Fattigdommen vokser især på Sjælland

Transkript

1 Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom. En stor del af den stigning i fattigdommen, der har været i Danmark, er sket i sjællandske kommuner. Måler man således på, hvor fattigdommen er steget mere end landsgennemsnittet, viser det sig, at mange sjællandske kommuner har haft den største stigning i fattigdommen. Ud af de 33 kommuner, som har haft en stigning i fattigdommen over gennemsnittet, er de 25 sjællandske kommuner. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul og stud.polit Helene Regitze Lund Wandsøe 24. september 2012 Analysens hovedkonklusioner Målt med OECD s fattigdomsdefinition, hvor familier med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten er fattige, har antallet af fattige i Danmark været stigende gennem en årrække. Fraregnes studerende fra gruppen, er der nu fattige i Danmark. Det er en stigning på personer siden 2002, svarende til en stigning på 60 pct. Den kommune med relativt flest fattige er København, hvor 8,1 pct. af indbyggerne er fattige. Herefter følger tre vestegnskommuner, Ishøj, Albertslund og Brøndby. Ser man samlet på de 15 kommuner med relativt flest fattige, er det bemærkelsesværdigt, at 10 af de 15 kommuner ligger øst for Storebælt. Andelen af børn, der lever i fattige familier, er specielt høj på Lolland, i Brøndby og i København, hvor hvert tiende barn nu lever i en fattig familie. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Fattigdommen stiger især på Sjælland Fattigdommen har været stigende gennem en årrække i Danmark. Udelader man studerende fra opgørelsen, viser de nyeste tal, at der nu er fattige personer i Danmark. Til at afgrænse denne gruppe er OECD s fattigdomsgrænse på 50 pct. af medianindkomsten brugt. Dette er beskrevet nærmere sidst i analysen. Der er dog stor forskel mellem de enkelte kommuner i forhold til hvor stor en andel af indbyggerne, der er fattige. Ser man på hvilke kommuner, der har den største overvægt af fattige, er der to tendenser, der viser sig. Dels er der mange udkantskommuner, der har relativt mange fattige. Dels har de tre største byer samt en række vestegnskommuner relativt mange fattige. Omvendt bor der relativt få fattige i Nordsjælland og en række andre københavnske omegnskommuner samt kommuner omkring Århus. I figur 1 er dette illustreret på et Danmarks kort. Figur 1. Fattigdommens danmarkskort, ekskl. studerende, 2010 Anm: Fattige er defineret ud fra medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Familier hvor mindst en af forsørgeren er studerende er udeladt fra gruppen af fattige. Se også bilag 1 for nærmere forklaring. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I tabel 1 er de 15 kommuner med relativt flest fattige, når studerende ikke medregnes i gruppen af fattige, vist. Den kommune med relativt flest fattige er København, hvor 8,1 pct. af indbyggerne er fattige. Herefter følger tre vestegnskommuner, Ishøj, Albertslund og Brøndby, hvor mellem 6,3-7,1 pct. er fatti- 2

3 ge, mens Høje-Taastrup optræder på 7. pladsen med 5,2 pct. fattige. På top 15 ligger også en række udkantskommuner som Lolland, Tønder, Langeland og Vesthimmerlands Kommune. Ser man samlet på de 15 kommuner med relativt flest fattige, er det også bemærkelsesværdigt, at 10 af de 15 kommuner ligger øst for Storebælt. I tabellen er der også vist de 15 kommuner, der har den mindste andel af fattige. Helt i toppen ligger Allerød og Egedal, hvor omkring 2 pct. er fattige. Andelen af fattige i København er altså 4 gange så høj som i Allerød og i Egedal. Udover disse to kommuner finder man også en række andre kommuner omkring København på listen. Bl.a. finder man Lejre, Solrød, Hørsholm og Dragør blandt de kommuner med færrest fattige. På top 15-listen ligger også de tre kommuner, som ligger tæt på Århus, nemlig Skanderborg, Favrskov og Odder Kommune. Tabel 1. Fattige ekskl. studerende fordelt på kommuner, top og bund 15, 2010 Top 15 kommuner Pct. Bund 15 kommuner Pct. København 8,1 Allerød 2,0 Ishøj 7,1 Egedal 2,1 Albertslund 7,0 Skanderborg 2,3 Brøndby 6,3 Favrskov 2,5 Lolland 5,9 Lejre 2,7 Tønder 5,4 Solrød 2,8 Høje Taastrup 5,2 Hørsholm 2,9 Slagelse 5,1 Dragør 2,9 Frederiksberg 5,1 Odder 3,0 Odense 5,1 Middelfart 3,0 Langeland 5,0 Kerteminde 3,1 Vordingborg 4,9 Greve 3,1 Vesthimmerlands 4,9 Lyngby-Taarbæk 3,1 Helsingør 4,8 Frederikssund 3,1 Norddjurs 4,8 Rudersdal 3,3 Hele landet 4,5 Hele landet 4,5 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af listen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Stigende fattigdom på Sjælland I tabel 2 er væksten i fattigdommen i de 15 kommuner med hhv. størst og mindst fattigdom vist. Det ses af tabellen, at nogle af de største stigninger i fattigdommen er i København og omegnskommunerne Ishøj, Albertslund og Brøndby, hvor andelen af fattige er steget med omkring 3-3,5 pct.point. Til sammenligning er fattigdommen steget med 0,7 pct. point i Allerød og Egedal, som har den laveste andel af fattige. I gennemsnit er fattigdomsandelen steget med 2,4 pct.point for de 15 kommuner med den største andel fattige siden 2002, mens den for de 15 kommuner med den laveste andel er steget med 1 pct.point. Der er altså meget, der tyder på, at landet bliver mere polariseret, og de fattige i stigende grad koncentreres i bestemte kommuner. 3

4 Tabel 2. Vækst i andel fattige fordelt på kommuner fra 2002 til 2010 Top 15 kommuner Pct. point Bund 15 kommuner Pct. point København 2,9 Allerød 0,7 Ishøj 3,3 Egedal 0,7 Albertslund 3,4 Skanderborg 0,8 Brøndby 3,7 Favrskov 0,5 Lolland 2,4 Lejre 0,9 Tønder 1,4 Solrød 1,3 Høje-Taastrup 2,6 Hørsholm 0,8 Slagelse 2,0 Dragør 1,2 Frederiksberg 1,9 Odder 0,6 Odense 1,9 Middelfart 0,9 Langeland 0,8 Kerteminde 0,7 Vordingborg 1,7 Greve 1,4 Vesthimmerlands 1,1 Lyngby-Taarbæk 1,4 Helsingør 2,2 Frederikssund 1,3 Norddjurs 1,8 Rudersdal 1,2 Gennemsnit af top 15 2,4 Gennemsnit af bund 15 1,0 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Gennemsnittet for top og bund er et vægtet gennemsnit af kommunerne. Ærø, Samsø og Læsø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Udviklingen i fattigdommen fra 2002 til 2010 er også illustreret i danmarkskortet i figur 2. I figuren er de kommuner med en stigning større end landsgennemsnittet (målt i pct.point) vist med den mørke farve, mens de kommuner med en stigning under landsgennemsnittet (målt i pct.point) vist med en lys farve. Af kortet er det tydeligt at se, at mange sjællandske kommuner har haft den største stigning i fattigdommen. Ud af de 33 kommuner, som har haft en stigning i fattigdommen over gennemsnittet, er de 25 sjællandske, mens de resterende 8 ikke ligger på Sjælland. 4

5 Figur 2. Vækst i andel fattige fordelt på kommuner fra 2002 til 2010 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Gennemsnittet er opgjort som et vægtet gennemsnit af kommunerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Over hvert tiende barn på Lolland lever i en fattig familie Andelen af børn, der lever i fattige familier, er specielt høj på Lolland, i Brøndby og i København, hvor hvert tiende barn nu lever i en fattig familie. Udover disse tre kommuner finder man også vestegnskommunerne Ishøj, Brøndby og Høje-Taastrup på listen over de 15 kommuner med den relativt største børnefattigdom. Der optræder også en række udkantskommuner på listen såsom Langeland, Tønder, Vordingborg og en række nordjyske kommuner. I tabel 3 er også de 15 kommuner med den laveste andel af børn, som lever i fattigdom. Allerød topper denne liste her er blot 2,1 pct. af børnene fattige. 5

6 Tabel 3. Fattige børn fordelt på kommuner Top 15 kommuner Pct. Bund 15 kommuner Pct. Lolland 10,5 Allerød 2,1 Brøndby 10,1 Egedal 2,4 København 10,0 Skanderborg 2,8 Ishøj 9,7 Favrskov 3,0 Langeland 8,8 Lejre 3,1 Albertslund 8,7 Dragør 3,1 Tønder 8,4 Odder 3,2 Slagelse 7,6 Roskilde 3,2 Vordingborg 7,4 Hørsholm 3,3 Morsø 7,4 Lyngby-Taarbæk 3,3 Odense 7,3 Solrød 3,4 Vesthimmerlands 7,2 Hillerød 3,6 Høje-Taastrup 7,1 Middelfart 3,6 Guldborgsund 7,1 Frederikssund 3,7 Thisted 6,8 Rudersdal 3,7 Hele landet 5,7 Hele landet 5,7 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Børnefattigdommen er opgjort ekskl. børn med studerende forældre. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I figur 3 er børnefattigdommen afbilledet på et danmarkskort. Af kortet er det tydeligt, at Vestsjælland, Lolland-Falster, Nord- og Sønderjylland ligger som de områder, hvor der bor relativt flest fattige børn. Derudover kan man også se på kortet, at Vestegnskommunerne har en høj andel af fattige børn. 6

7 Figur 3. Fattige børn, ekskl. studerende, 2010 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Børnefattigdommen er opgjort ekskl. børn med studerende forældre. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Vækst i andelen af fattige børn I tabel 4 er væksten i andelen af fattige børn vist for de 15 kommuner med den største andel af fattige børn, og for de 15 kommuner med den laveste andel af fattige børn. Igen er der en tydelig tendens til, at de kommuner med den største andel af fattige også har haft den største vækst. Mens Lolland og Brøndby har haft en stigning på 5 og 6 pct.point i andelen af fattige børn fra 2002 til 2010, så er andelen kun steget med 1 pct.point i Allerød og Egedal kommuner. I gennemsnit er andelen af fattige børn steget med 3,3 pct.point for de 15 kommuner med den største andel af fattige børn, mens den er steget med 1,2 pct. point for de 15 kommuner med den laveste andel af fattige børn. 7

8 Tabel 4. Vækst i andel fattige børn fordelt på kommuner fra 2002 til 2010 Top 15 kommuner Pct. point Bund 15 kommuner Pct. point Lolland 5,0 Allerød 0,8 Brøndby 6,2 Egedal 1,0 København 3,3 Skanderborg 1,1 Ishøj 5,2 Favrskov 0,6 Langeland 2,2 Lejre 1,0 Albertslund 4,4 Dragør 1,4 Tønder 2,2 Odder 0,7 Slagelse 3,1 Roskilde 1,4 Vordingborg 3,1 Hørsholm 0,8 Morsø 1,6 Lyngby-Taarbæk 1,7 Odense 3,2 Solrød 1,6 Vesthimmerlands 1,5 Hillerød 1,6 Høje-Taastrup 3,8 Middelfart 1,0 Guldborgsund 3,0 Frederikssund 1,6 Thisted 1,4 Rudersdal 1,5 Gennemsnit top 15 3,3 Gennemsnit bund 15 1,2 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Gennemsnittet for top og bund er et vægtet gennemsnit af kommunerne. Børnefattigdommen er opgjort ekskl. børn med studerende forældre. Ærø, Samsø og Læsø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

9 Bilag A. Opgørelse af fattigdom og fattigdomsgrænse I analysen er gruppen af fattige afgrænset ved OECD s fattigdomsgrænse, således at personer med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten betegnes som fattige. For en familie bestående af en enlig person er fattigdomsgrænsen på kr. efter skat om året, eller kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. osv. Indkomsten er opgjort husstandsækvivaleret, således at der tages højde for stordriftsfordele i familien. Med denne definition er fattigdomsgrænsen for en enlig mor med to børn på kr. for hele familien, svarende til kr. pr. person i familien. Omregnet til månedsbasis er grænsen for denne familie altså på kr. pr. person pr. måned til alle udgifter. I tabel 5 er fattigdomsgrænsen for forskellige familier vist. Tabel 5. Fattigdomsgrænsen, 2012-priser Antal personer i familien Grænse pr. familie pr. år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned 1 person personer personer personer personer personer Anm: Fattige er defineret ud fra medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Dette er forklaret nærmere i boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analysen Fattige er i analysen afgrænset efter OECD s definition som personer, der har en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Dette er det samme indkomstbegreb, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstanalyser. I 2012-priser er fattigdomsgrænsen på kr. for en familie bestående af én person. For en familie bestående af to personer er fattigdomsgrænsen på kr. pr. person, svarende til kr. for hele familien. Beregninger er foretaget på detaljerede registre fra Danmarks Statistik, og opgørelsen af den disponible indkomst svarer til Danmarks Statistiks definition. Til husstandsækvivalering af indkomster er der benyttet samme metode, som Finansministeriet bruger. Til tidligere analyser af fattigdom har AE benyttet lovmodellens datagrundlag til opgørelse af fattigdom. Ved at skifte til Danmarks Statistiks officielle datagrundlag er der dog mulighed for at få ekstra år koblet på, hvorfor AE har valgt at skifte datagrundlag. Der er givet en mere detaljeret teknisk forklaring af datagrundlaget i papiret Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag som kan findes på AE s hjemmeside. Det kan diskuteres præcis hvilken afgrænsning, der skal benyttes, når man ser på antallet af fattige. OECD s grænse på 50 pct. af medianindkomsten er da heller ikke et perfekt mål for fattigdom. Med en så firkantet grænse vil man fx kunne finde familier, som ifølge definitionen er fattige, men som ikke ville blive opfattet som fattige, da de af selvvalgte årsager har en lav indkomst. Omvendt vil man kunne 9

10 finde familier, som ligger (lidt) over fattigdomsgrænsen, og dermed ikke er fattige ifølge definitionen, men alligevel ville blive opfattet som fattige, da de lider åbenlyse afsavn. Når AE alligevel gennem en årrække har brugt OECD s definition af fattigdom (dog hvor studerende fraregnes fra opgørelsen), har det flere årsager: For det første er det en anerkendt international definition af fattigdom, som både OECD og EU benytter til at opgøre antallet af fattige. EU bruger dog ofte 60 pct. af medianen som grænse for at opgøre personer i risiko for fattigdom. Derudover har Vismændene tidligere benyttet denne definition af fattigdom. For det andet findes der ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, som man alternativt kan tage udgangspunkt i. En officiel grænse er blevet efterlyst gennem en årrække, og der er nu endelig nedsat et ekspertudvalg, der skal se på dette. For det tredje gælder det, at selvom OECD s grænse ikke er perfekt, så indikerer en stigning i gruppen af fattige med denne definition under alle omstændigheder, at der er en stigende gruppe af mennesker, som sakker bagud indkomstmæssigt i forhold til resten af befolkningen. Om man benævner denne gruppe personer med relativ lav indkomst, som Finansministeriet gør, eller som fattige rokker ikke ved, at det er en gruppe af mennesker, som ligger langt under det almindelige gældende indkomstniveau. 10

11 Bilag B. Fattigdom i alle landets kommuner Tabel A. Fattigdom i alle landets kommuner, ekskl. studerende Nr Kommune Antal fattige 2002 Antal fattige 2010 Andel i pct Andel i pct Stigning i pct. point 1 København ,2 8,1 2,9 2 Ishøj ,8 7,1 3,3 3 Albertslund ,7 7,0 3,4 4 Brøndby ,6 6,3 3,7 5 Lolland ,5 5,9 2,4 6 Tønder ,0 5,4 1,4 7 Høje-Taastrup ,6 5,2 2,6 8 Slagelse ,1 5,1 2,0 9 Frederiksberg ,2 5,1 1,9 10 Odense ,2 5,1 1,9 11 Langeland ,2 5,0 0,8 12 Vordingborg ,2 4,9 1,7 13 Vesthimmerlands ,8 4,9 1,1 14 Helsingør ,6 4,8 2,2 15 Norddjurs ,0 4,8 1,8 16 Morsø ,6 4,8 1,2 17 Aabenraa ,8 4,8 1,9 18 Rødovre ,4 4,7 2,3 19 Thisted ,8 4,7 1,0 20 Århus ,1 4,7 1,7 21 Hvidovre ,5 4,7 2,2 22 Guldborgsund ,8 4,6 1,8 23 Odsherred ,8 4,6 1,8 24 Hjørring ,0 4,6 1,6 25 Mariagerfjord ,3 4,6 1,3 26 Jammerbugt ,2 4,4 1,2 27 Gladsaxe ,9 4,4 2,5 28 Haderslev ,8 4,3 1,5 29 Svendborg ,2 4,3 1,1 30 Holbæk ,6 4,3 1,7 31 Fredericia ,1 4,2 2,2 32 Kalundborg ,8 4,2 1,4 33 Randers ,7 4,2 1,5 34 Sønderborg ,6 4,2 1,6 35 Horsens ,4 4,1 1,7 36 Lemvig ,9 4,1 1,3 37 Ringsted ,7 4,1 1,4 38 Halsnæs ,4 4,1 1,7 11

12 39 Esbjerg ,7 4,1 1,4 40 Faxe ,3 4,1 1,8 41 Varde ,1 4,1 0,9 42 Kolding ,7 4,1 1,4 43 Vejen ,4 4,0 0,6 44 Næstved ,4 4,0 1,6 45 Bornholm ,3 4,0 0,7 46 Aalborg ,5 4,0 1,4 47 Tårnby ,0 4,0 2,0 48 Vejle ,6 3,9 1,3 49 Ikast-Brande ,7 3,9 1,3 50 Skive ,9 3,9 1,0 51 Fredensborg ,1 3,9 1,8 52 Brønderslev ,9 3,9 1,0 53 Gentofte ,6 3,9 1,3 54 Sorø ,4 3,9 1,5 55 Frederikshavn ,6 3,8 1,3 56 Herlev ,4 3,8 1,5 57 Holstebro ,1 3,8 0,7 58 Herning ,7 3,8 1,1 59 Køge ,9 3,8 1,9 60 Rebild ,1 3,8 0,7 61 Ringkøbing-Skjern ,8 3,7 0,9 62 Nordfyns ,9 3,7 0,8 63 Glostrup ,7 3,7 2,0 64 Ballerup ,8 3,7 1,8 65 Syddjurs ,6 3,6 1,1 66 Faaborg-Midtfyn ,8 3,6 0,8 67 Viborg ,9 3,6 0,7 68 Vallensbæk ,2 3,6 2,5 69 Billund ,2 3,6 1,5 70 Gribskov ,5 3,6 1,2 71 Assens ,7 3,5 0,8 72 Hedensted ,0 3,4 1,5 73 Hillerød ,9 3,4 1,5 74 Roskilde ,9 3,4 1,5 75 Struer ,9 3,4 0,4 76 Nyborg ,4 3,4 0,9 77 Furesø ,8 3,3 1,5 78 Stevns ,0 3,3 1,3 79 Silkeborg ,3 3,3 1,0 12

13 80 Rudersdal ,1 3,3 1,2 81 Frederikssund ,9 3,1 1,3 82 Lyngby-Taarbæk ,7 3,1 1,4 83 Greve ,7 3,1 1,4 84 Kerteminde ,4 3,1 0,7 85 Middelfart ,1 3,0 0,9 86 Odder ,3 3,0 0,6 87 Dragør ,8 2,9 1,2 88 Hørsholm ,1 2,9 0,8 89 Solrød ,5 2,8 1,3 90 Lejre ,9 2,7 0,9 91 Favrskov ,0 2,5 0,5 92 Skanderborg ,6 2,3 0,8 93 Egedal ,3 2,1 0,7 94 Allerød ,3 2,0 0,7 Alle ,9 4,5 1,6 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af listen men er inkluderet i totalen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

14 Bilag C. Børnefattigdom i alle landets kommuner Tabel B. Børnefattigdom i alle landets kommuner, ekskl. studerende Nr. Kommune Antal fattige børn 2002 Antal fattige børn 2010 Andel i pct Andel i pct Stigning i pct. point 1 Lolland ,5 10,5 5,0 2 Brøndby ,9 10,1 6,2 3 København ,7 10,0 3,3 4 Ishøj ,5 9,7 5,2 5 Langeland ,6 8,8 2,2 6 Albertslund ,4 8,7 4,4 7 Tønder ,2 8,4 2,2 8 Slagelse ,5 7,6 3,1 9 Vordingborg ,5 7,4 2,9 10 Morsø ,8 7,4 1,6 11 Odense ,1 7,3 3,2 12 Vesthimmerlands ,9 7,2 1,3 13 Høje-Taastrup ,4 7,1 3,7 14 Guldborgsund ,1 7,1 3,0 15 Thisted ,7 6,8 1,1 16 Aabenraa ,1 6,7 2,6 17 Rødovre ,3 6,6 3,3 18 Norddjurs ,0 6,6 2,6 19 Jammerbugt ,8 6,4 1,6 20 Kalundborg ,0 6,4 2,3 21 Odsherred ,9 6,3 2,4 22 Mariagerfjord ,7 6,3 1,6 23 Hjørring ,2 6,3 2,1 24 Helsingør ,1 6,3 3,1 25 Århus ,4 6,1 2,8 26 Lemvig ,1 6,1 2,0 27 Sønderborg ,3 6,0 2,7 28 Fredericia ,3 5,9 3,7 29 Frederiksberg ,9 5,9 2,0 30 Haderslev ,1 5,8 1,8 31 Varde ,1 5,8 0,7 32 Gladsaxe ,1 5,7 3,5 33 Hvidovre ,3 5,6 2,4 34 Bornholm ,6 5,6 1,1 35 Ringsted ,4 5,6 2,2 36 Svendborg ,7 5,5 1,8 37 Sorø ,3 5,5 2,2 38 Esbjerg ,4 5,4 2,0 14

15 39 Faxe ,8 5,4 2,6 40 Vejen ,1 5,4 0,3 41 Billund ,1 5,4 2,3 42 Halsnæs ,8 5,4 2,6 43 Skive ,3 5,3 1,0 44 Brønderslev ,2 5,3 1,1 45 Frederikshavn ,5 5,3 1,8 46 Horsens ,9 5,3 2,3 47 Næstved ,2 5,2 2,0 48 Holbæk ,4 5,2 1,9 49 Randers ,3 5,2 1,9 50 Fredensborg ,6 5,2 2,6 51 Ikast-Brande ,9 5,2 1,3 52 Vejle ,5 5,1 1,7 53 Kolding ,5 5,1 1,7 54 Ringkøbing- Skjern ,2 5,0 0,9 55 Rebild ,7 5,0 0,4 56 Tårnby ,6 5,0 2,4 57 Holstebro ,2 5,0 0,8 58 Faaborg-Midtfyn ,0 5,0 0,9 59 Vallensbæk ,4 4,9 3,6 60 Køge ,1 4,9 2,8 61 Viborg ,9 4,8 0,9 62 Nordfyns ,0 4,7 0,7 63 Herlev ,0 4,7 1,7 64 Herning ,7 4,7 1,0 65 Hedensted ,3 4,7 2,3 66 Aalborg ,3 4,7 1,4 67 Nyborg ,1 4,6 1,6 68 Struer ,3 4,6 0,3 69 Ballerup ,1 4,6 2,5 70 Assens ,4 4,5 1,1 71 Syddjurs ,9 4,3 1,4 72 Glostrup ,0 4,3 2,3 73 Gribskov ,8 4,2 1,3 74 Stevns ,5 4,0 1,5 75 Greve ,3 4,0 1,7 76 Furesø ,1 3,9 1,8 77 Kerteminde ,4 3,9 0,5 78 Gentofte ,9 3,9 1,0 15

16 79 Silkeborg ,9 3,8 0,8 80 Rudersdal ,2 3,7 1,5 81 Frederikssund ,1 3,7 1,6 82 Middelfart ,6 3,6 1,0 83 Hillerød ,0 3,6 1,6 84 Solrød ,8 3,4 1,6 85 Lyngby-Taarbæk ,7 3,3 1,7 86 Hørsholm ,6 3,3 0,8 87 Roskilde ,8 3,2 1,4 88 Odder ,5 3,2 0,7 89 Dragør ,7 3,1 1,4 90 Lejre ,1 3,1 1,0 91 Favrskov ,4 3,0 0,6 92 Skanderborg ,7 2,8 1,1 93 Egedal ,3 2,4 1,0 94 Allerød ,3 2,1 0,8 Alle ,7 5,7 2,0 Anm: Se boks 1 for definition af fattige. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af listen, men er inkluderet i totalen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre