Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Transkript

1 Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering af de børn og unge, der kan have behov for særlig støtte, er centrale led i at sikre alle børn og unge de bedste lærings- og udviklingsbetingelser. Børn og unge med behov for særlig støtte udgør en bred gruppe, der på forskellige tidspunkter i deres opvækst kan få behov for forskellige former for støtte. Indsatsen kan strække sig fra særlig opmærksomhed fra en pædagog eller lærer, til ekstra støtte i dagligdagen og til særlig tilrettelagt undervisning eller myndighedsopgaver. Tidlig indsats er dels af forebyggende karakter, hvor fokus er på tidlig identificering af behov for støtte og på at foranstaltninger altid skal iværksættes med henblik på at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der bliver behov for mere indgribende forstaltninger senere. Dels er tidlig indsats rettet mod særlige behov hos et barn eller ung, der kræver øjeblikkelig handling og kan være af vidtgående karakter. Gennem det opsøgende og forebyggende arbejde skal behov for særlige støtte opdages så tidligt, at behovene for støtte så vidt muligt kan imødekommes i familien og i det nære miljø. Viser et barn eller en ung tegn på faldende trivsel og er vurderingen, at der er behov for særlig støtte, skal denne altid iværksættes tidligt og målrettet med udgangspunkt i det enkelte barn eller unges konkrete behov og forudsætninger. Et veludviklet tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med tydelige kommunikationsveje og kendskab til retningslinierne for det tværgående samarbejde er centralt for at lykkes med målsætningerne for det tidlige og forebyggende arbejde. Det skal sikres, at fagpersonerne fra det almenpædagogiske og det specialpædagogiske område har kendskab til hinandens viden og kompetencer, og medarbejderne i de almenpædagogiske tilbud skal sikres mulighed for sparring og vejledning i forhold til konkrete problemstillinger og bekymringer for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Fremangsmåde, metoder og initiativer til realisering af målsætningen Tidlig identificering af behov for støtte er baseret på et tæt samarbejde Furesø Kommune har en overordnet og generel pligt til at føre tilsyn med de forhold, der har betydning for børn og unges livsvilkår, trivsel og udvikling. Dette tilsyn skal finde sted på en måde der sikrer tidlig identificering af de børn og unge, der kan have behov for særlig støtte. En væsentlig del af den tidlige indsats ydes som del af det generelle forebyggende, sundhedsfremmende og almenpædagogiske arbejde i Furesø Kommunes sundhedspleje, skoler, dag- og fritidsinstitutioner. Netop de omsorgspersoner, der i hverdagen er tæt på børnene, de unge og familierne kan sikre, at hjælpen sættes tidligt ind, og at det enkelte barn eller den unge dermed får øget sine muligheder for en positiv udvikling. Udgangspunktet for alle, som arbejder med børn og unge i Furesø Kommune er, at de egenfagligt handler på en opstået bekymring for et barn eller en ung, og at de i dialog med forældrene og barnet/ den unge selv forsøger at imødekomme eventuelle behov for støtte i det nære miljø omkring barnet/ den unge. Det kan være pædagoger, sundhedsplejersker, lærere, psykologer og tale/ hørepædagoger. Er der behov for yderligere hjælp rettes henvendelse til et af Rådgivning Børn, Unge og Familiers distriktsteams. Afhængigt af problemstillingens karakter bidrager distriktsteamets psykolog- og socialfaglige medarbejdere

2 i forskelligt omfang med afklaring og udredning af problemstillingen og eventuel iværksættelse af tiltag til støtte. Dette kan ske fx via det konsultative samarbejde mellem institutionen og distriktsteamet eller ved at nedsætte et tværfagligt team, der samarbejder om undersøgelse af behov og iværksættelse af tiltag til støtte i den konkrete sag. Etablering af mødestruktur for tværfaglige konsultative fora Faste mødestrukturer for tværfaglige konsultative fora mellem medarbejdere fra distriktsteamet og fagpersoner og ledere fra skoler, dag- og fritidsinstitutioner er i Furesø Kommune et afgørende led i at sikre tidlig identificering af de børn og unge, der har behov for støtte. I de tværfaglige konsultative mødefora er der tale om generelle, overordnede drøftelser af unavngivne sager, og et overordnet formål er at give sparring og redskaber til lokale tiltag til tidlig indsats og støtte i skolen eller institutionen. Samtidig styrker det konsultative mødefora muligheden for opfølgning på bekymringer for et barn eller en ung, og på baggrund af den generelle drøftelse kan vurderingen være, at der er behov for en yderligere afdækning og etablering af et tværfagligt samarbejde omkring det enkelte barn/ den unge og familien. I foråret 2007 er der fastlagt mødestrukturer for tværfaglige konsultative fora mellem de enkelte skoler og distriktsteams I efteråret 2007 fastlægges mødestrukturer for tværfaglige konsultative fora mellem dag- og fritidsinstitutioner og distriktsteams. Samarbejde om identificering af behov for støtte i forhold til særlige målgrupper I løbet af efteråret 2007 vil der blive afsøgt muligheder for at etablere tværgående samarbejdsstrukturer mellem samarbejdspartnere på det samlede Børn og Unge område i forhold til særlige målgrupper, herunder: Gravide med misbrugsproblemer Unge mødre Børn af psykisk syge Børn i misbrugsfamilier Åbent tilbud om rådgivning Distriktsteamets medarbejdere yder rådgivning og vejledning til forældre, børn og unge, der henvender sig vedrørende bekymringer eller løsning af vanskeligheder i familien. Den åbne rådgivning har til formål at hjælpe barnet, den unge eller forældrene til selv at løse de problemer, som har givet anledning til henvendelsen. Råd og vejledning ydes således som et åbent tilbud, er gratis og forudsætter ikke, at der er eller vil blive iværksat andre former for støtte. En del henvendelser vedrørende råd og vejledning kan imødekommes ved fx telefonisk råd og vejledning, nogle enkelte samtaler, eller ved at henvise til råd og vejledning hos interne og eksterne samarbejdspartnere. Der stilles ikke krav om at opgive navn eller andre data for den person som alene søger rådgivning, og der er ingen aldersgrænse for retten til rådgivning. Hvis de problemer, som henvendelsen vedrører, er af en sådan karakter, at det giver anledning til alvorlig bekymring for barnet eller den unges sikkerhed og udvikling, er den fagperson som yder rådgivningen forpligtet til at gribe ind, uanset at der som udgangpunkt har været tale om anonym rådgivning. 2

3 Opfølgning på henvendelser og tidlige tiltag til støtte Hvis der på baggrund af en henvendelse om bekymring for et barn eller en ung vurderes at være behov for yderligere undersøgelse af barnet/ den unges forhold og eventuelle behov for støtte, startes en børnesag jf. de retningslinier for sagsbehandlingspraksis, som er beskrevet nedenfor. Herunder skal det vurderes hvorvidt der er behov for at foretage en socialfaglig 50-undersøgelse og/ eller psykologfaglige undersøgelser. I samarbejde med skole, dag- eller fritidsinstitution og eventuelt andre samarbejdspartnere skal det samtidig overvejes hvilke systematiske tiltag til støtte, der kan gøres mens undersøgelsesarbejdet pågår. Disse tidlige tiltag til støtte skal bidrage til at give barnet/ den unge den bedst mulige hverdag, mens afdækningen af behov for støtte pågår, og samtidig vil erfaringer fra de tidlige tiltag til støtte blive inddraget som led i undersøgelsen. Tidlig invitation til dialog og samarbejde med familien I Furesø Kommune er målsætningen at tiltag til støtte sker i dialog og samarbejde med familien og ikke om familien. Forældrene og barnet/ den unge skal inddrages aktivt og gøres ansvarlig i løsningen af deres vanskeligheder, og de skal opleve at have den størst mulige indflydelse på beslutninger, der vedrører deres eget liv. Når distriktsteamet modtager en henvendelse om bekymring for et barn eller en ung, vil det første skridt derfor altid være at indkalde forældrene og barnet/ den unge til et samarbejdsmøde, hvor situationen afdækkes, og hvor der indgås aftaler om fremtidige samarbejdsmøder og de næste skridt i sagen. For at sikre overskuelige kommunikationsveje og helhed i sagsbehandlingen vil der med afsæt i den første vurdering af sagens karakter blive udpeget en medarbejder i distriktsteamet, der fungerer som kontaktperson for familien og varetager en tovholderfunktion i forhold til planlægning og koordinering af tiltag i det videre sagsforløb. Succeskriterier At de tværfaglige konsultative mødefora mellem distriktsteamet og samarbejdspartnere i de almenpædagogiske tilbud bidrager til: - En tidlig identificering af børn og unge, der har behov for støtte herunder at henvendelser om bekymring for et barn eller en ung primært sker gennem de konsultative mødefora, og på et tidligt tidspunkt i forhold til barnet/ den unges vanskeligheder. - At støtte læreren, pædagogen og lederen i fokus på egne handlemuligheder, og på hvad der lokalt kan gøres af hjemmet/ forældrene og skolen eller institutionen for at støtte barnet eller den unge. At der i alle sager i distriktsteamet sker en tidlig invitation til samarbejde med forældrene og barnet/ den unge herunder, at der der som led i opstarten af en sag så tidligt som muligt afholdes et første samarbejdsmøde, hvor de videre tiltag i sagen aftales. At der ved undersøgelse og iværksættelse af tiltag til støtte: - altid tages afsæt i princippet om mindst mulig indgriben i barnet/ den unges liv. Overvejelser om mulige alternativer til den iværksatte støtte skal fremgå af journalen. - såvidt muligt inddrages resurser og viden hos fagpersoner i det almenpædagogiske system og det nære miljø omkring barnet/ den unge. Overvejelser skal fremgå af journalen. - altid er et langsigtet perspektiv ved valg af foranstaltninger. Del- og slutmål, samt aftaler om 3

4 opfølgning på de iværksatte foranstaltninger skal fremgå af handleplanen. Sagsbehandlingspraksis vedrørende den tidlige indsats og opstart af en børnesag følger i øvrigt gældende lovgivning og administrative retningslinier vedrørende: - underretningspligt, tavshedspligt og udveksling af oplysninger - tidsmæssige krav til undersøgelse og adminstrativ behandling i den enkelte sag. Konsekvenser for sagsbehandling Sagsbehandlingspraksis Åben rådgivning og konsultative, generelle drøftelser Ved drøftelser i de tværfaglige konsultative fora og ved henvendelser fra borgere om åben, anonym rådgivning oprettes ikke en sag, og der er ikke notatpligt, da rådgivningen eller drøftelsen ikke kan føre til en myndighedsafgørelse. Ved henvendelser omkring bekymring for et barn eller en ung har distriktsteamets medarbejdere ansvar for at registrere, at henvendelsen har fundet sted og beskrive hvilke forslag til fx telefonisk rådgivning eller henvisning til rådgivning hos interne eller eksterne samarbejdspartnere, der eventuelt er stillet. Når henvendelsen til distriktsteamet betragtes som en underretning Hvis det på baggrund af den generelle drøftelse i det konsultative forum, eller på baggrund af øvrige henvendelser fra borgere, interne eller eksterne samarbejdspartnere vurderes, at der er behov for en yderligere afdækning af barnet eller den unges behov for særlig støtte, registreres det som en sag i distriktsteamet. I henhold til Servicelovens kapitel 2 betragtes henvendelsen i disse tilfælde som en underretning. Sagsbehandleren orienterer den pågældende fagperson eller borger om, at der vil blive fulgt op på underretningen. Hurtig reaktion ved modtagelse af en underretning Alle underretninger går til distriktsteamet i Rådgivning Børn, Unge og Familier, hvor det vurderes om der skal handles akut eller om den almindelige sagsgang kan følges. Fra modtagelsen af en underretning, skal der - senest efter 6 arbejdsdage sendes (ved navngivne underretninger) en kvittering for underretningen, hvor det vil fremgå at underretteren ikke formelt har partstatus i sagen. Der anvendes en fast skabelon til kvittering for underretninger. - senest efter 10 arbejdsdage være truffet aftale om møde med forældremyndighedsindehavere(n) - Ved mistanke om misbrug eller overgreb er der skærpet forpligtelse til at handle, og der skal senest 2 arbejdsdage efter modtagelse af underretningen afholdes et møde med forældremyndighedsindehavere(n) Undersøgelser, samarbejdsmøder og handleplan På baggrund af den første registrering af en henvendelse vedrørende bekymring for et barn eller en ung 4

5 udpeges senest 5 arbejdsdage fra henvendelsen - en tovholder på sagen blandt distriktsteamets medarbejdere. Ved underretninger vil det som udgangspunkt være en socialfaglig medarbejder, der er tovholder på sagen Tovholderen: indkalder til samarbejdsmøde med forældrene og barnet/ den unge, hvor der sikres samtykke til at indhente informationer til brug for det videre sagsarbejde, og aftales fremtidige samarbejdsmøder og de næste skridt i sagen. retter senest 5 arbejdsdage fra samtykke er indhentet, henvendelse til relevante samarbejdsparter vedr. indhentning af informationer til brug for den socialfaglige 50-undersøgelse eller den psykologfaglige undersøgelse. Af henvendelsen fremgår tidsfrist for tilbagemelding til tovholderen. planlægger samarbejdsmøder med forældrene og barnet/ den unge, som del af undersøgelsesarbejdet herunder afholdelse af børnesamtale efter servicelovens 48 sikrer at de relevante socialfaglige og psykologfaglige undersøgelser samt udarbejdelsen af handleplan for barnet/ den unge er afsluttet senest 4 måneder fra den første henvendelse. Når det drejer sig om børn/ unge der formodes at have begået kriminalitet, skal der udarbejdes en foreløbig handleplan indenfor 7 arbejdsdage fra underretningen er modtaget afdækker i samtale med barnet/ den unge og forældrene mulig inddragelse af familie og netværk. Overvejelserne fremgår af journalen. har ansvaret for den løbende kontakt til skole, dag- eller fritidsinstitution mens arbejdet med undersøgelser og handleplan pågår. Herunder inddrages relevante samarbejspartnere i selve udredningsarbejdet og i at tilrettelægge systematiske tiltag til støtte, der bidrager til at give barnet/ den unge den bedst mulige hverdag mens undersøgelsesarbejdet pågår. indkalder forældre, barnet/ den unge og relevante samarbejdspartnere til et møde vedrørende udkast til handleplan. Forældremyndighedsindehavere(n) og den unge, der er fyldt 15 år skriver under på handleplanen. Opfølgning og evaluering I Furesø Kommune indgår opfølgning på sagsbehandlingen og de iværksatte tiltag til støtte som en integreret del af sagsbehandlingsprocessen. Gennemgang af sager i distriktsteamet Igangværende sager tages løbende op til drøftelse og kvalificering på distriktsteammødet og faggruppemødet Den enkelte sagsbehandler har i den daglige sagsbehandling adgang til sparring hos distriktslederen og den socialfaglige konsulent i distriktsteamet Minimum 1 gang årligt tages den enkelte sag op til en dybdegående gennemgang af sagsbehandler, distriktslederen og den socialfaglige konsulent i distriktsteamet. En gang årligt udarbejder distriktslederen og den socialfaglige konsulent i distriktsteamet en samlet status på igangværende sager i distriktet. Denne status er baseret på oplysninger om de enkelte sager. På baggrund af den årlige status kan iværksættes tiltag til yderligere opfølgning og evaluering af udvalgte 5

6 fokuspunkter. Et fast punkt i de forskellige typer af sagsopfølgning er status på den tidlige indsats. Opfølgningen tager afsæt i de beskrevne succeskriterier og sagsbehandlingspraksis for Tidlig indsats. Kvantitativ opfølgning på praksis vedrørende tidlig indsats og opstart af sager i distriktsteamet: Der foretages løbende registrering af henvendelser til distriktsteamet mht. antal, hvem der henvender sig og henvendelsens karakter. Målsætningen er, at henvendelser til distriktsteamet fra samarbejdspartnere i det almenpædagogiske system primært vil gå gennem det tværfaglige konsultative forum. Der følges i den forbindelse løbende op på praksis vedrørende tidlig identificering af behov for støtte og eventuel efterfølgende opstart af sag i distriktsteamet. - Herunder registreres antal og art af sager, der startes op med afsæt i drøftelsen på det konsultative forum. - Samtidig følges op på hvorvidt praksis i det tværfaglige konsultative forum medvirker til at støtte læreren, pædagogen og lederen i fokus på egne handlemuligheder, og på hvad der lokalt kan gøres af hjemmet/ forældrene og skolen eller institutionen for at støtte barnet eller den unge. Der følges op på antal og tidspunkt for samarbejdsmøder med forældrene og barnet/ den unge i forbindelse med opstart af sager i distriktsteamet. 6