helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

Transkript

1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige symptomer eller sygdom er ofte en væsentlig motivationsfaktor for at blive røgfri. På samme måde er det ofte også meget motiverende for klienten at tale om den sundhed, der opnås ved at holde op med at ryge. Til dette kan du evt. bruge arbejdsark 17a, som giver et overblik over, hvilke helbredsmæssige gevinster man opnår ved et rygestop. Det er vigtigt, at rådgiveren har en sundhedsfaglig viden, der gør, at hun kan videreformidle sin viden på en neutral, faktuel og professionel måde til klienten. Da rygning har meget omfattende negative virkninger på kroppens funktioner, og der hele tiden kommer nye forskningsresultater, vil det være nødvendigt, at rådgiveren løbende holder sig ajour med ny viden om sammenhængen mellem rygning og sygdom. Rådgiveren bør gennem hele rådgivningsforløbet tilbyde klienten information og oplysning om tobaksskader. Hun må dog i hver enkelt situation vurdere, om informationen virker meningsfuld for klienten. Det gør den ofte på de tidspunkter, hvor klienten selv nævner kropssymptomer, angst for sygdom eller ønsket om at opnå helbredsfordele ved et rygestop. Rådgiveren skal være opmærksom på ikke at påføre klienten information, som han ikke ønsker at modtage eller ikke kan relatere sig til. Som hovedregel bør informationer om rygning og sygdom/sundhed være så konkrete og nærværende som muligt for klienten. Dvs. for hans helbred, hans krop og for den situation, som han er i. Men hvis klienten reagerer med modstand på personligt rettede helbredsinformationer, kan det været nødvendigt at præsentere informationerne i en mere generel og almengørende form eller helt at ændre fokus i samtalen. HOVEDOPGAVER: Spørg til klientens kropslige oplevelser/symptomer i forbindelse med rygning og/eller rygestoppet Undersøg om der er lydhørhed og ønske om oplysninger vedr. helbredet. Formuler i så fald informationen så den bliver relevant og meningsfuld Undersøg hvad oplysningerne betyder for klienten Det er ofte nødvendigt og motiverende, at rådgiveren forklarer de helbredsmæssige konsekvenser af rygning for klienten på forskellige måder, og på forskellige tidspunkter i rygestopforløbet. Når klienten er stoppet med at ryge, hører han nogle gange budskabet anderledes, end han gør, mens han stadig ryger. Det kan til tider virke, som om cigaretterne fungerer som et filter overfor sundhedsfaglig information, idet afhængigheden og den intense trang til nikotin får rygeren til at lukke ørene. Når først rygeren er røgfri og har været det i nogle uger, lytter han mere åbent til den helbredsmæssige informationen. Det kan være lidt af en balancegang at vurdere, hvornår man skal konfrontere rygeren med de helbredsmæssige konsekvenser, som rygning kan have for netop ham, og hvornår man i stedet skal fokusere på at styrke hans ressourcer til at gennemføre rygestoppet. I nogle situationer kan helbredsmæssige informationer vække intens angst og rygetrang hos rygeren og fremkalde en følelse af skam over ikke at kunne lade være med at ryge. Hvis disse følelser bliver for overvældende, kan rygeren miste modet og tage afstand fra rådgiveren. Det vil derfor være mere

2 17.2 hensigtsmæssigt at fokusere på klientens styrker og succeser, samt at skabe håb og positive forventninger til fremtiden. Generelt er det oplevelsen af fordelene ved rygestoppet, som virker mest motiverende for klienten. Disse bliver som regel mere og mere nærværende for klienten, efterhånden som han får flere røgfrie dage. (Se også arbejdsark 15a og 17a). Det er vigtigt at huske, at det overordnede formål med at give helbredsmæssig information er at støtte klientens rygestopproces. Rådgiveren må altså afveje eller evt. spørge klienten om, hvorvidt informationerne støtter hans motivation, eller om det vil være bedre at bruge tiden på andre temaer. INSPIRATION TIL SAMTALEN: Hvordan kan du mærke på din krop, at du ryger? Har du nogle symptomer som følge af din rygning? Mærker du noget til f.eks. åndenød, hoste eller mange forkølelser? Kunne du tænke dig at høre lidt om, hvad det vil betyde for dit helbred at holde op med at ryge? Hvad er din egen opfattelse af rygningens skadelige virkninger? Hvis du er interesseret, vil jeg gerne fortælle, hvad jeg ved om rygningens betydning for dit helbred? Er der noget, du gerne vil have uddybet om de helbredsmæssige skader ved at ryge, eller om de fordele, du kan opnå ved ikke at ryge? Har din læge fortalt om rygningens betydning for (f.eks. kredsløbforstyrrelser) vil du høre, hvad jeg ved om det? Hvad betyder den nye information for dig? EKSEMPLER PÅ SUNDHEDSFAGLIGE BEGRUNDELSER FOR RYGESTOP I det følgende ses en række eksempler på formuleringer, som rådgiveren kan bruge, når hun skal informere om sammenhængen mellem rygning og helbred. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men om en række af de mest oplagte sundhedsproblemer. De tre største sygdomme, som skyldes rygning, er fremhævet og suppleret med tegninger (arbejdsark 17b, 17c og 17d), som kan gøre det lettere at formidle informationen til rygeren. KOL (rygerlunger) er en lungesygdom, som udvikler sig langsomt. KOL skyldes som regel rygning. Når man ryger, bliver fimrehårene i de øvre luftveje brændt af og erstattet af slimproducerende celler. Det resulterer i, at bronkierne, som transporterer luft ud i lungerne, bliver fyldt med slim. Bronkievæggene bliver irriterede af røgen og slimen, og det får bronkierne til at trække sig sammen, så der bliver mindre passage til luft. Når luften har passeret bronkierne, skal den igennem nogle små lungeblærer for at komme ud i blodet. Betændelsestilstanden i bronkierne tiltrækker hvide blodlegemer, som forsøger at bekæmpe betændelsen. De hvide blodlegemer frigør nogle enzymer, som ætser væggen i de små lungeblærer. Det betyder, at de små klynger af lungeblærer smelter sammen til en stor lungeblære, som bliver stiv, betændt og uelastisk. Når de små lungeblærer bliver ødelagt, mister de delvist deres evne til at transportere ilt ud til blodet. Jo mere fremskreden sygdommen er, jo mindre ilt kommer der ud i blodet. Hvis man har KOL i svær grad, vil man have svært ved at trække vejret, og man kan opleve åndenød selv når man sidder stille (se arbejdsark 17b).

3 17.3 Hjerte-kar-sygdomme kan opstå i forbindelse med rygning, fordi røgen øger åreforkalkningen og blodtrykket, og kulilten fra røgen giver blodpladerne en tendens til at klumpe sig sammen. Disse på virkninger af hjerte-kar-systemet gør, at risikoen for blodpropper øges markant. Samtidig mindskes blodforsyningen til hele kroppens væv. Røgen øger risikoen for blodpropper markant allerede ved få cigaretter. Astma (samt forældre til børn med astma): Røgens bestanddele irriterer luftveje og slimhinder, hvilket kan igangsætte astmaanfald. Diabetes: Rygning øger risikoen for senkomplikationer. Rygning forværrer den risiko for følgesygdomme, som diabetes alene også giver. Det skyldes overvejende den negative virkning, som rygning har på blodgennemstrømning og iltning. Nikotinen får blodkarrene til at trække sig sammen, og kulilten mindsker iltningen af blodet. Rygning kan medføre følgesygdomme som blindhed, nyresvigt, amputationer og blodpropper. Graviditet: Blodforsyningen til fosteret er ikke så god som hos ikke-rygende mødre. Der er færre blodårer i moderkagen og mindre ilt, fordi kulilte fra røgen mindsker iltningen af moderens og især af fosterets blod. Herudover udsættes fosteret for giftstoffer fra moderens blod bl.a. nikotin. Det betyder, at gravide, der ryger, oftere føder for tidligt, og at børnene i gennemsnit vejer mindre ved fødslen de har nemlig ikke udviklet sig optimalt og er mere svagelige. De bliver nemmere ramt af infektioner og får mindre lungekapacitet end børn af ikke rygere statistisk set. Frugtbarhed: Det er sværere at blive gravid, når man er ryger. Rygning påvirker forplantningsevnen hos både mænd (15% dårligere sædkvalitet) og kvinder. Det er formentligt den nedsatte blodforsyning til kønsorganerne samt nogle hormonelle forstyrrelser (som bl.a. giver færre ægløsninger), som er årsagen til den nedsatte frugtbarhed. Nikotinen får blodkarrene til at trække sig sammen, og kulilten mindsker iltningen af blodet. Sårheling og operation: Rygning gør blodforsyningen og iltforsyningen til alle kroppens væv dårligere. Rygning belaster desuden immunforsvaret. Derfor heler sår langsommere, og der går hyppigere infektion i sårene, når man ryger. Operative indgreb kan være plastikkirurgiske, tand kirurgiske, ortopædkirurgiske osv. Knogleskørhed: Rygningen nedsætter kroppens indhold af østrogen, hvilket øger nedbrydningen af knogler. Hos rygende kvinder er leveren mere aktiv og nedbryder østrogen hurtigere. Rygende kvinder går også tidligere i overgangsalderen, hvorefter produktionen af østrogen falder. Hvis man ved, at man er i risikogruppen for knogleskørhed, bør man derfor ikke ryge. Forældre til børn med hyppige mellemørebetændelser: Den passive røg irriterer luftvejene og slimhinderne i luftvejene. Dette medfører, at der nemmere opstår infektioner, og at kroppen har sværere ved at bekæmpe dem. Bleg hud og rynker: Blodgennemstrømningen i huden mindskes, og iltningen bliver dårligere, når man ryger. Derfor bliver huden bleg og ældes hurtigere.

4 17a Sundhed og rygestop 20 minutter Blodtryk og puls bliver normaliseret 1 døgn Risikoen for blodpropper er mindsket Du har fået mere blod til huden og varme i tæer og fingre Lungerne begynder at rense sig (kan give hoste) 2 døgn Smagssansen og lugtesansen er nu blevet markant bedre Konditionen er blevet bedre, da kulilten er helt ude af kroppen 3 døgn Bronkierne begynder at slappe af og vejrtrækningen bliver nemmere 2 uger - 3 måneder Kredsløbet bliver gradvist bedre og bedre Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner 3-12 måneder Din hud har fået en friskere farve Du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker) Din frugtbarhed er blevet bedre Du får mindre hoste Du er mere frisk Mange sover bedre, end da de røg Din vejrtrækning er blevet endnu bedre 5 år Din risiko for at få en blodprop er nu halveret 10 år Din risiko for at få en blodprop er nu den samme som hos en aldrig-ryger Din risiko for at få kræft er nu kun halvt så stor, som da du røg

5 17b KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) Luftrør Bronkier Bronkier Lungeblærer Slimdannelse Irriteret bronkievæg Lungeblærer Sammensnøring af bronkierne Slim Ætsning får lungeblærerne til at blive stive, og de får svært ved at transportere ilt ud i blodet dette resulterer i svær åndenød

6 17c Blodprop Normal blodåre Begyndende åreforkalkning danner hul på arterievæggen Blodprop Åreforkalkning i form af fedtaflejring gør åren snæver Blodet kan ikke passere, og der dannes en blodprop

7 17d Kræft HYPERPLASI Celler DYSPLASI Ny mutation Ny mutation Godartede knuder (benign tumor) Normale celler deler sig som regel uden problemer. Men der kan ske fejl, som gør, at de deler sig for meget. Det er relativt almindeligt og viser sig som en lille godartet knude et sted på kroppen. Godartede knuder spreder sig ikke og må ikke forveksles med kræft. De kan forsvinde af sig selv eller blive siddende, der hvor de er opstået. Men de kan også blive så store, at de giver irriterende gener i hver dagen. I så fald kan man fjerne dem ved operation. INVASIV CANCER CANCER IN SITU Ny mutation Ondartede knuder (malign tumor) I en ondartet knude er cellerne ikke normale. Cellerne har delt sig for meget og dannet en knude, hvilket man med en latinsk betegnelse kalder hyperplasi. Derudover er der sket en mere alvorlig fejl i cellens gener, som ændrer dens form og udseende. Det kalder man dysplasi eller forstadier til kræft. Hvor normale celler begår selvmord, hvis de er syge, fortsætter kræftcellerne med at leve og skabe nye kræftceller. Bliver de ikke behandlet, vil de med tiden vokse ind i de organer, der befinder sig i nærheden. Når kræftknuden bryder igennem det omkringliggende væv, er der tale om invasiv cancer. Invasiv cancer spreder sig og danner metastaser andre steder i kroppen.

8 17e Kræftsygdommme Lunge Mundhule Svælg Strubehoved Spiserør Bugspytkirtel Urinblære Nyrebækken Nyre Mavesæk Livmoderhals Leukæmi Sygdom og rygning Lungesygdomme Hjerte-kar-sygdomme Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), rygerlunger Dårlig kontrol af astma Forringet vækst af lungerne hos unge rygere Akut luftvejssygdom in klusiv lungebetændelse, hoste, slim, hvæsen og åndenød Nedsat lungefunktion (tidlig start og accelereret fald) Åreforkalkning Blodprop i hjertet Hjerneblødning og blodpropper Udposning og bristning af hovedpulsåren fra hjertet Graviditet Nedsat frugtbarhed hos kvinder og mænd For tidlig fødsel Nedsat fødselsvægt Reduktion i lungefunktion hos børn født af rygere Vuggedød ved rygning under og efter graviditeten Øget risiko for dødfødsler Andre sygdomme Øget sygefravær og forøget brug af lægehjælp Nedsat sårheling ved operation Paradentose Mavesår og sår på tolvfinger tarm Grå stær Knogleskørhed og hoftebrud