Slutrapport Visualisering af hindringslys på vindmøller PSO-projekt 3233

Transkript

1 Januar 2003 Slutrapport Visualisering af hindringslys på vindmøller PSO-projekt 3233 Projektdeltagere: SEAS, Slagterivej 25, 4690 Haslev Tech-wise, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Vindmølleindustrien, Vester Voldgade 106, 1552 København V Projektleder: Vindmølleindustrien 1. Baggrund for projektet Udgangspunktet for projektet Visualisering af hindringslys på vindmøller er Statens Luftfartsvæsens (SLV) krav om afmærkning af konstruktioner over en vis højde. Ifølge de danske regler om luftfartsafmærkning skal konstruktioner under 100 m ikke afmærkes, mens hindringer over 150 meter altid skal afmærkes. For konstruktioner mellem 100 og 150 meter skønner SLV fra sag til sag, hvorvidt og i givet fald hvordan hindringen skal afmærkes. SLVs generelle krav til afmærkninger af hindringer er fastlagt i SLVs BL 3-10 og er baseret på ICAOs (International Civil Aviation Organisation) anbefalinger. BL 3-10 kan bl.a. findes på Internettet på: Vindmøllerne er skudt gevaldigt i vejret i løbet af de seneste 20 år. I 1980 havde en typisk vindmølle en rotordiameter på 10,5 meter i dag findes der vindmøller med rotordiametre på over 80 meter. Det er 25 pct. mere end vingefanget på en Boeing 747 jumbojet. Udviklingen betyder, at et stigende antal møller overskrider højdegrænsen på 100 meter. Første gang var i 1999, da seks 2 MW-møller blev opstillet ved Hagesholm på Sjælland. Spørgsmålet om, hvordan vindmøller skal afmærkes, begyndte for alvor at trænge sig på hos myndigheder, bygherrer og fabrikanter i forbindelse med planlægningen af de to storskala-havmølleparker på Horns Rev i Nordsøen og på Rødsand ud for Nysted på Lolland. De to parker på hver ca. 160 MW opføres i henholdsvis 2002 og 2003 og består begge af vindmøller med en totalhøjde over 100 meter. Det stod hurtigt klart, at luftfartsafmærkning af vindmøller med en tiphøjde på over 100 meter er en balancegang mellem en række forskellige hensyn. På den ene side ønsker Forsvaret, at møllerne er tydeligt markeret af hensyn til øvelser og redningsaktioner. På den anden side er der bl.a. fra Skov- og Naturstyrelsens side et ønske om, at afmærkningen ikke bliver så markant, at den skæmmer naturen og generer de omkringboende. 1

2 De to rådgivere bag henholdsvis Horns Rev og Nysted-projekterne Tech-wise og SEAS stod med et presserende behov for at få afklaret kravene til de to første store offshore-mølleparker i verden. Vindmøllefabrikanterne ønskede på deres side at medvirke til klare regler og realistiske krav til lysintensitet og blinkfrekvens. Samtidig var det vigtigt at finde frem til løsninger, der kunne forenes med afmærkningernes visuelle påvirkning af nærmiljøet. Derfor tog SEAS, Tech-wise og Vindmølleindustrien i efteråret 2000 initiativ til at starte et 3D-visualiseringsprojekt: Visualisering af hindringslys på vindmøller. Projektet er støttet med en million kroner af Eltras PSO-midler. 2. Projektets mål Projektets formål var at udvikle en såkaldt vindmøllekonfigurator et simuleringsværktøj som bl.a. kan bruges til at visualisere en foruddefineret vindmøllepark med forskellige former for lysafmærkning med varierende farve og lysintensitet, som kan beses fra forskellige afstande og vinkler og under forskellige vejr- og lysforhold. Udgangspunktet var, at et avanceret visualiseringsværktøj vil kunne give et realistisk billede af, hvordan forskellige afmærkningsløsninger vil komme til at påvirke omgivelserne. Dels er det hensigtsmæssigt at undersøge den visuelle påvirkning, inden vindmøller opstilles. Dels vil det være langt billigere at visualisere mulige løsninger end at afprøve dem direkte på vindmøllerne og lade Forsvaret og Statens Luftfartsvæsen foretage prøveflyvninger. Dermed vil visualiseringsværktøjet kunne anvendes til at afbalancere debatten mellem de forskellige myndigheder og aktører om hvilken afmærkningsløsning, der vil være den mest hensigtsmæssige for vindmøller. 3. Vindmøllekonfigurator i 3D Softwarefirmaet Uni-C fik opgaven at udvikle et 3D-program i samarbejde med projektdeltagerne for at gøre det muligt at visualisere vindmøllers lysafmærkning så realistisk som muligt i et virtual reality-center. Virtual reality (VR) er en betegnelse for de teknikker, som gør det muligt at simulere virkeligheden ved hjælp af et computerprogram. VR benyttes bl.a. i militære simulatorer til f.eks. fly, tanks og skibe og til evaluering af design af biler og fly. Der lægges vægt på en så naturtro gengivelse som muligt, herunder simulation af lys og lyseffekter på overflader. VR-simulationer bliver afviklet på virtual reality-hardware, som består dels af en computer, dels af display- og interaktionsudstyr. Computeren gør det muligt at frembringe naturtro billeder på baggrund af 3D-modeller. En virtual reality-applikation er et stykke software, som kan køre på VR-hardware, dvs. en grafikcomputer forbundet til et displaysystem. 2

3 I forbindelse med projektet blev der udviklet en VR-applikation, som gør det muligt at simulere hindringslys på vindmøller med forskellig intensitet, farve og sfærisk fordeling. Da det er vigtigt at gengive lysintensiteten så korrekt som muligt, udviklede UNI- C en model for lyskilderne og lysets dæmpning/spredning. Det er imidlertid særdeles vanskeligt at simulere det menneskelige øjes opfattelse af lys. Dels er det meget individuelt, hvordan forskellige personer opfatter lys, dels afhænger opfattelsen af en lyspåvirkning fra en bestemt kilde i naturen i høj grad af den generelle lysforurening. Derfor har en stor del af udfordringen bestået i at fastlægge forudsætninger for lysets påvirkning. Til modellering af hindringslyset er der benyttet simulationssoftware godkendt af det amerikanske luftvåben til brug i flysimulatorer. Synligheden af hindringslyset er efterfølgende blevet kalibreret i forhold til tabeller fra Farvandsvæsenet og registreringer i Uni-Cs VR-center. Applikationen er opbygget som tre moduler: et lysmodul, et vindmøllemodul samt et vindmøllepark-modul. Derudover er der mulighed for at indsætte en landsskabsdatabase, fx et hav, en kyst eller et landområde. Lysmodul Lysmodulet giver mulighed for at konfigurere en punktformet lyskilde. Parametrene er: Intensitet i candela (cd) Horisontal fordeling udtrykt som vinkel (i grader) for halv intensitet baseret på en gaussisk fordeling (normalfordeling). Horisontal forskydning af den gaussiske fordeling (i grader) Farve Atmosfærekonstant, som anvendes ved ikke-tåget vejr (standard er 10 sømils sigtbarhed svarende til et lystab på 26 pct. per sømil) Sigtbarhed (i meter), som anvendes ved tåget vejr Blinkfrekvens (blink per sekund) Vindmøllemodul Vindmøllemodulet giver mulighed for at konfigurere en standardmølle med tip- og nacellelys, samt mulighed for konfiguration af: Rotationshastighed Vindretning Korrelation mellem rotorposition og tip-/nacellelys Vindmølleparkmodul Vindmølleparkmodulet giver mulighed for at konfigurere en vindmøllepark med valg af mølle samt fri konfiguration af hele parken. Baggrundsmodul Der er mulighed for frit valg af 50x50 km vand, samt et kystlandskab. Uni-Cs beskrivelse af applikationen er vedlagt som bilag 1. 3

4 4. Studier i marken Projektgruppen har gennemført flere studier i marken i forbindelse med projektet. De vigtigste er beskrevet nedenfor. Holland Det blev hurtigt klart for projektgruppen, at problemstillingen om lysafmærkning af vindmøller vanskeligt kan begrænses til Danmark, bl.a. har problemstillingen været rejst i NATO. I den sammenhæng besøgte to repræsentanter for projektgruppen Mr. Nooitgedagt i Sneek, Holland, i januar Formålet var at inkludere NATOs bud på en afmærkning i programmeringen af vindmøllekonfiguratoren. Mr. Nooitgedagt har arbejdet i ICAO (International Civil Aviation Organisation) og er rådgiver for NATO i afmærkningsspørgsmål. Hans anbefaling til NATO er, at vindmøller markeres med to lavintensive lys på nacellen, der blinker synkront. Vingerne skal ikke afmærkes. Til gengæld skal der være en lavintensiv lysmarkering midt på tårnet. Mr. Nooitgedagt oplyste endvidere, at det hollandske forsvar i modsætning til det danske ser et problem i at have for kraftigt lys på vindmøllerne, idet størstedelen af piloterne benytter natsigte-teknologi, der forstærker lyset fra afmærkninger og andre lyskilder meget kraftigt. Tunø Knob Havmøllepark Ideen med vindmøllekonfiguratoren er at gengive virkeligheden så realistisk som muligt. Projektgruppen og Uni-C fandt det derfor nødvendigt at teste virkeligheden for at have et sammenligningsgrundlag og referencepunkt under arbejdet med programmeringen af konfiguratoren. For at teste lysvirkningen installerede Elsam rødt afmærkningslys på nacellen af en af havmøllerne på Tunø Knob i Århus-bugten. Ved hjælp af en mobiltelefon var det muligt at skifte mellem lav- og middelintensivt lys. Det visuelle indtryk af lysafmærkningen var noget kraftigere, end vi havde regnet med. Det var ganske vist en stjerneklar nat med ualmindelig god sigtbarhed fra en position uden lysforurening, men projektgruppen der befandt sig på stranden ca. 15 km fra vindmøllen var alligevel forbløffet over, hvor kraftigt det lavintensive lys virkede. Intensiteten af det middelintensive lys oversteg ligeledes vores vildeste forventninger. Vi kunne desuden se en grøn lysafmærkning, som vi efterfølgende fandt ud af befandt sig mindst 30 km væk, og som ikke burde være synlig på den afstand i henhold til Farvandsvæsenets tabeller (som vindmøllekonfiguratoren er kalibreret ud fra). Konklusionen på turen til Tunø Knob var, at konfiguratoren var kalibreret, så vi fik en mindre intensiv lyspåvirkning fra den virtuelle virkelighed på Uni-C end den, vi oplevede fra stranden i Århusbugten. Det skyldes sandsynligvis, at Farvandsvæsenets tabeller over lysets spredning og synlighed over afstand bygger på en forudsætning om, at god sigt i Danmark svarer 4

5 til 10 sømil med den fugt, der»normalt«vil være i havluften. En aften med ekstrem klar luft og ualmindeligt gode sigtbarhedsforhold som den projektgruppen oplevede på Tunø Knob vil derfor falde uden for de normale beregninger, og det er sandsynligvis grunden til, at den testede belysning virkede langt kraftigere, end den burde ifølge Farvandsvæsenet tabeller. Endelig er det muligt at i hvert fald den testede lavintensive belysning på 10 cd reelt nok har været højere. Fabrikanterne af lysafmærkningsudstyr er som regel en smule konservative, og en ny, der er godkendt til 10 cd, vil normalt udlade ca. 35 cd. Turen til Tunø Knob var en værdifuld konstatering af, at det er vanskeligt at gengive lys selv med avanceret teknologi. Projektgruppen fik illustreret, at der ikke er noget objektivt eller absolut i begrebet sigtbarhed, og at det derfor er svært at sætte sigtbarhed og synlighed på en formel. På den anden side er det sandsynligt, at var turen til Århusbugten foregået en aften med bare en smule dårligere sigtbarhed ville den virtuelle og den reelle virkelighed have lignet hinanden mere. Hagesholm Vindmøllepark Under hele projektarbejdet har der været installeret forskellige former for lysafmærkning på de seks 2 MW NEG Micon møller ved Hagesholm i nærheden af Holbæk. Projektgruppen tog en tur sammen med Skov- og Naturstyrelsen til Hagesholm-møllerne for at fremvise forskellige former for dagafmærkning af vindmøller. Forsvaret har desuden haft utallige flyvninger på Hagesholm-møllerne med forskellige former for lysafmærkning installeret gennem hele projektforløbet, som har givet projektgruppen værdifuld indsigt i, hvordan de forskellige former for lysafmærkning opfattes fra luften. 5. Fremvisning i virtual reality-center Det bedste indtryk af en visualisering opnås, når visualiseringen vises i 3D på en storskærm i et virtual reality-center. Det er her, virkeligheden kan gengives bedst muligt, da der er mulighed for interaktivitet. Dette er specielt vigtig i forbindelse med lysgengivelse, da opfattelsen af lys afhænger meget af situationen. En oplyst vindmøllepark vil f.eks. opfattes langt tydeligere af øjet fra en mørk strand end fra en oplyst gade. I VR-centret tager man ved hjælp af kalibrering disse forhold i betragtning. Ser man derimod en visualisering på en computer- eller TV-skærm, kan forholdene ikke kalibreres, så de svarer til virkeligheden. Gengivelsen vil afhænge af skærmlysets intensitet, belysningen i nærheden af skærmen etc. Desuden svækker det i sig selv visualiseringen, at den ses på en mindre computerskærm frem for på en storskærm. Virkeligheden vil derfor blive afspejlet langt mindre realistisk på en computerskærm end i et VR-center. 5

6 Men hvis man er villig til at acceptere en mindre nøjagtig gengivelse, kan en 3Dvisualisering af en vindmøllepark med luftfartsafmærkning gengives på f.eks. video eller cd-rom. Det vil imidlertid ikke være et tilstrækkeligt grundlag at træffe endelige beslutninger om lysafmærkning på. 6. Nysted-case Med henblik på fremvisninger i Uni-Cs VR-center blev der i projektet taget udgangspunkt i den ene af de to planlagte havmølleparker: Nysted Havmøllepark på Rødsand syd for Lolland, som vil stå færdig i Nysted Havmøllepark kommer til at bestå af 72 møller, der hver har en maksimal effekt på 2,2 MW. Rotordiameteren er 82,4 meter, navhøjden 68,8 meter, og vingespidsen når sit højeste punkt i 110 meters højde. Parken kommer til at bestå af 8 rækker med 9 møller de nærmeste vil være placeret ca. 10 km fra land. De 72 møller vil årligt producere strøm nok til at kunne dække parcelhuses elforbrug. 7. Offentliggørelse Visualiseringsprogrammet og Nysted-casen er blevet fremvist i VR-center for myndigheder og andre potentielle brugere ved flere lejligheder, både undervejs i udviklingen af programmet og ved projektets afslutning. Værktøjet har således været brugt løbende i diskussionen af forskellige løsningsmodeller. Projektet er desuden blevet præsenteret på Energistyrelsens vindkraftkonference i Fredericia den maj 2002, dels ved et indlæg på konferencen, dels ved plancher og computer opstillet i udstillingsområdet. Derudover er en præsentation af projektet med enkelte video-sekvenser lagt ud på Vindmølleindustriens websted og vil blive inkluderet på den næste version af Vindmølleindustriens cd-rom med webstedet. 8. Konklusion og perspektiver Den udviklede vindmøllekonfigurator kan anvendes til at visualisere luftfartsafmærkning af vindmøller og dermed til at give et så realistisk indtryk som muligt af, hvordan en given afmærkning af en given vindmøllepark visuelt vil virke i forhold til flytrafik og omgivelserne. I forbindelse med udviklingen af konfiguratoren er det blevet klart, hvor vanskeligt det er at gengive lys, så det svarer til, hvordan det opfattes af det menneskelige øje. Bl.a. afhænger indtrykket af de generelle lysforhold på et givent sted, dvs. både ved lyskilden og ved beskueren. For at opnå en så realistisk virkning som muligt skal visualiseringsprogrammet anvendes i et VR-center, hvor det er muligt at kalibrere forholdene. Visualiseringsværktøjet vil kunne anvendes af myndighederne i forbindelse med vurderingen af forskellige afmærkningsløsninger. Programmet vil endvidere kunne anvendes i forbindelse med f.eks. udarbejdelse af VVM-redegørelser (vurdering af et anlægs virkning på miljøet). 6

7 Konfiguratoren kan således illustrere de væsentlige visuelle forskelle, der er, alt efter om det drejer sig om blinkende eller fast lys, synkroniseret eller ikkesynkroniseret lys, hvidt eller rødt lys, eller lav-, middel- eller højintensivt lys. Konkret er vindmøllekonfiguratoren blevet anvendt af myndighederne i forbindelse med fastsættelsen af afmærkningskravene til havmølleparkerne på Horns Rev og ved Nysted. De endelige krav, der er blevet stillet til afmærkningen af disse parker er: Dagafmærkning Den yderste 1/7 af møllevingerne skal være malet rød. Natafmærkning To røde lys på vindmøllernes naceller. Parkens indermøller har lavintensivt fast rødt lys, dvs. lys der ikke blinker. På parkens randmøller skal lyset være middel-intensivt og blinke synkront med en blinkfrekvens på blink per minut. Den effektive lysintensitet skal være mindst 2000 candela (cd) +/- 25 pct. på disse møller, men intensiteten kan varieres efter sigtbarhedsforholdene. Der kan derfor ske en vis reduktion i klart vejr med god sigtbarhed. Efter at have set 3D-programmets visualiseringer har myndighederne besluttet, at lysene på havmølleparkerne skal koncentreres opad i en vinkel på 1,5 grad fra det vandrette plan. Konfiguratoren har således været anvendt til at diskutere og udelukke en række løsningsmodeller. Bl.a. har fremvisningerne været med til at understrege vigtigheden af, at lyset på de forskellige vindmøller i parkerne blinker synkront. Visualiseringsprogrammet må forventes også at blive brugt i forbindelse med fastlæggelsen af afmærkningskrav til store vindmøller fremover, herunder til vindmøller med en totalhøjde over 150 m. 7

8 Bilag 1: Uni-Cs beskrivelse af vindmøllekonfiguratoren Dokumentation af gyldighed og kalibrering for Virtual Reality visualisering Baggrund Virtual reality (VR) er en betegnelse for den/de teknikker som muliggør i så høj grad som muligt at simulere virkeligheden. Simulation af lys og lyd er de mest udbredte områder. VR simulationer bliver afviklet på VR hardware, som består dels af en computer dels af display udstyr samt diverse former for interaktionsdevices. Computeren muliggør frembringelsen af naturtro billeder renderet på baggrund af 3D modeller. Hvert billede renderes på max 50 ms (svarende til 20 billeder i sekundet) for herved at muliggøre sandtids navigation/interaktion med 3D modellen. Virtual reality bliver benyttet bl.a. i militære simulatorer til fx fly, tanks og skibe. Til evaluering af design af biler og fly samt til visualisering af meget store datamængder indenfor olieindustrien. I forbindelse med design og simulation lægges der vægt på en så naturtro gengivelse som muligt, herunder simulation af lys og lyseffekter på overflader. En virtual reality applikation er et stykke software, som kan køre på virtual reality hardware. Dvs. en grafik computer forbundet til et displaysystem. Som beslutningsstøtte i forbindelse med valg af hindringslysafmærkning til store vindmøller (>100m) er der udviklet en virtual reality applikation, som simulerer hindringslys med forskellig intensitet, farve og sfærisk fordeling. Nærværende dokument redegør for opbygningen af denne applikation samt afviklingen af denne på specialiseret hardware. Specielt behandles gyldigheden af lysmodellen og kalibreringen af denne således af applikationens validitetsområde og begrænsninger tydeliggøres. Opbygning Applikationen er opbygget som tre moduler: et lysmodul, et vindmølle modul samt et vindmøllepark modul. Derudover er der mulighed for at indsætte en landsskabsdatabase fx et hav, en kyst eller et landområde. Lysmodul Lysmodulet giver mulighed for at konfigurere en punktformig lyskilde. Parametrene er som følger: Intensitet i candela [cd] Horizontal fordeling udtrykt som vinkel (i grader) for halv intensitet baseret på en gaussisk fordeling. Horizontal forskydning af den gaussiske fordeling (i grader) Farve 8

9 Atmosfære konstant som anvendes ved ikke tåget vejr (standard er 10sømils sigtbarhed svarende til et lystab på 26% per sømil) Sigtbarhed (i meter) som anvendes ved tåget vejr Blink frekvens (blink per sekund) Vindm llemodul Vindmøllemodulet giver mulighed for at konfigurere en standardmølle med tip og nacelle lys, samt mulighed for konfiguration af: Rotationshastighed Retning Korrelation mellem rotor position og tip/nacelle lys Vindm lleparkmodul Vindmølleparkmodulet giver mulighed for at konfigurere en vindmøllepark med valg af mølle samt fri konfiguration af hele parken. Baggrund Der er mulighed for frit valg af 50x50km2 vand samt et kystlandskab Lysmodel Lys fra en punktformig lyskilde udbreder sig efter formlen: l T S = I 2 l Hvor S er den målte belysningsstyrke (illuminans) målt i lux [lx], I er lysstyrken for lyskilden angivet i candela [cd]. T angiver tabet til atmosfæren. Som standard (IALA) regnes der med et tab på 26% per sømil svarende til en sigtbarhed (5%) på 10 sømil. Anvendes enheden sømil bliver T = 0.74, i metersystemet fås T = svarende til et tab på % per meter. l angiver afstanden til lyskilden målt i meter. IALA (International Association of Lighthouse Authorities) definerer lysevenen for en lyskilde som den afstand hvor belysningsstyrken er 0.2 µlx. Lysevnen er IALAs definition for synlighed af en lyskilde. Til sammenligning kan nævnes at stjernen Vega har en belysningsstyrke på 12 µlx og at de svageste stjerner man kan se med det blotte øje (M6 stjerner) har en belysningsstyrke på 0.05 µlx. IALAs definition svarer således til øjets følsomhed efter ca. 10 minutters ophold i mørke (mesopisk syn) 1. Lysmodulet benytter ovenstående formel til at beregne lysstyrken for et punkt. Hardware repr sentation af et lyspunkt For at simulere et lyspunkt på en skærm belyses et antal billedelementer (pixels) på skærmen svarende til den ønskede belysningsstyrke. Vi får således: 1 Efter yderligere ca. 20 minutter indtr der det s kaldte scotipiske syn som bl.a. giver mulighed for at iagttage de svage M6 stjerner. For fuldst ndighedens skyld skal n vnes at det normale dagssyn kaldes fotopisk syn og det giver end ikke mulighed for at se kraftige stjerner som Vega. 9

10 Antalpixel s = c * S Hvor c er en kalibreringskonstant svarende til den pågældende hardware. Systemet kan nu nulpunktskalibreres ved at anbringe en test person i afstanden l fra skærmen. Efter 10 minutters mørke justeres intensiteten til netop synlighed ved at ændre c. Systemet er herved nulpunktskalibreret og det vil være velegnet til at simulere scenarier hvor synligheden / ikke synligheden af en lyskilde søges afdækket. Anvendelse af systemet for kraftigere lys baseres på en antagelse om lineær opførsel for projektorsystemet, samt på hvornår antallet af pixels bliver så stort at punktet ikke længere opfattes som et punkt og begrænsningen for systemet hermed er nået. Forslag til flerpunkts kalibrering Hvis der ønskes en meget god simulation af lysstyrken for lyskilder væsentligt kraftigere end synlighedsgrænsen bør systemet kalibreres i flere punkter. Som før nævnt repræsenteres et lyspunkt ved et antal tændte pixels på skærmen. Bliver dette antal imidlertid stort opleves punktet ikke længere som et punkt men gradvist mere og mere som en skive og man når til sidst grænsen for hvor kraftigt et lyspunkt systemet kan repræsentere. Denne måde at repræsentere lys intensiteten byder på to udfordringer. Dels er overgangen fra meget få til mange tændte pixels ikke er helt lineær. En enkelt tændt pixel lyser således en del mindre end en tiendedel af 10 pixels. Dels opfattes en (relativt) stor skive af lyspunkter meget kraftigere end en relativt lille (næsten punktformig) skive af lyspunkter. Alt i alt vil en lineær sammenhæng mellem antallet af tændte pixels og lysintensiteten give en oplevelse af at kraftigt lys er langt kraftigere end det i virkeligheden vil opleves. For at kalibrere systemet så et lyspunkt fremtræder så realistisk som muligt må der foretages en sammenlignende kalibrering med en lyskilde med kendt lysstyrke under brug af en til flere testpersoner. Rigtige lyskilder ude i landskabet kan kun vanskeligt anvendes da det vil være meget svært for en testperson at fastholde synsindtrykket af en virkelig lyskilde således at en sammenligning bliver mulig. Imidlertid kan skaleringsprincippet anvendes idet lysstyrken aftager med afstanden. En lyskilde på fx 2000cd set i en afstand af 2.5km har belysningsstyrke på 213 µlx eller det samme som en lyskilde på 3.4mcd set i en afstand af 4 meter. Ved at anvende en punktformet lyskilde af kendt, men variabel lysstyrke kan systemet nu kalibreres. Ved at regulere lysstyrken for den simulerede lyskilde til en kraftigere hhv. svagere lysstyrke kan systemet kalibreres i et vilkårligt antal punkter og der opnås således en meget god simulering af den virkelige lyskilde. Anvendes endeligt to lamper samt polariserede filtre kan dybdevirkningen fra de polariserede briller bibeholdes ved sammenligningen. En reference lyskilde samt en kalibreringsprocedure kan således fremstilles til brug for kalibrering af VR applikationen på forskellig hardware. Opsummering For at simulere hindringslys ved hjælp af VR teknologier er der blevet udviklet en VR applikation. Simuleringen af hindringslys bygger på MultiGen VEGA, samt SGI Performers Light Point States. Der er implementeret en algoritme for aftagel- 10

11 sen af lyset med afstanden og denne algoritme er på VR-Cs HoloWall blevet kalibreret til IALAs synsgrænse. Et skema for en flerpunkts kalibrering er endvidere blevet skitseret. Sluttelig skal det understreges at en fuldstændig naturtro repræsentation af virkeligheden ikke er opnåelig, men at en god simulation baseret på sammenligningstest med testpersoner kan være en meget stor støtte undervejs i en beslutningsproces, og giver en klar indikation af problemer og fordele ved valg af forskellige løsninger. 11