Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Transkript

1 Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

2 Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted, Janne Østergaard Hagelquist, Bente Kermenoglou Hansen, Claus Hegstrup, Signe Holm- Larsen, Lenette Jegsen, Jeanette Anja Jørgensen, Henriette Lieblein Misser, Brian Degn Mårtensson (red.), Kim Nielsen, Jens Nilsson, Lone Pedersen og Lars Rasborg Pædagogik i døgninstitutionen 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Indledning...5 DEL I: Perspektiver Kapitel 1 Anbragte børn og unge socialpædagogiske overvejelser...11 Af Bente Hansen Kermenoglou Kapitel 2 Unges subjektiveringsmuligheder under en anbringelse på en sikret døgninstitution...29 Af Jeanette Anja Jørgensen og Lenette Jegsen Kapitel 3 Moral, pædagogik og magt et filosofisk perspektiv på anbringelse af børn og unge...45 Af Brian Degn Mårtensson DEL II: Institutionstyper Kapitel 4 Socialpædagogiske døgninstitutioner...67 Af Steen Gaardsted Kapitel 5 Socialpædagogik på sikrede institutioner meningsfuldt arbejde på en sikret institution? Af Jens Nilsson og Claus Hegstrup Kapitel 6 Særligt specialiserede døgninstitutioner Af Lone Pedersen DEL III: Pædagogik og metodik Kapitel 7 Behandlingspædagogik Af Henriette Lieblein Misser 3

4 Kapitel 8 Miljøterapi at se mening i adfærd Af Lars Rasborg Kapitel 9 Mentaliseringsbaseret pædagogik og STORM-modellen Af Janne Østergaard Hagelquist Kapitel 10 Selvpsykologien en teoretisk ramme for relationsarbejde Af Lisbeth Bruus-Jensen og Lene Eriknauer Kapitel 11 Positiv psykologi sæt fokus på trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker DEL IV: Pædagogik og organisation Kapitel 12 Undervisning i døgninstitutionen Af Kim Nielsen Kapitel 13 Tilsyn, magtanvendelse og kvalitetssikring Af Signe Holm-Larsen og Brian Degn Mårtensson Kapitel 14 Sammenhæng i indsatserne anbringelse, udslusning og netværksarbejde Af Laila Gardezi Aggergaard Kapitel 15 Pædagogik i døgninstitutionen muligheder og udfordringer Af Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson Om forfatterne

5 Indledning Denne bog henvender sig til pædagoger, ledere, psykologer, sagsbehandlere, lærere og studerende med interesse for døgninstitutionsområdet. Bogen forsøger at give et overblik over et komplekst område ved at samle bidrag fra personer med både praktiske og teoretiske perspektiver på feltet og med en prioritering af den pædagogiske side af arbejdet. Samtidig har det været en ambition at samle perspektiver med forskellige grundsyn for derved at skabe grundlag for faglig refleksion og debat. Døgninstitutionspædagogik er et paradoksalt, krævende og spændende fagområde. Det er paradoksalt, fordi ønsket om at gøre det gode primært udføres i et tvangsmiljø. Herved spændes forholdet mellem for eksempel frihed, tvang, individ og samfund (det pædagogiske paradoks) maksimalt ud og bliver samtidig tydeligt og svært håndterbart. Hvordan frisætter man individet i et miljø af tvang? Når magtforholdet er markant udtrykt ved anbringelsen, må pædagogikken påtage sig ansvaret for tilvejebringelsen af en dialogisk proces, hvor den igen bliver til et reelt møde mellem barnet og samfundet. Døgninstitutionspædagogikken er særligt spændende, fordi centrale pædagogiske spørgsmål af begge førnævnte årsager fremtræder så tydeligt, som de gør. Dette kan måske undre, idet praksis som i al anden pædagogik umiddelbart kan virke kaotisk og svært overskuelig. Imidlertid er der tale om to forskellige ting. Selvom teorien kan fremtræde ren og enkel, kan praksis sagtens være kompliceret og dermed også spændende i sin egen ret. Dette skyldes, at mennesket både børn og ansatte i højere grad end i andre pædagogiske sammenhænge netop agerer i en ramme, der er så grundlæggende for interaktionen. I døgninstitutionen konstrueres i nogen grad et miniunivers, der konstituerer sin egen praksis og sin egen kontekst. Herved fylder eksterne normer og forventninger mindre, og menneskets mulighedsbetingelser træder tydeligere frem. Dette er en potentiel styrke, men også en potentiel svaghed. Styrken ser vi i det fantastiske og ofte meget dedikerede arbejde og samvær, der praktiseres hver eneste dag rundt om på de danske døgninstitutioner. Svagheden ser vi, når sager om uacceptable samværsformer og normskred kommer for dagens lys i tilsynsrapporter og mediehistorier. Hovedtanken bag bogen er, at døgninstitutionspædagogikken teoretisk kan betragtes som pædagogik i særlige rammer. Pædagogikkens grundlæggende prob- 5

6 lemstillinger optræder med andre ord også i døgninstitutionen. Eksempelvis består det pædagogiske paradoks som det blandt andet formuleres af Rousseau og Kant også i en døgninstitutionel ramme. Individet er i et etisk perspektiv det samme, uanset diagnosticering, særlige behov eller boform. Forskellen findes derimod i selve rammen og i det særlige fokus, en speciel livssituation afstedkommer. Dette udgangspunkt, som knytter sig til en mere almen pædagogisk tradition, mener vi, kan bidrage til en mere nuanceret og konstruktiv debat om pædagogisk teori og praksis i forhold til døgnanbragte børn og unge. Bogen indledes med et socialpædagogisk, et psykologisk og et filosofisk perspektiv på det at være anbragt. Dertil beskrives tre forskellige institutionstyper (bestemt efter målgruppe henholdsvis socialpædagogiske, sikrede og særligt specialiserede døgninstitutioner). Herefter følger flere tematiske kapitler med både teoretisk og metodisk sigte. Det skal understreges, at bogen derved samlet præsenterer en række bud og perspektiver på den pædagogiske praksis. Disse behøver og bør ikke konsekvent tale i samme retning. Det er den professionelle praktiker, der må træffe det metodiske valg i det kontekstuelle fællesskab. Denne bog skal formulere en række muligheder, der kan bidrage til en kvalificering af valget, men ikke diktere det. De tre perspektiver, der anlægges i bogens første tre kapitler, dækker over centrale måder at anskue og anvende pædagogisk refleksion på. Den socialpædagogiske vinkel er naturligvis den mest nærliggende, idet fagområdet normalt defineres som sådan. Interessant er det her, at socialpædagogikken fokuserer på relationen mellem individ og fællesskab og med et traditionelt fokus på kvaliteten af sidstnævnte. Det psykologiske perspektiv fokuserer på, hvordan processer forløber og konstrueres i mødet mellem mennesker, og det filosofiske perspektiv koncentrerer sig om konstruktionen af tænkningen bag døgninstitutionspædagogikken og anlægger derved et begrebsligt fokus. Ved brug af disse tre perspektiver er det muligt at etablere et grundlag for faglig refleksion og selvkritik i praksis. Der er ikke et enkelt perspektiv, der meningsfuldt kan påberåbe sig retten til endegyldig definition af sandheden om, hvordan fagområdet skal anskues. Man kunne sagtens anlægge andre og flere perspektiver på baggrunden for en døgninstitutionel praksis. Hovedformålet i denne bog har dog været at skitsere, hvorledes en flerperspektivistisk tilgang er nødvendig for en kritisk tilgang. De tre institutionstyper, bogen opererer med, er naturligvis konstruerede, idet der ikke findes to identiske døgninstitutioner. I dagens Danmark er billedet særdeles kompliceret, da de fleste institutioner eksempelvis målrettes eller specialiseres i en eller anden grad. Ligeledes har de fleste sikrede institutioner også åbne afde- 6

7 linger, ligesom ikke-sikrede institutioner kan modtage unge i varetægtssurrogat. Imidlertid er det nødvendigt at konkretisere beskrivelsen af de forskellige funktioner, en døgninstitution kan varetage, hvis vi skal kategorisere vores betragtninger i en faglig diskussion. Efter disse grundlæggende betragtninger følger flere kapitler med forskellige metodiske bud på, hvordan enkelte elementer af en døgninstitutionspædagogik kan håndteres, herunder også, hvordan pædagogik og behandlingsarbejde kan tænkes sammen. Her er det et bevidst valg at præsentere læseren for en række tilgange, der samlet giver en palet af muligheder. Flere af kapitlerne har teoretiske baggrunde, der ligger langt fra hinanden. Årsagen til dette er, at døgninstitutionspædagogikken som det fremgår af bogens indledende kapitler kan iagttages fra flere forskellige perspektiver, ligesom den praktiske kontekst kan antage mange former. Derfor er praktikeren nødt til at træffe det metodiske valg i den specifikke kontekst på baggrund af en faglig og kritisk refleksion. Ingen bog kan meningsfuldt påstå at levere en samlet og altdækkende metode, idet praksis er mangefacetteret, og pædagogikken per definition er antinomisk, det vil sige modsætningsfyldt. Derfor præsenterer bogen et bredt udvalg af hyppigt anvendte og/ eller repræsentative tilgange til inspiration og refleksion. En yderligere begrundelse for bogens flerperspektivistiske opbygning er, at døgninstitutioner historisk set har haft tendens til at agere inden for en selvdefineret og autonom sfære, hvor mulighederne for at begrunde egen praksis har været store. Fordelene herved har været en udstrakt grad af fleksibilitet, mens ulemperne har vist sig i de sager i den offentlige debat, hvor der påpeges problemer og manglende kritisk refleksion af den pædagogiske praksis. Det er vores håb, at bogen kan bidrage til faglig refleksion og udvikling på uddannelserne og i praksis. Vi håber ligeledes, at den kan understøtte en konstruktiv og kritisk debat om, hvordan vi fortsat udvikler vores praksis på dette vigtige område. Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson December