Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
|
|
|
- Børge Carlsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1
2 GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation) Et systematisk redskab til at: Fokusere klinisk relevante problemstillinger Vurdere kvaliteten af sundhedsvidenskabelig evidens Transparens i processen fra evidens til anbefaling Klar adskillelse mellem kvaliteten af evidensen og styrken af anbefalingen 2
3 Grade up Grade down P I C O Outcome Outcome Outcome Outcome Evidence synthesis Critical Critical Important Not Summary of findings & estimate of effect for each outcome High Moderate Low Very low Randomization increases initial quality 1. Risk of bias 2. Inconsistency 3. Indirectness 4. Imprecision 5. Publication bias 1. Large effect 2. Dose response 3. Opposing bias & Confounders Recommendation Grade recommendations For or against (direction) Strong or conditional/weak (strength) By considering balance of: Quality of evidence Balance benefits/harms Values and preferences Revise if necessary by considering: Resource use (cost) Guideline Grade overall quality of evidence across outcomes based on lowest quality of critical outcomes Formulate Recommendations ( ) The panel recommends that.should... ( ) The panel suggests that.should... (? ) The panel suggests to not... (? ) The panel recommends to not... ( )
4 GRADE processen Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert outcome Vurder kvaliteten af evidens for hver outcome Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 4
5 PICO spørgsmål Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Population: Intervention: Underernærede eller ernæringstruede patienter med KOL Ernæringsterapi comparison: Ingen ernæringsterapi Outcome: Kritiske: livskvalitet, ADL, død, skadevirkninger Vigtige: indlæggelser, vægt, FFM, gangtest 5
6 Identificering af evidens Grundlaget bygger på en systematisk litteratur gennemgang Anbefalingen skal om muligt bygge på: Eksisterende guidelines Systematiske reviews Primær litteratur fx RCT er (og kohortestudier ikke vores) 6
7 Evidens fra guidelines - Ernæringsterapi Grundlaget bygger på en systematisk litteratur gennemgang Anbefalingen skal om muligt bygge på: Eksisterende guidelines (ESPEN guidelines: Anker et al 2006, Anker et al 2009) Systematiske reviews Primær litteratur fx RCT er og kohortestudier 7
8 Evidens fra Guidelines Søgning Guidelines GRADE Har anvendt GRADE Har ikke anvendt GRADE AGREE-II Høj kvalitet Lav kvalitet Høj kvalitet Lav kvalitet NKR Referencer Estimater Evidensprofiler Referencer Referencer Estimater Evidensvur Referencer 8
9 AGREE-II: Et værktøj til at vurdere guidelines 9
10 AGREE-II (Appraisal of Guidelines REsearch and Evaluation) Et værktøj til at vurdere kvaliteten af kliniske guidelines Udarbejdes online ( af 2-4 arbejdsgruppemedlemmer inkl. fagkonsulent Fokuserer på metodemæssige validitet 10
11 Anvendelse af eksisterende guidelines - desværre nej.. Direkte brug i vores anbefaling: Besvarer PICO Anvender GRADE Høj kvalitet (AGREE-II) Opdateret Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger i henhold til danske værdier og præferencer Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert effektmål Vurder kvaliteten af evidens for hver effektmål Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 11
12 Anvendelse af eksisterende guidelinesdesværre heller ikke.. Indirekte brug: Omhandler PICO Anvender ikke GRADE Høj kvalitet Opdateret Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert effektmål Evidens vurderes i henhold til GRADE Vurder kvaliteten af evidens for hver effektmål Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger i henhold til danske værdier og præferencer Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 12
13 Evidens fra systematiske reviews - Ernæringsterapi Grundlaget bygger på en systematisk litteratur gennemgang NKR skal om muligt bygge på: Eksisterende guidelines Systematiske reviews (Collins et al 2012, Collins et al 2013, Ferreira et al 2012) Primær litteratur fx RCT er og kohortestudier 13
14 Evidens fra systematiske reviews Søgning Reviews GRADE Har anvendt GRADE Har ikke anvendt GRADE AMSTAR Høj kvalitet Lav kvalitet Høj kvalitet Lav kvalitet NKR Referencer Estimater Evidensprofiler Referencer Referencer Estimater Evidensvur Referencer 14
15 AMSTAR (A Measurement Tool to Assess Systematic Reviews) Et værktøj til at vurdere kvaliteten af systematiske reviews Fokuserer på metodemæssige validitet Udarbejdes af 2-4 arbejdsgruppemedlemmer inkl. fagkonsulent 15
16 Anvendelse af eksisterende systematiske review - JA!! Ferreira et al 2012 Direkte brug vores anbefaling: Besvarer PICO Anvender GRADE Høj kvalitet (AMSTAR) Opdateret Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger i henhold til danske værdier og præferencer Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert effektmål Vurder kvaliteten af evidens for hver effektmål Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 16
17 Anvendelse af eksisterende systematiske review JA! Collins et al (2012, 2013) Indirekte brug: Omhandler PICO Anvender ikke GRADE Høj kvalitet (AMSTAR) Opdateret Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert effektmål Evidens vurderes i henhold til GRADE Vurder kvaliteten af evidens for hver outcome Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger i henhold til danske værdier og præferencer Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 17
18 Evidens fra primær litteratur Havde vi overset noget?..heldigvis, nej Grundlaget bygger på en systematisk litteratur gennemgang NKR skal om muligt bygge på: Eksisterende guidelines Systematiske reviews Primær litteratur fx RCT er og kohortestudier: ny søgning fra 2012 og frem -> ingen nye RCT er 18
19 Kvaliteten af evidens - GRADE tilgangen Et mål for, hvor meget man kan stole på det præsenterede estimat. Niveauer: Høj: - Moderat: vægten øges (1,7 kg), gangdistancen øges (13 m) Lav: ADL (ingen forskel), FFM øges Meget lav: livskvalitet (ingen forskel) (ingen evidens: indlæggelser, død, skadevirkning) 20
20 Hvad betyder kvaliteten af evidensen? Høj: Vi er meget sikre på, at den sande effekt af behandlingen er tæt på den estimerede effekt. Moderat: Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for at den er væsentligt anderledes. Lav: Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav: Vi har meget ringe tiltro til effekt estimatet. Den sande effekt er sandsynligvis væsentligt anderledes end effekt estimatet. 21
21 De fem De grunde fem grunde til at nedgradere til at nedgradere kvaliteten af evidensen kvaliteten af evidensen 1. Study limitations: er der risiko for bias? 2. Inconsistency: er der betydende heterogenicitet? 3. Indirectness: hvor direkte besvares spørgsmålet? 4. Imprecision: hvor præcist er det estimerede resultat? 5. Publication bias: er der tegn på det?
22 Fra evidens til anbefalinger - Ernæringsterapi Den overordnede kvalitet af evidensen opsummeres pr. PICO - svarende til den laveste kvalitet for et kritisk outcome (livskvalitet, ADL, død, skadevirkninger) Ernæringsterapi: Der var samlet set meget lav kvalitet af evidensen, da der var risiko for bias, inkonsistens og imprecision vedrørende livskvalitet. 23
23 Anbefalingerne formuleres med retning og styrke: Retning: For eller imod? - Anbefaling for ernæringsterapi pga forbedring i gangdistance, vægt og FFM (vigtige outcomes) Styrke: Stærk eller svag? Svag, pga manglende effekter på kritiske outcome og små effekter af vigtige (men ikke SÅ vigtige) outcomes!
24 Overvej at tilbyde ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL i forbindelse med et rehabiliteringsprogram ( ) Implikationer: Svag anbefaling for interventionen Patienter: mange patienter vil stadig ønske interventionen, men en hel del vil også afstå. Klinikere: vil skulle hjælpe patienterne med at træffe en beslutning, der passer til deres værdier og præferencer. Regulatorisk niveau: brug for diskussion og involvering af interessenter (regioner, specialeselskaber osv)
25 TAK 26
26 Nutritional supplementation compared to usual diet for undernourished COPD patients Patient or population: patients with undernourished COPD patients Settings: Intervention: nutritional supplementation Comparison: usual diet Outcomes Illustrative comparative risks* (95% CI) Relative Assumed risk Corresponding risk effect (95% CI) Usual diet Nutritional supplementation Final weight, mean The mean final weight, mean The mean final weight, mean change change from baseline change from baseline in the from baseline in the intervention groups kilo control groups was was Follow-up: 2-24 weeks 0.02 kg 1.73 higher (1.29 to 2.17 higher) Lean Body Mass, change in Fat Free Mass Follow-up: 3-4 months HRQoL SGRQ and CRQ 6MWT final distance Follow-up: 9-16 weeks 6MWT mean difference from baseline Follow-up: 9-16 weeks ADL Scale from: 9 to 19. Follow-up: mean 12 months The mean lean body mass, change in fat free mass in the intervention groups was 1.08 standard deviations higher (0.7 to 1.47 higher) See comment See comment Not estimable The mean ADL in the control groups was 13 Townsend score The mean 6MWT final distance in the intervention groups was higher (27.29 lower to higher) The mean 6MWT mean difference from baseline in the intervention groups was 35 higher (23 to 48 higher) The mean ADL in the intervention groups was 3 lower (0 to 0 higher) No of Participants (studies) 325 (11 studies) 125 (3 studies) 99 (3 studies) 110 (4 studies) 110 (4 studies) 37 (1 study) Quality of the evidence (GRADE) moderate 1 low 2,3 Comments Analysis 1.7. in Ferreria 2012, unclear how the 0.02 kg was derived. Taken from SoF table. No difference between groups SMD -0,31 (- very low 4,5,6 0,88 to 0,26) moderate 7 moderate 7 low 7,8 Weekes 2009: shows a trend towards a better ADL score, but not significantly difference between groups *The basis for the assumed risk (e.g. the median control group risk across studies) is provided in footnotes. The corresponding risk (and its 95% confidence interval) is based on the assumed risk in the comparison group and the relative effect of the intervention (and its 95% CI). CI: Confidence interval; GRADE Working Group grades of evidence High quality: Further research is very unlikely to change our confidence in the estimate of effect. Moderate quality: Further research is likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and may change the estimate. Low quality: Further research is very likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and is likely to change the estimate. Very low quality: We are very uncertain about the estimate. 27
27 Quality assessment No of patients Effect Quality Importance No of studies Design Risk of bias Inconsistency Indirectness Imprecision Other considerations Nutritional supplementation Usual diet Relative (95% CI) Absolute Final weight, mean change from baseline (follow-up 2-24 weeks; measured with: kilo; Better indicated by higher values) 11 randomised trials serious 1 no serious inconsistency no serious indirectness no serious imprecision none MD 1.73 higher (1.29 to 2.17 higher) MODERATE CRITICAL Lean Body Mass, change in Fat Free Mass (follow-up 3-4 months; Better indicated by higher values) 3 randomised trials serious 2 no serious inconsistency no serious indirectness serious 3 none SMD 1.08 higher (0.7 to 1.47 higher) LOW CRITICAL HRQoL (measured with: SGRQ and CRQ; Better indicated by lower values) 3 randomised trials serious 4 serious 5 no serious indirectness serious 6 none not pooled VERY LOW CRITICAL 6MWT final distance (follow-up 9-16 weeks; Better indicated by higher values) 4 randomised trials serious 7 no serious inconsistency no serious indirectness no serious imprecision none MD higher (27.29 lower to higher) IMPORTANT MODERATE 6MWT mean difference from baseline (follow-up 9-16 weeks; Better indicated by higher values) 4 randomised trials serious 7 no serious inconsistency no serious indirectness no serious imprecision none MD 35 higher (23 to 48 higher) MODERATE IMPORTANT ADL (follow-up mean 12 years; range of scores: 9-19; Better indicated by lower values) 1 randomised trials serious 7 no serious inconsistency no serious indirectness serious 8 none mean 3 lower (0 to 0 higher) LOW IMPORTANT 28
28 29
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen [email protected] 1 Om præsentationen Hvad er en national
Metode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Britta Tendal, konsulent, Sundhedsstyrelsen
Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden
Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen [email protected] 1 Om præsentationen Nationale
GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation
Dagens program GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation Introduktion til GRADE Øvelse PICO Evidensvurdering Øvelser evidensvurdering Fra evidens til anbefaling Øvelse - anbefaling
National Klinisk Retningslinje for
National Klinisk Retningslinje for Trænings- og ernæringsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Aino Leegaard Andersen, Cand. Scient klinisk ernæring Status Retningslinjen er endnu ikke
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING Titel: National klinik retningslinje for KOL rehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Hvordan bidrager kliniske retningslinjer til bedre beslutninger? MTV og Sundhedstjenesteforskning 26. maj 2014 Britta Tendal PhD, Sundhedsstyrelsen
Hvordan bidrager kliniske retningslinjer til bedre beslutninger? MTV og Sundhedstjenesteforskning 26. maj 2014 Britta Tendal PhD, Sundhedsstyrelsen Hvordan bidrager kliniske retningslinjer til bedre beslutninger?
National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser. 2 diabetes
National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2 diabetes Titel National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type
National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL
National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Systematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet
Systematiske reviews Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet Systematiske Reviews (SR) Systematiske reviews forsøger at samle al empirisk evidens indenfor præspecificerede kriterier
GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation
GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation 18 september 2015, Britta Tendal [email protected] 1 GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation Et systematisk
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)
National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression
National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL Initiativmøde hos DSKE og FaKD den 27. august 2014 Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet Lidt om selve arbejdet Meget
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Udarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET
HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede
Fra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen
Fra evidens til anbefaling September 2018 Britta Tendal Jeppesen [email protected] Hvad er en national klinisk retningslinje? Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn,
BILAGSDEL TIL National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
BILAGSDEL TIL National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese 2013 UDKAST TIL HØRING Bilagsfortegnelse Bilag 1: Medlemmer
K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
National klinisk retningslinje. trommehindedræn. - Diagnostik af mellemørebetændelse. for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen
National klinisk retningslinje for mellemørebetændelse og trommehindedræn - Diagnostik af mellemørebetændelse og indikationer for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen 0-5 år National klinisk
BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT
BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT 2016 1 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe ved Peter Lange og Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2017 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent,
Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom
Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Evidensprofil Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1). Subtotal eller total hysterektomi ved benign sygdom. Population:
Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Korte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL
National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v1.2 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 70 National klinisk
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Nationale kliniske retningslinjer (NKR)
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen [email protected] 1 Om præsentationen Hvad er en national
X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Coalitions and policy coordination
Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen
KL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Patientmålgruppe Fagmålgruppe Anbefalinger Implementering
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Manuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Basic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Formulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Flowcharts NKR for behandling af OCD
Flowcharts NKR for behandling af OCD Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 701 ) (n = ) (n = 650 ) (n = 51) Inkluderede retningslinjer (n = 0) (n = 51) Forkert studiedesign: (n=47) Forkert setting:
Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.
Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research
Statistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,
Dokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Center for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
To the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
