Flere Ledige i Job og Uddannelse i Assens Kommune. Handlingsscenarier for beskæftigelsesindsatsen i budgetårene

Transkript

1 Flere Ledige i Job og Uddannelse i Assens Kommune Handlingsscenarier for beskæftigelsesindsatsen i budgetårene Assens Kommune

2 Indhold Indledning og baggrund handlingsscenarier En virksomhedsrettet indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4 Baggrund... 4 Indsats... 5 Målgruppe... 5 Investeringsbehov og forventet udbytte... 5 Tidshorisont Uddannelsesløft af jobparate ledige... 7 Baggrund... 7 Indsats... 7 Målgruppe... 7 Prioritering af indsatsen... 8 Investeringsbehov... 8 Tidshorisont Unge i uddannelse... 9 Baggrund Scenarie 1 Model A) + B): A) De nye unge fra 0 26 uger Indsats og investeringsbehov Målgruppe Tidshorisont B) De unge som starter uddannelse Indsats og investeringsbehov Målgruppe Tidshorisont Scenarie 2 model C) + D): Indsats og investeringsbehov Målgruppe Tidshorisont D) De unge, som har en varighed på over 52 uger pr. januar Indsats og investeringsbehov

3 Målgruppe Tidshorisont

4 Indledning og baggrund Pr. 4. januar 2016 omlægges den statslige refusion af offentlige forsørgelsesydelser. Formålet med refusionsreformen er, at understøtte at personer på offentlig forsørgelse kommer i varig selvforsørgelse hurtigst muligt. Omlægningen indebærer samtidig, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Dette sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal således understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent. Reformen medfører, at refusionssatserne ensartes på tværs af ydelser og udelukkende gøres afhængig af varighed på offentlig forsørgelse. Refusionen falder således, jo længere tid en borger er på overførselsindkomst. Det betyder at den kommunale medfinansiering af udgifterne til forsørgelsesydelser stiger over tid, jf. nedenstående trappemodel: Varighed på forsørgelse Første 4 uger uge uge Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Medfinansieringssats 20 pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct. De økonomiske konsekvenser af refusionsreformen er endnu ukendte, da der samtidig skal ske en tilpasning i den kommunale udligningsordning. Denne skal træde i kraft 1. januar Aktuelt pågår der et arbejde i Folketingets Finansieringsudvalg omkring indhold og udformning. I 2016 og 2017 vil der være en midlertidig tilpasning i udligningsordningen samt en kompensationsordning, som i disse år begrænser kommunernes tab/gevinst ved refusionsomlægningen. I 2016 kan tabet/gevinsten udgøre op til 0,1% af beskatningsgrundlaget dog max 10 mio. kr. i absolutte tal. I 2017 kan tabet/gevinsten udgøre op til 0,2% af beskatningsgrundlaget dog max 20 mio. kr. i absolutte tal. Fokus i 2016 og 2017 handler således i høj grad om, at tilrettelægge indsatsen på en måde så de økonomiske konsekvenser af refusionsomlæsningen i 2018 når den permanente tilpasning i udligningsordningen træder i kraft bliver så små som mulige. Der er stor forskel på de estimerede økonomiske konsekvenser af refusionsreformen fra I indeværende notat tages udgangspunkt i konsulentfirmaet Mploys beregninger for Assens, som blev præsenteret på et møde for Byrådet den 17. juni Mploy har beregnet at refusionsreformen vil medføre en årlig merudgift svarende til 26 mio. kr. i Dette skyldes, at den samlede refusion på forsørgelsesudgifter falder. Udmeldinger fra KL viser dog, at beløbet kan blive betydeligt højere. Den permanente tilpasning i udligningssystemet vil dog formentlig afbøde disse økonomiske konsekvenser. Ligeledes vil en øget investering i 2016 og 2017 kunne bidrage til at afbøde disse økonomiske konsekvenser ved at nedbringe ledigheden og øge beskæftigelsen inden Der er generelt et behov for at øge arbejdsudbuddet i Assens kommune, som, ligesom på landsplan, er faldet de senere år. Dette skyldes bl.a. demografiske årsager. Arbejdsstyrken på det nuværende niveau vil ikke kunne servicere en eventuel kommende høj-beskæftigelsesperiode. Dog har det tidligere vist sig, at arbejdsudbuddet er fleksibelt og kan øges, når efterspørgslen stiger. Det er den mekanisme, som dette investeringsforslag skal igangsætte. Via en effektiv beskæftigelsesindsats kan kommunen øge tempoet i afgangen fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Det vil give virksomhederne de bedste muligheder for at skabe vækst og dermed øget beskæftigelse. 3

5 3 handlingsscenarier I indeværende notat præsenteres 3 administrative forslag til en strategisk tilgang og prioritering af indsatsen på beskæftigelsesområdet mhp. at øge beskæftigelsen og reducere antallet af ledige borgere i kommunen. Forslagene skal ses i lyset af refusionsomlægningen, som medfører at Assens kommune fremover skal dække en større del af udgifterne til overførselsindkomster. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til hvordan man ønsker at prioritere ressourcerne fremover. Forslagene ligger i forlængelse af Vision 2018 idet fokus er på, at bringe ledige i selvforsørgelse og øge arbejdsudbuddet til gavn for virksomhederne. Forslagene vil ikke medføre en neutralisering af de øgede udgifter, som refusionsomlægningen medfører, men vil på sigt kunne bidrage til at udgifterne til forsørgelsesydelser nedbringes. Det foreslås, at søge at afbøde de økonomiske konsekvenser ved refusionsomlægningen ved at yde en særlig indsats for 3 grupper ledige mhp. at få dem hurtigere i job eller uddannelse: 1. En skærpet virksomhedsrettet indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet 2. Et uddannelsesløft for jobparate ledige 3. Unge i uddannelse Handlingsscenarierne har alle en ressourcemæssig tidshorisont, der følger budgetperioden , men det er forventeligt, at en skærpet indsats i denne 4-årige periode også i årene efter vil medføre resultater i form af øget afgang fra offentlig forsørgelse. Handlingsscenarierne og de beregnede investeringer er udarbejdet på baggrund af den aktuelle situation på beskæftigelsesområdet og de forventede økonomiske konsekvenser ved refusionsreformen. Udviklingen på arbejdsmarkedet, nuværende og kommende effekter af de senere års mange reformer på beskæftigelsesområdet samt den idriftsatte indsats i kommunerne, vil også kunne ændre størrelsen på den reelle økonomiske udfordring. Det reelle billede vil selvfølgelig stå klarere i løbet af En virksomhedsrettet indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet Der er relativt mange ledige i Assens kommune, som kan betegnes som udsatte, dvs. ledige som har udfordringer udover ledighed. Bl.a. var der i 2014 næsten dobbelt så mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som jobparate foruden en del langtidsledige fleksjobvisiterede borgere, udsatte sygemeldte borgere og borgere på ressourceforløb. Disse ledige har behov for en skærpet, tværfaglig og mere håndholdt indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nedenstående tabel viser de senere års udvikling i målgruppen: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Ledighedsydelsesmodtagere match 2 og Sygedagpengemodtagere match 2 og 3 / borgere på jobafklaringsforløb (kun i 2014) Kilde: Jobindsats.dk; * Antal forløb Baggrund De sidste par år har Jobcenter Assens medvirket i 2 nationale initiativer for udsatte ledige. I Virksomhedscenter Generation 2 får udsatte kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb tilbud om virksomhedspraktik med tæt, håndholdt opfølgning. 4

6 I Fleksjobambassadørinitiativet får udsatte fleksjobvisiterede borgere støtte til at komme i fleksjob, af en fleksjobambassadør, som skaber kontakt til virksomheder og sikrer et godt match. Initiativerne har bidraget med en række erfaringer i arbejdet med udsatte ledige og initiativerne har vist at det, med den rette indsats, er muligt, at hjælpe ledige langt fra arbejdsmarkedet i job. Disse erfaringer kan man med fordel videreføre, når initiativerne udløber med udgangen af i år. Indsats Indsatsen tager udgangspunkt i, at ledige på kanten af arbejdsmarkedet får en virksomhedsrettet indsats på en ordinær virksomhed og samtidig får en tættere opfølgning ved sagsbehandler og får den støtte de har behov for, for at kunne gennemføre praktikken. Dette kan fx være i form af en mentor på virksomheden. Et omdrejningspunkt i projektet er etablering af praktikker på virksomheder. Dette forudsætter et opsøgende arbejde overfor virksomheder, der kunne have interesse i at indgå i et CSR-samarbejde (Corporate Social Responsibility) med Jobcentret om at hjælpe denne gruppe borgere. Det er afgørende, at der er et tæt samarbejde med virksomhederne om opgaven, hvor information og viden deles. Virksomhederne skal have sikkerhed for, at den opgave, de påtager sig ved at give tilbud til udsatte borgere med komplekse problemer, understøttes af jobcenteret. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet har ofte problemstillinger, der ligger udover beskæftigelsesområdet. For at få det optimale udbytte ud af de beskæftigelsesrettede indsatser er det derfor nødvendigt at håndtere de sociale, sundhedsmæssige, psykiske eller andre udfordringer borgerne måtte have samtidig med de beskæftigelsesrettede indsatser. Målgruppe Udsatte ledige på kanten af arbejdsmarkedet - uafhængig af deres forsørgelsesydelse, det være sig således både borgere på kontanthjælp, ledighedsydelse og jobafklaringsforløb, men med en faglig vurdering af, at de med netop denne indsats vil være i stand til at tage et job indenfor 2 år. Derudover vægtes følgende kriterier: Deltagerne skal have været ledige i min. 52 uger, eller sygemeldte i 22 uger, Deltagerne skal være år, og Deltagerne skal have hjemmeboende børn. Pr. 1. juni 2015 betyder disse kriterier, at knap 120 borgere vil indgå i bruttomålgruppen. Investeringsbehov og forventet udbytte Målet med den særlige indsats er, at reducere antallet af udsatte ledige på offentlig forsørgelse. For at indfri disse mål foreslås det, at der investeres i administrative ressourcer i Jobcentret i perioden 1. januar december 2018 til at supplere de nuværende personaleressourcer. De nye medarbejdere skal indgå i opprioriteringen af virksomhedsrettede aktiviteter for udsatte ledige. Model 1 Tabellen viser udgifterne ved at ansætte yderligere 2 medarbejdere i Jobcentret i en 3-årig periode: I hele kroner virksomhedskonsulent sagsbehandler Etablering af arbejdsplads + overhead Udgifter i alt

7 En sådan investering forventes, at kunne medføre, at 50 helårspersoner flyttes fra ledighed til beskæftigelse. Udtrykket helårspersoner betyder, at 1 ledig borger er i job i 1 år. En reducering i 50 helårspersoner i den 4-årige periode kan således dække over at 50 forskellige mennesker kommer i job i et år i perioden, eller at 25 personer kommer i job i 2 år eller at 100 personer kommer i job i 6 måneder hver og så fremdeles. Investering og afkast Investering i 2 medarbejdere Reducerede udgifter i ydelser Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter) Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene I 2019 antages det således, at indsatsen i har en varig effekt, selvom der ikke investeres yderligere i medarbejderressourcer. Model 2 Næste tabel viser udgifterne ved at ansætte yderligere 4 medarbejdere i Jobcentret i en 3-årig periode: I hele kroner virksomhedskonsulenter sagsbehandlere Etablering af arbejdsplads overhead Udgifter i alt En investering i 4 medarbejderressourcer i stedet for 2 forventes at medføre, at 96 helårspersoner kommer i job lige knap en fordobling. Forventningen om en aftagende effekt af investeringen skyldes, at efterhånden som målgruppen snævres ind i takt med at flere opnår selvforsørgelse, så vil det være de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, der er tilbage. Investering og afkast Investering i 4 medarbejdere Reducerede udgifter i ydelser Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter) Tabellen ovenfor viser, den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene I 2019 antages det således, at indsatsen i har en varig effekt, selvom der ikke investeres yderligere i medarbejderressourcer. Foruden det direkte udbytte i reducerede udgifter til ydelser vil investeringen også medføre et indirekte udbytte i form af at ledige der kommer i job betaler mere i skat. KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har i en rapport fra marts 2015 dokumenteret, at en udsat langtidsledig, der finder ordinær beskæftigelse bidrager med et årligt skattemæssigt provenue til samfundet på kr. Herudover anslår KORA også, at samfundet vil spare på udgifter til sundhedsbehandling, misbrugsbehandling, sociale foranstaltninger overfor børnene og mindre kriminalitet. Tidshorisont Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar december

8 2. Uddannelsesløft af jobparate ledige Pr. juni 2015 var der lidt over 1100 dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i Assens kommune. En stor udfordring for mange af disse borgere er, at uddannelses- og kompetenceniveauet ikke svarer til det, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Målgruppen har behov for et betydeligt uddannelsesløft for at komme i job. Tabellen nedenfor viser udviklingen i målgruppen: Dagpengemodtagere* Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år 321 (956) 485 (1179) 458 (1136) Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal forløb. I parentes angivet hvor mange kontanthjælpsmodtagere der var i alt det pågældende år. * Pr. 1. januar 2013 blev dagpengeperioden halveret, hvilket har indflydelse på målgruppens størrelse i 2013 og I disse år er antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse medtaget for at give et så retvisende billede som muligt. Baggrund Intentionerne med beskæftigelsesreformen for dagpengemodtagere er, at sætte den enkelte ledige i centrum vedkommende skal have en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats med det mål at opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt. Det betyder bl.a., at der er stor fokus på jobrettet uddannelsesløft af de ledige og der er afsat flere puljer til dette formål. I dag er det primære fokus i indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere, at de skal arbejde for ydelsen i virksomhedsrettede tilbud. Dette er i mange tilfælde den rette indsats for at bringe de ledige tættere på job. Men i de tilfælde, hvor den lediges kompetenceniveau ikke matcher det der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet vil den rette indsats være, at give tilbud om uddannelsesløft for at opnå mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsats Målgruppen skal vejledes om og modtage tilbud om uddannelsesløft i form af målrettede uddannelser, der har et klart beskæftigelsessigte. Uddannelsesaktivering giver en høj afgang til beskæftigelse for begge målgrupper. Ligeledes har det en stor fastholdelseseffekt: 62% af de dagpengemodtagere der var i uddannelsesaktivering i løbet af 2013 var i beskæftigelse 12 måneder efter endt forløb. 60% af de jobparate kontanthjælpsmodtagere der var i uddannelsesaktivering i løbet af 2013 var i beskæftigelse 12 måneder efter endt forløb. 20% af alle aktiveringsforløb for dagpengemodtagere var af typen ordinær uddannelse i perioden 4. kvt kvt Knap 10% af alle aktiveringsforløb for jobparate kontanthjælpsmodtagere var af typen ordinær uddannelse i perioden 1. kvt kvt Målgruppe Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det kan enten være fordi de er ufaglærte, har et for lavt uddannelsesniveau eller har forældede uddannelser. 7

9 Prioritering af indsatsen Såfremt det besluttes, at opprioritere den uddannelsesrettede indsats for målgrupperne betyder det, at man vil opleve et fald i den virksomhedsrettede aktivering. Hvorvidt der skal gives uddannelsestilbud eller virksomhedsrettet tilbud beror dog altid på en konkret faglig vurdering af, hvilket tilbud borgeren vil have størst gavn af. Investeringsbehov Målet med et skærpet uddannelsesfokus er, at reducere antallet af jobparate ledige. Model 1 Et skærpet uddannelsesfokus kræver ikke nødvendigvis yderligere investeringer i medarbejderressourcer. Dog kræver det en prioritering af den uddannelsesrettede indsats fremfor virksomhedsrettet aktivering for de borgere, der vurderes at have større gavn af uddannelsestilbud. Et skærpet uddannelsesfokus indenfor driften forventes, at medføre at 20 helårspersoner kommer i beskæftigelse. Investering og afkast Sparede udgifter til Arbejdsløshedsdagepenge Sparede udgifter til Kontanthjælp (Jobparate) Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter) Tabellen ovenfor viser den forventede besparelse på ydelser i budgetårene , ved at omlægge fokus til mere uddannelse og mindre virksomhedsrettet aktivering indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Model 2 En investering i ekstra medarbejderressourcer i form af en ekstra erhvervs- og uddannelsesvejleder og en virksomhedskonsulent i en 3-årig periode kan bidrage til at højne afgangen fra offentlig forsørgelse blandt de jobparate ledige. I hele kroner virksomhedskonsulent erhvervs- og uddannelsesvejleder Etablering af arbejdsplads + overhead Udgifter i alt En sådan investering forventes, at kunne medføre at 80 helårspersoner kommer i job indenfor en 4-årig periode: Investering og afkast Investering i 2 medarbejdere Sparede udgifter til Arbejdsløshedsdagepenge Sparede udgifter til Kontanthjælp (Jobparate) Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter) Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene I 2019 antages det således, at indsatsen i har en varig effekt, selvom der ikke investeres yderligere i medarbejderressourcer. Samtidig antages det, at der uden investeringen i ekstra medarbejdere i 2019, vil være en årlig gevinst som i model 1 ved et skærpet uddannelsesfokus. 8

10 Tidshorisont Investeringen i medarbejderressourcer vil vare i 3 år i perioden 1. januar december Den generelle omlægning af fokus til mere uddannelse orienteret støtte til de jobparete ledige indenfor de eksisterende rammer, vil være af mere permanent karakter. 3. Unge i uddannelse Unge indsatsen er fra juni 2014 organiseret i Ungeenheden og dækker indsatsen for unge mellem 15 og 30 år. Målet for indsatsen i Ungeenheden er at alle unge kommer i uddannelse. Indsatsen dækker foranstaltninger for de udsatte helt unge og beskæftigelsesindsatsen for de unge, som søger om uddannelseshjælp. I forbindelse med refusionsomlægningen er det vigtigt at være opmærksom på, at de forholdsvis lave ydelser på ungeområdet i et investeringsperspektiv - kan kræve et langsigtet perspektiv på handlingsscenarierne og dermed effekterne af investeringerne. Derfor vil en fokuseret og målrettet indsats på unge-området mod antal og varighed på uddannelseshjælp være en investering, som har en langsigtet effekt. I et investeringsperspektiv skal der være fokus på at knække kurven for disse unge, før de overgår til kontanthjælp (ved det 30. år) og øget ydelsesniveau. Derfor er det vigtigt tidligt i de unges forsørgelseshistorik at have fokus på, at deres fremtidige forsørgelsesgrundlag svækkes af manglende uddannelse. Der kan derfor i et fremtidsscenarie være en stærk businesscase både for den unge selv og Ungeenheden/Jobcentret, når der skabes mulighed for selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller gennem kurser og kortere uddannelser indenfor det faglærte område (AMU m.v). Beregninger, som M.ploy har foretaget for Beskæftigelsesregion syd viser, at der årligt knytter sig mellem kr. i kommunale nettoudgifter i en gennemsnitlig syddansk kommune til en enkelt ung der modtager enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Der er derfor et økonomisk potentialer i at målrette ungeindsatsen til at flytte og fastholde de unge i uddannelse eller beskæftigelse. Nedenfor er som eksempel vist potentialet for kategorien uddannelsesparate unge. Fig. U1 Kilde: Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark notat udarbejdet for Beskæftigelsesregion Syddanmark af M.ploy i 2014.Type 2 referer til notatets 9 målgrupper, hvor type 2 er unge på uddannelseshjælp fordelt på kategorierne ikke-forsørgere/ forsørgere og under/over 25 år, som er vurderet uddannelsesparate 9

11 På ungeområdet foreslås derfor to handlescenarier: Handlescenarie 1: I det første scenarie er der stort fokus på at vende så mange unge så hurtigt som muligt i døren og fastholde dem i uddannelse, når de er kommet i gang. Handlescenarie 2: I det andet scenarie er der samtidig øget fokus på at antallet af unge, som har modtaget ydelse i mere end hhv. 27 og 52 uger reduceres ved en målrette indsats mod uddannelse og beskæftigelse. I nedenstående scenarier investeres der således i at flere unge tager uddannelse med henblik på at sikre selvforsørgelse og fastholdelse uden for forsørgelsessystemet. Generelt for unge-området gælder - de lave ydelser taget i betragtning at en stærk businesscase kræver en længere tidshorisont end investeringsperioden. Baggrund Unge på uddannelseshjælp (fra år) udgør ca. 330 unge pr. april 2015 og den gennemsnitlige varighed på forsørgelse var i ,7 uger. Lidt over halvdelen af de unge er i aldersgruppen år herefter kommer aldersgruppen år. Af den samlede gruppe af unge på uddannelseshjælp ligger under 20 % i aldersgruppen år. Jo ældre de unge bliver jo større er andelen med lang varighed og problemer ud over ledighed (aktivitetsparate). Der er en stor gruppe af unge som har lang varighed på ydelse. Antallet af unge, som pr. april 2015 har modtaget hjælp i mere end 1 år er 133 unge og 80% af de 133 har modtaget uddannelseshjælp i min. 1½ år og havde før det en periode på kontanthjælp. Lige under halvdelen af de unge, som modtager uddannelseshjælp pr april 2015, har væsentlige problemer ud over ledighed og er derfor kategoriseret som aktivitetsparate. Uddannelseshjælp blev indført med kontanthjælpsreformen fra januar De nye ydelseskategorier gør det svært statistiske at forfølge de unges varighed i forsørgelsessystemet og dermed give et meningsgivende billede af udviklingen i varighed på forsørgelse. Der er en tendens til, at nye unge som henvender sig og søger om uddannelseshjælp inden for samme år har flere henvendelser om uddannelseshjælp. Det er et udtryk for, at de har kortere perioder i selvforsørgelse eller uddannelse, men at de ikke fastholdes i denne situation og derfor henvender sig igen inden for samme år og søger om uddannelseshjælp. Nedenstående tabel viser, at der i 2014 var 405 førstegangs henvendelser. Samtidigt har mange unge op til flere påbegyndte forløb på offentlig forsørgelse. I 2014 havde eksempelvis 127 unge mere end et forløb genhenvendelser i løbet af året. 10

12 Tabel U1 -Udviklingen i antallet af nye unge, som henvender sig og søger om uddannelseshjælp År Antal ny henvendelser Unge med 1 forløb Gns. varighed pr år Genhenvendelse Unge med mere end et forløb ,6 uge* ,4 uge* (NB) 27,7 uge* kvt. 90 4** *Data er hentet fra Workbase:2012 og 2013 opgjort på kontanthjælpsmodtagere under 30 år (både med og uden uddannelse)og 2014 og 2015 er opgjort på uddannelseshjælpsmodtagere(unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse) (NB)Tallene er hentet i de registreringer, der er opgjort i fagsystemet Workbase. Det er et udtryk for de sager, der er åbnet i forbindelse med henvendelse som ledige unge. Tallet er derfor ikke et udtryk for antallet af unge, som rent faktiske modtager en ydelse. Disse registreringer er følsomme i forhold til registreringspraksis ved henvendelsen. I efteråret 2014 er der ændret praksis, så en sag oprettes før første visitationssamtale, for at kunne dokumentere antallet af unge, der rent faktisk ved den første henvendelse vendes i døren. Derfor vil det, alt andet lige, give flere ny henvendelser end tidligere, hvor sagen blev oprettet for de unge som forsatte på hjælp efter visitationssamtalen. **Genhenvendelserne har erfaringsmæssigt en progressiv udvikling henover året betydeligt flere vil henover året have mulighed for at genhenvende sig og dermed have mere end et forløb. Med refusionsomlægningen kommer der i den kommunale uddannelses- og beskæftigelsesindsats øget fokus på: De nye unge indsatsen skal rette sig mod, at flere skal starte i uddannelse og hurtigere og er forankret i Den sammenhængende vejledningsstrategi. De unge, som har længere varighed på uddannelseshjælp indsatsen skal rette sig mod at motivere uddannelsesmålet og skabe mestring af udfordringer, så flere starter på uddannelse og varigheden på hjælp nedsættes. De unge som starter uddannelse indsatsen skal rette sig mod at flere unge fastholdes i uddannelse og som minimum fastholdes i over 1 år. Scenarie 1 Model A) + B): A) De nye unge fra 0 26 uger I ungeenheden er der siden etablering (juni 2014) arbejdet med et øget fokus på de nye unge, som henvender sig og søger om uddannelseshjælp. I Ungeenheden er der - som led i en sammenhængende vejledningsstrategi - et skærpet uddannelsesrettet fokus og aktiv uddannelsesvejledning er prioriteret i tæt samarbejde med UU. Der er derfor i det første møde med den unge et stærkt fokus på en uddannelsesrettet visitation og - vejledning, så flest unge vendes i døren og udnytter muligheder for uddannelse frem for uddannelseshjælp. Nedenstående tabel viser, at dette øgede fokus på uddannelsesvejledning i højere grad får de unge til at træffe et aktivt valg om uddannelse eller anden forsørgelse enten i forbindelse med henvendelsen om uddannelseshjælp eller hurtigt derefter. 11

13 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 Tabel U2 udvikling og antal af unge vendt i døren Indefor 1. md** Vendt i døren* * sager startet og stoppet i samme måned ** Sager lukket inden for ca. 31 dage månedsskift mv. En fastholdelse af dette fokus nødvendiggør derfor ikke yderligere investeringer i medarbejderressourcer. Fra juni 2015 er der i Ungeenheden etableret forsøgsprojekt med et mere intensivt visitationsforløb Blik for uddannelse - med henblik på at sikre at endnu flere af de nye unge tager et aktivt uddannelsesvalg i stedet for uddannelseshjælp. Med det nye fokus i refusionsomlægningen bliver det vigtigt, at indsatsen i Blik for uddannelse fastholdes og intensiveres, så flere unge hurtigere starter i uddannelse og/eller beskæftigelse frem til uddannelsesstart. Tilgangen af unge påvirkes af forhold uden for Ungeenheden, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at påvirke, hvor mange unge der henvender sig og søger om uddannelseshjælp. Derfor må indsatsen tage udgangspunkt i det første møde med den unge i Ungeenheden. Denne indsats skal knyttes sammen med en indsats i forhold til fastholdelse i uddannelse se mere under De unge som starter uddannelse. Indsats og investeringsbehov Som en aktiv og handlingsorienterede forlængelse af en sammenhængende uddannelsesvejledningsstrategi består indsatsen Blik for uddannelse af: Hurtig afklaring af uddannelsesmål og plan Uddannelsespålæg som aktivt redskab i indsatsen Hurtigt fokus på de konkrete indsatser på vej mod uddannelsesstart Tæt og hyppig opfølgning af vejen til uddannelse Tæt opfølgning på egen aktiv deltagelse, sanktioner, nytteindsats og jobsøgning frem til uddannelsesstart Blik for uddannelse kan kun i 2015 finansieres indenfor driftsrammen for ungeindsatsen. Det er vurderingen, at en videreførelse af projektets intensive indsats i en mere permanent form, nødvendiggør investeringer i medarbejderressourcer og driftsmidler. Målgruppe Alle unge, som henvender sig og søger om uddannelseshjælp, hvor det ved en umiddelbar screening vurderes, at den unge er enten åbenlys uddannelsesparat eller uddannelsesparat. 12

14 I første kvartal af 2015 har der været en gennemsnitlig brutto tilgang på 29 unge om måneden. Det forventes, at denne tilgang fortsættes. Investeringsbehov: Projektmedarbejder Etablering af arbejdsplads + overhead Timelærere Drift af projekt Udgifter i alt Forventet udbytte Målet med Blik for uddannelse er, at øge antallet af unge som hurtigt efter henvendelse om uddannelseshjælp starter i uddannelse eller beskæftigelse og samtidig reducere den periode de modtager uddannelseshjælp. Denne investering forventes at medføre, at 45 helårspersoner flyttes fra uddannelseshjælp til uddannelse og/eller beskæftigelse indtil uddannelsesstart. Udtrykket helårspersoner betyder, at 1 ledig ung er i uddannelse/beskæftigelse i 1 år. En reducering i 45 helårspersoner i den 3-årige periode kan således dække over at 45 forskellige unge kommer i uddannelse/beskæftigelse i et år i perioden, eller at ca. 23 unge kommer i uddannelse/beskæftigelse i 2 år eller at 90 personer kommer i uddannelse/beskæftigelse i 6 måneder hver og så fremdeles. Det forventes samtidigt at investeringen kan være medvirkende til at den gennemsnitlige varighed pr. år (jfr. Tabel U1) kan reduceres til under 26 uger. Investering og afkast Investering i medarbejdere Drift af projekt Sparede udgifter til Uddannelseshjælp Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter) Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene I 2019 antages det således, at indsatsen i har en varig effekt, selvom der ikke investeres yderligere i medarbejderressourcer. Tidshorisont Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar december B) De unge som starter uddannelse I juni/august 2014 var der 90 unge, som startede uddannelse. Måneden inden, i maj, var der 315 unge uddannelseshjælpsmodtagere, så dette svarer til en afgang til uddannelse på ca. 30 %. Vi ved, at en del af disse unge afbryder påbegyndt uddannelse og henvender sig og søger om uddannelseshjælp - se tabel U1 kolonne med om genhenvendelser. Det er dog for nuværende ikke muligt at trække præcise tal for hvor mange unge, der henvender sig i forbindelse med afbrudt uddannelse. I juni/august 2015 forventes den samme udvikling. Med afsæt i den sammenhængende vejledningsstrategi og refusionsomlægningen skal dette billede vendes. Derfor er der behov for en fremskudt indsats på uddannelsesinstitutionerne og øget brug af overgangsmentorer for unge med særligt behov for støtte i overgangen til uddannelse. 13

15 Særligt de usikre uddannelsesstartere kan i en kortere periode have stort behov for en individuel og håndholdt indsats til at udjævne udfordringer ved deres uddannelsesstart. Det er erfaringen, at der er behov for en særlig indsats i forhold til mange praktiske ting ex. at få søgt SU, påmindelse om deadlines, sikre opskrivning til Uddannelse, aflevering af dokumentation m.v. Endvidere er en ikke uvæsentlig indsats at understøtte og fastholde den unges motivation og tro på at det kan lykkes. En sådan overgangsmentor kan med fordel være en kendt person ex. en UU-vejleder, netværksperson m.v. - som kan sikre overgangen, indtil den unge har fået fodfæste og dermed sikre en større fastholdelsesgrad. Ungeenheden er en væsentlig aktør i målet om at unge i Assens skal lykkes i uddannelse og dermed videreføre den vejledningsindsats, der har været i folkeskolen. Derfor er der fokus på at skabe kontinuitet i den unges uddannelsesmål fra valg af uddannelse til gennemførelse. Den enkelte sagsbehandler kan have sporadisk kontakten ved opstart af uddannelse, men har ikke mulighed indenfor driftsrammen at etablere et mere intensivt samarbejde med uddannelsesinstitutionen og den unge. Indsats og investeringsbehov Det skal være muligt at etablere en opfølgningsperiode i opstartsfasen på uddannelse for unge med særligt behov for støtte i overgangen. Opfølgningen skal have fokus på at understøtte såvel praktisk som mentalt. Indsatsen er målrettet den enkelte unge og udføres af overgangsmentorer, som har specifik erfaring i opfølgning/vejledning i uddannelsesmiljøer og mulighed for at agere hurtigt, smidigt og gerne på uddannelsesinstitutionen. Lokalt i Glamsbjerg er det muligt at sikre en fremskudt indsats på uddannelsesinstitutionerne indenfor driftsrammen og i samspil med UU-vejledere. Det samme er ikke umiddelbart muligt for de unge som starter på ungdomsuddannelserne i Odense m.v. Det er derfor nødvendigt at skabe rammerne for en indsats, der rækker ind på de uddannelsessteder, som de unge går på. Der er behov for at øge denne indsats gennem øgede ressourcer til at løfte denne opgave dels i Ungeenheden dels ved ekstern aktør - f.eks Projekt Fokuseret indsats ved Odense kommune og UUO. Indsatsen er dels målrettet den enkelte unge, dels målrettet etablering af samarbejde mellem med uddannelsesinstitutioner, UU-vejledere, Ungeenheden og andre samarbejdspartnere. Målgruppe Alle unge der starter i uddannelse, hvor der vurderes særligt behov for støtte med fokus på fastholdelse i uddannelsen, som unge fra Assens typisk starter på (SDE, Cold, Tietgen, SOSU m.fl). Der forventes et behov for at opfølgnings-/overgangsordning for unge ved uddannelsesstarter samt løbende fastholdelsesfunktion. Investeringsbehov: Overgangsmentorer Deltagelse i Projekt Fokuseret indsats Odense kommune og UUO* Anslåede udgifter * Investeringsbehovet for en sådan deltagelse er ved at blive afklaret. Derfor kan der kun være tale om et anslået investeringsbehov. Alternativt til denne løsning vil være en ½ fastholdelsesvejleder i Ungeenheden. 14

16 Forventet udbytte Målet med den særlige indsats er, at øge antallet af unge som starter på uddannelse fra uddannelseshjælp, gennemfører sin uddannelse og som minimum forbliver uden for offentlig forsørgelse i 1 år. Denne investering forventes at medføre, at 40 helårspersoner afslutter uddannelse eller fastholdes i uddannelse i minimum 1 år. Investering og afkast Overgangsmentorer Deltagelse i Projekt Fokuseret indsats - Odense kommune og UUO* Sparede udgifter til Uddannelseshjælp Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter) Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene I 2019 antages det således, at indsatsen i har en varig effekt, selvom der ikke investeres yderligere i medarbejderressourcer. Tidshorisont Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar december Scenarie 2 model C) + D): C) De unge med længere varighed fra 27 uger I ungeenheden er der fokus på at indsatser målrettes de udfordringer, som de unge har. Der arbejdes derfor med 9 profilgrupper i Ungeenheden, som skal sikre, at der sker en målrettet indsats i forhold til de enkelte profilgruppers behov. Der er fokus på tilrettelæggelse af såvel mestringssom motiverende indsatser mod den enkelte unges aktive uddannelsesmål. Der er skærpet fokus på unges uddannelsesvalg og vejen dertil. Der arbejdes med screening og profilafklaring af den enkelte unge. De aktivitetsparate unge har ofte komplekse problemstillinger, hvor en prioriteret og kontinuerlig indsats mod en afklaring af uddannelsesmål skaber effekt i forhold til fremtidigt forsørgelsesgrundlag samt job- og uddannelsesmuligheder. Der er fokus på at skabe sammenhæng i indsatsen og at integrere samarbejdspartnere om fælles mål og samtidighed for den enkelte unge og indsatsen. Det er erfaringen, at mange af de unge med lang varighed ofte er uafklarede på deres uddannelsesønsker og uklare på deres egne faglige, praktiske og sociale kompetencer. Der er derfor behov for at skabe nye partnerskaber med arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvor disse unge i korte og intensive forløb har mulighed for at afprøve forskellige områder og egne præferencer med henblik på afklaring af deres uddannelsesvej. Der er fokus på, at der i disse forløb ikke skabes en fastlåsningseffekt og derfor er der ikke tale om virksomhedspraktikker eller løntilskud i gængs forstand. Det nye i etablering af disse partnerskaber mellem Ungeenheden, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, er etablering af en øvebane af korte (1-4 uger) og intensive motivations- og uddannelsesafklarende besøg/forløb samt erhvervs- og uddannelsestræning. Denne indsats ligger forud for en anvendelse af mere traditionelle virksomhedspraktikker og løntilskudstilbud. Med det nye fokus i refusionsomlægningen bliver det vigtigt, at denne indsats etableres og udvikles, så flere unge i denne målgruppe kan starte uddannelse og udnytter deres jobmuligheder indtil uddannelsesstart. 15

17 Denne indsats skal knyttes sammen med en indsats i forhold til fastholdelse i uddannelse se mere under De unge som starter uddannelse. Indsats og investeringsbehov Indsatsen har flere elementer og en stor del er en ændret opgaveløsning og organisering i Ungeenheden. Denne nuværende prioritering og fokus på alle unges aktive uddannelsesvalg fastholdes. Derfor nødvendiggør denne del af indsatsen ikke yderligere investeringer i medarbejderressourcer. Den anden del af indsatsen i form af korte intensive træningsforløb på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, indeholder: Etablering af partnerskaber om erhvervs- og uddannelsestræning Rette match mellem arbejdsplads og den unge Fastholdelse af uddannelsesmålet gennem afklaring/træning Tæt, hyppig og kontinuerlig opfølgning Fokus på deltids- og fritidsjob herunder jobrådgivning og formidling, som alternativ til uddannelseshjælp Denne indsats udvikles i samarbejde med Virksomhedsservice og forankres i Ungeenheden. Derfor nødvendiggør denne del af indsatsen ikke yderligere investeringer i medarbejderressourcer. Målgruppe Alle unge, som har en varighed på over 27 uger den 1. januar Målgruppen består af uddannelsesparate og aktivitetsparate unge. Alle uddannelsesparate og aktivitetsparate unge, som ikke i er i gang med uddannelse pr. juni/aug vil være i målgruppen pr. januar I efteråret 2015 er der fokus på screening og tilrettelæggelse af indsatser, som er målrettet denne gruppe af unges særlige indsatsbehov. I alt er der april unge med en varighed på mellem uger, heraf er der 33 uddannelsesparate unge samt 21 aktivitetsparate unge med en varighed på uger. Forventet udbytte Målet med den særlige indsats er, at øge antallet af unge med længere varighed, som gennem en konkret uddannelsesplan afslutter en uddannelse. Samtidigt reduceres den periode de modtager uddannelseshjælp. Denne investering forventes at medføre, at 40 helårspersoner flyttes fra uddannelseshjælp til uddannelse og/eller beskæftigelse indtil uddannelsesstart. Investering og afkast Sparede udgifter til Uddannelseshjælp Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter) Tabellen ovenfor viser den forventede besparelse på uddannelseshjælp i budgetårene , ved at omlægge indsatsen indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Tidshorisont Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar december

18 D) De unge, som har en varighed på over 52 uger pr. januar 2016 Indsatsen som er beskrevet i C) dækker i princippet alle unge, men der er en gruppe af unge, hvor der kan være et særligt perspektiv i at investere i en målrettet indsats. Det er gruppen af unge på år, som endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Hvis de ikke når at afslutte en uddannelse, vil de ved det 30. år overgå til kontanthjælp og fortsætte deres forløb i Jobcentret. Derfor er der et stort socialt og økonomisk potentiale ved at støtte gruppen til uddannelse, faglært beskæftigelse. Indsats og investeringsbehov Det er en gruppe af unge, som har komplekse problemstillinger i forskellige grader og derfor skal målgruppen også screenes nøje med afsæt i profiler og indsatsbehov. En stor del af denne gruppe af unge vil være forsørgere og en del vil være enlige forsørgere. De unge, hvor det er svært at vurdere om uddannelsesperspektivet kan udvikles, vil typisk blive beskrevet i forhold til Rehabiliteringsteamet. Der er en gruppe af unge, hvor uddannelsesperspektivet ikke er afskrevet, og hvor der er et udviklingspotentiale. Det kræver dog en tværgående indsats, hvor mange parter spiller sammen og hvor samtidigheden og fælles mål har stor betydning for om den unge lykkes med uddannelsesvalg og start. Jo tættere den unge er på 25 jo større vil uddannelsesperspektivet være. Jobperspektivet vil være større jo tættere den unge er på 30 år. Det er processer, som i praksis er meget svære at igangsætte og koordinere sideløbende med myndighedsopgaver og daglig drift. Unge i denne gruppe har ofte problemstillinger, der ligger udover beskæftigelsesområdet. For at få det optimale udbytte ud af de uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser er det derfor nødvendigt at håndtere de sociale, sundhedsmæssige, psykiske eller andre udfordringer den unge måtte have samtidig med de uddannelses-og beskæftigelsesrettede indsatser. Der er et potentiale i at knække kurven særligt for disse unge, før de overgår til kontanthjælp og øget ydelsesniveau. Disse unges fremtidige forsørgelsesgrundlag svækkes af manglende uddannelse. Der kan derfor i et forebyggelsesperspektiv være et stærkt incitament både for den unge og Ungeenheden/Jobcentret, hvis der skabes mulighed for selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller gennem kurser og kortere uddannelser indenfor det faglærte område (AMU m.v). Det er afgørende, at indsatsen er daglig, håndholdt og præget af samtidighed. Derfor vil denne indsatsen vil kræver en projektetablering og dermed investering i ressourcer. Rammerne skal give mulighed for at arbejde dagligt og kontinuerligt med den unges uddannelses- og job muligheder. Disse rammer findes bedst ved ekstern aktør, som typisk vil være Job og Kompetencecentret eller anden aktør. Det kræver tæt samspil med erhvervslivet og Virksomhedsservice, som beskrevet i C) og en fokuseret indsats fra sagsbehandler i Ungeenheden. Det estimeres, at der etableres projektforløb a 24 uger. Indsatsen kræver at der i projektet arbejdes i mindre hold, da det er vigtigt at skabe tæt og håndholdt indsats med komplekse problemstillinger mellem deltager pr. hold Investeringsbehov: Projektmedarbejder Etablering af arbejdsplads + overhead Timelærere Drift af projekt Udgifter i alt

19 Målgruppe Udsatte unge som har svært ved at etablere en permanent tilknytning til uddannelsessystemet men med en faglig vurdering af, at de med netop denne indsats vil være i stand til at starte uddannelse/beskæftigelse indenfor 2 år. Pr. 1. april 2015 betyder disse kriterier, at knap 133 borgere vil indgå i bruttomålgruppen. Derudover vægtes følgende kriterier: Deltagerne skal have været ledige i min. 52 uger Deltagerne skal være mellem 23 og 29 år med særligt fokus på den ældste gruppe Deltagerne kan være forsørger Forventet udbytte Målet med den særlige indsats er, at øge antallet af unge - som har modtaget forsørgelsesydelse i mere end 52 uger som starter på uddannelse fra uddannelseshjælp, gennemfører sin uddannelse og som minimum forbliver uden for offentlig forsørgelse i 1 år inden de bliver 30 år. Alternativt kan kortere faglige kurser sammen med C), som grundlag for selvforsørgelse i beskæftigelse i min. 1 år. Det forventes, at denne investering medfører, at 22 helårspersoner flyttes fra uddannelseshjælp til uddannelse/ beskæftigelse. Investering og afkast Investering i medarbejdere Drift af projekt Sparede udgifter til Uddannelseshjælp Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter) Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene I 2019 antages det således, at indsatsen i har en varig effekt, selvom der ikke investeres yderligere i medarbejderressourcer. Tidshorisont Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar december