Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Transkript

1 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne for lodtrukne fordybelsesområde D. 22/4-30/4 Fordybelsesperioden, alle arbejde med at udvælge prøveoplæg og udarbejdelse af synopsen. Nanna dagligt på biblioteket kl D. 1/5 Aflevere 2 eksemplarer af synopsen og 1 eksemplar til jer selv D. 2/6-13/6 Forberede den mundtlige prøve. Nanna på biblioteket dagligt kl Den 6. marts Kirstine gennemgår hovedtrækkene for forløbet frem til den mundtlige prøve. I får udleveret en oversigt over de fordybelsesområder, som I kan komme op i til prøven. Et fordybelsesområde er en overskrift på et danskfagligt område. Til de enkelte fordybelsesområder knytter der sig udvalgte dele af opgivelserne. Den 10. april Under overværelse af Torben trækker I lod mellem fordybelsesområderne. Fordybelsesområder kan gå igen én gang ved lodtrækningen. I skal på forhånd sige, om I trækker individuelt eller sammen med en makker. Individuelt (trækker sidst): I trækker blot blandt fordybelsesområderne og arbejder på egen hånd under hele forløbet. Parvis, arbejde med det samme prøveoplæg (trækker først): I trækker lod sammen om ét fordybelsesområde. I vælger herefter sammen, hvilket prøveoplæg i vil arbejde med sammen. Parvis, arbejde med hver sit prøveoplæg (trækker først): I trækker lod sammen om ét fordybelsesområde. I vælger herefter hver jeres prøveoplæg, som i arbejder med på egen hånd. I kan give hinanden sparring og gode råd undervejs. Tina er på biblioteket kl og kan allerede denne dag vejlede jer i valg af prøveoplæg. Tina har lavet mapper med eksempler på prøveoplæg til hvert enkelt fordybelsesområde. I kan vælge et prøveoplæg fra Tinas mappe eller selv finde et. Tina kan vejlede jer, hvis I selv ønsker, at udvælge et prøveoplæg. Efter at lodtrækningen er gennemført, undersøger I, hvilke tekster og andre udtryksformer der kan arbejdes videre med i fordybelsesperioden. Eksempel: Har en elev eksempelvis trukket området Tekster fra Romantikken (eksempel), læser han måske flere tekster af H.C. Andersen og/eller Oehlenschläger. Har han trukket Dokumentargenren (eksempel), ser han forskellige dokumentarfilm og -programmer igennem og leder efter en velegnet sekvens. Efter denne afsøgning af området vælger han sit prøveoplæg. Det skal være en tekst/anden udtryksform som ikke er bearbejdet i undervisningen.

2 Den april I læser de tekster, der er opgivet ved jeres fordybelsesområde. Den april Her arbejder I med jeres område og den tekst/anden udtryksform, som skal være jeres endelige prøveoplæg. Prøveoplægget er en tekst/anden udtryksform, som ikke er bearbejdet i undervisningen. Jeres prøveoplæg skal have en tydelig sammenhæng med det fordybelsesområde, som I har trukket. Når Ulla og Kirstine godkender prøveoplæggene, husker de især på: Sproget i prøveoplæg skal være på dansk. Der må ikke anvendes udenlandske kortfilm, reklamer, tv-programmer etc. Oversatte tekster kan anvendes. Prøveoplægget skal have en passende længde. Kortfilm på 4-8 minutter og uddrag af spillefilm, dokumentarfilm etc. af samme længde. Det skal tydeligt fremgå, hvad der er selve prøveoplægget. Prøveoplægget er én tekst eller anden udtryksform. I vil modtage vejledning i 10 lektioner af Ulla og Kirstine. Vi vejleder i udvælgelsen af prøveoplæg og i analysetilgange og synopseudformning. Vi skal godkende jeres valg af prøveoplæg. Vi ophører med at vejlede, når I afleverer jeres synopse. Nanna fra biblioteket giver lektiehjælp hver dag på biblioteket kl I skal ved prøven læse et tekststykke op, der svarer til cirka en halv normalside. Dette tekststykke udvælges og begrundes af jer, og det skal være præciseret i synopsen. Oplæsningen kan ligge forskellige steder i den mundtlige prøve, hvor det falder naturligt i forhold til tekstarbejdet. Er jeres prøveoplæg en anden udtryksform, skal der vælges et tekststykke med relation til oplægget til oplæsning. Det kan være en anmeldelse af en film, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. Dette oplæsningsstykke skal vedlægges synopsen i kopi. Den 1. maj Aflevering af synopsen. Som afslutning på fordybelsesperioden udarbejder I en synopse en disposition for den mundtlige prøve. Det er denne synopse, som sammen med det valgte prøveoplæg og årets opgivelser danner grundlaget for den mundtlige prøve. Synopsen skal være kort og i oversigtsform. Den bør normalt indeholde: En forside med: Elevens navn og prøveniveau. Titel på fordybelsesområde. Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valget af dette. En side 2 med: Disposition for den mundtlige prøve. Præsentation af analyse og fortolkningspunkter. Præsentation af perspektiveringsområder. Angivelse af oplæsningsstykket. Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet. Synopsen må betragtes som en form for menukort. Det er her, lærer og censor skal kunne finde elevens tanker bag valg af prøveoplæg og valg af analysetilgange. Og man skal

3 kunne læse, hvad man kan forvente, I vil fokusere på ved den mundtlige prøve. Det er altså ikke nok at indsætte en analysemodel for lyrik på side 2 og så mere eller mindre ureflekteret gennemgå disse punkter. Der må arbejdes med at præsentere den røde tråd, som er fundet i det konkrete fordybelsesarbejde med det valgte prøveoplæg. Synopsen tjener som en fælles oversigt for elev, lærer og censor. Den danner baggrunden for for- løbet af den mundtlige prøve og for den perspektivering, der skal foretages til fordybelsesområdet og opgivelserne. Den indgår ikke som selvstændigt produkt i den endelige vurdering. Synopsen skal underskrives af elev og lærer. I skal skal sørge for at kopiere og samle prøveoplæg, synopse og oversigt over opgivelser i tre eksemplarer og at aflevere de to til læreren. Det ene eksemplar sendes til censor. Den juni Nanna fra biblioteket giver lektiehjælp hver dag kl Hun hjælper/støtter jer med jeres forberedelse af den mundtlige prøve i dansk. Efter den 2. juni Mundtlig prøve i dansk. De af jer, der går op parvis, skal op lige efter hinanden. Prøvetiden inklusive votering og karaktergivning er 25 minutter. Ved selve prøven er der ikke forberedelsestid. I kommer direkte ind i prøvelokalet, og prøven er i gang. Den afsatte tid til prøven fordeles, således at I først kommer med en præsentation af jeres arbejde med prøveoplægget. Denne præsentation bør vare cirka 10 minutter. Der må gerne stilles korte, opklarende spørgsmål undervejs af lærer og censor. Oplæsningen skal foregå som en del af jeres præsentation. Målet er, at I viser nogle af jeres læsefærdigheder, at I fagligt begrunder jeres valg af tekststykke, og at I viser en del af jeres fortolkning af oplægget gennem oplæsningen. Vurderingen af oplæsningen indgår i den samlede helhedsvurdering af præstationen. I kan selv tilrettelægge, hvornår i prøveforløbet I vil indlægge jeres oplæsning. Efter jeres præsentation fortsætter prøven som en dialog mellem jer, lærer og censor. Denne dialog kan dels være uddybende spørgsmål til prøveoplægget og perspektiveringsområderne, og dels til det danskfaglige stof, som fremgår af opgivelserne. Et af formålene med denne prøveform er, at I skal have mulighed for at fordybe jer grundigt i prøveoplægget. Denne fordybelse må også afspejle sig i jeres præsentation og i dialogen ved selve prøven. Derfor skal I opfordres til ikke at bruge lang tid på at referere prøveoplæggets indhold. Et kort resume kan være en god indgang til analyse og fortolkning og hjælpe jer i gang, men det må være klart, at alle kender indholdet, og at det er det væsentligste fra tekstarbejdet, der skal fokuseres på. Hvis vi vurderer, at der er for mange om- og sideveje, må I opfordres til at koncentrere jer om det væsentligste i analysen. I kan til jeres præsentation medbringe notater fra jeres analytiske arbejde til støtte for jeres fremlæggelse, fx i stikordsform, men det bør understreges, at det gælder om at være så fri som muligt af disse notater, og at en direkte oplæsning af dem vil være til mere skade end gavn for en fremragende mundtlig præstation. Vi foretager en helhedsvurdering ud fra samtlige bedømmelseskriterier for både mundtlig fremstilling og tekstarbejde. Vurderingskriterierne omfatter følgende områder: Indsigt i prøveoplæggets indhold og i sammenhængen med fordybelsesområdet Analyse og fortolkning ud fra iagttagelser i prøveoplægget Danskfaglige tilgange

4 Perspektivering til fordybelsesområdet, opgivelserne og evt. andet stof Vurdering Disponering af præsentationen Om sproget er forståeligt og klart Formulering og artikulation Samtalen om det faglige stof Oplæsning Vi lægger særligt vægt på begrebet indsigt og på perspektiveringen til både opgivelser og danskfaglige forhold i øvrigt. Når prøvetiden er slut, går I ud af lokalet, og lærer og censor drøfter præstationen og giver en karakter. Karakteren 12 - Fremragende Elevens præsentation viser stor indsigt i prøveoplæggets indhold og i sammenhængen mellem oplæg og fordybelsesområde. Fortolkningen er særdeles velbegrundet med analytiske iagttagelser og viser indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre. De danskfaglige tilgange er velvalgte og velbegrundede, og elevens vurdering af oplægget er yderst velbegrundet. udtryksformer begrundes sikkert med forskellige faglige argumenter. Disponeringen af præsentationen er velvalgt, klar og meget hen- sigtsmæssig. Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt og klart. Samtalen om det danskfaglige stof viser indsigt i faget, opmærksomhed og velovervejede svar. Oplæsningen er tydelig og velartikuleret med særligt blik for tek- stens genre og indhold. Der kan forekomme få uvæsentlige mangler. Karakteren 7 - God Elevens præsentation viser indsigt i hovedindholdet og dets væsentlige elementer. Der præsenteres en sammenhæng mellem prøveopæg og fordybelsesområde. Analyse og fortolkning viser en god indsigt i sammenhængen mel- lem sprog, indhold og genre og begrundes med iagttagelser i oplæg- get. Brugen af danskfaglige tilgange er hensigtsmæssig, og elevens vurdering af oplægget er velbegrundet. udtryksformer begrundes med faglige argumenter. Præsentationen er klart disponeret og begrundet. Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt og i overvejende grad klart. Samtalen afspejler en rimelig færdighed i at lytte opmærksomt og i at indgå i en dialog om danskfagligt stof. Oplæsningen er klar og forståelig og med tilfredsstillende blik for tekstens genre og indhold. Der mangler sikkerhed i en del færdigheder. Karakteren 02 - Tilstrækkelig Elevens præsentation viser i begrænset grad indsigt i hovedindholdet og dets væsentlige elementer. Sammenhængen til fordybelses- området er ikke klar.

5 Analyse og fortolkning er usikker, og indsigten i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre er mangelfuld. Brugen af danskfaglige tilgange er tilfældig og usikker, og elevens vurdering af oplægget er kort og uklart begrundet. udtryksformer er mangelfuld og usikker. Præsentationen mangler disponering. Formulering og artikulation kan være uklar og utydelig. Sproget er nogenlunde forståeligt og nogenlunde klart. Samtalen foregår mest ved, at eleven svarer kort på stillede spørgsmål. Oplæsningen er usikker og uklar i forhold til den genre og situation, den knytter sig til. Der forekommer væsentlige mangler i danskfaglige færdigheder.