved stuegangen. Som nævnt ovenfor kan man ikke skabe tillid, men man kan handle, så man er den andens tillid værdig (Scheel 2006) og dette vil sygeplejersken gøre, når hun kan give sine patienter et svar på hvor de befinder sig i processen i forhold til indlæggelsen. For at sygeplejersken skal kunne svare koncist og fyldestgørende på patientens spørgsmål i forhold til behandling, må sygeplejersken deltage i stuegang og dermed vide hvad planen er med den pågældende patient. Artiklen The nurse s role in hospital ward rounds af Lees (2013) beskriver ligeledes hvordan sygeplejersken skal have en informerende rolle under og efter stuegang. Side 21 af 41

23 Sygeplejersken skal sikre sig at patienten har modtaget og forstået informationen under stuegang (Lees 2013), og dette forudsætter at sygeplejersken er tilstede under stuegang. Ifølge Scheel (2006) er der, i alle relationer, tale om magt. Inspireret af Løgstrup, beskriver Scheel (2006) hvorledes der altid forekommer magt i menneskelige relationer og hvorledes alle mennesker er udsat for magtudøvelse samt hvorledes alle udøver magt overfor andre. I sygepleje-patient relationen vil der altid være tale om ulige magtfordeling, da patienten altid vil være den svage og afhængige. Dette er dog ikke nødvendigvis negativt. Sygeplejersken har pligt til at benytte sin faglige viden og evne i forhold til patienten, og der vil derfor være tale om en svag magtrelation mellem patient og sygeplejerske (Scheel 2006). Sygeplejersken skal være bevidst om den magtposition hun besidder, da magt kan udøves på mange måder. Tvinges den anden unødigt til noget, er der selvfølgelig tale om magtmisbrug. Men magtmisbrug er også hvis sygeplejersken foreholder patienten information og oplysning. I forhold til en stuegang, hvor kun læge og patient er tilstede, udtaler spl. 1: ( )der er nogen gange hvor jeg tænker at patienterne ikke får videregivet de oplysninger som jeg har fået( ) Spl. 2 udtaler i samme forbindelse: Lægen udtaler ligeledes: ( )Og så får patienterne måske ikke helt lige, de forstår ikke helt hvad var det så egentlig lige han [lægen] sagde?( ) ( )jeg vil sige de ældre patienter, har vi tit sygeplejersken med, fordi det er mere komplekst end de unge( ) Spl. 1 udtrykker i ovenstående citat en bekymring for om patienterne nu også får de oplysninger og informationer som lægen har videregivet til hende i forbindelse med planen for indlæggelsen. Spl. 2 udtrykker at hun har en oplevelse af, at patienter ikke altid forstår det lægen siger. Lægen udtaler hvordan sygeplejerskens medvirken ved stuegang er formålstjenstlig i forhold til den ældre patient. Her kan der eksempelvis være tale om en kognitivt svækket ældre patient, der grundet sin kognitive svækkelse ikke er i stand til at forstå lægens information. Ud fra alle tre citater fremgår det hvorledes sygeplejersken, ved at medvirke ved stuegang, kan sikre at alle relevante oplysninger og informationer videregives til patienten. Det fremgår ligeledes hvordan sygeplejersken, ved at medvirke i stuegang, kan sikre at patienten har forstået hvad lægen siger samt hvordan lægen tilstræber at have sygeplejersken tilstede ved stuegangen på en ældre, eventuelt ressourcesvag patient. Deltager sygeplejersken ikke ved stuegang, er der altså risiko for at patienter ikke får tilstrækkelig information og oplysning, enten grundet at lægen ikke fremlægger dem for patienten Side 22 af 41

24 eller grundet at patienten ikke er i stand til at forstå hvad lægen siger. Sker dette, vil der ifølge Scheel (2006) være tale om et magtmisbrug i form at manglende information og medinddragelse af patienten. 5.3 Barrierer i forbindelse med deltagelse i stuegang (Line Møller Mikkelsen) Merry Scheels (2006) teori om den interaktionelle sygeplejepraksis tager, som nævnt i afsnit Merry Scheel, udgangspunkt i sygeplejens egenlogik og samfundslogik. I dette tema vil problemformuleringen som helhed forsøges belyst. Scheel (2006) beskriver hvorledes sygeplejerskens egenlogik og samfundslogik ikke blot er styrende for vidensudviklingen, men også styrende for måden, hvorpå sygeplejen udføres. Spl. 2 udtaler: ( )Hvis det er en travl dag ( ), så har man jo nogen gange rigtig, rigtig travlt( ) og så er det jo svært at nå at komme med ind til stuegang med dem alle sammen( ). Der spurgtes uddybende ind til hvad sygeplejersken oplever i forbindelse med den manglende medvirken ved stuegang. Til det svarer hun: ( )Det synes jo ligesom at, øh, det giver noget tryghed for patienten at jeg er der, øhm. Det er ikke altid at de har behov for at spørge mig, nogen er jo også mere ( ) kvikke end andre, altså der er nogen der, der har sværere ved at forstå det, altså nogen der er mere frustrerede og bange og mere nervøse( ). Her beskriver spl. 2 at det er positivt hun deltager i stuegangen, da det skaber tryghed for patienten, især for den ressourcesvage patient. Sygeplejen er i dag underlagt rammer og strukturer fra samfundslogikkens side, der har produktivitet og effektivitet i fokus (Lindskov 2003). Dette har den konsekvens, at sygeplejen domineres af de hurtige, tekniske kundskaber, hvilket gør at sygeplejen må gå på kompromis med omsorgen (ibid). Spl. 1 udtaler: ( )man har lyst til at give det videre til højere plan( ) hvad betyder de her besparelser( ) det rammer patienterne indirekte gennem os ( ). Der er bare nogle ting som ikke bliver opfyldt( ). Spl. 1 udtaler ligeledes at patientplejen lider under besparelser på det samfundslogistiske plan, og der i den forbindelse, er ting der ikke opfyldes. Citaterne fra både spl. 1 og spl. 2 påviser, hvorledes besparelser og manglende tid er den forudsætning og de rammer samfundslogikken opstiller for sygeplejen i dag, hvilket resulterer i at sygeplejersken ikke kan deltage i stuegang hver gang, og ofte må prioritere mellem sine patienter. Den interaktionelle sygeplejepraksis har som mål, at behovet for omsorg tilgodeses ligeligt blandt alle patienter, hvorfor sygeplejersken altid må være solidarisk overfor den ressourcesvage patient (Scheel 2006). Dette kalder Scheel (2006) for det universalistiske niveau, og dette niveau beskriver hvorledes sygeplejersken skal give patienten den omsorg han eller Side 23 af 41

25 hun har behov for og hverken mere eller mindre. Den manglende medvirken ved stuegang, kan gøre sygeplejersken ude af stand til at opfylde sin ansvarstagen for den svage, samt udøve den omsorg hver enkelt patient, især den ressourcesvage patient, har brug for. Scheel (2006) beskriver etikken i den interaktionelle sygeplejepraksis som værende ansvaret for den patient, der er i sygeplejerskens varetægt. Den interaktionelle sygeplejepraksis er en moralsk praksis og sygeplejersken skal handle til patientens bedste (Scheel 2006). Spl. 2 udtaler: ( )Nogen gange, så lægen, han kan komme ind, og så kan han synes at det der, det hænger overhovedet ikke sammen eller et eller andet og det.. er ikke noget jeg skal ordinere eller lignende, og hvis jeg så forklarer, jamen prøv at høre her, jo du er nødt til at ordinere noget smertestillende, fordi det kan godt være patienten får så og så meget, men hver gang han skal ud og træne så får han sindssygt ondt, og jeg, jeg er nødt til at kunne give ham noget, for ellers kommer vi ikke videre her( ). Citatet påviser hvorledes spl. 2 handler til patientens bedste ved at deltage i stuegangen. Ovenstående citat er et eksempel på hvorledes lægen kunne have risikeret at ordinere for lidt analgetika til patienten, der dermed ville have påført patienten unødig lidelse og forsinket patientforløbet, da patienten ikke ville være i stand til at træne som vedkommende skal, grundet smerter. Til stuegangen handler spl. 2 som hun ifølge Scheel (2006) skal, nemlig til patientens bedste. Spl. 1 udtaler derimod: ( )man har en ordning med at der ikke skal gå for meget spildtid, ( )det er næsten at spilde sin tid, som er frygteligt, for man sidder og har travlt med en masse andre ting, og klokkerne ringer, og så er man nødt til at gå. Og hvad sker der så? Får man gået stuegang? Så vi har et system hvor vi laver en stuegangsseddel ( ). Og så lægger man det til lægerne( ) så kigger de på seddelen og går i gang og går ud og kontakter patienten( ). Spl. 1 blev i samme forbindelse spurgt om, hvorvidt denne stuegangsseddel påvirker spl. 1s prioritering af at medvirke ved stuegang, således at det faktisk er lægen og patienten der klarer stuegangen alene. Spl. 1 svarer: ( )Det kan sagtens være ( ) jamen det er bare nogle blodprøver der skal kontrolleres og her kigges der på dem (...) så kan man jo sige at det er lægen fuld kapabel til ( ) hmm, det behøver jeg ikke at gøre noget ved( ). I disse to ovenstående citater beskriver spl. 1 at det er spildtid at skulle sidde og vente på stuegangen, der er slet ikke tid til det og spl. 1 benytter sig derfor, fra tid til anden, af denne stuegangsseddel som lægen tager med ind til patienten under stuegang. Igen er det samfundslogikken der opstiller disse rammer og strukturer for sygeplejen. Spl. 2 beskriver en situation, hvor hendes medvirken ved stuegang resulterer i at behandlingen fortsætter til patientens bedste. Spl. 1 kan ikke prioritere at medvirke ved stuegang, og kan derfor ikke sikre sig at der handles Side 24 af 41

26 til patientens bedste. Dette kan have konsekvenser for patienten i form af, at der ikke handles til patientens bedste, hvilket ifølge Scheel er essentielt i sygeplejen. Sygeplejersken skal ligeledes udvise engagement og ægte interesse for patienten, men det er ikke hvad spl. 1, i ovenstående citat, giver udtryk for at have gjort. Udviser sygeplejersken ikke ægte interesse og engagement i patienten, er der ifølge Scheel (2006) tale om ligegyldighed, ikke omsorg. Følgende citat fra interviewet med lægen, påviser ligeledes hvordan sygeplejersken kan sikre, at der handles til patientens bedste, når hun er medvirkende i stuegangen: ( )og du [sygeplejersken] har alligevel et meget godt blik, og når folk så siger, jeg kan godt klare mig derhjemme, og samstemmen af alle dine kolleger siger at det kan han altså ikke, så er det måske meget godt at få lukket den med det samme( ). Det blik lægen taler om er det sygeplejefaglige skøn som Scheel (2006) benævner det. Det sygeplejefaglige skøn benyttes i den interaktionelle sygeplejepraksis, da enhver situation er unik og kræver individuel bedømmelse. Det sygeplejefaglige skøn som lægen nævner, bliver benyttet af sygeplejersken under stuegangen og bidrager ligeså med at der handles til patientens bedste. Konsekvensen af sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang kunne altså i dette tilfælde omhandle, at en patient bliver sendt til eget hjem efter udskrivelsen, hvilket han eller hun ikke ville kunne klare. Lees (2013) beskriver også i artiklen The nurse s role in hospital ward rounds hvorledes sygeplejersken, i forbindelse med stuegang, skal varetage patientens interesse og handle til patientens bedste. Dette gør hun ved at fungere som advokat for patienten i form af at kende patienten, styrke ham til at stille spørgsmål ved stuegangen og deltage i det tværfaglige samarbejde omkring patienten (Lees 2013). Lever sygeplejersken ikke op til dette, vil hun ikke kunne benytte sit blik eller det sygeplejefaglige skøn og dermed handle til patientens fordel (Scheel 2006). Ud fra ovenstående, kan tiden hermed anses som værende barriere for sygeplejerskens deltagelse i stuegangen. Kjerholt (1998) beskriver ligeledes i sit projekt, hvordan sygeplejersken beskriver tid som værende barriere for den manglende personlige involvering i den enkelte patient i forhold til stuegangen. Udover manglende tid, er det sparsomme økonomiske ressourcer og dårlig arbejdstilrettelæggelse, der er skyld i den manglende deltagelse i stuegang (Kjerholt 1998). Tidsmangel kan ifølge Scheel (2006), have endnu en fremtrædende konsekvens. Spl. 1 blev spurgt om, hvad der fungerer godt i samarbejdet mellem læge og sygeplejerske i forhold til stuegang. Til det udtaler spl. 1: ( )det er noget meget personbestemt, ikke? Det er det, fordi der er, altså, læger som hvad hedder det ( ) har en ( ). Personlig egenskab som gør at det fungerer godt. Altså, jeg kan komme i tanke om.. Der er et par stykker ( ) det er sådan nogen som har en tilgang til patienten som er ( ) bedre funderet end nogen af de andre. ( )det er Side 25 af 41

27 ikke de gamle skolekirurger, hvor de foretrækker at patienter bliver bedøvet og de bare kan snitte (griner)( ). Dette citat påviser at spl. 1 oplever samarbejdet med lægen som personbestemt og at der er nogle læger, der udelukkende har en naturvidenskabelig tilgang til patienten. Spl. 1 fremhæver at der kun er et par stykker af lægerne der har en mere menneskelig tilgang til patienten. Spl. 2 beskriver ligeledes: ( )nogen gange så har lægerne ikke samme kommunikationsevner (griner) ( )så det er rigtig godt at være med på sidelinjen ( ) det er ikke fordi jeg skal sige noget derinde, men bare det, at jeg kender ligesom de faglige udtryk ( ) og så kan jeg forklare dem det på en måske lidt mere almindelig dansk (griner)( ). Her nævner spl. 2 ligesom spl. 1, at lægen ikke altid har samme kommunikationsevner, og at det kan være problematisk i forhold til patientens medinddragelse. Ifølge Scheel (2006) findes to forskellige retninger i sygeplejen; den videnskabsbaserede sygepleje og den relativistiske sygepleje. Scheel (2006) beskriver i den interaktionelle sygeplejepraksis hvorledes disse to verdner er i interaktionelt samspil, hvilket er etisk forsvarligt. Ud fra de ovenstående citater fremgår det, hvorledes spl. 1 og spl. 2 oplever stuegangen som domineret af den videnskabsbaserede verden, hvilket kan resultere i at patienten ikke føler sig tilstrækkeligt informeret. For at opnå en forsvarlig interaktion mellem den videnskabsbaserede sygepleje og den relativistiske sygepleje, må sygeplejersken være til stede ved stuegangen. Dette vil medføre at sygeplejersken, som spl. 2 nævner, kan samle trådene med patienten efterfølgende, hvilket vil være at handle til patientens bedste som sygeplejersken skal (Scheel 2006). 6. Diskussion I følgende afsnit vil projektets anvendte metode blive diskuteret. Der vil også inddrages en diskussion af de valgte teorier der benyttes i analysen. 6.1 Diskussion af metode (Line Møller Mikkelsen) Vi har i dette bachelorprojekt anvendt et eksplorativt design i form af forskningsinterviews med en fænomenologisk tilgang. Formålet var at undersøge subjektive perspektiver i form af lægens og de to sygeplejerskers oplevelse af barrierer i forbindelse med sygeplejerskens medvirken ved stuegang, samt konsekvenser for patienten i forbindelse med sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang. Vi er opmærksomme på at vi kunne have opnået større datamætning (Christensen et. al. 2012), såfremt flere interviews var udført. I interviewsituationen benyttede vi os af en Side 26 af 41

28 fænomenologisk tilgang, med henblik på at holde vores forforståelse passiv (Zahavi 2011). Dette kan diskuteres, da Gadamer (2012) mener at forforståelsen indgår ubevidst i mødet mellem mennesker og at det udforskende subjekt ikke altid er i stand til at adskille sig fra det udforskede objekt (Dahlager & Fredslund 2012). Gadamers hermeneutiske tilgang fravalgtes i interviewsituationen, da det kunne tænkes at vores forforståelse kunne have påvirket informanternes svar og dermed analysens resultater. Til bearbejdelse af den indsamlede empiri, anvendte vi Kvales (2009) meningskondensering og denne anvendtes med henblik på at nå frem til essensen i informanternes svar. En ulempe ved denne form for analysemetode kan være en tendens til at fortolke teksterne. Det kan være udfordrende at undlade at fortolke svarerne til mere uddybende svar, men holde sig til den overordnede essens i informanternes svar. Kvales (2009) meningsfortolkning kunne overvejes som analysemetode til en anden gang. I forhold til vores problemformulering kunne det ligeledes diskuteres om man kunne have suppleret med endnu en metode i form at et observationsstudie. Dette ville være en metodetriangulering, og kunne muligvis bidrage med at opnå større forståelse for det undersøgte genstandsfelt (Tjørnhøj- Thomsen & Whyte 2012). Formålet med at benytte et observationsstudie ville være at observere sygeplejerskernes samt lægens ageren i forhold til stuegang og derved erfare og få et indblik i deres virkelighed. En fordel ved at benytte observationsstudier er, at det nonverbale kropssprog ligeledes observeres. Endvidere kan observationsstudier bidrage med indgående kendskab til de udforskede fænomener, handlinger og egne perspektiver. Dette er en mulighed for at sikre match mellem de videnskabelige resultater og den empiriske virkelighed (ibid). Et observationsstudie har dog den ulempe, at dét der observeres kan påvirkes i forhold til de observeredes adfærd, hvilket kan påvirke analysens resultater. I projektet valgte vi at interviewe to sygeplejersker og en læge, hvilket vi belyser vores problemformulering ud fra. Vi kunne have valgt at inddrage et patientperspektiv, hvilket muligvis havde givet andet resultat end nærværende. 6.2 Diskussion af teorivalg (Mojgan Bashiri) For at belyse og opnå dybere forståelse af hvilke problemstillinger sygeplejersken oplever i det tværfaglige samarbejde med lægen i forbindelse med stuegang, valgte vi Lauvås og Lauvås (2010) teori om tværfagligt samarbejde. Teorien bidrog med at belyse hvilke barrierer der kan opstå i det tværfaglige samarbejde. Teorien hjalp os med at skabe en forståelse af, hvor mange aspekter der bør medtænkes i det tværfaglige samarbejde, for at dette fungerer optimalt. Ulempen ved Lauvås og Side 27 af 41

29 Lauvås (2010) teori om tværfagligt samarbejde kan være, at den ikke er specifik i forhold til lægesygeplejerske samarbejde og, i dette bachelorprojekts tilfælde, i forhold til stuegang. Den sidste teori der er benyttet i dette bachelorprojekt er Scheels (2006) teori om den interaktionelle sygeplejepraksis. Teorien har bidraget med at identificere og forstå, hvorledes sygeplejersken kan opleve og forstå de problematikker hun står i, i forhold til problemformuleringen. Scheels (2006) teori egner sig som analyseteori i dette bachelorprojekt, særligt grundet hendes teori om egenlogikken og samfundslogikken samt den naturvidenskabelige sygepleje og den relativistiske sygepleje. Scheels (2006) interaktionelle sygeplejepraksis er dog hverken nogen model eller noget løsningsforslag til hvorledes sygeplejersken bør udføre sin praksis, men er en filosofisk tankegang. 7. Konklusion I dette afsnit vil vi forsøge at svare på problemformulering ud fra analysens resultater. Problemformuleringen i dette bachelorprojekt lyder således: Hvilke barrierer oplever sygeplejersken i forbindelse med deltagelse i stuegang på en ortopædkirurgisk afdeling for elektive forløb i Region Hovedstaden, og hvilke konsekvenser kan sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang have for patientens elektive indlæggelse i det accelererede patientforløb? 7.1 Konsekvenserne, for patienten, ved sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang (fælles) Ud fra temaet Det tværfaglige samarbejde kan det konkluderes at det tværfaglige samarbejde mellem læge og sygeplejerske i forbindelse med stuegang ikke altid fungerer optimalt. Det fremgår af analysen hvorledes det tværfaglige samarbejde under stuegangen bliver erstattet af et flerfagligt samarbejde, såfremt sygeplejersken ikke deltager i stuegangen. Dette tilgodeser ikke patientens behov (Lauvås & Lauvås 2010). Vi kan ydermere konkludere at der mangler rolleafklaring mellem læge og sygeplejerske i forhold til stuegangen, såfremt stuegangsseddelen benyttes. Den manglende rolleafklaring kan skabe rollekonflikter og dårlig kommunikation, der kan belaste samarbejdet mellem læge og sygeplejerske, hvilket i sidste ende har en konsekvens for patienten, i form af mangel på helhedsorienteret behandling og mangelfuld kontakt mellem patient og de involverede sundhedsfaglige personer (Lauvås & Lauvås 2010). Vi kan ud fra temaet Relationen mellem patient og sygeplejersken konkludere at en konsekvens for patienten, i det accelererede patientforløb, ved sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang, er at sygeplejersken ikke vil benytte både den modtagende forholden sig og den aktivt indgribende og målrettet forholden sig. Dette vil have den konsekvens at omsorgen for patienten Side 28 af 41

30 ikke får flere facetter og sygeplejersken ikke får større handlekompentence (Scheel 2006). Endvidere kan det konkluderes at sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang vil resultere i at sygeplejersken ikke kan besvare patientens spørgsmål angående behandling, hvis patienten ønsker dette. Hun kan heller ikke sikre sig at patienten har forstået informationerne under stuegangen. Dermed er sygeplejersken ikke i stand til at handle så hun bliver patientens tillid værdig, da hun ikke kan leve op til den informerende rolle, hvilket hun ifølge Lees (2013) har i forbindelse med stuegang. Sygeplejersken kan, uden medvirken ved stuegang, hverken sikre sig at patienten har forstået informationer eller at lægen videregiver alle informationer og planer i forhold til patientens accelererede forløb. Dette vil være magtmisbrug (Scheel 2006), og dette kan sygeplejersken forebygge såfremt hun medvirker ved stuegangen. 7.2 Sygeplejerskens barrierer i forbindelse med deltagelse i stuegang (fælles) Ud fra temaet Barrierer i forbindelse med deltagelse i stuegang kan det konkluderes at samfundslogikken opstiller en ramme og en struktur, der ikke tillader sygeplejersken at deltage i stuegang hver gang, da hun oftest vil være begrænset af tid. Sygeplejerskens manglende deltagelse kan resultere i at sygeplejersken ikke kan leve op til sit ansvar om at tage vare på den svage patient, end ikke selvom han har behov for det. Det resulterer også i at der ikke handles til patientens bedste, hvilket er etikken i den interaktionelle sygeplejepraksis (Scheel 2006). En stuegang kun bestående af patient og læge vil resultere i en videnskabsbaseret sygepleje, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for patienten og derfor må sygeplejersken være til stede og sørge for en optimal interaktion mellem de to sygeplejeformer; den videnskabsbaserede sygepleje og den relativistiske sygepleje. Dette vil fører til optimal inddragelse af patienten, og det vil sikre at patienten er indforstået med pleje og behandlingsplanen. Vi kan ud fra afsnit 7.1 Konsekvenserne, for patienten, ved sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang samt afsnit 7.2 Sygeplejerskens barrierer i forbindelse med sygeplejerskens deltagelse i stuegang overordnet konkludere at sygeplejerskens oplevelse af barrierer i forbindelse med medvirken i stuegang, består af manglende tid. Hun oplever travlhed og føler at hun må prioritere mellem sine patienter i forhold til medvirken i stuegang. Vi kan slutteligt konkludere at sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang, vil have konsekvenser for patienten i det accelererede patientforløb. Disse konsekvenser vil være mangel på helhedsorienteret behandling, mangel på kontakt med de involverede sundhedsprofessionelle, omsorgen får færre facetter og sygeplejersken mindre handlekompetence, der vil være risiko for magtmisbrug, der vil ikke kunne Side 29 af 41

31 handles til patientens bedste og der vil ikke være en optimal interaktion mellem den videnskabsbaserede sygepleje og den relativistiske sygepleje. 8. Perspektivering (Giulia Parisi) Vores konklusion danner baggrund for perspektiveringen, og vi vil lade os inspirere af to af sygeplejerskens virksomhedsområder, som er at udøve sygepleje og formidle sygepleje. Dette projekts resultater viser hvorledes der eksisterer problematikker i forhold til sygeplejerskens deltagelse i stuegang og disse problematikker består blandt andet af at sygeplejen, grundet de strukturelle rammer, påvirkes på det udøvende plan. Projektets resultater viser også hvorledes det tværfaglige samarbejde er udfordret, hvilket påvirker den formidlende sygepleje. Ud fra projektets resultater omhandlende sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang, er den udøvende sygepleje påvirket. Sygeplejersken er begrænset i forhold til at yde en professionel omsorg, der tager udgangspunkt i patientens opfattelse af sin situation samt en sygeplejefaglig vurdering heraf (Rath 2009). Ud fra projektets resultater angående det tværfaglige samarbejde, er sygeplejersken begrænset i forhold til at formidle sygepleje i form af at kommunikere tværfagligt med henblik på at skabe kontinuitet i patientforløbet og kunne formidle viden om væsentlige problemstillinger inden for sygepleje i forhold til patienten og lægen som samarbejdspartnere. I dette bachelorprojekt, er der indhentet empiri i form af interviews. Sygeplejerskens og lægens perspektiv på stuegang er blevet inddraget, mens patientperspektivet er blevet ekskluderet. Da det er patienten som er omdrejningspunktet i stuegangen, ville det være yderst relevant at undersøge patientperspektivet nærmere. Det kunne tænkes at lave et semistruktureret forskningsinterview, med det formål at få et nuanceret indblik i patientens oplevelser og opfattelser af stuegang (Kvale & Brinkmann 2009). Et Interview med en patient, ville kunne bidrage med at belyse patientperspektivet, og dermed give et subjektiv svar på hvordan han oplever stuegang og om sygeplejerskens deltagelse er vigtig for ham. Patientperspektivet kan dermed give sygeplejersken mulighed at udøve og formidle sin sygepleje til patientens bedste. Der er aktuelt et forskningsprojekt i gang på Sydvestjysk Sygehus der ledes af Jane Birkebæk. Projektet undersøger patienters oplevelse af ortopædkirurgisk stuegang, og vil med patientperspektivet kunne danne godt udgangspunkt for at diskutere samt ændre nuværende praksis. Side 30 af 41

32 9. Litteraturliste Birkler J Videnskabsteori. Munksgaard Danmark, København 2005, 1. udgave, 7. oplag 2010, side Christensen et. al Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda & Koch (red) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, København, 4.udgave, side Dahlager L. & Fredslund H Hermeneutisk analyse Forståelse og forforståelse. I: Vallgårda & Koch (red) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard København 4.udgave side Datatilsynet 2013, studerendes specialeopgaver mv. lokaliseret Desai T Initiative to change ward culture results in better patient care. Nursing management. Juli 2011, nummer 4, side Dsr.dk: Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Dansk sygeplejeråd or%20sygeplejeforskning%20i%20norden.pdf Lokaliseret d Side Glasdam S Jura og etik ved studier af og på mennesker indenfor sundhedsområdet. I: Glasdam S (red) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1.udgave. s Hansen B & Kruckow C Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt. _-_Sammenhaengende_patientforloeb.pdf lokaliseret Hørmann E Litteratursøgning. I: Glasdam S (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave. S Kjerholt M Dialogen der blev væk. Sygeplejersken, nr. 43, side 1. Kjerholt M Dialogen der blev væk. PhD projekt. Grafisk Værksted SRE, Glostrup. Kjerholt M Stuegang hvad, hvorfor, hvordan? I: Bydam J (red). Organisering og ledelse af sygeplejen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave. S Kvale, S. & Brinkmann, S Interview introduktion til et håndværk Hans Reizles Forlag 2.udg., s g Side 31 af 41

33 Ku.dk: IMRAD formatet, lokaliseret Lauvås P. og Lauvås K Tværfagligt samarbejde perspektiv og strategi. Forlaget Klim. Århus. 2. udgave, 3. oplag. s s s sider. Lees L The nurse s roles in hospital ward rounds. Nursing Times. Vol 109. No 12. Lindskov A Kunsten at være langsom I det korte møde. Danmarks Pædagogiske Universitet. Asterisk. 12. Mainz, Bek, Bartels, Rhode, Pedersen & Krøll Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling? I: Mainz mfl. (red.) Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark. København. 1.udgave. s Mainz & Rhode Akkreditering i sundhedsvæsenet. I: Mainz mfl. (red.) Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark. København. 1. udgave. S Pahuus M Hermeneutik. I: Collin F. og Køppe S. (red.) Humanistisk videnskabsteori, dr multimedie, 2. udgave, 7. oplag, side Rath U Virksomhed som sygeplejerske. I: Pedersen S. (Red.), Sygeplejebogen 1. 1 del. Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. Gads forlag, 3. udgave, 1. oplag, side Ravn K Ansvar i sygeplejen rettigheder og pligter. Munksgaard Danmark, København 2003, 1 udgave, 1 oplag, side Retsinformation 2011, autorisationsloven kap. 5 17: lokaliseret Scheel M Interaktionel sygeplejepraksis. Munksgaard Danmark. København. 3. udgave. 2. oplag. Side Stuhaug og Jensen Indlæggelse og modtagelse af den ortopædkirurgiske patient. I: Olesen S et. al. Ortopædkirurgi sygdomslære og sygepleje. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. København. 1. udgave. Sundhedsstyrelsen Stuegang. TV/MTV-publikationer%20-%20alfabetisk/Stuegang.aspx lokaliseret Sundhedsstyrelsen 2006, Stuegang En medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion, Sundhedsstyrrelsen, København. lokaliseret Side Side 32 af 41

34 Sundhedsstyrelsen Informeret samtykke. lokaliseret Sygeplejeetisk Råd Sygeplejeetiske Retningslinjer. x#_ftn3 lokaliseret Tjørnhøj-Thomsen T. & Whyte S. R. 2012, Feltarbejde og deltagerobservation. I: Vallgårda S. og Koch L. (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard Danmark, 4. udgave, 1 oplag, s Zahavi D Fænomenologi. I: Collin F. og Køppe S. (red.) Humanistisk videnskabsteori, DR multi medie, 2. udgave, 7. oplag, side Sider i alt: 891 sider. Side 33 af 41

35 10. Bilagsliste 10.1 Bilag 1: Søgeprotokol Baggrund Vi vil undersøge hvilke barrierer sygeplejersken oplever i forbindelse med deltagelse i stuegang samt hvilke konsekvenser sygeplejerskens manglende medvirken kan have for patienten i det accelererede patientforløb. Vi ønsker at søge forskning til at understøtte vores problemstilling. Problemformulering Hvilke barrierer oplever sygeplejersken i forbindelse med deltagelse i stuegang på en ortopædkirurgisk afdeling for elektive forløb i Region Hovedstaden, og hvilke konsekvenser kan sygeplejerskens manglende medvirken ved stuegang have for patientens elektive indlæggelse i det accelererede patientforløb? Eksklusionskriterier Forskningsartikler vedrørende psykiatri, børn og primærsektor er ikke relevante i forhold til vores emne. Forskningsartikler publiceret før år 2000, ekskluderes ligeledes, medmindre de er relevante for vores problemstilling og kan understøtte denne. Inklusionskriterier Forskningsartikler omhandlende stuegang der er skrevet på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Forskningsartikler publiceret i år Side 34 af 41

36 Søgestrategi Der er foretaget en systematisk søgning på databaserne CINAHL og PubMed i søgeperioden år Der blev ikke fundet brugbare forskningsartikler på databasen PubMed, men på databasen CINAHL fandt vi to brugbare artikler. Vi har ligeledes søgt på og fandt en brugbar artikel. Se venligst søgetabel nedenfor, for oversigt over søgningerne i de tre databaser samt kombination af MeSH søgeord. Strategi for udvælgelse og kritisk gennemgang. Efter at have begrænset vores søgning, endte vi op med tre resultater i alt. Følgende forskningsartikler er relevante for vores emne og imødekommer vores inklusionskriterier: Artiklen The nurse s role in hospital ward rounds af Liz Lees, publiceret i 2013, fundet på CINAHL. Artiklen Initiative to change ward culture results in better patient care af Tejal Desai, publiceret i 2011, fundet på CINAHL. Artiklen Dialogen der blev væk af Mette Kjerholt, publiceret i 1998, fundet på Der er foretaget en kritisk gennemgang af artiklerne ved gennemlæsning med udgangspunkt i IMRAD-formatet samt relevans i forhold til problemstillingen. Artiklen Dialogen der blev væk af Kjerholt, imødekommer ikke vores inklusionskriterium i forhold til publiceringsår, men denne artikel medtages i vores projekt, da vi finder den relevant i forhold til problemstillingen og mener at den understøtter denne. Side 35 af 41

37 Identifikation Søgningen er udført af: Line Møller Mikkelsen, Giulia Parisi, Mojgan Bashiri. Sygeplejestuderende, Professionshøjskolen Metropol. SØGNING PÅ CINAHL: Antal søgninger Inklusionskriterier Søgeord Antal hits Antal brugbare hits Søgning 1 Publiceringsår: Ward round* OR rounds* AND patient* AND nurse* OR hospital nurse* AND surgery* Søgning 2 Publiceringsår: Ward round* OR Artiklen rounds* AND Initiative to patient* AND change ward nurse* OR culture results in hospital nurse* better patient care af Desai kommer frem som 3. hit. Søgning 3 Publiceringsår: Ward rounds* Artiklen The nurse s role in hospital ward rounds af Lees kommer frem Side 36 af 41

38 som 3. hit. SØGNING PÅ PubMed: Antal søgninger Inklusionskriterier Søgeord Antal hits Antal brugbare hits Søgning 1 Publiceringsår: Ward round* OR rounds* AND nurse* OR nurses* AND patient* Søgning 2 Publiceringsår: Ward round* OR rounds* AND nurse* OR nurses* SØGNING PÅ Antal søgninger Inklusionskriterier Søgeord Antal hits Antal brugbare hits Søgning 1 Artikler Stuegang+sygeplejerske Søgning 2 Artikler Stuegang+sygeplejerske+patient+læge Artiklen Dialogen der blev væk af Kjerholt er 4. hit. Side 37 af 41

39 10.2 Bilag 2: Interviewguide til interview med sygeplejersker Spørgeguide til interview med sygeplejersker: 1. Hvad mener du er formålet med stuegang? 2. Hvad er din rolle under stuegang og føler du dig overflødig? 3. Prioriterer du at deltage i stuegang? Hvorfor? 4. Oplever du barrierer i forbindelse med at kunne deltage i stuegang? 5. Hvordan oplever du samarbejdet med lægen i forbindelse med stuegang? 6. Oplever du at patienten har nogle forventninger i forhold til din tilstedeværelse ved stuegang? 7. Hvordan påvirker samarbejdet, mellem læge og sygeplejerske, det accelererede patientforløb? Side 38 af 41

40 10.3 Bilag 3: Interviewguide til interview med læge Spørgeguide til interview med læge: 1. Hvad mener du er formålet med stuegang? 2. Hvad er sygeplejerskens rolle under stuegang? 3. Oplever du situationer hvor sygeplejersken ikke er med til stuegang? I så fald, er du så opsøgende på at sygeplejersken skal deltage? 4. Betyder det noget for dig som læge at sygeplejersken ikke deltager i stuegang? 5. Hvordan påvirker samarbejdet, mellem læge og sygeplejerske, det accelererede patientforløb? 6. Hvordan oplever du sygeplejerskens engagement i stuegangen? Side 39 af 41

41 10.4 Bilag 4: Ansøgning om tilladelse til at indsamle empiri Kære oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske og sygeplejersker. Vi er tre sygeplejerskestuderende fra Professionshøjskolen Metropol i København, som er i gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt. Til vores projekt har vi brug for at indsamle empiri i form af interviews for at kunne få svar på vores problemformulering og har derfor taget kontakt til jer. Vi ønsker at få mere viden omkring stuegang i forhold til det accelererede patientforløb. Vi søger viden om hvilke barrierer sygeplejersker oplever i forhold til deltagelse i stuegang, samt hvilke konsekvenser sygeplejerskens eventuelt manglende medvirken i stuegang har for sygeplejen i dag. Da vi har fundet begrænset litteratur om stuegang i forhold til det accelererede patientforløb, håber vi på at få jeres tilladelse til at foretage tre interviews med to sygeplejersker og en læge, der beskæftiger sig med det accelererede patientforløb til dagligt. Vi vil tage udgangspunkt i en interviewguide med nogle spørgsmål vedrørende stuegang og hvert interview vil have en varighed på ca min. Interviewet vil forekomme anonymt, dvs. sygeplejerskernes og lægens navn samt hvilken afdelingen det drejer sig om, vil ikke stå nogen steder i projektet. Derudover opholdes materialet fortroligt og interviewet vil blive optaget, men slettes efter vores eksamen ultimo januar Vi håber I har lyst til at hjælpe os med vores projekt, med venlig hilsen Giulia Parisi, Mojgan Bashiri og Line Møller Mikkelsen. Side 40 af 41

42 10.5 Bilag 5: Informeret samtykke Kære sygeplejerske/læge Vi er glade for at du vil indgå i vores bachelorprojekt, så vi har mulighed for at få svar på nogle af vores spørgsmål. Vi ønsker at få mere viden omkring stuegang i forhold til det accelererede patientforløb, derfor søger vi viden om hvilke barriere sygeplejersker oplever i forhold til deltagelse i stuegang, samt hvilke konsekvenser sygeplejerskens eventuelt manglende medvirken har for sygeplejen i dag. Vi gør opmærksom på at interviewet vil blive transskriberet og udvalgte citater vil blive anvendt i projektet. Dine rettigheder i forbindelse med projektet: Din deltagelse er frivillig og du kan til hver en tid trække dig fra projektet. Hvis du vælger at trække dig, vil de oplysninger du har givet os, ikke blive anvendt i projektet. Du vil forekomme anonym, så du vil ikke kunne blive genkendt. Fortrolige informationer vil blive slettet ultimo januar Navn: Dato: Underskrift: Jeg giver hermed samtykke til at have forstået overstående og vælger at indgå i projektet, hvor de studerende kan bruge mine oplysninger til deres projekt. Side 41 af 41