Orientering: Lovændringer integrationsområdet

Transkript

1 Punkt 4. Orientering: Lovændringer integrationsområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering redegørelse for lovændringer på integrationsområdet Beslutning: Til orientering. Mai-Britt Iversen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 1 af 5

2 Sagsbeskrivelse Den 1. september er tre lovforslag trådt i kraft, som ændrer de økonomiske vilkår, der er forbundet med at få asyl i Danmark: Indførelse af en integrationsydelse (L 2) genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge (L 7) og en harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension (L 3) Ændringerne gælder for personer, der lovligt tager ophold her i riget efter lovens ikrafttræden. De flygtninge, som Aalborg Kommune overtager integrationsansvaret for efter den 1. september 2015, er omfattet af den ændrede lovgivning. Det har ikke direkte konsekvenser for de flygtninge, for hvem vi har overtaget integrationsansvaret i perioden til og med den 31. august Regeringen har ifm. Finanslovsforslaget fremsat at målgruppen for integrationsydelsen skal udvides. Her gennemgås hovedpunkterne i lovforslagene samt, hvilke konsekvenser forvaltningen vurderer, det særligt har for kommunens integrationsindsats. L 2: Indførsel af integrationsydelse Integrationsydelse: Retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp betinges af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Personer, der ikke opfylder denne betingelse, og som heller ikke har status af vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten, kan i stedet modtage integrationsydelse 1. Integrationsydelsen er på niveau med uddannelseshjælp (som bygger på SU-systemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg. Nytilkomne flygtninge, som er omfattet af integrationsprogrammet og integrationsloven, har frem til nu været berettiget til kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg. Nedenfor ses en sammenligning mellem kontanthjælp og integrationsydelse (niveau 2015). Målgruppe Kontanthjælp Integrationsydelse Fyldt 30 år, ingen børn Fyldt 30 år, forsørger børn Fyldt 30 år, enlig forsørger Under 30 år, forsørger ( inkl. aktivitetstillæg) Under 30 år, enlig forsørger ( inkl. aktivitetstillæg) år, udeboende ( inkl. aktivitetstillæg) år, hjemmeboende ( inkl. aktivitetstillæg) Under 25 år, udeboende Under 25 år, hjemmeboende Ankestyrelsens principafgørelse A-1-06 har fastslået, at ophold i et andet EU-land kunne sidestilles med opholdstid her i riget, hvis ansøgeren havde haft arbejde i Danmark efter ankomsten til Danmark. Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den daværende starthjælp. Af bemærkningerne til lovforslaget (L2) fremgår, at samme princip må antages at gælde for integrationsydelse. 1 kl Side 2 af 5

3 For ægtepar/samlevende 2, hvor den ene modtager integrationsydelse og den anden kontanthjælp 3, nedsættes modtagerens kontanthjælp således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen. Dog således, at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og eventuelt dansktillæg. Denne bestemmelse får bl.a. betydning for de personer, der på nuværende tidspunkt modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp og som familiesammenføres efter lovens ikrafttræden. Den herboende vil således få nedsat sin ydelse efter familiesammenføring. Loft over særlig støtte: Det er muligt for integrationsydelsesmodtagere at modtage særlig støtte efter LAS 34 som tillæg til integrationsydelse, hvis de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde (mange børn). Bevilling af særlig støtte beror på en individuel vurdering. Der er indført et loft over særlig støtte, så udbetaling af integrationsydelse og særlig støtte tilsammen højst kan udgøre 70 % af dagpengesatsen svarende til kr. brutto pr. mdr. (niveau 2015). Det forventes, at loftet på 70 % af dagpengesatsen får den betydning, at enlige forsørgere på integrationsydelse i de fleste tilfælde kun vil modtage begrænset støtte. Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er IT-understøttelse til beregning af særlig støtte. Socialafdelingen er derfor nødsaget til at foretage manuelle beregninger, som er yderst ressourcekrævende. ITleverandøren har meldt ud til kommunerne, at korrekt IT-understøttelse forventes at gælde fra primo januar Hjælp i særlige tilfælde: Det vedtagne lovforslag medfører ikke ændringer i forhold til muligheden for at yde hjælp i særlige tilfælde. Adgangen er reguleret i lovgivningen og forudsætter (som hidtil) en individuel vurdering og beregning i forhold til ansøgers situation. Modtagere af integrationsydelse har således mulighed for at søge om hjælp til uforudsete og nødvendige enkeltudgifter eller hvis afholdelsen af en udgift er af helt afgørende betydning for personens og familiens livsførelse. Eksempelvis har modtagere af integrationsydelse mulighed for at søge om hjælp til sygebehandling, tilskud til tandpleje og til etablering ved ankomst til kommunen. Konsekvens: Konsekvensen af den lavere ydelse samt loftet over særlig støtte er, at det er vanskeligt for Aalborg Kommune at opfylde forpligtigelsen fastsat i Integrationsloven om at finde permanent bolig til nyankomne flygtninge. Der er ikke det tilstrækkelige antal boliger ledige med passende lav husleje selvom der både arbejdes med almene boliger, ungdomsboliger samt boliger gennem private udlejere. En arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne arbejder aktivt for at sikre en række alternative boliger til flygtninge, således at alle kan få en bolig, som de har råd til at betale for i en acceptabel kvalitet. Den nuværende handleplan for boligplacering af flygtninge er revideret og fremlægges til orientering samtidig med nærværende redegørelse. Med en lavere indkomst forventes det, at flere søger om særlig støtte til huslejen og/eller hjælp til enkeltudgifter, hvilket vil betyde øget administration. Et lavere rådighedsbeløb kan give en udfordring for flygtninges deltagelse i sociale-, kulturelle og fritidsaktiviteter. Dette er et område, som Aalborg Kommune i forvejen har stort fokus på gennem projekt Lokalsamfundet Bygger Bro. Projektet startede i begyndelsen af 2015 og fortsætter upåvirket af lovændringerne. Her igennem udvikles samarbejdet med civilsamfundet ift. at give nye flygtninge en god velkomst og indgå i netværk. De fleste aktiviteter under Lokalsamfundet Bygger Bro vil være mulige at deltage i uanset indkomst. Herudover er der i projektet fokus på mulighederne for økonomisk støtte til deltagelse i kultur- og fritidslivet, som typisk har omkostninger i form af betaling til kontingent og udstyr. Dansktillæg: Der kan ansøges om tillæg på kr pr. måned, når danskprøve på mindst Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2 er bestået. Integrationsydelsesmodtagere, der har bestået en tilsvarende eller højere 2 Begrebet samlevende følger i denne henseende principperne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og adskiller sig derved fra det samlevende-begreb, der blev indført med den gensidige forsørgelsespligt. Bestemmelsen bortfalder derfor ikke pr. 1. januar 2016, hvor gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende ophæves. 3 Det samme er gældende for uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. 2 kl Side 3 af 5

4 prøve er også berettiget til dansktillægget. Det betyder, at personer med eksempelvis bestået dansk fra 9. klasse er berettiget til tillægget. Dansktillægget kan dog højst udgøre et beløb, således at personens samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp, hvis opholdskravet var opfyldt. Sprogcenter Aalborg vurderer, at nyankomne flygtninge, som er indplaceret på hhv. Dansk 2 eller 3 typisk bruger 2-2½ år på at bestå hhv. Danskprøve 2 eller Danskprøve 3. Flygtninge som pga. manglende eller kortvarig skolegang fra hjemlandet indplaceres på Dansk 1 vil i samme tidsrum bestå Danskprøve 1, og vil derfor ikke kunne opfylde kravene for at ansøge om dansktillæg. Det er dog muligt for disse personer at gå til prøve på FVU som selvstuderende og dermed have mulighed for at opfylde betingelserne for dansktillæg. Der er en dispensationsmulighed fra bestået prøve i dansk. Personer vil kunne modtage tillæg uden at have bestået en prøve i dansk, hvis de er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk. For at en person kan få dispensation, kræves der en lægeerklæring, som bl.a. skal dokumentere, at behandlingsmulighederne er udtømte. Personen skal selv afholde udgifter til denne lægeerklæring. Konsekvens: Da dansktillægget først kan udløses relativt sent for flygtninge, så har dette ikke betydning ift. udfordringerne med boligplacering, da kommunen skal finde en permanent bolig hurtigst muligt. Kommunen skal håndtere ansøgninger om dansktillæg. Dette vil betyde øget administration. Af lovgrundlaget fremgår det, at det er kommunen, som efter ansøgning fra borgeren bevilliger og yder dansktillægget. Der er således ikke i lovgrundlaget taget stilling til, hvilken afdeling i kommunen, der skal modtage og behandle ansøgningen. I Aalborg Kommune er det Jobcentret, der modtager og vurderer ansøgning om dansktillæg, herunder også ansøgning om dispensation fra danskprøve for at få dansktillæg. Jobcentret indstiller derefter til Socialafdelingen om afgørelse, hvorefter Socialafdelingen træffer afgørelse om enten bevilling eller afslag på baggrund af Jobcentrets vurdering. Sagsgangen er valgt ud fra borgerens perspektiv, da de i forvejen har løbende kontakt til rådgiverne i Jobcentret pga. den beskæftigelsesmæssige opfølgning. Det betyder, at Jobcentret kender integrationsydelsesmodtagerne og har den nødvendige viden om de pågældendes danskkundskaber og kan derfor yde korrekt vejledning om muligheden for at ansøge om dansktillæg. Rådgiverne i de to afdelinger er i forvejen fortrolige med denne sagsgang, da den svarer til sagsgangen om vurdering af aktivitetsparat kontra bevilling af aktivitetstillæg. Ingen ret til ferie: Der optjenes ingen ret til ferie for personer på integrationsydelse. Det er til forskel fra uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Konsekvens: Konsekvensen af manglende ret til ferie er, at det vil medføre øgede omkostninger at stille kvalificeret fuldtidstilbud (Sprogcenter, aktiveringstilbud, introklasser mv.) til rådighed i perioder, hvor der ellers er ferielukket. Samtidig vil det give familierne udfordringer mht. ferielukkede pasningstilbud, hvis forældrene ikke har ferie. Hvis forældrene ikke har ferie, vil det også betyde, at børnene ikke har ferie og ikke har mulighed for at deltage i forskellige kultur- og fritidstilbud i sommerferien. CV på Jobnet: Personer, som modtager integrationsydelse, skal indenfor 3 uger efter første kontakt med kommunen lægge sit CV på Jobnet (i lighed med personer som modtager uddannelses- eller kontanthjælp). Dette gælder aktivitetsparate såvel som jobparate. Denne paragraf er dog en bemyndigelsesparagraf og vil først træde i kraft senere. Konsekvens: Brug af Jobnet kræver NemID, og for at oprette NemID kræves gyldig legitimation. Dette er en udfordring at fremskaffe indenfor den korte tidsfrist på 3 uger. Herudover kræver brug af NemID samt Jobnet en grundig introduktion, som også kan være vanskelig at nå indenfor de første tre uger, hvor en lang række andre praktiske ting og formalia også skal falde på plads for nyankomne flygtninge. Hertil kommer at brug af NemID forudsætter et vist IT-kendskab. 3 kl Side 4 af 5

5 L 7: Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt børne- og ungeydelse for flygtninge Der har hidtil været en undtagelse fra optjeningsprincippet for børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt børne- og ungeydelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven. Denne undtagelse er nu blevet ophævet, hvilket betyder, at personer skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, hvis de skal have ret til fuld ydelse. Nyankomne flygtninge vil således optjene retten til fuld ydelse gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct. Ved familiesammenføring vil genoptjeningsperioden gælde fra det tidspunkt, hvor den første af forsørgerne får bopæl i kommunen. Hvis ægtefællen og barnet/børnene således f.eks. ankommer efter seks måneder, så vil familien fra starten have ret til 25 pct. af børne- og ungeydelsen. Konsekvens: Genindførsel af optjeningsprincippet betyder, at enlige forsørgere samt børnefamilier vil have et væsentligt lavere rådighedsbeløb i starten. Jo flere børn, desto større betydning vil dette have. Det lavere rådighedsbeløb kan give en udfordring for børn- og unges deltagelse i sociale-, kulturelle og fritidsaktiviteter. Dette er dog et område, der i forvejen er fokus på også for andre befolkningsgrupper med lav indtægt. I servicelovens 11 og 52 a findes der muligheder for at bevillige økonomisk støtte til børns fritidsaktiviteter i visse situationer. Herudover findes der lokalt forskellige projekter, der tilbyder støtte til børn og unges deltagelse f.eks. Fritidspas, Broen, Kvarterværkstedet i Aalborg Ø mv. Aalborg Kommunes familiekonsulenter vejleder familierne i dette. Mulighederne for at bevillige økonomisk fripladstilskud for børn i dagtilbud mv. er uændrede. Der er også mulighed for at søge fripladstilskud til Aalborg Kulturskole, som tilbyder undervisning i musik, billedkunst og drama på alle folkeskoler, privatskoler og gymnasier i Aalborg Kommune. L 3: Harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension Der er med lovændringerne sket en harmonisering af reglerne om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension for personer, som har fået opholdstilladelse efter 7 eller 8 i udlændingeloven med reglerne for opgørelse af bopælstid for danskere og øvrige udlændinge. Det vil sige, at flygtninge, der har nået folkepensionsalderen, ikke længere får sidestillet bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget ved optjening af ret til folkepension. Flygtninge, der har opholdt sig mindst 3 år her i riget inden folkepensionsalderen, vil i stedet modtage en brøkpension beregnet efter den faktiske opholdstid i riget. Jo ældre en flygtning er, når vedkommende ankommer til Danmark, jo mindre vil brøkpensionen være. Ankommer flygtningen til Danmark før det fyldte 62. år (ved den gældende folkepensionsalder på 65), vil kravet om en mindstebopælstid på 3 år kunne opfyldes. Pågældende vil dermed blive berettiget til en brøkpension som folkepensionist. Flygtninge, som ikke kan opnå ret til folkepension, vil i stedet på lige vilkår med andre, kunne være berettiget til at modtage integrationsydelse eller kontanthjælp. Personer, der har ret til folkepension, kan opnå ret til boligstøtte efter de gunstige regler om boligydelse. Personer, der modtager folkepension, har desuden mulighed for at søge om andre ydelser, som f.eks. nedsat licens, børnetilskud, helbredstillæg mv. Flygtninge, der ikke opnår ret til folkepension, vil ikke være berettiget til disse ydelser. Konsekvens: Som for de øvrige grupper vil det for ældre flygtninge være en udfordring at finde en passende bolig, særligt da denne befolkningsgruppe kan have særlige behov ift. fysisk indretning og beliggenhed af hensyn til deres helbred. Særligt for ældre flygtninge uden ret til folkepension vil dette være en udfordring, da ældreboliger typisk har en væsentlig højere husleje baseret på, at personer med ret til folkepension har mulighed for at søge en højere boligydelse. Det vil dog dreje sig om få personer, der kommer til kommunen som flygtninge i så høj en alder. 4 kl Side 5 af 5