Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Transkript

1 Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde begyndelse i 1858 og frem til fusionen med Københavns Universitet i januar 2007 en periode 149 år. Først og fremmest - Tak til dig, dr. phil. Bo Fritzbøger lektor, og historiker ved Saxo-Instituttet her på KU, forfatter til dette omfattende værk om Landbohøjskolens historie. Det bliver sandsynligvis denne bog, som fremtidens historikere vil konsultere, når de skal beskrive og forstå skolen og dens indflydelse på udviklingen i Danmark i det 19. og 20. århundrede. Og den indflydelse var stor. Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. For et par år siden rettede vi her på København Universitet henvendelse til Vejret på TV2. Det gjorde vi, fordi TV2 fortalte seerne, at dagens højeste temperatur i Danmark var målt ved Landbohøjskolen på Frederiksberg. Men det nyttede ikke så meget at fortælle, at Landbohøjskolen ikke længere eksisterede og at TV2 burde ændre stednavnet til Københavns Universitet på Frederiksberg.

2 Næste aften fortalte TV2-vejret igen, at Landbohøjskolens Have toppede med dagens højeste temperatur i Danmark. Navnet hænger ved og det er jo i grunden ikke så galt. Hvad angår selve bogen må man sige, at Bo har stået på hovedet i arkiverne og snakket med mange centrale personer for at få samle trådene og skrive denne bog. En bog, som ikke kun handler om selve institutionen med spændende, sjove og intrikate historier fra hverdagen. Men den er også en fortælling om mange af de undervisnings- og forskningsmæssige resultater, som Landbohøjskolen har bidraget med - både nationalt og internationalt. Bogen viser at Landbohøjskolen har spillet en central rolle i opbygningen af det moderne Danmark - med velfærdstat, demokrati, folkelighed i grundtvigiansk ånd og - ikke mindst - ligestilling mellem kønnene. Kvinderne var i mange år fraværende på skolen eller i klart mindretal - for til slut at overgå mændene i antal ikke mindst på grund af dyrlægeuddannelsen. Internationalt var Landbohøjskolen med i front, da Danmark i begyndelsen af 1960erne formulerede sin strategi for ulandshjælp eller som det hedder i dag for udviklingsbistand og begyndte at lave landbrugsprojekter i bl.a. Afrika. Overordnet var det industrialiseringen i det 19. århundrede, som var det store lokomotiv, og som for alvor satte gang i udviklingen hen imod det nuværende velfærdssamfund. Dansk landbrug spillede en væsentlig rolle i denne udvikling. Landbrugets

3 modernisering var tæt forbundet med Landbohøjskolen. Skolen lagde gennem sine uddannelsesprogrammer og forskning grundstenen til den moderne landbrugsproduktion og fødevareindustri, som vi kender i dag. Skolen er også et godt eksempel på et vellykket samarbejde med erhvervslivet på et meget tidligt tidspunkt. Noget vi i dag på København Universitet gør meget for at videreudvikle på tværs af organisationen, fordi vi i fællesskab med erhvervslivet skal løse store samfundsopgaver. Men det var ikke kun samarbejde med erhvervslivet - landbruget i dette tilfælde - som Landbohøjskolen var tidligt ude med. Skolen vendte også op og ned på den akademiske tradition hvor studentereksamen var den eneste adgangsbillet til universitetet og andre højere læreanstalter. På Landbohøjskolen kunne børn fra almuen og bondestanden, fra landet søge mod Frederiksberg for at blive klogere og samtidig snuse til det farverige liv i storbyen, selv om de ikke havde studenterhuen på. Undervisningen var både teoretisk og praktisk. På samme måde som på Polyteknisk Læreanstalt, (DTU i dag), der åbnede i 1829 med Ørsted som den første direktør og hvor man med en faglig uddannelse kunne fortsætte uden en studentereksamen på ingeniørstudiet. DTU servicere den spirende industri, mens man på Landbohøjskolen senere tog sig af landbrug, skovbrug, havebrug, dyrehold og meget andet.

4 Afslutning BO det er en meget flot tidsrejse, du bringer læseren ud på. Du har formået at samle trådene, så alle studerende, tapper og vipper får historien om de bygninger, som vi i dag arbejder i her på Frederiksberg. Og i disse tider, hvor man heftigt diskuterer udflytning af offentlige institutioner fra hovedstaden til provinsen, kan man ved at læse din bog blive klar over, at Landbohøjskolen også var inddraget i lignende diskussioner i flere omgange. Senest for to uger siden da Region Sjælland som en ud af 24 emner ønskede KVL/LIFE på frederiksberg flyttet til Næstved. Den er dog ikke kommet med i bogen Heldigvis blev planerne ikke til noget. Ellers kunne vi ikke i dag fejre bogen i disse pragtfulde lokaler og stadig fornemme fortidens storhed, som hviler i bygningerne. Jeg vil afslutningsvis på vegne af Københavns Universitet takke de fonde, som økonomisk har støttet projektet og dermed muliggjort bogen. Vi tager dem i alfabetisk rækkefølge: Fondene er: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond Fællesfonden Hedeselskabet Knud Højgaards Fond

5 Landbrug & Fødevarer Vemmetofte Kloster Dertil medfinansieringen fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og 8 tidligere institutter fra tidligere Biovidenskabelige Fakultet. Jeg vil nu overlade ordet til Niels Elers Kock, som både har læst på Landbohøjskolen, senere været institutleder og professor her på fakultetet og - i denne sammenhæng - en af hovedkræfterne til at få økonomisk støtte fra forskellige fonde, så det blev muligt at realisere projektet. Men det vil Niels fortælle mere om. Og bagefter vil Bo fortælle om, hvordan han har arbejdet med bogen. Værsgo Niels TAK