Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Transkript

1 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D kl Vi kontaktede institutionen en halv time før og meddelte vores ankomst. Hvem har aflagt tilsynsbesøg CAFA ved konsulenterne Pia Brenøe og Karin Skov Larsen Hvem modtog os/talte vi med Sekretæren viste os ind til forstander, Susanne Snaj Jensen. Brugere og personale til stede under tilsynet Da vi kom ind ad havelågen til Solbjerg, mødte vi tre børn, der var på vej ud. På 2. sal var der en fast medarbejder, en vikar, samt to børn til stede. På 1.sal var der to faste medarbejdere, en studerende samt fire børn tilstede. Vi mødte endvidere en rengøringsassistent samt en pedel. I alt 9 børn og 8 ansatte var til stede. Beskrivelse af, hvordan konsulenterne blev modtaget på institutionen Forstanderen viste os rundt på afdelingerne og introducerede os for medarbejderne. Vi startede på 2. sal, hvor vi blev mødt af en vikar og et barn. Vikaren var imødekommende og hilste venligt. Forstanderen viste os ned på 1. sal, hvor to medarbejdere og to børn var til stede. En medarbejder forespurgte lederen, om de kunne gå udenfor med nogle børn, mens vi var til stede. Vi kommenterede, at de skulle gøre, som de plejede. Forstanderen forklarede, at hun havde bedt medarbejderne ikke at gå udenfor Solbjerg, mens vi var til stede, således at der var nogle hjemme, vi kunne tale med. 1

2 Beskrivelse af situationen under besøget (eks. igangværende aktiviteter og, hvordan konsulenterne indgik) På 2. sal fik vi tilbudt kaffe og medarbejderen satte sig ned og fortalte, hvilke børn der var hjemme, og hvad der foregik denne dag. Onsdage var mødedage, og derfor var mange vikarer på arbejde, forklarede hun. Desuden var der tilrettelagt fritidsaktiviteter for børnene, så der kun var få børn hjemme. Der var et barn til stede, der sad ved bordet og tastede på sin telefon. Han udviste ikke interesse for os. Vi forklarede ham formålet med vores besøg, hvortil han nikkede og svarede, at han godt var klar over, hvorfor vi var der. Han gav udtryk overfor medarbejderen, at han ikke kunne komme i kontakt med hans ven, der efterfølgende ringede på Solbjergs telefon. Drengen blev glad over opkaldet og lavede en aftale, om at de skulle ses. Der foregik en samtale mellem medarbejderen og drengen om, hvornår han ville tage af sted og komme hjem. De enedes om, at da han ville gå ned til boldburet og afvente sin afgang, ville hun komme derned og sige farvel. En anden medarbejder kom imødekommende hen og satte sig. Vi spurgte til, hvordan deres dørlåse fungerede. Han forklarede, at grundet tyverier på afdelingerne, har de for et halvt år siden fået indført en nøglebrik. Børn har ikke nøglebrikker, men skal ringe sig ind ved hoveddøren, 1. eller 2. etage. En ung har selv en nøglebrik, da der er vurderet, at han kan tage ansvar for ikke at lukke fremmede ind. Medarbejderen gav udtryk for, at systemet fungerer godt, og at det har minimeret de tyverier, de tidligere har haft. Da der ikke var flere børn på afdelingen, afsluttede vi besøget på 2. sal efter samtalen med medarbejderen. Vi gik udenfor til boldburet, hvor to drenge og to medarbejdere fra 1. sal var i færd med at spille fodbold. De spillede først mur, men da en af drengene opfordrede til, at de skulle spille kamp, delte de sig i to hold og gik i gang med kampen. 2

3 En tredje medarbejder kom sammen med en ung, som hun skulle i Zoologisk have med og gav de andre kollegaer besked. Den unge spurgte, hvem vi var, hvilket vi forklarede. Han fortalte i tydelig spøg, at det var et forfærdeligt sted at være. Han fortsatte med at fortælle, at det var dårligt, at de ikke fik chokoladepålæg til morgenmad. Han havde glimt i øjet, mens han talte. Han gik derefter hurtigt af sted med medarbejderen på tur. I boldburet fortsatte spillet. Medarbejderne anerkendte børnene med deres kommentarer til børnenes spil. F.eks. da det ene barn faldt flere gange, blev han hjulpet i gang med spillet igen med opmuntrende bemærkninger. På et tidspunkt kom drengen ned fra 2.sal. Han skulle besøge en kammerat. Han meddelte, at han gik efter aftale med medarbejderen på 2. sal. Den ene medarbejder svarede, at det havde han ikke noget at gøre med, mens den anden medarbejder spurgte til, om drengen havde lavet en aftale, hvilket drengen bekræftede. Medarbejderen accepterede dette, og drengen gik efterfølgende. Vi henvendte os til medarbejderen og bekræftede, at vi havde overhørt, at drengen havde en aftale med medarbejderne, hvortil den ene medarbejder svarede, at man aldrig ved, om børnene taler sandt. Vi gik indenfor og mødte et barn på gangen, der var ved at tage støvler på. Vi fortalte, hvem vi var og at hun var velkommen til at tale med os. Hun sagde Ja, måske senere. og gik derefter udenfor. Vi gik på1.sal for at se, om der var andre børn hjemme. En medarbejder lukkede os ind og informerede os om, at der lå en syg pige med feber i stuen. Vi aftalte med medarbejderen, at vi ikke ville forstyrre og gik herefter igen, da der ikke var andre børn til stede på afdelingen. Vi gik derfor atter udenfor, da det var her børnene opholdt sig. Det tredje barn deltog nu i foldboldspillet. Det virkede uproblematisk, at der var et hold på tre mod to. Barnet blev inddraget i spillet på lige fod med de andre børn. På et tidspunkt fik barnet et hårdt slag på låret af 3

4 bolden og udgik af kampen, da det gjorde ondt. Medarbejderne stemte af med barnet, om hun var ok, og opfordrede hende til at deltage igen, hvilke hun gjorde efter en stund. Kampen afsluttede, og de aftalte en vandpause. Vi fulgte med de andre hen til indgangsdøren. Der foregik en episode, hvor en dreng forurettet gik mod udgangen af haven. Han kikkede sig en enkelt gang over skulderen. Medarbejderen talte til drengen og mindede ham om en aftale indgået med forstanderen, som vi ikke kendte til. Medarbejderen lod drengen gå. Den anden medarbejder spurgte, om han gik efter drengen, hertil svarede han nej. Derefter henvendte den anden medarbejder sig til drengen og spurgte, om han havde brug for at snakke. Drengen svarede ikke herpå og fortsatte ud af haven. Vi gik indenfor, hvor den ene medarbejder spurgte, hvad der foregik med drengen, hvortil den anden medarbejder svarede, at drengen blev vred, da medarbejderen ikke ville gå med over og købe et spil. Beskrivelse af, hvordan de fysiske rammer så ud/oplevedes under besøget 2. sal var hyggeligt indrettet med blomster i stuerne og billeder i gangen af børn og medarbejdere på forskellige ture. Der var rent og ryddeligt i rummet. På 1. sal opholdt vi os kun kortvarigt ved rundvisningen. Udenfor var der et boldbur og en legeplads. På jorden lå et basket net på jorden, der øjensynligt havde været fastspændt i et beslag på væggen. Der stod to stigereoler ved en mur og en palle med poser. Der lå et bildæk udenfor boldburet. Stemning/atmosfære og kommunikation (konsulenternes vurdering) Generelt var der en god atmosfære og en hyggelig stemning mellem medarbejdere og børn. Medarbejderne gav mange anerkendende bemærkninger til børnene - f.eks. var fodboldkampen præget af, at der var en god humor og opmuntrende bemærkninger til børnene. Medarbejderne virkede imødekommende overfor at tale med børnene og havde omsorg for dem, der havde særlig brug for dette. 4

5 Information om evt. særlige henvendelser fra brugere Der var kun en dreng, der kom uopfordret og talte med os, som tidligere beskrevet. Beskrivelse af afslutningen af besøget Vi afsluttede vores besøg og bad den ene medarbejder om at låse os igennem dørene til forstanderen. Medarbejderen fulgte os derhen. Forstanderen informerede os ved afslutningen, at der var få børn hjemme, da der afholdtes møder med personalet denne dag. Konsulenternes samlede vurdering Sammenfattende havde vi et indtryk af, at medarbejderne havde fokus på de enkelte børn. Medarbejderne havde øje for deres individuelle ønsker om aktiviteter og aftaler med venner, hvilket virkede positivt og imødekommende. I forbindelse med den situation, hvor en dreng meddelte, at han tog på besøg hos sin ven, reagerede de to medarbejdere på forskellig måde. Den ene medarbejders reaktion var at spørge ind til aftalen, hvorefter drengen uddybede denne. Vi vurderer, at medarbejderen gjorde sig overvejelser om, hvordan han kunne få drengens forklaring uddybet og fik dermed signaleret, at han tog barnets udsagn seriøst, hvilket var hensigtsmæssigt og virkede befordrende for tilliden. Det er vores vurdering, at den holdning, som den anden medarbejder gav udtryk for om generel mistillid til om børnene taler sandt, kan være uhensigtsmæssig, da vi generelt tillægger det stor betydning for et barn at blive vist tillid. I forbindelse med den situation, hvor en dreng blev vred og gik ud af Solbjerg, havde vi flere overvejelser. På den ene side fik vi indtrykket af, at medarbejderen havde stået i denne situation med drengen tidligere. Derfor var han formentlig bekendt med drengens adfærd og havde faglige overvejelser om, hvilken strategi der var mest hensigtsmæssig i situationen. På den anden side havde vi overvejelser om det hensigtsmæssige i og konsekvenser af at lade drengen gå væk fra Solbjerg. 5

6 Vi havde opfattelse af, at medarbejderen havde nogle refleksioner omkring denne situation, som han ville drøfte videre med forstanderen. Udkast til rapport sendt til udtalelse hos institutionen/opholds-stedet (dato) Udtalelse modtaget (dato) D D har vi modtaget flg. kommentarer fra forstander Susanne Snej Jensen: Vedr. den situation, hvor en dreng meddelte, at han tog på besøg hos sin ven, og to medarbejdere reagerede på forskellig måde. Vi viser som udgangspunkt børnene tillid. Vi har en grundlæggende tillid til, at barnet kan udvikle sig, tilegne sig lærdom, føle og give kærlighed og nærhed, tage imod andres tillid og vise andre tillid, få tillid til egen formåen. Samt at barnet ønsker at fortælle ting, der er sande om sig selv, sine drømme og sine ønsker i livet. Det betyder dog ikke, at vi glemmer, at ethvert barn, hvad enten det lever et almindeligt og uproblematisk liv eller har store vanskeligheder og er anbragt på Solbjerg, fra tid til anden siger ting, der er usande, for at opnå noget, det ellers ikke ville få. Medarbejderens udtalelse skal således tages som udtryk for, at han har stået i en situation med pågældende dreng, hvor han er blevet taget ved næsen. Der er efterfølgende taget skridt til at undersøge, om vores generelle holdning er iagttaget i det konkrete tilfælde, og om der er brug for at tage temaet op på institutionen. Vedr. den situation hvor en dreng forlader Solbjerg. Medarbejderen havde ganske rigtigt stået i denne situation tidligere, og han agerede i overensstemmelse med Solbjergs strategi i omsorgen for denne dreng ved at henvise til drengens aftale med forstander. Der ligger netop mange faglige overvejelser til grund for vores strategier og omsorg for børnene, og især er der opmærksomhed på strategier 6

7 for de børn, som afviser omsorg og løber væk i situationer, hvor de måske har mest brug for omsorgen. For nogle børns vedkommende giver det ikke det ønskede resultat at forhindre dem i at løbe. Der kan være brug for i en konkret situation som den refererede at afstemme med nærmeste leder/forstander, om de pædagogiske interventioner stemmer overens med det aftalte og reflektere over forventninger til, og erfaringer med, barnets reaktion. I den konkrete situation reagerede drengen positivt på interventionen ved kun kortvarigt at bevæge sig udenfor matriklen, og ved ikke at bevæge sig mere end et par meter væk. Han kunne huske og forholde sig til aftalen med forstander. Underskrifter og dato Den Pia Brenøe og Karin Skov Larsen 7