Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Transkript

1 Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen 28. januar 2019 Sundhedsprofil 2017

2 Sundhedsprofil 2017 Lidt om metoden bag Demografi og sociale forhold i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Alder og uddannelse Kommunesocialgrupper Kronisk sygdom og multisygdom Forekomst af kronisk sygdom Social ulighed i kronisk sygdom Sundhedsadfærd og mental sundhed blandt borgere med kronisk sygdom Motivation for adfærdsændring og forebyggelse blandt borgere med kronisk sygdom Kontakter til sundhedsvæsenet og behandlingsudgifter blandt borgere med kronisk sygdom Sundhedsprofil 2017

3 Forekomst af kronisk sygdom i sundhedsfællesskaber i Region H Baseret på tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017

4 Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Rapport 1: Sundhedsadfærd og risikofaktorer Rapport 2: Kronisk sygdom Ekstra tabeller, spørgeskema og tidligere rapporter findes her på /Sektioner/SSF/sundhedsprofiler/Sider/default.aspx Sundhedsprofilen er et input til kommunernes og regionens sundhedsarbejde Giver indblik i hvilke sundhedsindikatorer og befolkningsgrupper, der skal prioriteres i det sundhedspolitiske arbejde

5 Registre Rapporten om kronisk sygdom er primært baseret på registeroplysninger Nationale registre, fx: LPR LPR-PSYK Lægemiddeldatabasen Sygesikringsregisret Registerudtrækket omfatter alle borgere på 16 år eller derover bosat i RH. I 2016 drejer det sig om ca. 1.5 mio borgere. Registeroplysninger er brugt i beskrivelsen af: Sociodemografi Forekomst og nye tilfælde af 11 kroniske sygdomme Diabetes Hjertesygdom Apopleksi KOL Astma Kræft Forekomst af multisygdom To eller flere samtidige kroniske sygdomme hos samme person på tværs af somatiske og mentale diagnoser Samtidige kroniske sygdomme (komorbiditet) Kontakt til sundhedsvæsenet Inflammatorisk ledsygdom Knogleskørhed Langvarig depression Svær psykisk lidelse Demens Behandlingsudgifter (praksis, hospital og medicin)

6 Spørgeskema Spørgeskemaoplysninger er brugt i beskrivelsen af: Sundhedsadfærd og risikofaktorer Fysisk og mental sundhed Motivation til adfærdsændring Forebyggelse fx råd fra egen læge Forekomst af 4 kroniske sygdomme Slidgigt Rygsygdom Allergi Hyppig hovedpine/migræne

7 Alder andel 65+ årige Er andelen af ældre borgere steget siden 2010? I hvilken af de 3 kommuner er ændringen størst? Borgere på 65 år eller derover, % Region H = 21 % Planområde Nord = 28 % 30 % 27 %

8 % % Er andelen af ældre borgere steget? - Region H, planområde og kommuner årige Region H Planområde Nord* Frederikssund Gribskov Halsnæs 80+ år ,9 4,7 4,7 4,7 5,2 5,6 4,4 4,6 5,3 4,5 4,9 5,7 4,7 5,2 5,6 Region H Planområde Nord* Frederikssund Gribskov Halsnæs * For Planområde Nord er måletidspunkterne 2007, 2013 og 2016

9 % % Uddannelse Grundskoleuddannelse Region H Planområde Nord* Frederikssund Gribskov Halsnæs Lang videregående uddannelse Region H Planområde Nord* Frederikssund Gribskov Halsnæs 2017 * For Planområde Nord er måletidspunkterne 2007, 2013 og 2016

10 Uddannelse andel med grundskoleuddannelse 22 % 6 % Grundskole Region H= 18 % Planområde Nord = 19 % 26 % 4 % 22 % 5 % Lang videregående Region H = 15 % Planområde Nord = 10 %

11 Kommunesocialgrupper KSG 4 Halsnæs KSG 3 Gribskov KSG 2 Frederikssund KSG 4: Høj andel med kort uddannelse Høj andel uden for arbejdsmarkedet Lav gennemsnitlig bruttoindkomst Forventeligt at borgerne er usundere og har flere borgere med kronisk sygdom end gennemsnittet KSG 1: Lav andel med kort uddannelse Lav andel uden for arbejdsmarkedet Høj gennemsnitlig bruttoindkomst Forventeligt at borgerne er sundere og har færre borgere med kronisk sygdom end gennemsnittet

12 Forekomst af kronisk sygdom - Planområde Nord vs. Region H Planområde Nord Region H % Personer % Personer 3+ kroniske sygdomme 2, , Diabetes 5, , Hjertesygdom 5, , Apopleksi 2, , KOL 6, , Astma 4, , Kræft 4, , Inflammatorisk ledsygdom 2, , Knogleskørhed 3, , Langvarig depression 5, , Svær psykisk lidelse 2, , Demens# 3, , Slidgigt 23, , Rygsygdom 14, , Allergi 27, , Hyppig hovedpine/migræne 17, , Nord (hvis vi ser bort fra Bornholm) Siden 2007/10 Planområde Nord: : 11 sygdomme : 0 sygdomme : 4 sygdomme

13 Kronisk sygdom - forekomst og udvikling 2007, 2013 og 2016 i region, planområde og kommuner Diabetes Hjertesygdom KOL 2016 % Udvikling 2016 % Udvikling 2016 % Udvikling Region H 5,0 4,1 4,9 Planområde Nord 5,8 5,1 6,8 Halsnæs 7,6* 6,3* 7,4* Gribskov 6,4* 5,6* 7,2* Frederikssund 6,2* 5,3* 6,3* Halsnæs 3 Halsnæs 2 Halsnæs 1 Gribskov 3 Gribskov 3 * Statistisk signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet

14 Hjertesygdom Kronisk sygdom fordelt på aldersgrupper - eksempel: hjertesygdom - udvikling år år 65+ år år år 65+ år år år 65+ år Frederikssund Gribskov Halsnæs Faktaark (ckff.dk)

15 KOL Diabetes % Kronisk sygdom fordelt på aldersgrupper - eksempel: diabetes og KOL - udvikling år år 65+ år år år 65+ år år år 65+ år Frederikssund Gribskov Halsnæs år år 65+ år år år 65+ år år år 65+ år Frederikssund Gribskov Halsnæs Faktaark (ckff.dk)

16 Kronisk sygdom og multisygdom - forekomst og udvikling 2007, 2013 og 2016 i region, planområde og kommuner 2016 % Kræft Langvarig depression 3+ kroniske sygdomme Udvikling 2016 % Udvikling 2016 % Region H 3,3 4,7 2,3 Planområde Nord 4,3 5,1 2,6 Halsnæs 4,2* 5,4* 3,0* Gribskov 4,5* 5,2* 2,6* Frederikssund 4,3* 5,2* 2,8* Udvikling

17 Langvarig depression Kronisk sygdom fordelt på aldersgrupper - eksempel: langvarig depression - udvikling år år 65+ år år år 65+ år år år 65+ år Frederikssund Gribskov Halsnæs Faktaark (ckff.dk)

18 3+ kroniske sygdomme % Kræft Kronisk sygdom fordelt på aldersgrupper - eksempel: kræft og multisygdom - udvikling år år 65+ år år år 65+ år år år 65+ år Frederikssund Gribskov Halsnæs år år 65+ år år år 65+ år år år 65+ år Frederikssund Gribskov Halsnæs Faktaark (ckff.dk)

19 Forekomst af andre samtidig kroniske sygdomme - Region H, 2016 Diabetes ᵅ ᵇ ᶜ Hjertesygdom ᵅ ᵇ ᶜ Apopleksi ᵅ ᵇ ᶜ KOL ᵅ ᵇ ᶜ Astma ᵅ ᵇ Kræft ᵅ ᵇ ᶜ Inflammatorisk ledsygdom ᵅ ᵇ Knogleskørhed ᵅ ᵇ ᶜ Langvarig depression ᵅ ᵇ Svær psykisk lidelse Demens* ᵅ ᵇ % Stigning i andelen med flere samtidige kroniske sygdomme fra 2007 til 2016 for de fleste sygdomme. Især for KOL og hjertesygdom.

20 Social ulighed i sundhed Belyses v.h.a: Uddannelse Erhvervstilknytning Kommuner/Lokalområder Sundhedsprofil 2017

21 % Social ulighed i forekomst af multisygdom - Region H, kroniske sygdomme 0 Grundskole Erhvervsfaglig Kort og mellemlang videreg. Lang videreg.

22 Social ulighed i forekomst af multisygdom - Region H Social ulighed i 2016 størst blandt kvinder Ingen udvikling over tid

23 % Social ulighed i forekomst af kronisk sygdom - Region H, Diabetes Grundskole Erhvervsfaglig Kort og mellemlang videreg. Lang videreg.

24 % Social ulighed i forekomst af kronisk sygdom - Region H, Diabetes Hjertesygdom 0 Grundskole Erhvervsfaglig Kort og mellemlang videreg. Lang videreg.

25 Social ulighed i forekomst af kronisk sygdom - Region H, Diabetes Hjertesygdom KOL Grundskole Erhvervsfaglig Kort og mellemlang videreg. Lang videreg.

26 % Social ulighed i forekomst af kronisk sygdom - Region H, Diabetes Hjertesygdom KOL Kræft 0 Grundskole Erhvervsfaglig Kort og mellemlang videreg. Lang videreg.

27 Social ulighed i forekomst af kronisk sygdom - eksempel: KOL, Region H Social ulighed i 2016 størst for kvinder Stigning over tid Social ulighed for størstedelen af de kroniske sygdomme

28 Oversigt over social ulighed i kronisk sygdom Er det overraskende fund?

29 Mental sundhed blandt borgere med kronisk sygdom og multisygdom - Region H, % x2

30 Sundhedsadfærd blandt borgere med kronisk sygdom og multisygdom - Region H, % % x2

31 Sundhedsadfærd blandt borgere med kronisk sygdom Region H, 2017 Andel alle borgere i Region Hovedstaden Rygning Storforbrug af Usundt Lav fysisk Svær overvægt alkohol kostmønster aktivitet 23 % 8 % 12 % 19 % 13 % Diabetes Hjertesygdom Apopleksi KOL Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom Knogleskørhed Langvarig depression Svær psykisk lidelse Slidgigt Rygsygdom Allergi O Over gennemsnittet for borgere i hele regionen O Under gennemsnittet for borgere i hele regionen

32 Motivation for adfærdsændring blandt borgere med og uden kronisk sygdom - Region H, 2017 % Rygestop blandt daglig- og lejlighedsvise rygere Nedsætte alkoholforbrug blandt borgere med et storforbrug af alkohol Det kniber med alkohol Alle i RH Spise sundere blandt borgere med et usundt kostmønster Mere fysisk aktivitet blandt borgere med lav fysisk aktivitet Vægttab blandt svært overvægtige borgere

33 Motivation for adfærdsændring blandt borgere med og uden kronisk sygdom - Region H, 2017 % Rygestop blandt daglig- og lejlighedsvise rygere Nedsætte alkoholforbrug blandt borgere med et storforbrug af alkohol Spise sundere blandt borgere med et usundt kostmønster Alle i RH Diabetes Hjertesygdom KOL Kræft Mere fysisk aktivitet blandt borgere med lav fysisk aktivitet Vægttab blandt svært overvægtige borgere

34 Motivation for adfærdsændring blandt borgere med og uden kronisk sygdom - Region H, 2017 % Rygestop blandt daglig- og lejlighedsvise rygere Nedsætte alkoholforbrug blandt borgere med et storforbrug af alkohol Spise sundere blandt borgere med et usundt kostmønster Mere fysisk aktivitet blandt borgere med lav fysisk aktivitet Alle i RH Diabetes Hjertesygdom KOL Kræft Langvarig depression Vægttab blandt svært overvægtige borgere

35 Motivation for adfærdsændring blandt borgere med og uden kronisk sygdom - Region H, 2017 % Rygestop blandt daglig- og lejlighedsvise rygere Nedsætte alkoholforbrug blandt borgere med et storforbrug af alkohol Spise sundere blandt borgere med et usundt kostmønster Mere fysisk aktivitet blandt borgere med lav fysisk aktivitet Alle i RH Diabetes Hjertesygdom KOL Kræft Langvarig depression 3+ kroniske sygdomme Vægttab blandt svært overvægtige borgere Udvikling siden 2010 og 2013: Ingen udvikling i andelen, som er motiverede for en adfærdsændring

36 Forebyggelse: blandt borgere med diabetes - Information og taget imod tilbud om hjælp til adfærdsændring det seneste år - Region H Halvdelen har samtidige kroniske sygdomme, hvor både rygestop, sundere kost, mere fysisk aktivitet og vægttab er relevant Information % Taget imod tilbud % Rygestop Nedsat alkoholforbrug Sundere kost Mere fysisk aktivitet Kilder til information og tilbud: Kommunen Egen læge Hospitalet Arbejdet/studiet Andre Vægttab

37 Forebyggelse: blandt borgere med multisygdom - Information og taget imod tilbud om hjælp til adfærdsændring det seneste år - Region H Information Taget imod tilbud % Rygestop Nedsat alkoholforbrug Sundere kost Mere fysisk aktivitet Vægttab

38 Kontakter til sundhedsvæsenet - Region H, Praksis - Almen praksis - Speciallægepraksis Hospital - Somatiske kontakter - Akutte ambulante besøg - Akutte indlæggelser - Planlagte ambulante besøg - Planlagte indlæggelser - Genindlæggelser - Forebyggelige indlæggelser (65+ årige) Hospital - Psykiatriske kontakter - Skadestue - Ambulatorie besøg - Indlæggelser - Genindlæggelser De opgjorte kontakter er ikke sygdomsspecifikke

39 Kontakter til almen praksis - Region H, De fleste har mindst én kontakt til almen praksis i 2015 Størst andel med besøg og flest antal besøg blandt borgere hjertesygdom Stigning i andel og antal besøg fra i flere sygdomsgrupper Fald i antal gennemsnitlige kontakter blandt borgere med langvarig depression Jo flere kroniske sygdomme, jo større er andelen og antallet med kontakt

40 Kontakter til speciallægepraksis - Region H, Omkring 50 % med kronisk sygdom har mindst én kontakt til speciallægepraksis i 2015 Størst andel med besøg blandt borgere med diabetes Flest besøg blandt borgere med langvarig depression Stigning i andel med kontakt fra i alle sygdomsgrupper Fald i antal gennemsnitlige kontakter fra i alle sygdomsgrupper

41 Planlagte somatiske ambulante besøg - Region H, Omkring 50 % med kronisk sygdom har mindst ét planlagt ambulant besøg i 2015 Størst andel med besøg og flest antal besøg blandt borgere med kræft eller hjertesygdom Stigning i både andel og antal besøg fra i de viste sygdomsgrupper Jo flere kroniske sygdomme, jo større er andelen og antallet med kontakt

42 Akutte somatiske indlæggelser - Region H, Andel med mindst én akut indlæggelse Omkring 25 % med kronisk sygdom har mindst én akut indlæggelse i 2015 Størst andel med mindst én akut indlæggelse blandt borgere med hjertesygdom Stigning i andel med mindst én akut indlæggelse fra i stort set alle de viste sygdomsgrupper Jo flere kroniske sygdomme, jo større er andelen med kontakt

43 Somatiske genindlæggelser - Region H, Andel med mindst én somatisk genindlæggelse Omkring 5-10 % med kronisk sygdom har mindst én somatisk genindlæggelse i 2015 Størst andel med mindst én genindlæggelse blandt borgere med hjertesygdom Stigning i andel med mindst én genindlæggelse fra i stort set alle de viste sygdomsgrupper. Fald blandt borgere med kræft

44 Behandlingsudgifter 2015 Opgøres som totale udgifter og udgifter pr. person Praksissektor Almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, kiropraktik, genoptræning, psykolog og tandlæge Hospitalssektor Indlæggelser, ambulante kontakter (akutte + planlagte), psykiatriske skadestuebesøg og genoptræning Medicinudgifter Medicin købt på recept

45 Hospitalssektor Praksissektor Behandlingsudgifter i praksis- og hospitalssektor - generelle tendenser, Region H Totale behandlingsudgifter, 2015 (mio. kr.) Behandlingsudgifter pr. person, 2015 (kr.) Alle borgere i Region H 1 kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme Største totale udgifter Diabetes Depression KOL Største udgifter pr. pers Apopleksi Knogleskørhed Hjertesygdom Alle borgere i Region H 1 kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme Største totale udgifter Kræft Hjertesygdom KOL Største udgifter pr. pers Kræft Svær psyk. lidelse Hjertesygdom

46 Flere udgifter med aldrende befolkning

47 Opsamling på dagens præsentation Forekomsten af kronisk sygdom er høj i planområde Nord sammenlignet med øvrige planområder. Indenfor planområde Nord ligger Halsnæs, Gribskov og Frederikssund kommuner højt ift. kronisk sygdom. Forekomsten af bl.a. multisygdom er steget siden 2010 Social ulighed er fortsat et stort problem i de fleste sygdomsgrupper Dårlig mental sundhed og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd forekommer hyppigere blandt borgere med flere kroniske sygdomme Størstedelen af borgere med kronisk sygdom vil gerne leve sundere. En del borgere med kronisk sygdom får information om muligheden for adfærdsændring færre tager imod tilbuddet Samtidig med den stigende sygdomsforekomst, ses en stigning i andelen med kontakt til sundhedsvæsenet

48 Tak til... Referencegruppen Lena Søeborg, Rudersdal Kommune Mette Nielsen, Glostrup Kommune Tine Baatrup, Gribskov Kommune Lisbeth Naver, Herlev Kommune Perle MacDonald, Hillerød Kommune Lars Ole Andersen, Brøndby Kommune Jannie Kilsmark, Københavns Kommune Marianne Svendsen, Bornholms Regionskommune Lene Schack, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed Anne Hvenegaard, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed Anne Frølich, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed Medarbejdere ved CKFF Gert Virenfeldt Rikke Kart Jakobsen Gitte Aaslet Kamille Almer Cecilie Goltermann Funder Charlotta Pisinger Mette Aadahl Ulla Toft.og ikke mindst regionens borgere

49 Tak for opmærksomheden Flere informationer kan findes på Rapporter og sammenfatninger 2017 Ekstra kommunetabeller og faktaark Spørgeskemaet Hvordan har du det? Rapporter og andet materiale fra 2013, 2010 og 2008 Den Nationale Sundhedsprofil findes på: Skriv til os