Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Transkript

1 Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet. Det har været et år, hvor der er sket meget på universitetet. Ligesom det har været et år, hvor rammebetingelserne for universiteterne har ændret sig. Og I har alle herinde, på en eller anden måde - stor eller lille været med til at sætte jeres præg på året, der er gået. En klog mand sagde engang: hvis du vil gøre din by berømt, skal du bygge et universitet - og vente 200 år! Nordjylland fik sit universitet for kun godt 40 år siden men Aalborg er allerede godt på vej til at blive berømt for sin transformation fra industriby til vidensby. Drømmen for 40 år siden var, at universitetet skulle være en afgørende faktor for udviklingen af Aalborg og Nordjylland. Og universitetet er blevet en afgørende faktor. Det blev jeg for nylig bekræftet i, da jeg var til et møde om universiteternes betydning for en regions udvikling. En af deltagerne sagde, at hvis Nordjylland ikke havde haft Aalborg Universitet, ja så ville Aalborg i dag have gennemløbet samme udvikling som Maribo har gjort. Om det holder for en nærmere analyse, skal jeg ikke kunne sige. Men sandt er det i hvert fald, at Aalborg Universitet siden begyndelsen har samarbejdet intensivt med det omgivende samfund og leveret viden og kompetencer, der har bidraget til udviklingen af både de private virksomheder og den offentlige sektor. Drømmen fra dengang lever videre i dag. Men i dag vil Aalborg Universitet mere end blot være berømte i Aalborg og Nordjylland. Vores viden er for hele verden. 1

2 Og det udsagn skal tages bogstaveligt. Vi mener, at for at kunne være et universitet med regional og national betydning, er det en forudsætning at samarbejde med og dele viden med hele verden! Kun i samarbejdet med excellent forskning rundt om i verden, kan vi selv stå for det ypperste. Og kun på den måde kan vi levere den forsknings- og studenterkvalitet, der skal til for at udvikle det samfund, som vi bor midt i. Aalborg Universitet har også drømme for fremtiden. De drømme har vi brugt det sidste års tid på at formulere. Mange af jer, der sidder her i dag, har været med at formulere vores mål for fremtiden. Det har I med jeres deltagelse i arbejdet med den nye strategi. En strategi, som vi har kaldt Viden for Verden. Lad mig derfor bruge dagen i dag til at takke alle de mange hundrede, der fra alle dele af universitetet har givet inspiration og deltaget aktivt i de fora, der har givet input til universitetets fremtidige visioner, mål og indsatser. I det hele taget vil jeg gerne bruge lejligheden til at takke alle medarbejdergrupper, såvel TAP er og VIP er og engagerede studerende. Tak for indsatsen i det daglige. Det er jeres indsats, der flytter os fremad. I strategien har I været med til at beskrive drømmen for de næste fem år. Vi er nået frem til en vision, en ledestjerne for vores arbejde på universitetet. Og som det vigtigste vil vi stræbe efter den højeste den højeste kvalitet, ligesom vi vil gøre vores unikke særkende, den problembaserede læring, endnu bedre. I visionen stræber vi også efter at være internationalt anerkendt for fremragende problem- og løsningsorienteret forskning. Vi vil uddanne studerende til fremtidens samfund. Og endelig vil vi være en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, myndigheder og institutioner. Det er universitetets visioner og mål. Og de er slet ikke urealistiske, for Aalborg Universitet er allerede godt på vej. Faktisk er universitetet på de 40 år blevet verdensledende inden for flere forskningsfelter. 2

3 Aalborg Universitet er i dag også det universitet i Danmark, hvor samfundet får allermest ud af sine bevillinger, når det drejer sig om deling af viden og forskningsresultater. At Aalborg Universitet er godt på vej kan også ses af, at universitetet placerer sig stadig højere og højere på de internationale rankinglister. Vi ligger nu i gruppen af de 200 til 300 bedste universiteter i verden. Med godt universiteter ialt, så er det vel ikke så ringe endda. Og apropos tid og berømthed - hvis man zoomer ind på de 150 bedste af verdens universiteter under 50 år gamle, så er vi - på tre år - rykket 40 pladser frem på rankinglisten - og er i dag nummer 31. Nu er rankinglister ganske vist ikke nogen universel sandhed, men de giver nu en ganske god indikation af, hvilken kvalitet universitetet leverer. Og at vi på flere områder er blandt de bedste i verden. Aalborg Universitet er derfor ikke et regionalt universitet. Vi er et stærkt internationalt universitet med et regionalt og nationalt ansvar. Aalborg Universitet uddanner mange kandidater til samfundets behov. Og hele 60 % af kandidaterne finder job i den private sektor. Også på det område er vi bedre end sektorens gennemsnit. Men vi er også i en region, hvor det er sværere at finde job. I Nordjylland er der simpelthen ikke så mange vidensarbejdspladser til højtuddannede, som i mange andre dele af landet. Det betyder, at vores kandidater ofte er lidt længere om at finde det første job. Og det er de, fordi de opfører sig, som nyuddannede kandidater gør flest: de forsøger at finde deres første job tæt på uddannelsessted og hvor de bor, især hvis de under studierne har fundet en kæreste og er ved at stifte familie. Det er helt naturligt og gælder både for kandidater fra Aalborg og for kandidater fra universiteter i hovedstadsområdet. Men da udbuddet af vidensarbejdspladser som nævnt er langt større i hovedstaden kan det tage lidt længere tid før en nordjysk kandidat finder sit første job. 3

4 Derfor er der grund til politisk opmærksomhed om det statistiske beslutningsgrundlag, som der ligger til grund for at dimensionere uddannelserne. Hvis de tidsvinduer, som man i øjeblikket vælger at måle i, blev rykket nogle måneder, ja så ville kandidaterne fra Aalborg være blandt de, som klarer sig bedst i beskæftigelsesstatistikken. En netop offentliggjort analyse af akademikernes ledighed understøtter min pointe. Akademikerne også dem fra Aalborg - har faktisk en lavere ledighed end arbejdsmarkedet generelt, hvis man modsat ministeriet måler blot et kvartal senere på ledigheden. Det er vigtig viden og et resultat af forskning i tallene for Folketing og regering, når I skal beslutte jer for, om der er for mange akademikere. Men Aalborg Universitets kandidater får altså job, men det tager måske et kvartal længere end fra universiteterne i hovedstaden, fordi mange af AAU s kandidater skal flytte efter jobbet. Problematikken med at flytte efter jobs eller manglen på samme - er netop selvsamme grund til, at universitetet fik en lægeuddannelse. Med en lægeuddannelse her, er der nu langt større sandsynlighed for, at regionen får de læger, der så hårdt er brug for. Ved at studere i regionen kender de nu Aalborg, Hjørring og Thisted og er parat til at slå sig ned som læger i regionen. Er Aalborg Universitets studerende længere om at få det første job, så er de til gengæld meget kortere tid berettiget til SU. De bliver nemlig færdige til tiden. Langt hurtigere end på andre universiteter. Her er vi helt særlige blandt de danske universiteter. Måske bør de samfundsmæssige konsekvenser af den længere studietid ved andre universiteter tælle med i det politiske beslutningsgrundlag. Måske skulle ministeriet i stedet for at regne fra studieafslutning til første job, regne fra studiestart og til første job. Forslaget er hermed givet videre. 4

5 I øjeblikket arbejder en tværministeriel gruppe på et nyt bevillingssystem til finansiering af de videregående uddannelser. Jeg ved, at ministeren har fokus på tre hovedtemaer; kvalitet, relevans og gode uddannelser i hele landet. Især er ministeren optaget af match et mellem uddannelse og job. Hvordan ministerens fokusområder bliver omsat til økonomiske bevillinger er helt afgørende for universiteternes fremtid! Da djævlen ofte ligger i detaljen, er det vigtigt, at universiteterne med vores ekspertise bliver inddraget i arbejdet så tidligt, at vi kan bidrage og få indflydelse på resultatet. For bevillingssystemet er kernen i universiteternes økonomi, og en ændring her kan risikere at få meget utilsigtede konsekvenser for både antal af uddannelser og den vifte af uddannelser som universiteterne udbyder. Risikoen er, at de forkerte uddannelser rammes, fordi det er svært at spå om fremtiden og om hvilke uddannelser samfundet har brug for. Her er grund til bekymring og megen omtanke. Der er også grund til bekymring, nu hvor regeringen har valgt at skære ned på forskningsbevillingerne. Det er naturligvis en politisk beslutning, hvordan samfundskagen skal deles. Men jeg appellerer til, at regering og Folketing tænker grundigt over hvilke konsekvenser, nedskæringerne kan have ikke for det enkelte universitets skyld men for Danmark. Ikke for konsekvenserne lige nu, ikke på kort sigt, men for konsekvenserne på lang sigt. Forskning har lange tidshorisonter. Her opererer vi med ofte årige tidshorisonter. Alle universiteter ved, at det kan tage omkring 10 år at bygge et internationalt forskningsområde op, men at det, populært sagt, tager 10 minutter at ødelægge det igen. Forskningen er en mekanisme, som samfundet skal passe på. Det er en farlig kurs for Danmark at skære ned på bevillingerne til forskningen for at tilfredsstille nutidens velfærdsbehov. Det er det, fordi forskningen handler om fremtidens velfærd for vores børn og børnebørn. 5

6 Der er i videnskabshistorien rigtig mange eksempler på videnskabelige erkendelser, der først mange år senere bliver grundlaget for ny teknologi og udvikling. Da Theodore Maiman i 1960 skabte den første laser, ja så kunne ingen jo vide, at han skabte grundlaget for en hel ny videnskabelig og teknologisk disciplin. Lasing er siden demonstreret i alt fra gasarter til faste stoffer, og i dag er laseren grundlaget for mange videnskabelige måleteknikker, for medicinske behandlingsformer og ikke mindst for transport af store mængder information og data i fiberoptiske kabler. Hastigheden på internettet er helt afhængig af laseren. Ja, på alle felter i det moderne samfund er laserteknologien uundværlig - og det kunne ingen jo forudse. Forskning gør en forskel for samfundet. Og det gør en forskel, hvad staten vil investere i forskning. For nylig læste jeg en interessant svensk rapport fra Her sammenligner man forskningens gennemslagskraft i de nordiske lande. Mens kvaliteten af den svenske forskning daler, er kvaliteten af den danske stigende. De kalder stigningen det danske mirakel. Hvordan kunne det ske? Svaret er bl.a. effekterne af de sidste 20 års reformer af universitetssektoren, men som den væsentligste faktor, at staten har løftet basismidlerne til forskningen, og de danske universiteter derfor er mere uafhængige og i højre grad selv bestemmer retningen på forskningen. Jeg vil derfor slutte med et ønske og en appel til Folketing og regering. Et ønske om, at de tænker langsigtet for forskningen. Det er vigtigt, at Danmark fastholder og udbygger det meget høje internationale niveau, som de danske universiteter har i dag. Det vil gavne Danmark og de udfordringer, som samfundet står overfor. RIGTIG GOD ÅRSFEST! 6