Social- og Sundhedssekretariatet Bornholms Regionskommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og Sundhedssekretariatet Bornholms Regionskommune"

Transkript

1 Redegørelse for udførte kommunale plejehjemstilsyn på Ældreområdet 2012 Social- og Sundhedssekretariatet Bornholms Regionskommune

2 Indholdsfortegnelse Det kommunale plejehjemstilsyn... 3 Lovgrundlaget... 3 Formål... 3 Tilsynets ansvarsmæssige placering... 3 Metode... 3 Tilsynets indhold... 4 Tilsyn i Sammendrag af de uanmeldte tilsyn:... 5 Pleje- og omsorg samt den praktiske hjælp... 5 Aktiviteter... 5 Beboerindflydelse og samarbejde med de pårørende... 6 Elektronisk omsorgsjournal og handleplaner... 6 Magtanvendelser... 6 Medarbejderkompetencer... 7 Personaleforhold... 7 Plejeboligenhedernes fysiske standard samt udendørsarealerne... 7 Sammenfatning på de uanmeldte tilsyn... 8 Fokusområder for

3 Det kommunale plejehjemstilsyn Lovgrundlaget Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16. Kommunens pligt til at føre tilsyn efter retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens 148 a om forpligtelsen til at føre driftsorienteret tilsyn med de enkelte tilbud. Tilsynet skal omfatte tilbuddets personale, bygningsmæssige forhold og økonomi. Lov om social service angiver i 151, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kvalitetsstandarder kommunalbestyrelsen har fastlagt, jf Som led i tilsynsforpligtelsen efter 151 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v. jf. 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. Formål Formålet med at føre tilsyn er: At påse at borgeren får den hjælp, som de har ret til og er visiteret til efter serviceloven og kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder for ydelser i plejeboliger på ældreområdet At få belyst om den overordnede omsorg for beboerne er i overensstemmelse med de af BRK vedtagne værdier for Bornholms Plejehjem og -centre At få viden om borgernes egen oplevelse af hjælpen, om den er i overensstemmelse med det de har behov for, og deres oplevelse af hverdagen på plejecentret samt den sociale trivsel Tilsynets ansvarsmæssige placering Formelt er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for tilsynet. I Bornholms Regionskommune har områdechefen for Børn og Skole ansvaret for tilsyn på ældreområdet, selve tilsynsopgaven udføres af medarbejdere i Social- og Sundhedssekretariatet. Metode Det uanmeldte plejeboligtilsyn er metodemæssigt en kombination af interview, kontrol, stikprøver, observation og dialog med udgangspunkt i en standardguide udarbejdet i Social- og Sundhedssekretariatet. Tilsynet anvender blandt andet virksomhedens forskellige instrukser og formulerede politikker og værdigrundlag som supplerende baggrundsmateriale. Tilsynet tager stikprøver på den elektroniske journalføring. Ved tilsynet deltager, foruden tilsynspersonerne fra Social- og Sundhedssekretariatet, teamlederen, beboere og medarbejdere samt pårørende, hvis der er nogle tilstede (der indkaldes ikke pårørende til deltagelse i tilsynet, da besøget ikke varsles). Der gennemføres interview med beboere/pårørende, medarbejdere og leder hver for sig. Der gives desuden mulighed for drøftelse af de problemstillinger, som den interviewede måtte ønske at drøfte.

4 Tilsynet afsluttes med en opsamling med teamleder, herunder en drøftelse af eventuelle henstillinger eller anbefalinger. Tilsynet er kontrol, men afvikles med fokus på kvalitetsudvikling og læringsperspektivet. Tilsynets indhold Tilsynet belyser beboernes generelle oplevelse af at bo på stedet, den hjælp der ydes, forplejningen samt de kulturelle og sociale aktiviteter. I forhold til medarbejdergruppen, om der findes let tilgængelige instrukser, klare ansvars- og kompetenceområder, oplæring af nyt personale og herunder de forskellige forhold omkring omsorgen for de særligt svage beboere samt håndteringen af magtanvendelser. I forhold til ledelsen belyses de ledelsesmæssige ansvarsområder, intern organisering af stedets driftsopgaver, opfølgning på tidligere tilsyn herunder embedslægetilsyn, personaleforhold, sygdom m.m. Endvidere belyses sikring af overholdelse af reglerne vedr. magtanvendelse, herunder borgernes retssikkerhed, plejecentrets/plejehjemmets værdigrundlag samt kommunikationen mellem medarbejdere, beboerne/pårørende og ledelsen. Tilsynet omfatter en rundgang på fællesarealerne, birum og besøg hos beboerne (med samtykke). Tilsynet fører ikke tilsyn med tilbuddets økonomi, da man i Bornholms Regionskommune har valgt, at denne opgave ligger i regnskabsafdelingen. Tilsynet drøfter tilbuddets håndtering af beboernes økonomi. De tilsynsførende udfærdiger en rapport som sendes til stedet til gennemsyn for evt. misforståelser eller faktuelle fejl. Efterfølgende sendes rapporten videre til socialudvalget. Tilsynsrapporterne sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Tilsyn i 2012 Tilsynet føres i princippet i 2 virksomheder; Plejecenter Snorrebakken og Bornholms Plejehjem og - centre, men da Bornholms Plejehjem og -centre er fysisk beliggende på hele øen, føres der tilsyn på hver af de selvstændigt beliggende plejehjem/-plejecentre. Året har været præget af, at mange borgere er flyttet til nye boliger. Borgerne fra Svaneke Plejecenter er flyttet til nye boliger på Nørremøllecenteret, borgere fra Østermarie Plejehjem er fortrinsvis flyttet til Åbo, borgere fra Hjemmet i Klemensker og fra Sønderbo er flyttet ind på det nye Plejecenter Snorrebakken. Følgende plejehjem/plejecentre har været omfattet af tilsynet: Ældrekollektivet i Årsdale Nørremøllecentret Plejecenter Aabo Plejehjemmet Toftegården Plejecenter Klippebo Plejehjemmet Sønderbo Plejecenter Slottet afd. B 2

5 Plejecenter Slottet afd. B 3 Nylars Plejecenter Aktivitets- og Plejecenter Lunden Plejecenter Snorrebakken Sammendrag af de uanmeldte tilsyn: Pleje- og omsorg samt den praktiske hjælp Pleje- og omsorgsopgaverne samt den praktiske hjælp udføres med god faglighed, og det opleves, at der gives relevant og rigtig hjælp i forhold til borgernes behov. Det er Tilsynets vurdering, at der er fokus på at sikre indsatsen overfor særligt svage beboere. Indsatsen dokumenteres i plejeplaner og døgnrytmeplaner. I forbindelse med indflytning tilbydes en ernæringsscreening, og denne følges op med særlig kost, hvis dette er nødvendigt. Desuden tilbydes screeningen, hvis tilstanden hos beboeren ændrer sig. Der er desuden fokus på de meget svage borgere med demens, og der er uddannet både demenskoordinatorer og -vejledere, Medarbejderne udtrykker, at borgerne har et stigende plejebehov, og at flere kommer meget sent ind i plejeboligen, hvilket ofte betyder, at de ikke oplever at bo på stedet i en længere periode. Det giver et øget opgavepres, når der er stor udskiftning blandt beboerne. Det er ligeledes opfattelsen, at kravene til medarbejdernes viden og faglighed er øget, idet beboernes ofte komplekse problemer stiller krav til viden om demens og gerontopsykiatriske problemstillinger foruden viden om generelle alderssygdomme. Personalet finder, at tiden til omsorgs- og plejeopgaver er knap, men siger også, at de når de opgaver, der skal løses. Beboerne, som Tilsynet har interviewet, giver udtryk for, at de får den hjælp de har behov for. Enkelte kunne godt tænke sig, at personalet ikke havde så travlt, men udtrykker alligevel tilfredshed med tilbuddet. Der er en god tone mellem beboere og medarbejdere. Det er oplyst over for Tilsynet, at alle beboere screenes i forhold til træning efter servicelovens 86, Hvis der er træningspotentiale samarbejdes der med fysioterapeuterne om, hvorvidt det er genoptræning eller vedligeholdende træning, som borgeren har brug for. Aktiviteter Alle plejehjem og -centre har, efter Tilsynets opfattelse, fokus på at igangsætte aktiviteter for beboerne. Nogle aktiviteter tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov, og er ofte øjeblikke som gribes og udnyttes. Dette især for de meget svage og demente beboere. Det er dog de fleste steder muligt at planlægge aktiviteter på fællesskabets vegne, og her er det ofte traditioner og årstider, som er styrende for aktiviteten. Der gives også mulighed for almindelig hygge og socialt samvær i fællesrummene i hverdagen. Det er stadig muligt at søge puljen til medarbejderdisponeret tid, som bl.a. kan give mulighed for ledsagelse på ture ud af huset, og oplevelser, som ellers ikke var muligt at gennemføre. Det er oplyst til Tilsynet, at puljen er kraftigt reduceret, og at mulighederne hermed også bliver mindre. De aktiviteter, som Tilsynet er blevet orienteret om, man tilbyder, er gymnastik, erindringsdans, musik og gudstjenester m.m. Det er også etableret en besøgshundetjeneste, som man venter sig meget af.

6 Flere af stederne har oplyst, at beboerne deltager i hverdagsaktiviteter i egen bolig, men at det nu også er muligt, hvis man magter det, at være med i fremstillingen af måltider og bagning i fællesskab med personalet og andre beboere. Beboerindflydelse og samarbejde med de pårørende Ud fra de samtaler Tilsynet har ført med ledelse, personale og beboere, kan det konkluderes, at der er fokus på beboernes indflydelse på eget liv. Personalet gør hvad de kan for at inddrage beboerne i de gøremål, som der er omkring dem i løbet af dagen, herunder giver tid og rum til, at beboerne selv klarer at tage tøj på, hvis dette er muligt. Der er også mulighed for, at beboerne kan komme med forslag til f.eks. aktiviteter og oplevelser, som de måtte ønske at deltage i. Det oplyses dog samstemmende stort set alle steder fra, at det oftest er personalet, der igangsætter aktiviteter, og at beboerne skal motiveres for at deltage. På alle plejehjem og -centre er der etableret Beboer- og Familieråd jfr. kommunalbestyrelsens beslutning herom. Der er således også fokus på indflydelse på fællesskabets vegne. Pladserne i Beboerog Familierådene kan besættes med både pårørende og beboere, og i 2012 er der en lille overvægt af pårørende (40/60 %). Det er Tilsynets opfattelse, at alle steder arbejdes der på at få gode og velfungerende Beboer- og Familieråd, med en mødefrekvens på i gennemsnit 4 møder årligt. Samarbejdet med de pårørende om den enkelte beboer oplyses også at være godt. Enkelte borgere eller pårørende ønsker ingen kontakt, og dette respekteres naturligvis. Det er Tilsynets opfattelse, at personalet er bekendt med reglerne om videregivelse af oplysninger og reglerne om samtykke. Elektronisk omsorgsjournal og handleplaner Alle plejehjem og -centre har elektronisk omsorgsjournal, hvor dokumentation omkring ydelser til borgerne journaliseres. Det er Tilsynets opfattelse, at der generelt leves op til Sundhedsstyrelsens krav til dokumentation. Der er enkelte plejecentre, som stadig oplever, at personalet har udfordringer med det elektroniske dokumenthåndteringssystem, men der er iværksat sidemandsoplæring og udpeget superbrugere for at imødegå disse udfordringer. Teamlederne gennemfører egenkontrol på den udførte dokumentation. Tilsynet udfører stikprøvekontroller i beboerdokumentationen, og har bl.a. kontrolleret, at det som minimum fremgår af journalen, at der er taget stilling til om beboeren har potentielle og/eller aktuelle problemer på de i vejledningen om sygeplejefaglige optegnelser anførte 12 sygeplejefaglige problemområder. Tilsynet kunne konstatere, at der var mangler på dette punkt, idet det ikke i alle tilfælde var dokumenteret, at der var taget stilling til, om et givet problemområde var et konkret problemområde for pågældende beboer. Det skal anføres i journalen, at der er taget stilling hertil. I stikprøvekontrollen gennemgås også døgnrytmeplaner og evt. plejeplaner, og personalet har på tilfredsstillende vis fortalt, hvordan planerne bruges i det daglige arbejde. Tilsynet har kunnet konstatere, at ikke alle borgere under 65 år får tilbudt en handleplan efter servicelovens 141, og der er givet anbefalinger på dette område. Magtanvendelser Tilsynet efterprøver, om ledelse og personale har kendskab til reglerne omkring magtanvendelse/omsorgspligt, og det er vores vurdering, at der generelt er et godt kendskab til reglerne, og at der registreres, hvis der forekommer magtanvendelser. Der er udarbejdet instrukser for håndteringen af magtanvendelser. Det er således Tilsynets opfattelse, Bornholms Plejehjem og - centre

7 og Plejecenter Snorrebakken arbejder målrettet med at finde pædagogiske og praktiske alternativer til brug af magtanvendelse. Der har været komplicerede borgerforløb, hvor Socialstyrelsens VISO enhed har været involveret i udredningsforløb. VISO tilbyder gratis rådgivning af nogle af landets dygtigste specialister inden for det sociale område. Det er myndighedens vurdering, at samarbejdet og sparringen med VISO har været af høj kvalitet, og har medvirket til en væsentlig reduktion i antallet af magtanvendelser. Ud over at have deltaget i VISOforløb, har flere af plejecentrene afholdt temadage omkring magtanvendelse, med bl.a. undervisning fra eksterne undervisere. Medarbejderkompetencer Både ledelse og personale giver udtryk for, at medarbejderne har de kompetencer, der er nødvendige for at give borgerne et godt tilbud. Der er naturligt ønsker om efteruddannelse og mere viden om specifikke problemstillinger, og Tilsynet er af den opfattelse, at der er fokus på at imødekomme efteruddannelsesønsker i det omfang, det er ressourcemæssigt muligt. Det oplyses, at der sker uddelegering af opgaver fra f.eks. sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter. Bornholms- Plejehjem og -centre har igangsat et kompetenceudviklingsprojekt Vi bygger bro, som er et samarbejdsprojekt, der på sigt skal sikre en opkvalificering af det sygeplejefaglige arbejde omkring den enkelte beboer, bl.a. gennem sidemandsoplæring i tæt samarbejdet med sygeplejerskerne. Personaleforhold Personalet oplyser generelt, at de føler sig medinddraget omkring deres arbejdsforhold. Dels i dagligdagen, men også igennem MED-udvalg. Der er udarbejdet instrukser og politikker, som letter arbejdet i dagligdagen. Sygefraværet er forskelligt fra sted til sted, men opleves ikke som værende højt. Tilsynet er blevet gjort bekendt med enkelte jobrelaterede sygemeldinger, men finder, at der er reageret fornuftigt i forhold til opfølgning på sagerne. Det er Tilsynets opfattelse, at der tages godt hånd om personalemæssige problemer, og at der arbejdes forebyggende i forhold til sygdom. Medarbejderne oplyser, at de finder, at der er et godt samarbejde faggrupperne imellem, og at man er gode til at hjælpe hinanden i pressede situationer. Det oplyses ligeledes, at samarbejdet med eksterne parter, som f.eks. visitationen og genoptræningsenheden, fungerer godt. Plejeboligenhedernes fysiske standard samt udendørsarealerne Tilsynet finder, at boligerne på ældreområdet generelt har en høj standard. Utidssvarende og små plejehjem/-centre er nedlagt, og der er bl.a. bygget nye boliger i Rønne, Nexø og Aakirkeby. Tilsynet foretager en fysisk rundgang på stederne, og ser på både service- og fællesarealer. Tilsynet har ikke haft bemærkninger til rengøringen eller vedligeholdelsen af arealerne. Tilsynet besøger også borgerne i deres bolig, og det er tydeligt, at der er et personligt præg i den enkeltes lejlighed. Fællesarealerne er også ofte udsmykket med billeder m.m., som beboerne har tage med fra eget hjem. Tilsynet er kun et enkelt sted blevet præsenteret for en generelt dårligt vedligeholdt bygningsmasse, men blev oplyst om, at der forestår en større bygningsmæssig renovering, som imødekommer nogle af de problemstillinger, der blev rejst overfor Tilsynet. Tilsynet har ingen bemærkninger vedrørende udendørsarealerne.

8 Sammenfatning på de uanmeldte tilsyn Bornholms Regionskommune har samlet set velfungerende plejehjem- og centre til øens borgere. Det er tilsynets opfattelse, at den enkelte borgers behov for omsorg og pleje opfyldes, herunder også muligheden for deltagelse i sociale og fysiske aktiviteter. Borgerne oplever tryghed, og Tilsynet har kun mødt tilfredse borgere. Eftersom at Tilsynet udelukkende kommer på uanmeldte besøg, er muligheden for at tale med pårørende begrænset, men de pårørende, vi har talt med, har alle udtrykt tilfredshed med det tilbud, der blev givet. Der er samlet givet anbefalinger og henstillinger ved året uanmeldte tilsyn vedr. følgende: Beboermappe i lejlighed: Tilsynets anbefaling fra året før var ikke fulgt op, og der blev bedt om en redegørelse herfor. Tilsynet indskærper sin tidligere anbefaling om at målrette arbejdet med beboerdokumentation. Tilsynet anbefaler at man sikrer, at beboernes lommepenge kun opbevares centralt, hvis der er indgået en konkret skriftlig aftale med beboeren om dette, og at det altid, på hvilket som helst tidspunkt, er muligt at få sine penge. Tilsynet anbefaler, at problematikken omkring opbevaring og administration af lommepenge og økonomi, drøftes i forbindelse med indflytning, således at der evt. indkøbes en safeboks el. lign. Til opbevaring i lejligheden. Tilsynet anbefaler, at Sønderbo dokumenterer, hvilke ydelser borgeren får, hvordan de udføres og hvornår. Faldrisiko ved nybyggeri: Tilsynet skal anbefale, at der hurtigst muligt iværksættes en udbedring af det anførte problem på grund af sisikoen for fald. Opfølgning på embedslægetilsynets anbefalinger: Der er udfærdiget en handlepal for opfølgning på embedslægetilsynets anbefalinger, og Tilsynet skal anbefale, at handleplanen følges. Tilsynet bemærkede, at en elevator i tilbygningen på NMC var problematisk, idet den var så lille, at personalet ikke kunne køre op samtidig med beboeren. Den var på tilsynstidspunktet endnu ikke afskærmet. Desuden oplevedes støjgener i nærmeste lejlighed. Tilsynet anbefaler, at døgnrytmeplanerne ajourføres, og at det sikres, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilken indsats der skal gøres overfor beboeren. Tilsynet anbefaler, at der tilbydes udarbejdet handleplan jfr. servicelovens 141. Tilsynet udbeder sig en redegørelse om, hvilke tanker der ligger til grund for beslutningen om at vække beboere for at skifte ble om natten. Tilsynet indskærper, at de aftaler, som er indgået i handleplanerne skal overholdes, og beder Lundens ledelse om at redegøre for, hvordan dette vil ske. Tilsynet anbefaler, at hvor personalet hjælper beboeren med dennes økonomi, at der er udarbejdet aftale/samtykke for, hvordan hjælpen i givet fald ydes. Tilsynet anbefaler, at det sikres, at 3 måneders opfølgningssamtalerne omkring indflytning afholdes inden for den aftalte tidsramme. Tilsynet anbefaler, at hvor personalet hjælper beboeren med dennes medicin, at der er udarbejdet aftale/samtykke for at medicinen opbevares i aflåst skab i beboerens egen lejlighed. For god ordens skyld skal bemærkes, at ovennævnte anbefalinger er udtryk for konkrete fejl/mangler på det pågældende plejehjem/-center. Det er ikke udtryk for, at der generelt på området er disse fejl.

9 Fokusområder for 2013 Opfølgning på embedslægetilsyn Opfølgning på det kommunale tilsyn Ydelser til beboerne, herunder træning og aktiviteter Beboerinddragelse