Ondskabens symbolik. Undervisningsmateriale om symbolik med udgangspunkt i Louis Moes motiver

Transkript

1 Ondskabens symbolik Undervisningsmateriale om symbolik med udgangspunkt i Louis Moes motiver

2 Ondskabens symbolik Hvad opfatter vi som ondskab? Hvilke billeder og symboler bruger vi til at forstå begrebet? Forstår vi ondskab som en handling eller en egenskab? Noget vi er, eller noget vi gør? Kan der være noget godt ved ondskab? Aggression. Vold. Koldblodighed. Magtbegær. Det er eksempler på handlinger eller egenskaber, som vi ofte sætter i forbindelse med noget ondt. Men disse opfattelser forandrer sig i forhold til historisk tid og socialt miljø. For eksempel syntes man for bare 100 år siden i Danmark, at det var en naturlig del af opdragelsen at slå sine børn. I dag er det forbudt. Vores opfattelser af hvad der er ondt er med til at sætte idealer for, hvad vi synes, der er god opførsel. Er det onde altid bevidst? Kræver det en hensigt om at gøre andre fortræd? Til forskel fra naturen, som kan være grusom, men ikke ond? Se på de næste billeder og tag eventuelt en snak om ondskab. Hvilken type ondskab frygter du? og hvordan er ondskab skildret i film om væsener fra det ydre rum m.m.? Skattegraverne, Fluesvamp,

3 Om Louis Moe Louis Moe levede fra 1857 til Han er født i Norge, men kom til Danmark i 1875 (18 år gammel), og startede på Kunstakademiet i Han beskæftigede sig meget med mytiske væsener som trolde og hekse og fabeldyr og er mest kendt for sine illustrationer til eventyr og børnebøger. Nogle af hans billeder er til gengæld voldsomme og viser dødskamp og skæbnesvangre møder mellem uhyggelige skabninger og overnaturlige væsener. Det er de billeder, som vi skal se lidt mere på her. Smukke og nøgne kvindeskikkelser, dødningehoveder og monstre, forladte landskaber og underlige væsener, som man ikke helt ved om er mennesker eller dyr, befolker det univers, som Louis Moe kredser om. Man gyser! Men ofte er der noget legende ved disse møder, som formilder det uhyggelige. Er det ondskab? Eller bliver vi narret? Eller lokket? Består det onde netop i dobbelttydigheden? Koncert, 1911

4 Symbolismen Symboler er tegn, der står for noget andet. Det er genstande eller billeder, der betyder mere end sig selv, som når en ring betyder troskab, eller et anker betyder håb. Symbolismen opstod som kunstretning i slutningen af tallet, men har indvirket på kunsten langt op i 1900-tallet. I symbolismen bruger man symboler til at beskrive en større sandhed end den, som man umiddelbart kan se. En usynlig eller bagvedliggende sandhed. Det er ikke hverdagslivet, der er i fokus, men livets større betydning, også ud over døden. Mange gange er det sammensætningen af forskellige symboler eller genstande, som udgør et billedes udtryk og stemning. Som f.eks. når en kvinde har slangekrop. De tre overordnede temaer i symbolismen er død, myter og sex. Myter er symbolske fortællinger, som forklarer verdens oprindelse eller orden, som i græske, romerske eller nordiske gudefortællinger. Eventyr og folketro benytter på samme måde stærke symboler, og mange psykologer mener, at drømmes verden skal forstås symbolsk. Fanden læser i skæbnens bog, 1902

5 Døden som skikkelse Døden er blevet symboliseret på flere måder op gennem tiden. Siden middelalderen er døden blevet billedliggjort som et kutteklædt skellet, altid i form af en mandlig karakter. Han er også blevet kaldt Manden med timeglasset, Manden med leen eller Høstmanden. Når døden sammenlignes med høsten, så forstås døden som noget naturligt, noget, der er i harmoni med verdens gang. Døden er også blevet forklaret som den figur, der henter de levende over i de dødes rige. Det kan være som Dødens engel eller som Færgemanden, som i græsk mytologi var den, der sejlede de døde over floden Styx til dødsriget. Vi bruger ikke længere manden med leen som symbol. Det skyldes, at vi ikke høster på samme måde mere, og høsten ikke er en del af vores hverdag. De fleste har ingen erfaring med at høste med le, eller at høste korn i det hele taget. Leen, 1922

6 Det overnaturlige I de antikke myter, både de græske og de romerske, fortælles om overnaturlige væsener såsom kentaurer, enhjørninger, satyrer, havfruer. Disse fantastiske væsener har inspireret kunstnere op gennem tiden og gør det stadig. I dag optræder mange af dem i film og tv-serier. Tænk bare på Griffen i Harry Potter eller Kalypso i Pirates of the Caribbean. Elverfolk, dværge, kæmper og trolde kendes især fra den nordiske mytologi. De er også populære f.eks. i nyere science fiction eller i spil. I tidligere tider troede man, at disse væsener var virkeligt eksisterende, og at man kunne være heldig eller uheldig at møde dem, men i vore dage betragter man dem mest som afspejlinger af mentale mønstre. De betragtes som symboler for psykiske kræfter eller livsområder eller naturkræfter. Nymferne i græsk mytologi er en fællesbetegnelse for smukke kvindelige og menneskelignende naturvæsener. De eksisterede længe i folketroen som væsener, der kunne lokke mænd i ulykke, eller som en slags hjælpeånder. Når dyr eller væsener har menneskelige træk, kalder man det, for at de er antropomorfe. Konvolutten Tørst, ukendt år

7 Das Unheimliche Das Unheimliche er et begreb, som Sigmund Freud introducerede i Sigmund Freud ( ) var en østrigsk psykoanalytiker, som har betydet rigtigt meget for udviklingen af psykologien. Han praktiserede den terapeutiske samtale som middel til at få en bedre forståelse af sig selv og sine handlinger. Årsagen til handlinger i voksenlivet kunne ofte findes i barndommens oplevelser. Denne teori arbejder man stadig med. På dansk oversættes das unheimliche ofte med Det uhyggelige, men egentligt ligger der i det tyske ord unheimlich, at der sker et møde mellem noget hjemligt og noget u-hjemligt. Det uhyggelige har både et element at noget kendt, men samtidigt noget fremmed. Det uhyggelige består i, at noget, som vi helst vil glemme, kommer tilbage i en anden form. Han kalder det også for det fortrængtes genkomst. På en måde er det uhyggelige noget, der både chokerer én ved sin tilstedeværelse, men også noget, der drager én. For eksempel ville det være ekstremt uhyggeligt, hvis ens bamse pludselig blev levende. Bamsen, som man troede, man kendte så godt, som viser sig at være en helt anden. Panhovedet, 1914

8 Om oplevelse af kunst Kunst er noget, som vi oplever med vores sanser - noget, der har en udformning i tid eller rum. For at vi kan opleve kunst må der nødvendigvis både være én, der sanser og noget, der sanses. Kunstoplevelsen er derfor afhængig både af personen og kunstgenstanden. Det betyder, at vi aldrig kan vide, om vi oplever det samme, eller om vi forstår det samme ved et kunstværk, som den person, der står ved siden af. Kunsten har ikke en konkret funktion på samme måde som et kloaksystem eller en politisk lov, men kunstens funktion er selve sansningen og oplevelsen og de tanker, som den sætter i gang. Når vi oplever kunst, oplever vi derfor både kunstværket og os selv, vores egen sansning. Næsten automatisk kommer vi derfor til at reflektere over, hvad vi kan lide eller ikke lide, hvad vi mener og føler og oplever. Vi sætter os selv i relation til noget (en verden) udenfor os selv. Der er på den måde ikke noget rigtigt eller forkert, når det kommer til oplevelsen af kunst. Det er din helt egen oplevelse, og det er den mening, som du selv får ud af oplevelsen, der er vigtig. Konvolutten Betragtninger, 1919

9 Øvelse: 4 billedeksempler Øvelse: 1. Klassen inddeles i fire bordgrupper. 2. Alle i gruppen får tildelt det samme billede. 3. Skriv ned, hvad du selv tænker på, når du ser billedet! Du har 10 min. 4. Læs din beskrivelse op i gruppen. 5. Påpeg ligheder og forskelle i opfattelserne af billedet. 6. En repræsentant fra gruppen fremlægger til sidst kort for klassen, de forskellige opfattelser af billedet. Fælles diskussion i klassen: Findes der symboler på noget godt eller ondt i billedet?

10 Ondskabens symbolik Bjørnen og døden, 1900

11 Ondskabens symbolik Rødhætte og Ulven, 1905

12 Ondskabens symbolik Eva, Døden og de henfarne Slægter, 1920

13 Ondskabens symbolik Kentaur og jæger, 1907