ktive fortællinger, rim og remser

Transkript

1 Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje

2 Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse Sådan bruges bogen Kapitel 1 Snak med på rim og remser De to gale haner Løvesult Perlen Havfruen og fiskeren Guldæggene Dyrenes konge Pigen der kun kunne være fin Kapitel 2 Gæt med på rim Før du blev født Kan du gætte dyret? Den glade fisker Kæmpeørnen Varulvepigen Fyrtøjet Gud i himlen En mærk lig and Klodens kamp Bjerggedens drøm Svanesøen En bi kom forbi Den der gemmer til natten De store fisk æder de små Den der ler sidst

3 Kapitel 3 Fortællinger med bevægelse To mus og en kage Hvad skal vi nu gøre? Navnehop Den opblæste frø Pandekagen Den lille grå mus Drengen og kragen Kapitel 4 Aktive eventyr Skattekisten i Swaziland Tre venner og en trold Den flyvende skål Ulven kommer Hvad gjorde dragen? Hvem bliver først vred? Heksen der hadede børn og jul Børnene der ønskede et hjerte til far Den sorte rytter Bjergets konge Kapitel 5 De lidt sværere Tom og de tunge sten Kys frøen Den sultne kat Suppegryden Kvinden der ikke kunne skynde sig En sær snegl Om forfatteren

4 Aldersopdelt indholdsfortegnelse Fortællinger hvor både små og store kan være med: Den opblæste frø En bi kom forbi En mærk lig and Heksen der hadede børn og jul Hvad gjorde dragen? Hvad skal vi nu gøre? Løvesult Skattekisten i Swaziland To mus og en kage Ulven kommer Fortællinger for især børn fra fire-fem år og ældre: Bjerggedens drøm Bjergets Konge Børnene der ønskede et hjerte til far De to gale haner Den flyvende skål Den lille grå mus Den sorte rytter Dyrenes konge Før du blev født Guldæggene Havfruen og fiskeren

5 Hvem bliver først vred? Klodens kamp Navnehop Perlen Pigen der kun kunne være fin Svanesøen Tre venner og en trold Fortællinger for især de ældste børnehavebørn samt 0. og 1. klasse: De store fisk æder de små Den der gemmer til natten Den der ler sidst Den glade fisker Den sultne kat Drengen og kragen En sær snegl Fyrtøjet Gud i himlen Kan du gætte dyret? Kvinden der ikke kunne skynde sig Kys frøen Kæmpeørnen Pandekagen Suppegryden Tom og de tunge sten Varulvepigen

6 Sådan bruges bogen Det er skønt at læse historier for børn. Børn er fyldt med dejlig nysgerrig forventning, som smitter af på oplæseren. Alt er muligt. Alt er tilladt. Alt er nyt. Deres dør står åben for alverdens mest utrolige eventyr og fantasifulde fortællinger. En oplæsningssituation består almindeligvis af den voksne, der læser, og børnene, der lytter. Når det drejer sig om illustrerede bøger, inddrager vi ofte automatisk børnene i en dialog om historien, idet de peger på billederne og kommenterer, hvad de ser. Men i knap så illustrerede tekster, som for eksempel fortællinger, sagn eller eventyr, sker det ikke helt så naturligt selv om historiernes indhold er fyldt med muligheder for spændende dialog. Denne bog inddrager børnene aktivt i højtlæsningen og skaber mulighed for dialog. Med dialogen spundet ind i fortællingen får børn på en sjov og legende måde mulighed for at træne deres udtale, formulere sætninger, gøre sig overvejelser og øve sig i sproglige udfoldelser med hinanden og med de voksne. Fortællinger, eventyr, rim og remser er samtidig fantastiske til at stimulere nysgerrigheden og sprogglæden samt øge børnenes appetit på at snakke og fortælle selv. Historielæsningen aktiverer fantasien og den indre billeddannelse hos børn og giver dem lyst til at spørge, gentage og lege med sproget. På den måde bliver de aktive medfortællere og ikke bare tilhørere. Jeg vil straks pointere, at man selvfølgelig ikke skal undervurdere værdien af almindelig højtlæsning eller fortælling. Det at lytte til en historie kan i sig selv være både inspirerende og meget lærerigt, og indimellem er højtlæsningssituationen en afslappet hyggestund for både børn og voksne med mulighed for ro og eftertænksomhed. Men børn vil meget gerne deltage aktivt ved blandt andet at gætte med på rim, snakke om handlingen, gentage eller afprøve remser. Og med den aktuelle opmærksomhed på børns sprogtilegnelse blandt andet i kraft af temaet sprog i de pædagogiske læreplaner samt de obligatoriske sprogscreeninger af treårige kan dialogisk læsning være en hjælp til at tage fat på emnet på en legende og fantasiskabende måde. 7

7 Aldersgrupper Bogens fortællinger, rim og remser kan bruges af alle voksne, der ønsker at styrke børns sprog og sproglige opmærksomhed. Den egner sig primært til brug sammen med børn i børnehavealderen, 0. og 1. klasse. Hovedparten af bogens sproglige opgaver og udfordringer er mest velegnede til børn fra fem til otte år. Dog kan mindre børn sagtens lytte til historierne, som de så hen ad vejen kan begynde at deltage mere og mere aktivt i. Ved hver historie vil der være angivet et vejledende alderstrin sammen med supplerende kommentarer til den aktuelle tekst. Bemærk dog, at det er umuligt at regne nøjagtigt ud, hvordan teksterne passer aldersmæssigt, da børn er meget forskellige i deres sproglige udvikling. De sproglige udfordringer i teksterne er sværest i sidste kapitel, som derfor er mest egnet til børn fra fem-seks år og opefter. Jo ældre børnene er, jo hurtigere kan de forstå de sproglige opgaver og behøver derfor ikke så udførlig en præsentation som de mindre børn. I kapitel 2 med rim kan mange af de ældste børn eksempelvis gætte ordene uden at have hørt historien før, mens de mindre børn skal have læst versene et par gange, før de kan gætte med. Det er en god idé at orientere sig i bogens aldersopdelte indholdsfortegnelse, der giver et fingerpeg om, hvilke historier der primært henvender sig til de forskellige aldersgrupper. Børnenes aktive rolle hvordan? Alle fortællingerne er udstyret med lettilgængelige forklaringer på børnenes aktive rolle, så det bliver nemt og sjovt at styrke sproget og dialogen. Bogens historier kan med fordel læses op på almindelig vis en enkelt gang, før børnene begynder at deltage. På den måde hører de rimet eller remsen nogle gange og forstår bedre, hvad de skal gøre. Læs generelt langsomt og tydeligt, med tydelige mundbevægelser og mimik, så børnene hele tiden fanger handlingen og stikordene og når at råbe med på deres remser eller rim. I tilknytning til de fleste af fortællingerne er der endvidere forslag til efterfølgende spørgsmål og dialog. Idéerne kan bruges, som de står her, eller de kan fungere som inspiration til andre spørgsmål og opgaver omkring fortællingen. Oplæsningen fungerer bedst, når den ikke bliver undervisningspræget, men holder sig til det legende, hvor tekst og opgaver ikke nødvendigvis følges til punkt og prikke, men hvor der er plads til spontane indfald. 8

8 Det er generelt fremmende for børns sproglige opmærksomhed, hvis man som voksen sætter sig i fysisk niveau med børnene. Det kan eksempelvis gøres ved, at alle sidder tæt sammen i samme niveau omkring et bord, eller at man rydder gulvet, som alle sidder på også oplæseren. Det sidste er især oplagt, hvis historien indeholder bevægelsesopgaver. Kroppen som en del af dialogen Jeg har i en række af historierne valgt at supplere den dialogiske læsning med fysisk bevægelse. Bevægelse fremmer og styrker rytmen i sproget og stimulerer hjernens sprogcenter. Eksempelvis læres rim og remser som regel hurtigere i samspil med kropslig aktivitet. Kropssproget og de fysiske udfoldelser fungerer således her som en del af dialogen og kan eventuelt være den måde, de yngste starter med at deltage på, indtil de bliver klar til de mere sproglige udfordringer. Også i forhold til drengene, som generelt kan sidde stille i kortere tid end pigerne, vil det være en fordel at inddrage historier med mere fysisk aktivitet. Kapitel 3, der indeholder fortællinger med bevægelse, vil desuden være oplagt at bruge i forbindelse med forløb i rytmik. Mere dialogisk læsning Metoden med at inddrage børn i oplæsningen kan bruges i alle eventyr og historier. Det handler blot om at udtænke forskellige måder, hvorpå børnene kan deltage sprogligt. I en historie, hvor en bestemt figur optræder gentagne gange, kan man for eksempel sætte børnene til at råbe et ord eller en remse, eller de kan trampe, klappe, buhe, heppe eller lignende, når figuren nævnes. Det er med andre ord ikke kun denne bogs fortællinger, der kan gøres dialogiske. Dette kan gøres med mange andre historier og på mange andre måder kun fantasien sætter grænser. Men denne bog er en hjælpende hånd til at tage hul på den dialogiske læsning sammen med børn. Tak til alle, små og store, der har lagt mund og ører til bogens fortællinger. Lotte Salling 9