Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 1.1Lundby Børnehave 1.2Fra Personalet i Børnehaven Vi kan selv Vi vil støtte børnene i selvhjulpenhed år 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Målet er, at børnene bliver så dygtige/selvhjulpne som de kan i hverdagens små praktiske ting. Påklædning, madkasser, toilet. Målet er at børnene selvsikre i hverdagens gøremål. Målet er at børnene kan sætte ord på det der er svært. Vi har en stor gruppe 3-4 årige, der har svært ved de mest basale praktiske ting Side 1 af 10

2 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 2.3.Børnene har brug for meget hjælp fra de voksne og er derfor ofte nødt til at vente på hjælp. Ud fra et barneperspektiv er det er det godt at kunne tingene selv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. der arbejdes med læreplanstemaerne: Krop og bevægelse Alsidige personlige udvikling 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. Sproglige udvikling. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Vi har valgt ovenstående temaer, da vores mål inkluderer alle tre Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Side 2 af 10

3 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. 4.2 En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. Kontekstperspektiv. Vi kan opleve et tidspres, der gør, at vi ikke tager tiden til at vejlede og guide børnene godt nok i situationer, der kræver selvhjulpenhed. Fx påklædning. Derfor kommer vi ofte til at gøre tingene for børnene, fordi vi skal videre. Garderoberne er små, når alle skal have overtøj på. Det giver konflikter. Ved madpakker er mange af de ting, børnene skal spise ofte pakket sådan ind, at de skal have hjælp til at komme ind til maden. Aktørperspektivet: Mange forældre hjælper gerne børnene med af og påklædning af ren omsorg, så børnene ikke får rutinen med at gøre det selv. Individperspektivet: Der er hos børnene intet individperspektiv, da det er et spørgsmål om at øve sig. Side 3 af 10

4 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder Vi forsøger ved den måde vi taler til børnene om at gøre tingene selv, at tilskynde dem til at prøve. Vi sætter ord på, at vi gerne vil at de prøver selv, og at vi hjælper dem, når det bliver for svært Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden, og fx lade de store hjælpe de små. Vi viser begejstring, når det svære lykkes for børnene. Vi viser helt konkret, hvordan børnene kan løse fx det at få vendt et ærme, der sidder med vrangen ud af. Eller hvordan, man skal holde på pløsen i skoen for at få den på. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 6.1. Vi gør forældre opmærksom på konsekvensen, når børnene fx ikke selv kan komme ind til deres mad, og er nødt til at vente på en voksen. Dette har fået mange forældre til på forskellig måde at gøre det nemmer for børnene at få fat i deres mad. Vi har uddelt pjece, udarbejdet af fysioterapeutstuderende i Lundby Børnehave Side 4 af 10

5 Vi taler med børnene om at det er bedst når man kan tingene selv. Vi roser børnene, når det svære lykkes. Vi udfordrer børnene til at gå i gang med nyt, og vi støtter dem undervejs. 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Vi oplever nogen gange, at børnene selv løser en praktisk opgave, når de voksne ikke er tilgængelig, eller ikke når hen til barnet i tide. Vi forsøger at se barnets perspektiv, når det selv løser en opgave. Måske ikke helt som vi ville gøre det, men vi anerkender initiativet Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 8.1: Kjeld Fredens: Embodiment of the mind. Kroppen som formidler mellem hjernen og omverdnen. Per Schultz Jørgensen: Når man har gjort noget for et barn, det selv kunne have gjort, har man holdt det tilbage i dets udvikling. Børns robusthed. Folder lavet af fysioterapeutstuderende i dec. 15, til forældrene 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan Side 5 af 10

6 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. Vi ser, at børnene tør øve sig og få succes. Vi ser at børnene ikke giver op, når noget er svært. Vi ser børnene hjælper hinanden mere Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.2 Alle i personalegruppen. Vi italesætter det for hinanden Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 9.3. Vi fejrer de små sejre i hverdagen og er meget bevidste om at rose børnene, når det svære lykkes. Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1: Vi ser at børnene øver sig og at de ved det er godt at øve sig. At de selv tager initiativ til at løse et problem. Fx selv hente en saks til at klippe en indpakning op med. 10.2: Vi har lavet en uro med indpakningspapir, som børnene har svært ved at åbne. Det er dog ikke et evalueringsresultat, men vi synliggør for Side 6 af 10

7 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? forældrene, hvor børnene støder på problemer. 10.3: Vi synes forældrene er blevet bedre til at efterkomme de små striks, vi har anvist Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Et selvhjulpen barn = En glad og rask pædagog Udarbejdet til forældrene i Lundby børnehave af fysioterapeut studerende; Maja Lanng Kuhlmann, Amanda Rowland og Anita Block Jacobsen, 2015 I arbejdet med børn oplever pædagoger og medhjælpere ofte løft og andre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, som kan belaste deres helbred. Ifølge arbejdstilsynet skal uhensigtsmæssige arbejdsstillinger såsom løft, siddende eller stående med foroverbøjet ryg og nakke, samt knæliggende i længere tid af gangen, undgås. (Arbejdstilsynet) Sådanne situationer vil ikke helt kunne undgås, når man arbejder med børn, men de kan begrænses, og der kan findes alternativer. En af måderne hvorpå, det kan begrænses, er, at børnene bliver så selvhjulpne og selvstændige som muligt. Samtidig styrkes børnenes motoriske udvikling. (Arbejdsmiljøweb 2) Side 7 af 10

8 Ergonomipyramiden fungerer ligesom Madpyramiden, hvor man skal have mest af det i bunden og mindst af det i toppen. Den viser, at pædagogerne først og fremmest skal lade børnene bruge deres egne ressourcer, før de løfter og hjælper. Jo flere ressourcer børnene har, desto mindre bliver pædagogernes arbejdsbelastning, og på den måde kan de nemmere undgå gener og smerter. (Arbejdsmiljøweb 1) Et af de områder, hvor pædagogerne også kan skånes, er, hvis børnenes tøj er praktisk dvs. ikke for stramtsiddende tøj, få knapper m.m. Når pædagogerne skal trække 37 par stramme ærmer op, binde 37 par snørebånd og åbne/lukke mange knapper i løbet af en dag, kan det være hårdt for og slider på pædagogernes fingre, og samtidig foregår det oftest i dårlige arbejdsstillinger. Desuden vil praktisk tøj også kunne gøre børnene mere selvstændige og kunne give dem succesoplevelser, når de oplever, at de selv kan klare opgaven. (Vordingborg) Pædagogerne arbejder med mange børn i løbet af dagen. Når flere børn skal hjælpes, bliver selv små uskyldige opgaver gentaget mange gange i løbet af en arbejdsdag. Det kan overbelaste pædagogernes kroppe, da de dermed risikerer at arbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger flere gange om dagen og i lang tid af gangen. (Børn og unge) I værste fald kan det føre til gener og smerter, og det kan påvirke pædagogernes helbred. En glad pædagog er en pædagog uden gener og smerter :) Her kommer nogle gode råd til, hvad du og dit barn kan gøre for at lette pædagogernes arbejde og hjælpe til at undgå uhensigtsmæssige arbejdsstillinger: Praktisk tøj: undgå tætsiddende tøj (fx ærmer, bukser), undgå for mange knapper i tøjet, undgå snørebånd (hvis børnene ikke selv kan binde dem), undgå for stramme elastikker på regnbukser og flyverdragter, som skal ned over børnenes støvler. Side 8 af 10

9 Øv selvhjulpenhed med dit barn fx selv at tage tøj/overtøj på både derhjemme og i aflevere/hente situationerne Referencer Arbejdsmiljøweb 1: ogsundhed/ergonomi_paa_din_arbejdsplads/paedagogisk_arbejde/god_arbejdsteknik/pyramide Arbejdsmiljøweb 2: ogsundhed/ergonomi_paa_din_arbejdsplads/paedagogisk_arbejde/paedagogik Arbejdstilsynet: vejledninger/v/ Vurdering af arbejdsstillinger.aspx Børn og unge: Vordingborg: /CurrentVersion/Folder%20om%20ergonomi%20og%20pædagogik%20i%20Dagplejen.pdf Side 9 af 10

10 Side 10 af 10