Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Transkript

1 Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne er endvidere set i forhold til om sundhedsaftalens målgrupper er dækket ind. Kriterier for valg er angivet med A/B/C/D jf. specifikationen nederst på denne og de følgende sider. Mål: Fælles om borgernes livsudfordringer Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier for valg Borgerne oplever sammenhæng Borgerne ved, hvor og hvordan de får kontakt til sundhedsvæsenet LUP: Oplevede du at afdelingen og den kommunale hjemmepleje samarbejde om din udskrivelse? LUP: Blev du informeret om den videre plan for dit forløb eksempelvis i forhold til opfølgning og/eller genoptræning? LUP: Blev du informeret om, hvor du kunne henvende dig med spørgsmål om din sygdom/tilstand og behandling efter din udskrivelse? LUP er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Er aktuelt den eneste tilgængelige datakilde i forhold til monitering af borgernes oplevelse. LUP er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Er aktuelt den eneste tilgængelige datakilde i forhold til monitering af borgernes oplevelse. Rettidig epikrise Sundhedsplatformen: Epikrise sendes senest tre hverdage efter udskrivelse. Formålet er at sikre, at alle relevante oplysninger efter en indlæggelse eller i forbindelse med et ambulant forløb formidles hurtigst muligt i en klar og kortfattet epikrise (et lægebrev) til patientens alment praktiserende læge samt, når det er relevant, til anden speciallæge. Side 1

2 Liggetid pr. psykiatrisk indlæggelse. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage. Liggetiden er beregnet som forskellen i dage mellem den første indlæggelsesdato i et forløb og den sidste udskrivning i forløbet. Altså antallet af indlæggelsesdage. LPR Nationalt kvalitetsmål Voksne med psykisk sygdom A, B, C Ventetid til udredning/behandling i psykiatrien til børn og unge Opgørelserne bliver opgjort som summen af de perioder, hvor patienten er registreret som ventende. Landspatientregisteret (LPR) data Sundhedsdatastyrelsens opgørelser over ventetiden i psykiatrien er baseret på indberetninger til LPR. Rettidig indsats fra psykiatrien har betydning for, at de børn og unge, som har trivselsudfordringer, bevarer tilknytning til uddannelse, nærmiljø, familie mm. Børn og unge med trivselsudfordringer Unge med psykisk lidelses tilknytning til uddannelse/arbejdsmarked National indikator (under udvikling) Definitioner er ikke afklaret. Børn og unge med trivselsudfordringer National indikator (under udvikling) Mål: Tryghed og mestring i eget hjem Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier for valg Sundhedskompetence er forbedret Sundhedsprofilen (SP) Sundhedsprofildata udkommer hvert 4 år Sundhedsprofildata er valgt fordi: Voksne med psykiske lidelse Side 2

3 ved næste sundhedsprofil SP: Føler sig forstået og støttet af sundhedsprofessionelle. SP: Har viden nok til at klare egen sygdom. SP: Kan forstå og følge information og vejledning. Sundhedsprofilen er ekspliciteret i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftale. Sundhedsprofildata benyttes af de øvrige regioner som datakilde til indikatorer for borgernes mentale sundhed. Sårbare Ældre Sundhedsprofildata tydeliggør hvorvidt vi lykkes med at påvirke borgerne sundhedsadfærd og underbygger hvorvidt vi lykkes i det tværsektorielle samarbejde. Er aktuelt den eneste tilgængelige datakilde i forhold til monitering af borgernes sundhedskompetencer Fald i antal forebyggelige indlæggelser af +80- årige Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger Reduktion i DRGværdi pr. borger med KOL og diabetes National indikator Ældre National indikator (nærhedsfinansiering) National indikator National Indikator Borgere med kronisk eller langvarig sygdom Side 3

4 Mål: Effektiv forebyggelse sunde borgere Indikator Data kilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier for valg Forbedret sundhedsadfærd (KRAMS) Definition: Adfærd, som patienter og andre borgere bevidst eller ubevidst udviser, og som påvirker deres livsstil og dermed deres sundhed, kilde Sundhedsstyrelsen, terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Sundhedsprofilen (SP) Kostmønster i Region Sjælland Rygevaner Alkoholvaner blandt borgere i Region Sjælland Motion/Fysisk aktivitet i fritiden Stoffer/Hash og andre euforiserende stoffer: Hvor ofte inden for den seneste måned? Skolebørns undersøgelsen (HBSC) Undersøgelsens fokusområder er: - Helbred: Kroniske lidelser, højde/vægt, selvvurderet helbred mm - Sundhedsadfærd: Mad- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, brug af tobak, alkohol mm - Levekår: relationer med familie og venner, familieform mm Sundhedsprofilen Sundhedsprofildata udkommer hvert 4 år Sundhedsprofildata er valgt fordi: Sundhedsprofilen er ekspliciteret i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftale. Sundhedsprofildata tydeliggør hvorvidt vi lykkes med at påvirke borgerne sundhedsadfærd og underbygger hvorvidt vi lykkes i det tværsektorielle samarbejde. Er aktuelt den eneste tilgængelige datakilde i forhold til monitering af borgernes sundhedsadfærd. Skolebørns undersøgelsen (HBSC) Skolebørns undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og omfatter et nationalt repræsentativt udsnit af 11-, 13,- og 15 årige (elever i femte, syvende og niende klasse) i et tilfældigt udtræk af skoler. Populationen består som hovedregel af 5000 elever fra hvert land. I 2018 får skolerne også mulighed for at deltage i en supplerende undersøgelse af elevernes fysiske aktivitet, hvor data indsamles med bevægelsesmålere. Sårbare ældre Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme Voksne med Psykisk sygdom Børn og unge med trivselsudfordringer Børne Data Basen Undervægtige i indskolingen/mellemtrin og udskolingen Overvægtige i indskolingen/mellemtrin og udskolingen Svær overvægt kan allerede i barndommen få fysiske konsekvenser. F.eks. kan overvægtige børn opleve forstadier til sukkersyge, astma og forringet leverfunktion. Mange børn har også problemer med hofter og knæ, fordi de er tungere, end deres knogler, muskler og led er bygget til. A, B, C Side 4

5 Antal borgere, der henvises til kommunale forebyggelsestilbud ( 119) Stigning i antal genoptræningsplaner for psykiatriske patienter Svær overvægtig i indskolingen/melletrin og udskolingen Medcom Derudover bliver overvægtige børn ofte også overvægtige som voksne, hvor de derved har større risiko for at få f.eks. hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Aktuelt kan der måles på antal henvisninger og ikke antal borgere der henvises til kommunale forebyggelsestilbud ( 119). Det antages at såfremt der sker en stigning i antal henvisninger vil der samtidig forekomme en stigning i antal borgere der henvises til kommunale tilbud. Datagrundlag undersøges Voksne med psykisk sygdom børn, som deltager børneundersøgelsesprogrammet Primær sundhed (regionale data) Skønlitterært se gammel sundhedsaftale Se sundhedsaftale Region NORD!!!!!! Børn og unge med trivselsudfordringer Kommuneniveau Gravides rygning og amning Børnedatabase. Procentdel udsat for tobaksrøg i hjemmet: Angiver andelen af børn, hvor det ved etableringsbesøget er registreret, at barnet er udsat for tobaksrøg i hjemmet. Amning: Procentdel fuld amning i over 2, 9, 17 og 26 uger National Indikator Data fra sundhedsplejerskernes helbredsundersøgelser i barnets første leveår gør det muligt, at belyse udviklingen i varighed af fuld amning og udsættelse for tobaksrøg i hjemmet. Data fra disse undersøgelser samles i Den Nationale Børnedatabase. Dette giver mulighed for at lave landsdækkende opgørelser over varighed af amning, udsættelse for tobaksrøg i hjemmet. Børn og unge med trivselsudfordringer Kommuneniveau A,B,C Side 5

6 Mål: Mental sundhed og psykisk trivsel Indikator Data kilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier for valg borgere, der angiver at trives Sundhedsprofilen (SP) SP: Borgere der er tilfredse eller utilfredse med livet SP: Hvordan syntes du, dit helbred er, alt i alt. Skolebørns undersøgelsen (HBSC) BørnUngeLiv National Indikator Side 6