1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

Transkript

1 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder. Vi håber, du vil bruge 5-10 minutter på at udfylde skemaet (deadline er fredag d. 2. november). Vi offentliggør resultaterne i tæt samarbejde med avisen 24timer i midten af næste uge. Desuden vil din regionale avis og tv-station få resultatet tilsendt, lige som man vil kunne se resultaterne på Sex & Samfunds hjemmeside. Vores mål er at undersøge de opstillede folketingskandidaters holdninger og evt. planer for arbejdet med seksuel sundhed og rettigheder. Den kandidat, der er mest progressiv på forebyggelse af sexsygdomme, bedre seksualundervisning og nemmere adgang til prævention, bliver kåret til Danmarks mest sexede politiker. Befolkningen kan herefter undersøge, hvad politikerne mener om disse spørgsmål, samt finde ud af hvilken kandidat, der ligger tættest på deres egne holdninger. Sex & Samfund arbejder for seksuel sundhed i Danmark og internationalt. Vil du vide mere om os, finder du mange oplysninger på vores hjemmeside Har du spørgsmål eller kommentarer til denne henvendelse, er du også velkommen til at kontakte undertegnede. På forhånd mange tak for din hjælp. Bjarne B. Christensen Generalsekretær, Sex & Samfund Mail: info@sexogsamfund Tlf.: Personlig information Navn adresse Parti Dansk Folkeparti Enhedslisten Konservative Kristendemokraterne Ny Alliance Radikale Venstre SF Socialdemokraterne Venstre

2 3. Seksualundervisning i skolen Det skal være obligatorisk, at eleverne på folkeskolens klassetrin hvert år modtager seksualundervisning et minimum antal af timer. Undervisningen i folkeskolen er i dag et timeløst emne, som gives i yderst varieret omfang og langt fra på alle klassetrin. Lærerne har stort set aldrig modtaget specifikke kurser eller træning i seksualundervisning. En kortlægning af seksualundervisningen, som Sex & Samfund gennemførte i 2005, viste, at kun hver 10. lærer var tilfreds med den nuværende undervisning. 4. Seksualundervisning på ungdomsuddannelser Det skal være obligatorisk, at alle elever på landets ungdomsuddannelser hvert år modtager seksualundervisning. I dag er det hverken et krav eller en tradition, at ungdomsuddannelser udbyder seksualundervisning, lige som man gør det i andre lande, vi normalt sammenligner os med. Da hovedparten af de unge først bliver seksuel aktive, efter de fylder 16 år, er det her, de har ekstra behov for tidssvarende undervisning og oplysning. 5. Klamydia i Danmark Det er et politisk problem, at en meget stor gruppe unge er smittet med klamydia. I 2006 blev personer testet positive for klamydia. Dette tal er næsten dobbelt så stort som i Da man regner med, at et lignende antal er smittede uden at vide det, giver det skønsmæssigt især unge mennesker, der er smittet med klamydia.

3 6. Uønskede graviditeter Det er utroligt vigtigt at styrke informationsarbejdet rettet mod unge for at minimere antallet af uønskede graviditeter. Antallet af aborter er faldet, siden aborterne blev legale. I de sidste 5 år er faldet i abortkvotienten imidlertid stagneret, og for de helt unge på år er der sket en stigning på 16%. 7. Oplysningsarbejde om sexsygdomme Der er behov for et øget oplysningsarbejde om sexsygdomme, hiv/aids m.v. - bl.a. gennem synlige kampagner og målgrupperettede informationsaktiviteter. Bevillingerne til Sundhedsstyrelsens pulje for forebyggelse er faldet siden de store hiv/aids kampagner sidst i 1980 erne fra mio. om året til 20 mio. i Og i 2008 falder bevillingerne yderligere til kun 16. mio. kroner, da Aborthandlingsplanen udløber ved årsskiftet. Det er markant lavere end i f.eks. Sverige, Norge og Holland. Dette skal bl.a. sættes over for, at der i 2005 blev registreret 230 nye hiv-tilfælde. Hvis blot forebyggelsesindsatsen kunne forhindre 8 af disse tilfælde årligt, ville de 16 mio. kroner være tjent ind igen, da beregninger har vist, at hvert hiv-tilfælde i snit koster cirka 2 mio. kroner til livslang behandling. 8. National plan for oplysning og forebyggelse Danmark bør ligge i top, når vi taler om seksuel sundhed og seksuelle rettigheder. Derfor skal der laves en samlet national plan for oplysning og forebyggelse på dette område. I april 2007 holdt Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder en høring, som resulterede i en række anbefalinger til, hvordan man kan styrke forebyggelsen omkring seksuel sundhed i Danmark: - Netværket anbefaler bl.a. at der sker en politisk opprioritering af området både på Christiansborg og i kommunerne. Derfor bør der nedsættes en kommission, der skal komme med et bud på en samlet, seksuel sundhedspolitik for alle aldre og hele samfundet. - Der bør også udarbejdes forebyggelsesplaner for seksuel sundhed, lige som der bør oprettes 7-8 lokale videnscentre på området. - Samtidig skal forskningen inden for seksuel sundhed styrkes, og det samme gælder rammerne for behandling og sygdomsforebyggelse. - Endelig anbefaler netværket, at man styrker kommunernes arbejde med seksuel sundhed og i øvrigt tilfører området flere midler.

4 9. Investeringen til forebyggelse omkring seksuel sundhed Investeringen til forebyggelse omkring seksuel sundhed i Danmark bør ligge på minimum 10% af de årlige behandlingsudgifter i forbindelse med sexsygdomme og uønskede graviditeter. Seksuel sundhed er direkte relateret til sikker seksuel adfærd. Kun ved at styrke folks handlekompetence og viden og sikre adgangen til god prævention er det muligt at undgå hiv-smitte, andre sexsygdomme og uønskede graviditeter. Statens Institut for Folkesundhed skønner, at udgifterne til behandling af usikker sex netto koster det danske samfund 257 mio. kroner om året, og afhængig af beregningsmetoden kan de samfundsmæssige omkostninger være væsentligt højere. 10. Dansk udviklingsbistand Mindst 10% af den danske udviklingsbistand bør gå til arbejdet for seksuel sundhed, forstået som hiv/aids-bekæmpelse, adgang til prævention og sikre fødsler og graviditeter. De internationalt vedtagne 2015-mål kan kun nås, hvis vigtige donorlande som Danmark satser massivt på seksuel og reproduktiv sundhed, herunder hiv/aids. For rige donorlande som Danmark giver det en særlig forpligtelse til at bidrage hertil med langt flere ressourcer end hidtil, og til på lang sigt at sikre en allokering på 10 % af det danske udviklingsbudget til at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. 20 % af den globale sygdomsbyrde kan tilskrives seksuelle og reproduktive sygdomme. Øges investeringerne indenfor seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, forbedres sundheden for kvinder, mænd og børn, og det vil i sig selv bidrage væsentligt til arbejdet med at reducere den globale fattigdom inden 2015.

5 11. Forsvare seksuelle og reproduktive rettigheder internationalt Danmark bør gå i spidsen for at forsvare seksuelle og reproduktive rettigheder internationalt og løbende presse FN, EU, Verdensbanken o.a. til at prioritere området. Danmark har, særligt sammen med de nordiske nabolande, spillet en væsentlig rolle i internationale sammenhænge for at holde verdenssamfundet herunder medlemslandene i FN og EU fast på den handlingsplan, som blev vedtaget i 1994 ved Befolkningskonferencen i Cairo. Den danske strategi for 'støtte til seksuel og reproduktive sundhed og rettigheder' fra 2006 understreger, at Danmark skal arbejde for at sikre særligt unge og kvinder adgang til prævention og derigennem forebygge uønskede graviditeter og aborter. Denne position bør Danmark fastholde og promovere i så mange internationale sammenhænge som muligt. 12. Tværpolitisk netværk Folketinget har et Tværpolitisk Netværk, der sætter særligt fokus på seksuel og reproduktiv sundhed. Vil du melde dig ind i netværket, hvis du bliver valgt ind? Ja, helt sikkert Ja, måske Nej, sikkert ikke Afgjort ikke Formålet med Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder - at skabe et forum hvor spørgsmål af fælles interesse indenfor seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og udviklingsspørgsmål internationalt såvel som regionalt og nationalt kan diskuteres. - at samarbejde om at skabe opmærksomhed omkring de ovennævnte emner på såvel internationalt som regionalt og nationalt niveau gennem arbejdet i Folketinget, Nordisk Råd, Europarådet, EU Parlamentet og andre tilsvarende fora. - at fremme viden, forståelse og accept af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder igennem afholdelse af og deltagelse i forskellige aktiviteter, eksperthøringer, konferencer, studierejser mv. Der er i dag 32 medlemmer af netværket fra samtlige partier på Christiansborg. Du kan læse mere om netværket på Hvad mener du? Har du konkrete forslag til politikker eller forslag du ønsker at arbejde for på dette område, bedes du kort beskrive dem her: