Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
|
|
|
- Anne Marie Marcussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
2
3 Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske undersøgelser Hvad med dem, der falder udenfor pakkerne? Behov for et struktureret forløb til den tidlige udredning af patienter med ukarakteristiske symptomer?
4 Udfordringen Kræftpakkerne tager overordnet udgangspunkt i organspecifikke symptomer og fund, som kan skyldes kræft En pakke for ukarakteristiske symptomer gør det modsatte Udelukke anden årsag end kræft til symptomerne Udrede patienter, der ikke har organspecifikke symptomer
5 Praksispakken Er et tilbud for patienter med uspecifikke symptomer, som kunne være tegn på kræft Initialt forankret hos den praktiserende læge Tager afsæt i tilgængelige ressourcer Rummer de patienter, der ikke hører til andre steder Forkorter den indledende udredningstid Fungerer som rutine i daglig praksis
6 Tilgængelige ressourcer Godt samarbejde med praktiserende læger Åbne billeddiagnostiske ambulatorier med sammedagsdiagnostik for alle patienter Røntgen af lunger Røntgen af skelet Ultralyd af mave Pakketankegang Flere specialer i huset Flere medicinske specialer med tradition for samarbejde Flere kirurgiske specialer
7 Praksispakkens 3 trin Praktiserende læge Trin 1 Undersøgelse af patienten Blodprøver Ultralyd af maven, røntgen af lungerne Trin 2 CT skanning af brystkasse og mave Medicinsk afdeling Trin 3 Lup, lys og lygte Flere specialer i tæt kontakt
8 visinfosyd.dk Søgeord: occult cancer
9 Præsentation af observationsstudie Erfaringer i form af retrospektiv opgørelse Alle patienter henvist fra praktiserende læger til ultralyd af maven uanset årsag Opslag i database for vævsprøver på alle patienterne Oversigt over Blodprøvepakken Audit på patientforløb hvor der blev fundet kræft
10 Fokus Det tidlige forløb - Trin 1 og Trin 2 Hvilke symptomer angives i henvisningen hos patienter henvist fra praktiserende læger? Hvilke symptomer har patienterne med kræft? Hvor mange af dem, der har udvalgte uspecifikke symptomer har kræft?
11 Udvalgte uspecifikke symptomer Mavesmerter Træthed Vægttab Unormale blodprøver Ændret afføringsmønster
12 Gruppen udgjorde 726 patienter
13 Forekomst af kræft Kræftpakker Henvist til ultralyd af maven Henvist med organspecifikke symptomer Henvist til ultralyd af maven uanset årsag % har kræft 3,6 % Alarm symptoms in early diagnosis of cancer in primary care Roger Jones et al, BMJ 2007;334:1040
14 657 var ikke mistænkt for kræft 69 var specifikt mistænkt for kræft 726 Patienter 13 havde kræft 2 % 13 havde kræft 19 % 7 blev set i ultralyd 2 rtg af lunger 1 CT 1 gastroskopi 1 prostata biopsi 1 CT-KAG 7 blev set i ultralyd 2 rtg af lunger 2 CT 1 ved gentaget ultralyd 1 pleuracentese I alt 726 I alt 26
15 Overordnet vedrørende symptomer Af dem der havde kræft Smerter 14/ % Vægttab 9/ % Unormale BP 8/ % Træthed 8/ % Ændret afføringsmønster 6/ % 26 patienter med kræft 13 kvinder og 13 mænd Gennemsnitsalderen 68,5 år
16 Symptom Hyppigheden af symptomet hos dem med kræft Hyppigheden af kræft hos henviste med symptomet Smerter 53,8 % 2,6 % Vægttab 34.6 % 13 % Unormale blodprøver 30.8 % 8 % Træthed 30.8 % 31 % Ændret afføringsmønster 23.1 % 7 %
17 Audit på kræftforløbene Hurtig udredning var kendetegnet ved Relevant supplerende billeddiagnostik blev foretaget med det samme Klar konklusion med forslag til videre forløb Hurtig indkaldelse til yderligere undersøgelser ved skift af afdeling
18 Audit på kræftforløbene Længere varighed af udredning Skift mellem afdelinger/tovholdere tager tid Dog var organkirurger hurtige til at reagere Med en pakke kan der komme flere ting at arbejde med samtidig Korrekt beskrivelse men uklar kommunikation af billeddiagnostiske fund
19 Opsummering Praksispakken giver struktur Men halvdelen af kræfttilfældene findes hos patienter, der ikke var mistænkt for kræft Ukarakteristiske symptomer berettiger til hurtig udredning Yderligere relevante undersøgelser udføres med det samme
20 Opsummering Klar kommunikation Klare svar på billeddiagnostiske undersøgelser Viden om lokal organisation af kræftpakker Smidigere skift mellem tovholdere/afdelinger 1 telefonnummer? Diagnostisk center? Jeg synes, det er svært Hvad er succeskriterierne? Hvad er alternativet?
21
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd.
Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd. Medicinsk afd. Vejle Sygehus. Specialistsygehus -med særlig fokus på kræft. Hæmatotologi Bred
Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Pleuradrænage. Patientvejledning til tapning af væske fra lungehulen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M3
Pleuradrænage Patientvejledning til tapning af væske fra lungehulen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M3 Pleuradrænage Lungehinderne ligger tæt op ad hinanden, og hvis der
Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Udredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark [email protected] Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Information om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse
Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?
9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,
3-partsgruppen for Kirurgi
3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Den danske indsats - status. Frede Olesen
Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve
1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Visitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Røntgenstråling - er der en risiko?
Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Patientinformation. Kronisk bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Kronisk bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Kronisk bugspytkirtelbetændelse Kronisk betændelse i bugspytkirtlen er en sygdom der oftest er forårsaget af
Bilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle
Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet
Interventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008
Region Midtjylland Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 31 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten. 10. oktober 2013
Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten 10. oktober 2013 Indhold Gennemsnitlig ventetid fra henvisningsdato til 1. kontakt...3 Historiske data fra Venteinfo.dk...3 Antal patienter ventende
Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Erfaringer fra Bispebjerg Hospital
Erfaringer fra Bispebjerg Hospital Diagnostisk Enhed siden 2012 Abdominalcenter K Medicinsk sektion Diagnostisk Enhed Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Abdominalcenter K, Medicinsk sektion Planlægningsområde
Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten. Maj 2014
Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten Maj 2014 Indhold Gennemsnitlig ventetid fra henvisningsdato til 1. kontakt... 3 Historiske data fra Venteinfo.dk... 3 Antal patienter ventende på udredning
Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Primær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital
Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017
Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne
Behandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Sagen er ikke behandlet efter reglerne om småsager.
RETTEN l HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. maj 2014 i sag nr. BS 9-349/2013: Boet efter J, v/t mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande
Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft
Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
E-læringskursus om dysfagi
E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale i regioner og kommuner»det er igennem jeres e-læring, at jeg har lært mest om dysfagi«nyuddannet ergoterapeut E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale
Funktionsattest ASK 220 Øje
Funktionsattest ASK 220 Øje afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
