Karsten. Karsten: Jeg er født på Nordfyn. Jeg har boet i Odense siden jeg var 22

Transkript

1 Bilag 1. Karsten I: Hvor gammel er du? Karsten: Jeg er 55 I: Okay, Hvor kommer du fra? Karsten: Erhvervsmæssigt? I: Nej, hvor er du født og opvokset? Karsten: Jeg er født på Nordfyn. Jeg har boet i Odense siden jeg var 22 I: Hvad er din jobstilling? Karsten: Her, der er jeg jobkonsulent I: Okay, og hvor længe har du arbejdet med det? Karsten: Der har jeg arbejdet med i 6 år I: Og hvad er dine tidligere job erfaringer? Karsten: Jeg er uddannet maskinarbejder, det blev jeg fordi min far var det, så det tænkte jeg ikke så meget over. Da jeg så begyndte at tænke over det, tog jeg en uddannelse som socialpædagog. Jeg har været inden over døgninstitution og familiebehandling, og så har jeg været daginstitutionsleder i 10 år og områdeleder for 4 institutioner i 2 ½, og så har jeg været jobkonsulent i 6 år. Så det er min brede erhvervserfaring. I: Så maskinarbejder var mere fordi din far han var det? Da du så begyndte og tænke over, hvad du selv gerne ville, så var det denne her retning? Karsten: Ja I: Så kommer der lidt til kurset Ømm.. kan du beskrive den indstilling du havde til kurset, inden det gik i gang? Karsten: Ømm.. Altså. Det er altid spændt forventning, fordi det ikke var noget jeg selv havde meldt mig til. Det er noget vores forvaltning har meldt os til. Så ømm.. på baggrund af det, så var der lidt skepsis, fordi jeg tænkte at det var som regel altid, som et redskab til en eller anden ting og vi har jo lige haft en trivselsundersøgelse som ikke var så god. Man kan så sige at det emne som det specifikt handlede om, er jo meget aktuelt for sådan en situation. Det er jo hvordan håndterer 1

2 man sådanne forandringer der nu engang er i livet? Hvad enten det er ens egne eller på arbejdspladsen. Ømm.. jeg har været på mange kurser af den slags i forbindelse med min øvrige erhvervsmæssige karriere, fordi det er altid et redskab der bliver trukket frem, fordi hvad kan du selv gøre? men det fjerner jo ikke den frustration over at man er i noget man ikke selv har valgt, men man får nogle andre redskaber til det. Specifikt på dette kursus her, er jeg faktisk glad for, at vi fik andre vinkler på hvordan hjernen er skruet sammen, fordi det virker godt på mig. Så er det nemmere og forstå hvad det er for nogle ting der bliver aktiveret hos mig, men ikke mindst hos mine kollegaer. Men jeg ved at et af de store spørgsmål der var på kurset, og som jeg sgu altid har stillet, og det er også det jeg sidder med her, fordi jeg arbejder jo også med motivation, og det vil sige de borgere jeg får ind de er om nogen i en endnu større frustration end jeg kan være over at der bliver lavet noget om i min organisation, det gør der forøv rit sådan cirka hver halvanden år, så efterhånden kan man sgu ikke tillade sig og være frustreret fordi det er bare et arbejdsvilkår. Så men, det store spørgsmål det er sgu altid, hvad er det der skal til helt konkret for at jeg som en person der arbejder med motivation, kan få skabt den kontakt til at borgeren også kan se hvad det er, for et eller anden sted at prøve at få et helikopterblik på den situation man er i og det er jo egentlig dybest set også det vi andre jo skal bare huske og have og få helikopterblikket når der er noget der virker mærkeligt. I: Så det er måske med til at give et andet perspektiv? Karsten: Helt sikkert, I: Ja, så du har tænkt over dén situation når du har skulle vejlede borgerer der måske har været frustrerede? så har du måske tænkt over den situation, hvor du selv var lidt frustreret over at skulle være tvunget på et kursus der måske ikke umiddelbart Karsten: Ja, det er jo et element af mange ting. I og med at jeg ikke er ung længere så har jeg jo prøvet rigtigt meget så det er ikke specifikt det. Altså det er jo rigtigt mange ting jeg bruger som redskaber når jeg snakker med en borger hmm så.. Og da mennesker er forskellige så kan jeg ikke bare sige, at det er sådan en standardpakke jeg bruger hver gang- det kan jeg ikke. Men undervejs i samtalerne så er der altid et eller andet, der minder om andet, som man kan prøve og perspektivere. I: Hvad er din generelle indstilling til kurser? Altså nu ved jeg at du kunne se fordele ved dette her og du kunne ligesom se hvordan du kunne overdrage det. Men hvordan plejer du sådan og gå ind til et kursus med den indstilling? Karsten: Jamen altså, jeg er født nysgerrig så jeg er ikke en af dem der er generelt pessimistiske omkring det, men overordnet for kurser, der mener jeg nok stadigvæk at man skal (tænker) kurser er ikke løsningen på alt, fordi jeg kommer til nogle kurser hvor jeg møder forhåbentlig nye mennesker og får noget god mad og spise og jeg får dage hvor der er nogle tanker der kan få lov og flyve på en anden måde så er det godt. Men den der effekt af hvor meget man trækker med ud af et kursus, der må jeg nok også sige at erfaringen viser mig efterhånden, at der skal det være meget mere specifikt, altså der skal man simpelthen have en opgave med hjem og arbejde med den, fordi ellers så er det så lidt der hænger ved. 2

3 I: Er det din egen følelse af det? Eller er det også hvad du føler du kan se på dem du arbejder sammen med? Karsten: Det er det jeg hører fra nogle af mine kollegaer. Men også med den arbejdserfaring jeg har - at det er sjovt mens det lige er, men når man kommer hjem i dagligdagen så er der ikke ret meget af dét man når og få med. Fordi jeg tror at det er i praksis at tingene de funderer sig. Men nu var der noget specifikt lige på det her kursus omkring det her med hjernen, hvor man kan sige at det triggede mig, fordi jeg elsker at få sådan noget. Hvad hedder sådan noget facts ind. Men jeg ved fra mine kollegaer, at der var mange af dem der sådan tænke årh hvad skal det nu være godt for. I: Men for dig der følte du at det har satte nogle tanker i gang omkring andre ting? Karsten: Ja... og du ved godt jeg får lige genopfrisket noget, som jeg har hørt engang, på en anden måde. I: Hvad synes du om kursets opbygning? Karsten: Ømm.. altså jeg synes at det er en fin form og have to undervisere som har hver deres måde og udtrykke sig på fordi det gør at man føler sig mere på. øhm der var en generel kritik af kurset, fordi at vi skulle sættes sammen med andre. Der gav det ikke nogen mening fordi vi var sammen med nogen fra hjerneskadeforening centeret. Og der ved jeg at den generelle holdning i huset her, det var at vi ville rigtigt gerne have været sammen med nogle socialrådgivere, som er vores direkte samarbejdspartnere. Men det er mere generelt set, fordi at al netværksopbygning og kontakt det er dér der sker noget. Fordi det er ikke den der hvor man lige ringer direkte, men det er den hvor man får lov og være i samme rum. Så får man nogle andre snakke som egentlig beriger vores arbejde fremover I: Så du følte at den der kobling var lidt svær og finde? Karsten: Ja, og der har vi tænkt at når nu vores chefer har tænkt at vi skulle lave det her netværk, så skulle de nok have været lidt mere kvalificerede i med hvem de synes vi så skulle have været sammen med. I: Føler du at det var en decideret hindring ved kurset? Karsten: Nej, men det er min personlige indstilling fordi jeg er jo også sådan typen der, når jeg går til frokost så ender jeg med og sidde et andet sted end med mine kollegaer for dem har jeg sgu set. Så jeg opsøger direkte, og synes at det er fedt, når jeg kommer til og snakke med nogle andre. Men det er jo ikke en normal eller generel holdning så.. I: Var der dele af kurset som gjorde specielt indtryk på dig? 3

4 Karsten: hmm nej altså, de 2 eller 1 ½ var sgu fine nok sammen. Måske kunne man have sagt at den sidste dag, der kun var en halv dag, det var næsten for kort tid, men nu ved jeg at den får vi så senere, så det samlet set bliver to dage. Men det var sådan, det var lige kort nok den anden dag. I: Hvad synes du om den sammensætning? altså at i får den sidste dag senere? Karsten: Det er jo svært og sige noget om (griner) når vi ikke ved hvad vi skal lave. Men det er jo nok en eller anden opsamling på, hvordan har vi oplevet det her og det synes jeg egentlig også er fint nok. Men omvendt har jeg det også sådan at 2 dages kursus, det er på den måde ikke noget der flytter ved meget. I: Var der situationer undervejs, hvor du føler dig utilpas eller hvor din grænse blev overskredet? Karsten: Nej, slet ikke. I: Nej, ømm.. vil du forsøge og give en beskrivelse af en læringssituation fra din fortid hvor du følte du lærte noget? altså måske- det kan være noget der har gjort specielt indtryk eller noget hvor du har haft sådan lidt en aha oplevelse? Karsten: Ja, altså da jeg var socialpædagog var jeg med til og skrive en bog omkring pædagogiske kvalifikationer. Da vi var færdige på seminaret, der følte jeg sgu ikke at jeg var færdig, men at jeg bare var undervejs. Og så mødte jeg jo nogle andre der havde det lige sådan, og vi havde kontakt til nogle lærer på seminariet som vi stadigvæk kendte. Og de kunne jo egentlig på en måde fortælle det samme om deres virkelighed. Det vil sige jeg er egentlig opdraget med en praksis virkelighed, det vil sige jeg går ud og agerer praksis i min verden. Så drager jeg erfaringer ud fra dét, det vil sige jeg er meget handlingsorienteret og det vil sige at jeg lærer noget hele tiden, det gør jeg også i den situation jeg er i nu. Fordi jeg nogle gange måske fejlfortolker på en person og agerer på en måde, hvor jeg får en reaktion jeg ikke havde forventet. Men så kan man sige, jeg er egentlig ligeglad med hvad det er for en reaktion jeg får, fordi bare det at der er en reaktion, så er der en kontakt, så er det jo mere hvad gør jeg så ved den? Ømm.. og jeg er ømm.. på den måde egentlig også opdraget til at være kaospilot fordi jeg får de sager, hvor folk enten er meget utrygge ved borgeren eller en borger der enten er udad reagerende eller har brokket sig helt vildt i systemet- så får jeg dem. Fordi jeg tilsyneladende har en god flair for at snakke med dem. Det er fordi jeg er ikke så bange for hvad der sker i det rum, fordi det der sker, det kan bruges til noget, lige meget hvad fanden det er. Så hvis jeg har det formål at jeg skal ømm.. skal flytte en borger fra et sted til et andet, i forhold til den situation, så kan jeg da sådan set bruge det, hele uanset om de bliver enormt vrede på mig, eller de græder eller hvad der nu er der sker. På et punkt der tænker jeg ja. Ømm.. jeg ved at min daværende fagforening, de sagde at pædagoger de laver ikke fejl fordi, de er jo uddannet. Så sagde jeg, ja vi har faktisk lavet en bog der beskriver at pædagoger de laver ikke andet.. fordi det er fejlene du lærer af. Du skal bare helst ikke lave de samme fejl! I: Men du skal bare helst ikke lave de sammen fejl. Så.. og det er jo egentlig også et management-udsagn der går igen alle andre steder. Så laver du ikke fejl, så laver du ingenting. 4

5 Karsten: hmm.. Så man skal nok bare sige, jamen fejl det er egentligt bare muligheder for at lave nogle nye.. noget nyt. I: Ja, det må vel også sætte en refleksion i gang hos dig? Altså især når der kommer en ind og reagerer og f.eks. bliver ked af det Karsten: Helt sikkert, ja. Fordi hvad er så det? Ehm.. og igen altså de pædagogiske redskaber er sgu ikke så.. altså der er ikke så meget nyt under solen. Du har pisken her i den ene ende og du har guleroden i den anden ende. Pisken er skide god til at få folk flyttet i en retning, men du får bare skabt en masse had og vrede. Guleroden er enormt god også, men du får også bare nogle der aldrig gør, hvad du beder dem om, fordi de har jo været vant til at de skulle kunne agere selv. Så alt efter hvad for en situation du er i, så må du prøve at finde de redskaber. Og det er den verden jeg agerer i. Så ja, jeg sidder i en position, hvor jeg nogen gange også skal svinge pisken og sige Det skal du sgu det her der er ikke du har ikke andet valg eller Skal vi ikke prøve ved du hvad, kan vi ikke prøve at støbe det sammen på den her måde, hvordan lyder det?. Så man kan jo ikke sige, at det ene altid skal være på den ene måde. Nogle gange kommer der en borger ind, som så agerer på en måde fordi han har været vant til at han blev mødt på den måde. Og så tænker jeg, jeg møder ham sgu bare på en anden måde og så falder alt hans til jorden fordi nu har han jo gået ind til det her forum og tænkt han er sgu lige så åndssvag som alle de andre og så sidder der en der pludselig siger: Når det lyder da interessant! Altså, så det er derfor jeg er inde for det her og ikke maskine arbejde. Jeg er pisse god håndværker og maskine arbejder, men det giver mig ikke noget, det bare noget jeg gør med hænderne. I: Så du føler, at du lærer noget, hver gang du møder et menneske der måske agerer på en måde du ikke har oplevet før? Karsten: Helt sikkert. I: Så det er sådan, når du tænker tilbage på læringssituationer, så er det i relationer til andre mennesker, hvor at de agerer på en måde? Karsten: Ja, og så kan man sige, hvad er det for et menneskesyn jeg så har? Altså jeg tror jo på, at vi alle sammen er unikke. Og hvis ikke jeg bryder mig om dig, så tror jeg ikke at det er dig der er problemet. Så er det nok inde i mig. Så derfor så er det den måde jeg agerer på. For så er der nok et eller andet jeg lige tænker, når det må jeg sgu lige finde ud af. Og hvis du er ovre i den, sådan mere intuitive verden, så kan man så også sige, at hver gang jeg mærker noget, så prøver jeg lige at finde ud af om det er mit eget. For hvis det ikke er det, så har jeg så meget tillid til det efterhånden, så ved jeg, så er det dit. Og nogen gange kan det bare være meget godt at kunne slukke for den knap, fordi man går og mærker så meget. Men det er det redskab jeg bruger. I: Sådan nogle situationer, ligesom den du lige forklarede, er det mest sådan på arbejdet eller derhjemme eller i den fritid? At du føler at de her situationer opstår? 5

6 Karsten: Det er egentlig det hele, fordi det er jo lige meget hvor du er henne, så vil du altid være nærværende overfor de mennesker du er omkring. Så der kan opstå mange sjove ting rundt omkring. I: Når du oplever f.eks. en situation med en borger som agerer på en måde der får dig til at reflektere over, hvordan du måske selv opfatter verden eller andre mennesker. Har du så nogensinde oplevet, at kunne tage den følelse med dig videre i noget af dit privatliv? Karsten: Nej, fordi jeg er så privilegeret, at i hele mit erhvervsliv, på nær den gang med maskine arbejderne, fordi det var sgu ren skurvogn i forhold til, så har jeg i døgninstitutionen der har vi fået supervision hver 14. Dag. Da jeg arbejdede med familiebehandling, der havde vi også supervision. I: Undskyld, hvad havde i fået? Karsten: Supervision. I: Og hvad er der for noget? Karsten: Det vil sige at, vi havde en snak med en psykolog. Specielt i døgninstitutionen bliver du virkelig, altså det går meget tæt på dig som person, så der har du virkelig brug for at få snakket om tingene ind i mellem. I familiebehandlingen er det det samme, altså det sker jo voldsomme ting i nogle af de familier. Da jeg var institutionsleder fandt jeg selv en netværksgruppe af andre institutionsledere som egentlig havde det på samme måde. Så der havde vi det også. Og jeg blev områdeleder der havde vi det også.. altså med betalt psykolog udefra. Fordi jeg er ikke sådan en der kan gå ind og være leder og så ikke have ondt i maven, hvis jeg træffe en voldsom beslutning. Altså at fyre nogen det er jo heller ikke bare noget man gør. Så der sker jo hele tiden et eller andet og hvordan får man gjort det? Du har nogle tekniske måder, du skal gøre ting på, for du skal følge en lovgivning. Men omvendt, så gør det også noget ved mig at agere. Så det har altid været en del af mig, så hvis jeg har en rigtigt dårlig oplevelse med jer, så vil min kæreste, hun vil aldrig opleve at jeg går hjem smækker med døren og siger Arh, hvorfor har du ikke støvsuget?. Fordi så ved jeg sgu hvor følelsen den ligger henne. Det er muligt, at det har været anderledes da jeg var yngre, men det kan jeg godt skelne nu. I: Så du er meget in-touch med hvor du nærmest føler hvad, kan man sige. Altså hvad for nogle følelser der lidt skal blive på arbejdspladsen og hvad du skal tage med hjem? Karsten: Ja, det er pisse irriterende fordi at de samme krav stiller jeg til mine omgivelser, så.. I: Har du haft en god lærer i dit uddannelsesforløb, som har gjort et specielt indtryk på dig? Karsten: Nu snakker du også generelt eller? I: Ja, gennem hele livet. 6

7 Karsten: Ja, det synes jeg fordi så kan du have en chef som du har nogle snakke med og måske endda også nogle konflikter med, som et eller andet sted også har formet mig, fordi jeg har sgu aldrig glemt det. Det er jo noget der har gjort et indtryk på mig. I seminarie tiden havde jeg en psykolog, en hollænder, som også ændrede radikalt på sin måde at undervise på, fordi at han inddrog sgu det der skete i klassen og han inddrog det han selv var i, og så teoretiserede han ud fra det. Så det blev meget mere nærværende end hvis man bare havde skullet tage imod noget tør teori. I: Så det gjorde det lidt mere håndgribeligt for dig? Altså at se teorien udfolde sig? Karsten: Jamen det er vi tilbage igen i det her med det handlings.. ømm.. at det gør det i hvert fald mere håndgribeligt for mig. I: Tænker du nogensinde på den her underviser i dag i nogle situationer? Karsten: Helt sikkert. I: Så han har gjort indtryk? Karsten: Jaja! På det punkt, altså i mit liv, der er en masse personer som jeg har stødt ind i undervejs, som jeg synes har gjort et indtryk. Men det er måske også fordi jeg har turdet selv at.. at støde ind altså. Så man kan sige jeg har fået en masse fordi jeg også har turdet, at investerer noget. Og kan også godt være at det nogle gange sgu ikke har været sjovt, men det er jo en indstilling man kan have til livet. Jeg er involverende og jeg har en lille venneskare som jeg har kendt i rigtigt mange år og det er det samme der. Altså vi kan sagtens gå rundt en hel dag og snakke om alt muligt mærkeligt, men der kan satme også blive snakket..ømm.. tæt. I: Hvad var noget af det bedste du fik med fra kurset? Det behøver måske ikke at være noget du sådan direkte kan sætte ord på, men måske bare en sætning? Karsten: Altså lige konkret det her kursus her, der var det nok stadigvæk at jeg synes det mest spændende, det var det her med fakta omkring, hvordan hjernen fungerer og hvad der er for nogle ting der er i spil hver gang at hjernen skal forholde sig til noget nyt. Det synes jeg er meget interessant. Fordi det er jo bare en ren reptilhjerne hver gang. Det er jo meget godt lige at huske på det. I: Jamen helt klart, det må da også sætte nogen overvejelser i gang hos dig, som er så god til at sætte dig i andres situation? At den måde de reagerer på, jamen der er også noget biologisk bagved. Karsten: Ja, og der skal man selvfølgelig vare sig lidt og så sige til en der sidder og enten er rasende eller brudt sammen, at Når men du skal også vide at lige nu, der er det fordi din hjerne den... eller adrenalinen eller. Ej, men det giver jo en anden forståelse end, hvis man bare siger Jamen manden han er idiot eller hvad ved jeg. Og så måske også en erkendelse af, at jeg er dybest set ikke anderledes end det menneske jeg sidder overfor. Det giver måske en anden respekt.. tænker jeg. Og også nogle gange ydmyghed. 7

8 I: Synes du at der var en god stemning på kurset? En god atmosfære? Karsten: Helt sikkert. Der var ikke noget at komme efter der. I: Trods at der var nogle forskelligheder i forhold til kombinationen af mennesker.. dem der var på kurset? Karsten: Jamen det ved jeg ikke. Altså det står jo for min regning, jeg oplever jo aldrig at jeg er i dårligt selskab, så det er sådan svært at sige. I: Nej okay, vil du prøve at beskrive den stemning du oplevede på kurset? Altså udover at det måske bare var hyggeligt eller var det en stemning af at optimisme eller? Karsten: Ja, altså noget af det feedback vi fik tilbage fra underviserne, det var jo at de sagde, at trods den situation at vi ikke havde valgt kurset og emnet og at det var på baggrund af en dårlig trivselsundersøgelse, så var det faktisk meget positivt, hvor meget alle bidrog med at prøve at tænke.. hvad kan vi så gøre? Så på den måde understøttede det nok bare, at vi vel i bund og grund har det vi har brug for, for at agere i det vi er i. Og den gruppe vi havde i det hus her, har en meget meget høj kollegial samhørighed, fordi vi bruger hinanden meget. Altså vores dør- til -kontor-makker står altid åben, når vi ikke lige har møde. Og hvis vi har sager, hvor vi ikke lige.. eller føler vi er løbet fast eller et eller andet, så går vi bare til hinanden. Og så har vi faste møde-fora også, hvor vi hver onsdag morgen kan tage en sag med og så sige Hvad fanden stiller jeg lige op her?. I: Så du fornemmede at der var en stemning af at alle var åbne omkring at skulle på det her kursus. Karsten: Ja. I: Det lyder som om, at i har en god samhørighed i huset, så i gik måske til det som en samlet gruppe? Karsten: Ja det tænker jeg. I: Hvis du skulle lave et kursus a la det her, var der så nogle elementer du ville inddrage fra det du lige har været med til? Altså nu ved jeg godt, at du ikke er ekspert, men er der nogle læringssituationer hvor du tænker at det kunne have været fedt at få lov til at lave noget rollespil f.eks. eller at det kunne være sjovt, at bruge det lidt anderledes. Karsten: Ja det tror jeg jo mere på, men jeg ved jo også at flertallet de vil tænke åhh nej Men det er jo fordi, at så bliver man også nødt til at investere noget af sig selv. Men det flytter noget, at lave rollespil, fordi der får du også kroppen med. Så der er vi ovre i det her igen med den der, det handlingsorienterede. Men det er min holdning til det. Det vil altid være godt hvis man gør det. Jeg synes mange af de kurser vi har været på også specielt, når det har været kommunikation, altså så har vi også skulle sidde og prøve at øve nogle ting igennem fordi ellers så.. hvis du kun får det en vej fra, så efter det sig en vis procentdel, hvis du får det mere ind i kroppen, så er der nogle flere facetter der sætter sig fast. Så jo. 8

9 I: Har dit daglige arbejde ændret sig efter kurset? Er der noget du gør anderledes eller? Karsten: Nej. Altså på det punkt er det ikke så nyt, jeg agerer på den måde jeg gør, fordi efterhånden har jeg fundet ud af at det fungerer som det skal, så det tænker jeg ikke. Men jeg tænker lidt ligesom på seminariet, der blev vi undervist i forskellige teorier og et eller andet sted var der jo mange der sådan stod og tænkte Jamen hvad for en synes jeg er bedst? og Jeg tager denne her. Og sådan ser jeg ikke verden. Altså jeg tænker jo, at der er rigtigt mange teorier og redskaber og jo flere jeg får i min værktøjskasse, jo bedre kan jeg agere i den situation jeg er i,fordi så har jeg lidt og vælge i mellem. Så er man ikke måske så fastlåst i den. Så nej, det er ikke for at negligere kurset, men så meget har det heller ikke flyttet. I: Det har ikke revolutioneret din måde at arbejde på? Karsten: Nej, det har det ikke. Men det er et relevant tema som er blevet sat i spil og det kan man ikke andet end kun at blive mindet om, hvis man har glemt det tænker jeg. I: Hvis i har snakket lidt om det her i huset sammen, tror du så, at det har givet nogle nye facetter af det? Karsten: Nej, altså det der har rørt sig mest det var, at man måske gerne ville have været sat sammen med nogen andre, når nu netværkstanken den egentlig er så vigtigt. Men det er jo så også bare noget vi selv sørger for at skabe, fordi vi har nogle samarbejdsrelationer med noget kommunikation og en praksis og nogle gange er det sgu vigtigt at få afstemt om det vi tror de gerne vil have, det er det samme som de efterlyser, så der bliver man nødt til at mødes. Det kunne man have gjort ved at have været sat sammen på den måde, fordi når man går til pause så snakker man også. Nogle tænker bare, Jamen pause det er bare for, at vi skal slappe af, men det kunne også være at man kan bruge dem til netop og få reflekteret med nogen, men ellers ikke ville have snakket med. I: Da i gik til pause under kurset, var det så kurset i talte om? Altså var det nogen der tog nogle af tingene videre eller talte i om noget helt andet eller? Karsten: Jeg kan kun sige der hvor jeg sad, der snakkede vi om det. I: Ja, så der blev reflekteret lidt videre på de ting? Karsten Ja, så det er også der at jeg selvfølgelig tager andres erfaringer og andres synspunkter om kurset med derfra også. I: Så der var måske meget af det i skulle have med videre fra kurset, der var sådan lidt tavs viden? Altså som måske egentlig mere bare bygger videre på hvad man allerede ved eller sådan? Karsten: Det tror jeg at du har ret i. Altså den vil der altid være, for jeg tror ikke på at det man har hørt, selvom man har været interesseret eller det ikke har været det, at det bare fiser ud af 9

10 det andet øre. Det tror jeg ikke. Men hvad hver især har draget af erfaringer eller taget til sig, det kan jeg ikke svare på. I: Følte du at formålet med kurset, det blev fuldført? Karsten: Ja det tror jeg, fordi hvis jeg stadigvæk selv havde været leder, så havde jeg nok tilbudt mine medarbejdere det samme. Altså så jo, på det punkt, når man tænker på hvad kunne vi have gjort? Så var det et fint formål. Men altså nogen gange så tror jeg sgu det kan være ligeså fornuftigt, at holde en stor fest, for at få noget sammenhold i en organisation. I: Så det er faktisk mere det der med at komme ud og opleve noget andet sammen med sine kollegaer, som du føler at i kan drage nytte af end at det måske specifik skulle være en kursussituation? Karsten: Ja, men så er det jo også et dilemma fordi vi har masser at lave, og det har jeg også, selvom at jeg har sat en time af til jer, det ligger har jo stadigvæk. Det er nok den største udfordring vi har, det er simpelthen at vi har fået så mange opgaver og det kan jeg høre andre steder i organisationen også. I: Ja, så du føler at det måske godt kan hæmme dig lidt i at være til stede i en kursussituation, fordi du ved der ligger en kæmpe stak derhjemme om venter på dig? Karsten: Ja, og så kan man så sige, jamen så er det jo meget fint at være på kursus i at få ad vide, at når du bliver stakåndet og ryster lidt og har svært ved at koncentrere dig, så er det fordi hjernen gør sådan og sådan og sådan. Det har jo ikke ændret på, at vi har for meget at lave, men det kan godt fjerne lidt stress af at jeg sådan ved hvordan men krop reagere på det, men det fjerner ikke min arbejdsbyrde og jeg har stadigvæk ligeså dårlig hukommelse som før kurset, fordi der er for meget jeg skal forholde mig til. Jeg kan jo se og det jeg se blandt mine kollegaer også, at vi glemmer mere og mere og nu har vi snakket om, at et af redskaberne til at håndtere det, det er at vi skal blive bedre til at skriv det ind i vores kalendere og det er også fint nok, men det er jo også en arbejdsproces. Hver gang du skal bruge tid på også at parkere noget der, så er der noget du så ikke får tid til her. Men det er så fint nok, så er det parkeret der og så skal jeg ikke tænkte på det. Så når jeg går hjem herfra, så har jeg lagt mit arbejde her. Jeg har intet med hjem, det har jeg sgu ikke. I: Er der nogen af dine kollegaer der har det? Hvordan arbejder i her? Karsten: Altså vi har jo meget frie måder at arbejde på, men det er nok også meget noget personligt, hvor meget man og hvordan man agere i det. Fordi altså jeg kan godt være 100% nærværende på mit job, men så bare simpelthen slå på kontakten, når jeg kommer hjem for så er jeg sgu nærværende der. Og selvom det er dybt tragiske skæbner som jeg et eller andet sted sidder med i hånden, det er måske igen også noget med min alder fordi det tror jeg bare man skal lære, fordi ellers så var jeg stoppet for længe siden. Det var også noget af det jeg fik ad vide fra en god leder da jeg startede, når vi nu snakker om det der med hvad for nogle personer, der har gjort indtryk, og der var også en der sagde det til mig Du kommer til det her punkt, hvor du er lige nu, hvor du tænker det gider jeg kraftedme ikke det her lort mere, og det er meget naturligt, men hvis du kommer igennem det, så er du vokset af det. Men det 10

11 kan også være at du bare har sagt, at nu skal du bare ikke have noget med mennesker at gøre, fordi det bliver bare for meget. I: Så ham husker du lidt tilbage på, når du er i en presset situation? Karsten: Helt sikkert, når der er et eller andet eller hvis man bare ikke får nogle af sine synspunkter igennem nogen steder. Altså det at skulle sluge nogle kameler, det har jeg sgu også lært tit. Det var ikke så nemt da jeg var 25 og temperamentet og alt andet. Så jo, det lærer man. I: Jamen det var egentlig sådan hvad vi havde af spørgsmål. Keld: Og virkelig nogle anderledes spørgsmål end jeg havde forventet. Jeg er spændt på hvad i får ud af det I: Hvad havde du forventet? Karsten: Jamen jeg troede at det var sådan lidt mere stringent i forhold til kursusdagen, men jeg synes - om det så bare er fordi jeg snakker som jeg gør det ved jeg ikke- men jeg synes omvendt også at vi har været langt omkring. I: Ja, men det er også det vi gerne vil med den her slags spørgsmål. Karsten: Fint. I: Fordi der er så mange evalueringsformer hvor altså du nærmest skal, på en skala fra 1-10, vurdere alt hvad der er i hele verden og det er ligesom du siger, altså det kan man jo ikke. Vi kommer vidt omkring og det de er spændende for os, det er nemlig også og høre om dig på en anden måde end hvad du lige har synes om det kursus fra Karsten: Jamen fed måde at gøre det på! Det synes jeg var godt. Så er det jer der skal drage noget ud af det. 11