Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND RESUME PROCES OG METODE Proces Metode Deskresearch Benchmark BTP-måling Interviews Vagtplansanalyse og kørselsanalyse BENCHMARK Indledning og baggrund Indledende om kommunerne Samlede udgifter til sundhed og ældre Modtagerandele Visiterede timer Borgere i frit valgs-området og udgifter hertil Visiterede borgere til sygepleje Visiterede borger til hverdagsrehabilitering Pladser på plejehjem, i plejeboliger og i friplejeboliger Frit valgs-takster Årsværk til visitation af pleje og praktisk hjælp, boliger og omsorgstandpleje Normering til hjemmesygepleje inkl. centersygeplejersker Medarbejderoplysninger Hjælpemidler og hjælpemiddeldepot Plejevederlag og ledsageordning Udgifter til Hospice og færdigbehandlede patienter BRUTTOLISTE MED BESPARELSEPOTENTIALER Ændret serviceniveau på plejecentre Analyse af hjemmeplejen og sygeplejen Omlægninger i myndighedsafdelingen samt en vurdering af mulighederne for at styrke rehabiliteringsindsatsen Vurdering af mulighederne for at styrke rehabiliteringsindsatsen UDDYBBENDE ANALYSER Hjemmeplejen og sygeplejen BTP-måling Tidsforbrug for de enkelte opgavetyper Mødeaktivitet Biler og logistik Planlægning: Vagtplaner, lønforbrug og kørelister Styring og ledelsesinformation

3 6.1.2 konkrete og realiserbare besparelsespotentialer for hjemmeplejen og sygeplejen Plejecentre BTP måling Mødeaktivitet Reduktion i normeringen på plejecentre Planlægning: vagtplaner og løn Snitflader og sammenhæng Styring og ledelsesinformation Anbefalinger Konkrete og realiserbare besparelsespotentialer plejecentre Myndighed og rehabilitering Sagsgennemgang BTP Måling Overordnet BTP Visitationsformål Myndighed driftsbetingelser og arbejdsgange Dokumentation og snitflader Skitse til pakkemodel Rehabiliteringsindsatsen Anbefalinger Konkrete og realiserbare besparelsespotentialer for myndighed og rehabiliteringsindsatsen Opsamling på konkrete besparelsespotentialer Bilag 1 Noter til benchmark af plejebolignormering FORUDSÆTNINGER FOR POTENTIALEBEREGNING... 1 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 3

4 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Hillerød Kommune har besluttet at iværksætte en analyse af ældreområdet. Analysen skal føre til konkrete, realiserbare forslag til væsentlige budgetreduktioner på ældreområdet. Flere nøgletalsundersøgelser indikerer, at Hillerød Kommune i sammenligning med andre kommuner bruger flere ressourcer på ældreområdet pr årig borger. Dette er baggrunden for, at der i budgetforliget for indgår følgende formulering; nøgletal giver forventning om mulighed for budgetforbedringer på ældreområdet. Derfor vil der blive gennemført en nærmere analyse af ældreområdet, som der kan handles på. Byrådet vil i foråret 2015 tage stilling til serviceniveauet og eventuelle ændringer på det samlede ældreområde. Direktionen forelægger byrådet en redegørelse for hvilke økonomiske og administrative ressourcer, der vil medgå til analysen og et forslag til kommissorium for den. Det overordnede formål med analysen er således at identificere de områder inden for ældreområdet, hvor det vurderes, at der kan opnås større besparelsespotentialer. Budgetreduktionerne på ældreområdet i Hillerød skal kunne findes over en kort årrække. Konsekvenserne af forslagene for borgere og medarbejdere er beskrevet. Nærværende rapport er en samlet afrapportering af de undersøgelser og analyser, som BDO har gennemført i forbindelse med afdækning af besparelsespotentialer og konkrete besparelsesforslag. Forud for nærværende rapport har BDO udarbejdet fire delrapporter, som er afleveret til Hillerød Kommune. Delrapporterne omfatter en afrapportering på afdækkende interviews, en afrapportering på sagsgennemgange, en benchmarkanalyse samt præsentation af resultaterne fra BTP-målingen. Disse delrapporter har været afsæt for udarbejdelse af en bruttoliste over besparelsespotentialer. I nærværende rapport indgår dele af disse delrapporter i redigeret form, for at skabe sammenhæng og tydeliggøre analysernes kontekst. 2 RESUME BDO har for at belyse ældreområdet i Hillerød Kommune så omfattende som muligt arbejdet i tre faser; i den indledende fase udarbejdedes de omtalte fire delrapporter og på baggrund heraf blev 15 besparelsespotentialer opstillet. Heraf udvalgte Styregruppen tre potentialer som dannede udgangspunkt for processens anden fase, hvor de udvalgte potentialer analyseredes dybdegående. Processens tredje fase har omfattet afrapportering af de konkrete besparelsespotentialer. De tre udvalgte potentialer fokuserer på en nærmere analyse af hjemmeplejen og sygeplejen, serviceniveauet på plejecentre samt en nærmere analyse af myndighedsafdelingen herunder en vurdering af rehabiliteringsindsatsen. Det estimerede besparelsespotentiale for disse forslag var efter den indledende afdækning mellem 12,05 og 33,26 mio. På baggrund af en uddybende analyse af hjemmeplejen og sygeplejen finder BDO følgende konkrete besparelsespotentialer: øget BTP ved en reduktion af tiden anvendt på transport, sygefravær i hjemmeplejen bringes på niveau med sygeplejen og plejecentre samt reduktion af udgifterne til eksterne vikarer gennem planlægning. Tilsammen kan disse udløse et bespa- 4

5 relsespotentiale på 5,0 mio. I forbindelse med analysen fremhæves en række anbefalinger, der kan medvirke til at realiserer dette besparelsespotentiale. Analysen af plejecentrene viser at der her er et væsentligt besparelsespotentiale. Konkret finder BDO et potentiale på 14,3 mio. ved reduktion i normering på plejecentrene samt forbedret vagtplanlægning. Endvidere vurderes det, at ændret forflytningsteknik og udstyr vil kunne bidrage yderligere til besparelsespotentialet. I relation til besparelsespotentialet for plejecentre har BDO beskrevet en række anbefalinger, der kan medvirke til at realisere besparelsespotentialet. For analysen vedrørende myndighedsafdelingen vurderer BDO, at der kan findes besparelsespotentialer på omkring kr. og vurderer yderligere, at der ved styrket rehabiliteringsindsats kan opnås et besparelsespotentiale på op imod 4,3 mio. For myndighedsafdelingen handler det primært om at sikre en god og effektiv sagsbehandling og tildeling af ydelser. I relation til rehabilitering har BDO vurderet og er kommet med anbefalinger i forhold til en tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb. Samlet peger BDO således, efter en uddybende gennemgang af de udvalgte områder, på et besparelsespotentiale på op imod 23,9 mio., der er understøttet at konkrete anbefalinger, der vil kunne medvirke til en realisering heraf. 3 PROCES OG METODE 3.1 PROCES Hillerød Kommune har bedt BDO om at gennemføre en omfattende analyse af ældreområdet med henblik på at finde besparelsespotentialer, som skal være konkrete, væsentlige og realiserbare. BDO Consulting har valgt en tilgang til opgaven, som skal sikre en så omfattende afdækning af behovet, som muligt. Analysen har derfor været inddelt i tre faser. I løbet af analysens faser har BDO både anvendt en kvantitativ og en kvalitativ metodisk tilgang. 5

6 Hvor Hvordan Hvilke konsekvenser Møder Kortlæggende interviews Indsamling og gennemgang af data Deskresearch BTP-måling Identifikation af forslag Analyse Fase 1: Åben kortlægning og analyse af besparelsespotentiale Udvælgelse af besparelsespotentialer Fremlæggelse af bruttoliste med besparelsespotentialer i styregruppen Prioritering og udvælgelse af besparelsespotentialer til videre analyse Interviews Indhentning af suppl. information Vagtplansanalyse Workshop Fase 2: Udarbejdelse af konkrete besparelsespotentialer Fase 3: Konsekvenser, beskrivelser og præsentation Afrapportering og præsentationer Udarbejdelse af og beregninger til besparelseskatalog Beskrivelse af konsekvenser Processen for fase 1 blev indledt med en bred og åben kortlægning af hele ældreområdet, hvorved der var mulighed for at identificere alle relevante områder med besparelsespotentiale. BDO anvendte kortlæggende interviews samt kvantitativ materiale til deskresearch tilsendt af Hillerød Kommune til at afdække relevante bruttopotentialer i den indledende analyse. På baggrund af indledende interviews, BTP-målingen samt gennemgang af data via deskresearch blev fokusområder for effektivisering og besparelsespotentialer identificeret. I fase 1 foregik selve udvælgelsen af fokusområder for den efterfølgende nærmere analyse, som er sket i en tæt dialog med Hillerød Kommune, således at prioriteringen af områder med besparelsespotentiale tager afsæt i kriterier om væsentlighed, politisk og praktisk realiserbarhed samt risiko. I overskrifter er de udvalgte fokusområder nedenstående: Ændret serviceniveau på plejecentre (1) Nærmere analyse af hjemmeplejen og sygeplejen (8) Omlægninger i myndighedsafdelingen samt en vurdering af mulighederne for at styrke rehabiliteringsindsatsen (9 + 7) De udvalgte områder indgår i analyseprocessens fase 2. I den forbindelse har BDO gennemført specifikke analyser for de udvalgte potentialeområder. Disse analyser afdækker i hvilket omfang fokusområderne har potentiale og klarlægger, hvordan disse kan omsættes til budgetreduktioner. I denne fase foretages en supplerende fokuseret dataindsamling med både kvantitative og kvalitative datamateriale. I denne fase har bl.a. været afholdt interview med grupper af medarbejdere fra de udvalgte områder På den baggrund er fokus i fase 3 rettet mod afrapporteringen af de konkrete identificerede besparelsespotentialer. Analysernes resultater omregnes til potentialer og konsekvenserne ved forslagene beskrives. 6

7 3.2 METODE DESKRESEARCH BDO har modtaget en række oplysninger og materiale fra Hillerød Kommune. BDO har nærstuderet disse oplysninger, for herigennem at sikre sig et tilstrækkeligt baggrundskendskab til organisationen, økonomi og arbejdsgange på ældreområdet i Hillerød Kommune. Denne deskresearch er et vigtigt afsæt for de videre analyser og dataindsamling BENCHMARK Udgangspunktet for benchmarking-analysen er en vurdering af Hillerød Kommunes serviceniveau og serviceadgang sammenlignet med kommuner, der er tilnærmelsesvis ens på en række parametre. Foruden at sammenligne de eksisterende nøgletal, er mere detaljerede benchmarkdata inddraget for at sikre et tilstrækkeligt grundigt grundlag for at vurdere bruttopotentialet. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter og er derfor velegnet til at identificere opmærksomhedsområder og formulere relevante spørgsmål til kommunens nuværende opgaveløsning, ligesom benchmarking kan medvirke til at pege på områder, hvor nærmere undersøgelser kan være nyttige. Hillerød er sammenlignet med Frederikssund Kommune og Hedensted Kommune. Benchmarking-analysen er baseret på økonomi- og aktivitetsdata for perioden Data er udvalgt af Hillerød Kommune i dialog med BDO ved projektets opstart. Benchmarking-analysen afdækker følgende områder: Regnskab 2013 og budget 2014 Modtagerandele Visiterede timer Antal borgere i frit valgs-området Antal borgere i kommunale botilbud for ældre Organisations- og medarbejderoplysninger Budget- og regnskabsoplysninger er hentet hos Danmarks Statistik og valideret hos sammenligningskommunerne BTP-MÅLING Som et led i analysen har Hillerød Kommune ønsket at få foretaget en BTP-måling for sygeplejen, hjemmeplejen og i plejecentre. BTP-målet (Bruger-Tids-Procent) dækker over den direkte brugertids-andel af medarbejdernes samlede fremmødetid, der anvendes til levering af ydelser mv. direkte til borgerne. Medarbejdernes fremmødetid inddeles overordnet i tre kategorier; direkte tid, indirekte tid og øvrig tid. Evt. fravær indgår som følge af måling på fremmødetid ikke i beregningen af BTP. 7

8 Denne definition af BTP svarer til den nyeste definition anvendt af Socialstyrelsen og KL. Beregningen af BTP er gennemført ud fra principperne og metodikken i Socialministeriets model til beregning af kommunale leverandørers BTP. Selve registreringen i Hillerød Kommune er gennemført fra mandag den 12. januar 2015 til mandag den 25. januar 2015 kl 7:00 ved nattevagtens ophør. BDO har efterfølgende indsamlet, indtastet og beregnet BTP for tre områder i Hillerød Kommune. BDO har derudover beregnet BTP-værdier for de respektive distrikter, samt for dag-, aften- og nattevagten INTERVIEWS BDO har gennemført interviews af to omgange i forbindelse med analysen. Indledningsvis er 14 interviews foretaget med relevante ledere og medarbejdere i Hillerød Kommune. Baggrunden for disse interview har været at få identificeret besparelsespotentialer og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Interviewpersoner i fase 1 Direktør Afdelingschef Ledelse af hjemmeplejen Budgetkonsulent Rep. fra myndighed Ledelse fra plejecentrene Administrativ medarbejder Souschef Rep. fra områdelederne Rep. fra daglige ledere Medarbejder fra terapeuterne Rep. fra TR Rep. fra Ældrerådet Som en del af fase 2 har BDO gennemført 10 fokusgruppeinterviews med relevante medarbejdere på ældreområdet. Formålet med interviewene har været at kvalificere og afdække, hvor relevante og praktisk realiserbare de udvalgte fokusområder for besparelsespotentialerne er. Interviewpersoner i fase 2 Hjemmeplejen Vest og Midt Hjemmeplejen Øst og Syd Hjemmeplejen Vest 1 og Vest 2 Sygeplejen To interviews med myndighed Plejecenter Lions Park, Ålholmhjemmet, Sophienborg, Bauneparken, Skanselyet og Skovhuset Trænende terapeuter VAGTPLANSANALYSE OG KØRSELSANALYSE I vagtplansanalysen har BDO gennemgået fire ugers realiseret vagtplaner for dags- og aftenvagter for henholdsvis to teams i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og to plejecentre. Derudover indgår fire ugers fremtidig grundplan også i analysen for samme udvalgte teams i hjemmeplejen og plejecentre. Formålet med at analysere de realiserede vagtplaner er at vurdere forbruget af overarbejdstimer, ekstra vagter og andre dyre timer, som er opstået i løbet af perioden. Derudover vil de realiserede vagtplaner give et indblik i, hvor stor forskel der er mellem den oprindelige planlagte grundplan, og hvordan dagene endte med at blive struktureret. 8

9 Vagtplansanalyse 8 uger er udvalgt i samarbejde med Hillerød Kommune. BDO har haft vagtplaner udleveret for uge De første fire uger er analyseret som realiseret, mens de sidste fire uger er analyseret som planlagt. Gennemgang af kodede vagtplaner I analysen indgår kun personale på fast timetal Hillerød har vinterferie i uge 7. Formålet med at analysere fire ugers fremtidig grundplan er at vurdere, hvor stor variation der er mellem planlægning af de enkelte uger. Det er BDO s erfaring, at manglende kontinuitet i forhold til planlægning ikke understøtter en effektiv ressourceudnyttelse. 4 BENCHMARK 4.1 INDLEDNING OG BAGGRUND Som et led i den samlede analyse af ældreområdet, har BDO foretaget en indledende benchmarking-analyse, hvor Hillerød Kommune på en række parametre er sammenlignet med Hedensted Kommune og Frederikssund Kommune. Det var Hillerød Kommunes ønske at blive sammenlignet med en yderligere kommune, men på grund af frafald fra denne kommune, har det ikke været muligt at gennemføre benchmarkanalysen med tre sammenligningskommuner. Budget- og regnskabsoplysninger samt øvrige oplysninger er hentet hos Danmarks Statistik og valideret hos sammenligningskommunerne. Derudover har kommunerne suppleret med oplysninger, der ikke er tilgængelige via Danmarks Statistik INDLEDENDE OM KOMMUNERNE Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal for hhv. Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune og Hedensted Kommune. Tabel 1: Nøgletal for Hillerød Kommune og sammenligningskommunerne, 2014 Kommune Andel 65+ årige Areal, km 2 indb/km 2 bymæssig beboelse Befolkningstæthed, Befolkningsandel i Hillerød 17,9 % 213, ,1 % Frederikssund 21,1 % 250, ,8 % Hedensted 18,3 % 551, ,8 % Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kommunerne har en tilnærmelsesvist ensartet andel borgere over 65 år. Areal og befolkningstæthed varierer, hvilket kan få indflydelse på kørsels- og vagtplanlægning. Hillerød Kommune har blandt sammenligningskommunerne det mindste areal, den højeste befolkningstæthed og den højeste urbaniseringsgrad. Af nedenstående tabel fremgår kommunernes samlede indbyggertal samt antallet af indbyggere over 65 år. 9

10 Tabel 2: Indbyggertal for Hillerød Kommune og sammenligningskommunerne Kommune Indbyggertal Indbyggertal Hillerød Frederikssund Hedensted Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1, indbyggertal pr. 4. kvartal SAMLEDE UDGIFTER TIL SUNDHED OG ÆLDRE Nedenstående tabel viser det overordnede udgiftsniveau for de tre sammenligningskommuner, hvor de samlede udgifter til pleje og omsorg på 5.32 samt udgifter til de forebyggende indsatser målrettet ældre på 5.33 indgår. Heraf fremgår, at Hillerød Kommune har de største udgifter pr. indbygger over 65 år. Tabel 3: Samlede udgifter på og (grp ) pr. indbygger 65+, regnskab 2013 Udgifter pleje og omsorg samt forebyggende indsats pr. indbygger 65+ Kilde: Danmarks Statistik, REGK53. Hillerød Frederikssund Hedensted Nedenfor gennemgås kommunernes udgifter på funktion Udgifterne fremgår pr. indbygger over 65 år for hhv. regnskab 2013 og korrigeret budget Udgifterne er opgjort på grupperingsniveau og omfatter udgifter til frit valgs-området, hjemmesygepleje, plejecentre og friplejeboliger. Senere i benchmarking-analysen behandles enkeltdelene i dybden. Tabellen viser kommunernes udgifter til ældrepleje i regnskab 2013 pr. indbygger over 65 år. Det ses, at Hillerød Kommune ift. hjemmepleje (gruppering 001 og 009) skiller sig positivt ud ved at have et relativt lavt udgiftsniveau pr. indbygger over 65 år. Til gengæld har kommunen relativt høje udgifter til plejehjem, plejeboliger mv. (gruppering 011 og 012). Tabel 4: Udgifter på Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede pr. indbygger 65+, regnskab 2013 Hillerød Frederikssund Hedensted Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp Hjemmesygepleje Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Plejecentre Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) i friplejeboliger Sum af uautoriserede grupperinger Hjemmepleje i alt Plejehjem mv. i alt Kilde: Danmarks Statistik, REGK53. Tallene er valideret hos kommunerne. Da konteringen af rehabiliterings- og midlertidige pladser varierer imellem kommuner, er det valgt også at medtage udvalgte grupperinger på Hillerød Kommune adskiller sig ved at have væsentligt flere udgifter konteret på 5.33 grp. 003 der omfatter tilbud efter 84. Det 10

11 skyldes, at udgifter til drift af Rehabiliteringsafdelingen i Hillerød Kommune, i modsætning til Frederikssund Kommune, afholdes her. Tabel 5: Udgifter på Forebyggende indsats for ældre og handicappede, pr. indbygger 65+, regnskab 2013 Hillerød Frederikssund Hedensted grp. 001 Forebyggende hjemmebesøg grp. 002 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens 79 grp. 003 Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold (Servicelovens 84) grp. 092 Betaling for generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Udgifter til Forebyggende indsats grp Kilde: Danmarks Statistik, REGK53 Tabellen nedenfor viser kommunernes udgifter til ældrepleje i budget 2014 pr. indbygger over 65 år. Hillerød Kommune og sammenligningskommunerne har alle bidraget med korrektioner af de oprindeligt udmeldte budgetter for 2014 med henblik på at sikre retvisende og valide data. Det fremgår, at Hillerød Kommune også i 2014 budgetterer med en relativt billigere hjemmepleje end sammenligningskommunerne. Samtidig er Hillerød Kommunes budget til plejecentre, plejeboliger mv. dog steget, og Hillerød Kommune forventer også i 2014 at afholde de højeste udgifter hertil pr. indbygger over 65 år. Det bemærkes, at stigningen i Hillerød bl.a. kan tilskrives, at der er åbnet et nyt plejecenter i Der opleves således en helårseffekt af 45 nye plejeboliger 11

12 Tabel 6: Udgifter på Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede pr. indbygger 65+, budget 2014 Hillerød Frederikssund Hedensted Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp Hjemmesygepleje Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) i friplejeboliger Sum af uautoriserede grupperinger Hjemmepleje i alt Plejehjem mv. i alt Kilde: Danmarks Statistik, BUDK53. Tallene er valideret hos kommunerne MODTAGERANDELE Modtagerandele siger noget om serviceadgang i kommunerne. En høj modtagerandel kan således indikere en relativt let adgang til service i en kommune, men skal dog ses i sammenhæng med omfanget af denne service. Omfang behandles i det følgende afsnit i form af antal visiterede timer. Hillerød Kommune har samlet set i perioden oplevet et kontinuerligt fald i det samlede antal modtagere af hjemmeplejeydelser, og som følge heraf også i kommunens modtagerandel i gruppen af borgere over 65 år. Tendensen ses tilsvarende i sammenligningskommunerne. Den faldende modtagerandel kan have sammenhæng med kommunernes hverdagsrehabiliteringsindsatser, da kommunerne alle oplever et stigende antal borgere over 65 år i perioden. Det er dog ikke muligt, med de tilgængelige data, at drage en endelig konklusion herom. Figur 1: Modtagere af hjemmehjælp i alt pr indbyggere over 65 år Modtagere af hjemmehjælp i alt pr indbyggere ,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 121,51 114,35 110,97 105, Frederikssund Hillerød Hedensted Kilde: Danmarks Statistik, AED

13 Hillerød Kommune har i perioden generelt oplevet en stigning på ca. 40 % af antallet af borgere, der udelukkende modtager personlig pleje. Hillerød Kommune har siden 2011 samtidig oplevet et betydeligt fald i andelen af borgere, der modtager praktisk hjælp. Der er således to modrettede tendenser, hvilket påvirker kommunens samlede modtagerandel på hjemmeplejeområdet, der fremgår af figur 1. Hillerød Kommune har den næsthøjeste modtagerandel blandt sammenligningskommunerne VISITEREDE TIMER Et højt antal visiterede timer pr. borger over 65 år kan indikere et relativt højt serviceniveau i en kommune. Det skal dog bemærkes, at visiterede timer kan afvige fra de reelt leverede timer. Antallet af visiterede timer vil i den forbindelse typisk være højere end antallet af leverede timer. Der er ikke et ensartet mønster blandt sammenligningskommunerne i forhold til udviklingen i antallet af visiterede timer pr. indbygger over 65 år i perioden I Hillerød Kommune og Hedensted Kommune ses et betydeligt fald fra 2010 til 2011, hvilket potentielt kan skyldes en større revisitationsindsats eller lignende. Hillerød Kommune har dog siden 2011 igen oplevet en stigning i antallet af visiterede timer. Figur 2: Visiterede timer i alt pr. uge pr. indbygger 65+ 0,70 0,60 Visiterede timer i alt pr. uge pr. indbygger 65+ 0,50 0,48 0,40 0,30 0,20 0,33 0,36 0,36 Frederikssund Hillerød Hedensted 0,10 0, Kilde: Danmarks Statistik, AED022 Årsagen til den stigning, Hillerød Kommune oplever fra 2011 til 2013 skal primært findes i antallet af visiterede timer til modtagere af udelukkende personlig pleje. I perioden sker der en stigning heri svarende til ca. 10 % eller 0,03 timer pr. indbygger over 65 år. For borgere over 65 år, der udelukkende modtog praktisk hjælp har kommunerne alle oplevet et fald i perioden Dette kan potentielt tilskrives succes med hverdagsrehabilitering. I Hillerød Kommune ses samlet set et fald i perioden på 0,01 time pr. uge pr. borger over 65 år, svarende til 70 timer pr. uge i alt. Hillerød Kommune ligger under niveauet i Hedensted Kommune, men over niveauet i Frederikssund Kommune. Såfremt Hillerød Kommune lå på niveau med Frederikssund Kommune, ville Hillerød Kommune kunne spare 43 timer pr. 13

14 uge i direkte tid. Med en intern timepris på praktisk hjælp på 312 kr. 1 for praktisk hjælp svarer dette på årsbasis til kr BORGERE I FRIT VALGS-OMRÅDET OG UDGIFTER HERTIL Kommunerne har endvidere opgjort antallet af unikke borgere i frit valgs-området i henholdsvis 2013 og første halvår af Da der er tale om unikke borgere kan der ikke helt sammenlignes mellem 2013 og første halvår af 2014, hvorfor det ikke entydigt kan konkluderes, om der er tale om et fald eller en stigning. Der kan dog sammenlignes på tværs af kommunerne. Afsnittet om modtagerandele viste, at der for Hillerød Kommunes vedkommende i perioden er sket en mindre stigning i antallet af modtagere. Tabel 7: Antal borgere i frit valgs-området Januar december 2013 Januar juni 2014 Hillerød Kommune Frederikssund Kommune Hedensted Kommune Kilde: Hillerød, Frederikssund og Hedensted Kommune I tabellen nedenfor fremgår en gennemsnitspris pr. borger i frit valgs-området i Til beregningen er kommunernes regnskabsdata for 2013 på gruppering 001 og 009 anvendt. Det fremgår, som det også tidligere er fremhævet, at Hillerød Kommune skiller sig ud ved at bruge en forholdsvis mindre andel af de samlede udgifter til ældreområdet på fritvalgsområdet end sammenligningskommunerne. Tabel 8: Udgift pr. borger i frit valgs-området. Regnskab 2013 Udgift pr. borger i frit valgsområdet, 2013 Andel af samlede udgifter til ældreområdet på , 2013 Hillerød Kommune ,8 % Frederikssund Kommune ,9 % Hedensted Kommune ,3 % Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, REGK53, udgiftsdata på funktion , gruppering 001 og VISITEREDE BORGERE TIL SYGEPLEJE Kommunerne har opgjort antallet af borgere visiteret til sygeplejeydelser i henholdsvis 2013 og første halvår af I tabellen nedenfor fremgår dette opgjort pr indbyggere over 65 år: Tabel 9: Borgere visiteret til sygepleje pr indbyggere Januar december 2013 Januar juni 2014 Hillerød Kommune 159,51 116,95 Frederikssund Kommune 185,50 154,46 Hedensted Kommune 265,66 207,02 Kilde: Hillerød, Frederikssund og Hedensted Kommune 1 Hillerød Kommune anvendte i 2013 en regnskabstimepris på 312 kr., distrikt Lions Park undtaget, hvor timeprisen grundet reduceret vejtid og bortfald af kørselsudgifter var 297 kr. Anvendes denne timepris for beregningen er potentialet kr. 14

15 Det fremgår af tabellen, at Hillerød Kommune har relativt færrest borgere, der er visiteret til sygepleje. Hillerød Kommune har blandt sammenligningskommunerne også de relativt laveste udgifter til sygeplejeområdet. Da tallene er opgjort af kommunerne, og da der hersker forskellig praksis omkring håndtering af sygepleje på plejecentre samt delegering af sygepleje, skal tallene læses med dette in mente. Hedensted medtager således sygepleje på plejecentre og delegerede ydelser VISITEREDE BORGER TIL HVERDAGSREHABILITERING Kommunerne har opgjort antallet af borgere visiteret til hverdagsrehabilitering efter Fredericia-modellen i henholdsvis 2013 og første halvår af I tabellen nedenfor fremgår dette opgjort pr indbyggere over 65 år: Tabel 10: Borgere visiteret til hverdagsrehabilitering efter Fredericia-modellen pr indbyggere Januar december 2013 Januar juni 2014 Hillerød Kommune 14,67 7,80 Frederikssund Kommune 28,11 26,06 Hedensted Kommune 57,12 26,67 Kilde: Hillerød, Frederikssund og Hedensted Kommune Det fremgår af tabellen, at Hillerød Kommune har relativt færrest borgere, der er visiteret til hverdagsrehabilitering. Det er ikke muligt, som for sygeplejen, at opgøre kommunernes udgifter knyttet til hverdagsrehabiliteringsforløb og indsatser med de tilgængelige data. Tabel 10 ovenfor indikerer dog, at der er et potentiale for at øge brugen af hverdagsrehabilitering i Hillerød Kommune, særligt når man sammenholder dette med, at Hillerød Kommune blandt sammenligningskommunerne har flest borgere i frit valgs-området PLADSER PÅ PLEJEHJEM, I PLEJEBOLIGER OG I FRIPLEJE- BOLIGER Kapaciteten af plejeboliger er ofte beskrevet ved dækningsgrad. Nedenstående tabel viser dækningsgraden i de tre kommuner. Heraf fremgår det, at Hillerød har det største antal plejeboliger i forhold til antallet af indbyggere over 80 år. Tabel 11: Dækningsgrad - boliger pr. 100 ældre over 80 år Hillerød Frederikssund Hedensted Dækningsgrad (plejeboliger ifht årige) 18,9 16,3 17,5 Kilde: Danmarks Statistik, RESP01 og FOLK1 Nedenstående tabel viser kommunernes beregnede nettodriftsudgifter til plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger pr. plejebolig. Udgiftsdata stammer fra kommunernes regnskabstal for 2013, funktion , gruppering 011 og 012, mens antal pladser stammer fra Danmarks Statistik. Tabel 12: Udgift pr. plads på plejehjem, i plejeboliger og friplejeboliger. Regnskab 2013 Andel af samlede udgifter til ældreområdet Udgift pr. plads, 2013 på , 2013 Hillerød Kommune 1) ,8 % Frederikssund Kommune 2) ,5 % Hedensted Kommune 3) ,5 % 15

16 Kilde: Danmarks Statistik, REGK53, udgiftsdata på funktion , gruppering 011 og 012 og RESP01. 1) 370 pladser, 2) 279 pladser, 3) 356 pladser. Hillerød Kommune og Frederikssund Kommune har relativt høje udgifter pr. plads på plejeboligområdet også ift. hvad BDO har kendskab til fra andre analyser. Plejeboligområdet udgør i Hillerød Kommune en betydeligt større andel af udgifterne på grupperingerne til ældreområdet på Hedensted Kommune har de laveste udgifter til plejecenterområdet pr. plads, svarende til, at Hedensted Kommune også har de relativt laveste udgifter til plejecentrene, jf., tabel 12. Til gengæld har Hedensted Kommune relativt høje udgifter til frit valgsområdet. Det er vigtigt at bemærke, at tallene i tabel 12 ikke er renset for eventuelle udgifter konteret under grp. 011, som ikke vedrører plejeboliger, såvel som udgifter med en eventuel sammenhæng med 5.33 ikke er medtaget FRIT VALGS-TAKSTER Hillerød Kommune arbejder i 2014 med seks timepriser: Praktisk hjælp Personlig pleje, hverdagstimer Personlig pleje, øvrig tid Praktisk hjælp i distrikt Lions Park Personlig pleje, hverdagstimer i distrikt Lions Park Personlig pleje, øvrig tid i distrikt Lions Park Tre af timepriserne er således særskilt knyttet til leverancer i distrikt Lions Park. Prisberegningen er langt hen ad vejen lovbestemt, mens der nogle få steder er mulighed for at anlægge et skøn og som kommune selv træffe nogle valg (bl.a. leveret eller visiteret tid). Tabellen nedenfor illustrerer de tre kommuners frit valgs-takster for Priserne er ekskl. moms. Tabel 13: Frit valgs-takster, december 2014 Praktisk hjælp Personlig pleje, hverdagstimer Personlig pleje, øvrig tid Hillerød Kommune Hillerød Kommune, distrikt Lions Park Frederikssund Kommune Hedensted Kommune Kilde: Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Hedensted Kommune Hillerød Kommune ekskl. distrikt Lions Park ligger 5,67 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne for praktisk hjælp. For personlig pleje i hverdagstimer ligger Hillerød Kommune modsat 19,8 % over gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Også for personlig pleje i øvrig tid har Hillerød Kommune i 2014 den højeste frit valgs-timepris. Hillerød Kommune har tilsendt BDO nye frit valgs-priser gældende fra 1. januar Det fremgår her, at der sker betydelige fald. Kommunens timepris for praktisk hjælp falder således til 304 kr., timeprisen for personlig pleje i hverdagstimer falder til 410 kr. og personlig pleje i øvrig tid falder til 474 kr. 16

17 ÅRSVÆRK TIL VISITATION AF PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP, BOLIGER OG OMSORGSTANDPLEJE Kommunerne har opgjort antal årsværk i visitationen, som varetager visitation af pleje og praktisk hjælp. Antallet af årsværk fremgår af tabellen nedenfor både i absolutte tal og opgjort pr indbyggere over 65 år. Tabel 14: Årsværk i visitationen, som varetager visitation af pleje og praktisk hjælp, 2014 Årsværk Pr borgere 65+ Hillerød Kommune 10,34 0,21 Frederikssund Kommune 13 0,29 Hedensted Kommune 6,5 0,14 Kilde: Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Hedensted Kommune Opgørelsen pr borgere over 65 giver det bedst mulige sammenlignelige billede af normeringen i visitationen af praktisk hjælp og personlig pleje. Frederikssund Kommune har blandt sammenligningskommunerne den højeste normering pr. indbygger og Hedensted Kommune har den laveste normering. Hillerød Kommune ligger ca. midt imellem de to sammenligningskommuner NORMERING TIL HJEMMESYGEPLEJE INKL. CENTERSYGE- PLEJERSKER Kommunerne har opgjort deres normering til hjemmesygepleje inkl. centersygeplejersker tilknyttet kommunernes plejecentre. Antallet af årsværk fremgår af tabellen nedenfor både i absolutte tal og pr indbyggere over 65 år. Tabel 15: Årsværk i sygeplejen, 2014 Årsværk Pr borgere 65+ Hillerød Kommune* 24,29** 2,74 Frederikssund Kommune 43,83*** 4,59 Hedensted Kommune 62,5 7,31 Kilde: Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Hedensted Kommune *Note: Hillerød Kommune her er center sygeplejersker ikke inkluderet **Note: Hillerød Kommune har indeholdt i de 24,29 årsværk 0,42 årsværk sosu-assistenter ansat i sygeplejen. ***Note: Frederikssund Kommune har indeholdt i de 43,83 årsværk 1,15 årsværk sosu-assistenter ansat i sygeplejen. Der er tale om årsværk ansat i sygeplejen. Frederikssund Kommune har eksempelvis ansat 1,15 årsværk sosu-assistenter i sygeplejen, og Hillerød Kommune har ansat 0,42 årsværk sosuassistenter, der således ikke indgår i tabellen ovenfor. Hedensted Kommune har den højeste normering til sygepleje, og har også, jf. tabel 15, de højeste udgifter til sygepleje blandt kommunerne i analysen. Hillerød Kommune har de laveste udgifter til sygepleje blandt sammenligningskommunerne, men har pr borgere over 65 år også en betydeligt lavere normering end sammenligningskommunerne. Forklaringen på de ovenstående udsving kan potentielt findes i omfanget af delegerede sygeplejeydelser, der løses af typisk sosu-assistenter i hjemmeplejen, hvorfor en kommune som udgangspunkt vil have tilsvarende færre sygeplejersker ansat. Udgifterne til delegerede sundhedsydelser konteres på grp Forskellen kan skyldes, at Hillerød delegerer mere 17

18 end de øvrige. Der er ikke til analysen indsamlet aktivitetsdata på omfanget af delegerede sygeplejeydelser MEDARBEJDEROPLYSNINGER Nedenfor ses den procentvise fordeling af faggrupper i sammenligningskommunerne. De er opgjort efter medarbejdertyperne sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere. Tabel 16: Procentvis fordeling af faggrupper på plejecentre, 2014 Sygeplejersker Sosu-assistenter Sosu-hjælpere Andre Hillerød* 7,90 % 30,79 % 25,47 % 23,79 % Frederikssund 2,15 % 31,68 % 39,34 % 26,83 % Hedensted 2,26 % 27,17 % 46,04 % 24,53 % Kilde: Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Hedensted Kommune *da centersygeplejersker ikke indgår i sygeplejen, jf. ovenfor, vil andelen af sygeplejersker på plejecentre være højere i Hillerød Hillerød Kommune har en relativt højere andel af sygeplejersker og sosu-assistenter på plejecentrene end sammenligningskommunerne. Den højere andel sosu-assistenter og lavere andel sosu-hjælpere og andet personale kan være en del af årsagen til, at Hillerød Kommune også har relativt høje udgifter til plejecenterområdet, jf. tabel 16. Tabel 17: Procentvis fordeling af faggrupper i hjemmeplejen, 2014 Sygeplejersker Sosu-assistenter Sosu-hjælpere Andre Hillerød 0,91 % 26,14 % 55,50 % 17,44 % Frederikssund 0 % 14,39 % 71,05 % 14,56 % Hedensted 0 % 15,08 % 69,35 % 15,57 % Kilde: Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Hedensted Kommune Hillerød Kommune har i hjemmeplejen ansat relativt flere sosu-assistenter og relativt færre sosu-hjælpere, hvilket kan være en af årsagerne til, at timepriserne ligger på et lidt højere niveau end de øvrige to kommuner. MEDARBEJDERE PR. LEDER I UDFØRERORGANISATIONEN Kommunerne har opgjort antallet af medarbejdere pr. leder for hhv. plejecentrene, hjemmeplejen og sygeplejen. Ledere, der indgår i optællingen, afgrænses ved at have personaleansvar. Tallene er aktuelle for Tabel 18: Medarbejdere pr. leder, 2014 Plejecentre Hjemmeplejen Sygeplejen Hillerød 22,11 32,40 23,30 Frederikssund 16,41 17,34 21,92 Hedensted 42,75 40,40 21,67 Kilde: Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Hedensted Kommune Kommunerne definerer ledelsesopgaver forskelligt fra hinanden, hvilket påvirker ovenstående opgørelse. Hedensted Kommune anvender en flad organisationsstruktur i hjemmeplejen og på plejecentrene, og har derfor ikke teamledere eller lign. med personaleansvar. Dette medfører et naturligt højere antal medarbejdere pr. leder. 18

19 MEDARBEJDERE PR. PLANLÆGGER/DISPONATOR Kommunerne har opgjort antallet af medarbejdere pr. planlægger/disponator for hhv. plejecentrene, hjemmeplejen og sygeplejen. Tallene er aktuelle for Tabel 19: Medarbejdere pr. planlægger/disponator, 2014 Plejecentre Hjemmeplejen Sygeplejen Hillerød 30,89 24,80 34,60 Frederikssund 16,41 17,34 10,96 Hedensted 26,50 28,43 21,69 Kilde: Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Hedensted Kommune Note: opgørelse af antal planlæggere i forhold til antal årsværk, kan dog være vanskeligt da medarbejderne er ansat på meget variabel timeantal. Hillerød Kommune anvender på plejecentrene og i sygeplejen færre planlæggere set i forhold til sammenligningskommunerne. I hjemmeplejen anvender Hillerød Kommune færre planlæggere end Frederikssund Kommune, men flere end Hedensted Kommune. Det er ikke muligt på baggrund af data at vurdere antallet af timer anvendt til planlægningsaktiviteter. Dog vil en samling af planlæggerfunktioner på færrest mulige hænder, der kan fokusere på opgaven, typisk medføre effektiviseringsforbedringer HJÆLPEMIDLER OG HJÆLPEMIDDELDEPOT Udgifter til hjælpemidler på 5.35 er opgjort uden udgifter til lønning, hvorfor sammenligningen alene dækker udgifter til produkter. Der er ikke den store spredning mellem kommunerne, men Hillerød brugte i 2013 en anelse mere end både Frederikssund og Hedensted, på dette område. Tabel 20 Udgifter på Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring, pr. indbygger 65+, regnskab 2013 Hillerød Frederikssund Hedensted Udgifter til - Hjælpemidler (excl. Art 1) NB: art 1 er udeladt således at eventuelle kontering af sagsbehandlende medarbejdere o.l. ikke indgå, idet det er BDO s erfaring at der kan være forskelle på konteringspraksis. Interne medarbejdere der foretager boligtilretninger o.l. medgår dog ikke, mens køb af ekstern bistand til tilsvarende vil indgå. I sammenhæng med udgifterne til hjælpemidler er også udgifterne til hjælpemiddeldepot 5.40 medtaget. Her er Hillerød Kommunes udgifter omvendt noget lavere. Depotet i Hillerød drives af tekniske område med Visitation og Hjælpemidler som bestiller. Tabel 21 Udgifter på Rådgivning og rådgivningsinstitutioner gr. 001 og 200, pr. indbygger 65+, regnskab 2013 Hillerød Frederikssund Hedensted Udgifter til - Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter.(excl. Art 1) Udgifter til - Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter.(incl. Art 1) NB: kun gruppering 001 og 200 er medtaget, da 001 vedr. hjælpemiddelcentraler, hjælpemiddeldepot og indkøb af hjælpemidler omfatter herudover også rådgivning og rådgivningsinstitutioner på bl.a. børn og unge, hvorfor disse er udeladt. Der kan dog være konterings- og driftsforskelle 19

20 4.1.2 PLEJEVEDERLAG OG LEDSAGEORDNING Udgifter til plejevederlag er, som det fremgår af tabellen nedenfor, forholdsvis ens hos de tre kommuner. Plejevederlag er dog en lovbestemt ydelse, hvorfor mulighederne for at påvirke udgifterne er forholdsvist begrænsede. Tabel 22: Udgifter på Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget Hillerød Frederikssund Hedensted Udgifter til plejevederlag pr. indbygger Udgifterne til ledsageordningen fremgår af tabel 21. Det er dog ikke umiddelbart muligt at adskille udgifterne til hhv. 45 (børn mellem 12 og 18 år) og 97 (19 til 67 år). Sammenligningen viser dog, at Hillerød Kommunes udgifter er mere end dobbelt så høje som Frederikssund Kommunes. Tabel 23: Udgifter på Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne ( 45 og 97), regnskab 2013 (pr årig) Hillerød Frederikssund Hedensted Udgifter til ledsageordning ( 47 og 95) grp ,4 36, UDGIFTER TIL HOSPICE OG FÆRDIGBEHANDLEDE PATIEN- TER For udgifterne til hospice og færdigbehandlede patienter er det valgt at foretage benchmark med de øvrige kommuner i Nordsjællands Hospitals optageområde, idet dette giver det mest sammenlignelige billede. For udgifter til hospice ligger Hillerød under gennemsnittet. For udgifter til færdigbehandlede patienter er der meget stor spredning mellem Hillerød Kommune og de kommuner, der primært har patienter på Nordsjællands Hospital, og hvor Hillerød har de største udgifter pr. indbygger over 65 år. Tabel 24: Udgifter på Andre sundhedsudgifter, pr. indbygger 65+, regnskab 2013 grp. 001 Kommunale grp. 003 Plejetakst for færdig- udgifter til hospiceopholbehandlede patienter Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Frederikssund Halsnæs Gribskov